Home Tags #Esbjerg #Yesbjerg #nyhed #lokal #info #Kommune #Avis #Online

Tag: #Esbjerg #Yesbjerg #nyhed #lokal #info #Kommune #Avis #Online

Unik Le-Man event kommer til Esbjerg

0

Musikhuset Esbjerg slår dørene op for to fantastiske dage i Le Mans’ tegn, hvor motorsportsentusiaster kan komme helt tæt på en perlerække af dansk Le Mans-histories største personligheder – heriblandt Jan og Kevin Magnussen – og komme til at se otte vaskeægte Le Mans-racerbiler helt tæt på

Billetsalget begynder fredag den 15. oktober, kl. 10:00,
på Musikhuset Esbjergs hjemmeside, www.mhe.dk.

Fredag den 25. og lørdag den 26. februar 2022 bliver Musikhuset Esbjerg forvandlet til et sandt mekka for danske fans af motorsport i almindelighed og Le Mans i særdeleshed.

Til Le Mans-dage i Musikhuset Esbjerg får publikum for første gang mulighed for at se hele otte fantastiske, privatejede racerbiler, der har deltaget i Le Mans gennem de seneste knap 100 år.

Samtidig byder Le Mans-dage på en unik mulighed for at møde nogle af de danske mænd og kvinder, der har siddet bag rettet i verdens mest berømte 24-timersløb – blandt andre Jan Magnussen, Kevin Magnussen, John Nielsen, Christina Nielsen og Casper Elgaard.

Dagene byder også på et sand overflødighedshorn af spændende foredrag, røverhistorier, anekdoter og insiderhistorier fra og om Le Mans og dansk Le Mans-historie.

Otte legendariske Le Mans-racerbiler udstillet for første gang
Eventet byder på et gensyn med i alt otte klassiske racere – tilbage fra 1920’erne frem til 2010’erne, og med mange af de største mærker repræsenteret, blandt andre Ford, Lotus og Porsche.

Blandt de legendariske racerbiler, du kan glæde sig til at opleve i Musikhuset Esbjerg, er Bentley Le Mans, som vandt i 1927, og den Lotus 11, som kørte Le Mans i 1950’erne, og som Karsten Ree vandt DM med i 1965.

Noget ganske særligt, du også kan glæde dig til at opleve, er den mørkeblå, fire meter lange og to meter brede Panoz LMP-1 – kendt fra Le Mans i 2000 – med det karakteristiske dannebrogsflag tværs over karosseriet. Bilens daværende teamejer Karsten Ree er også til stede og røber flere hemmeligheder fra den tid.

Mange andre danske racerstjerner som Kevin Magnussen, Jan Magnussen, Christina Nielsen, Lars Erik Nielsen, Christoffer Nygaard og Casper Elgaard fortæller i løbet af Le Mans-dage i Musikhuset Esbjerg deres personlige historier og oplevelser.

Vært ved Le Mans-dage er Mads ”Blærerøven” Christensen og motorsportsjournalist Peter Nygaard.

Le Mans dage bliver arrangeret i samarbejde med Time 2 Be Entertained og afholdes – udover i Musikhuset Esbjerg – kun yderligere et sted, nemlig i Royal Stage i Hillerød, den 4.-5. februar 2022.

Musikhuset Esbjerg: Villads fra Valby

Inviter familiens mindste med i teatret til en både sjov og lærerig eftermiddag i selskab herlige Villads fra Valby

Villads er en helt almindelig dreng, og selvom han sommetider får skæld ud, laver han aldrig ballade med vilje. En dag beslutter han sig for, at han vil hjælpe sin mor med at købe ind. Men det skal være en overraskelse, så han fortæller ikke om det. Hans bedste ven, Frida, vil meget gerne med, og sammen lister de afsted. Villads ved godt, at man skal passe på ude i trafikken, og han har lært at se sig rigtig godt for. Men når man er Villads fra Valby og sprængfyldt med gode ideer, så går tingene aldrig helt som planlagt.

Forestillingen, som er baseret på Anne Sofie Hammer populære Villads-bøger, byder på musik, sang, sjov og spænding for hele familien – og er samtidig en lærerig oplevelse for vores yngste trafikanter, der fra deres pladser får lov at hjælpe Villads, så han kommer hjem igen i god behold.

Villads fra Valby – sikker i trafikken er skabt af samme kreative hold som de seneste sæsoners mest populære familieforestillinger, Vitello og Villads fra Valby, der begge har spillet i Musikhuset Esbjerg.

Forestillingen er eget for børn fra 4 år.

Tid: Torsdag den 21. oktober, kl. 14:00

Sted: Musikhuset Esbjerg, Teatersalen

Foto: Pressefoto

The Bodyguard – the Musical rammer Esbjerg

0

Få en kæmpe musicaloplevelse med The Bodyguard – the Musical, når musicalen med alle Whitney Houstons største hits nu vender tilbage til Musikhuset Esbjerg og spiller fem dage i træk

The Bodyguard – the Musical er baseret på den moderne filmklassiker fra 1992 med Whitney Houston og Kevin Costner i hovedrollerne.

Filmens enorme succes var uløseligt forbundet med den fantastiske musik, der var med i den, og den dag i dag er filmens soundtrack det bedst sælgende nogensinde – ikke mindst på grund af Whitney Houstons monomentale hit I Will Always Love You.

Musicalversionen af filmen fik verdenspremiere i 2012, og i efteråret 2020 havde den Danmarkspremiere i Musikhuset Esbjerg. På grund af forsamlingsforbuddet foregik det desværre for halvt fyldte sale, og mange måtte undvære at opleve musicalen.

Nu vender musicalen så tilbage, og igen er det med det lysende stortalent Andrea Lykke Oehlenschlæger i rollen som Rachel Marron og Johannes Lassen i rollen som bodyguarden Frank Farmer.

I andre bærende roller medvirker Lea Thiim Harder, der har spillet Susan Himmelblå i Midt om natten, David Owe, Joachim Knop, Paw Henriksen og flere andre. 

Dialogen i The Bodyguard – the Musicalforegår på dansk, mens alle de fantastiske Whitney Houston-sange synges på engelsk.

The Bodyguard – the Musical er en spektakulær hyldest til Whitney Houstons fantastiske sange og indeholder ikke kun filmens megahits I Will Always Love YouRun to YouQueen of the NightI Have Nothing og I’m Every Woman. Den indeholder flere end 20 af Whitney Houstons allerstørste hits, og du kan således også glæde dig til hits som Saving All My LoveGreatest Love of AllI Wanna Dance with SomebodyWhere Do Broken Hearts Goog One Moment in Time.

Musicalen genfortæller filmens historie om den tidligere Secret Service-agent Frank Farmer, der bliver ansat som privat bodyguard for den verdensberømte sangstjerne Rachel Marron, for at beskytte hende mod en ukendt stalker, der sender hende dødstrusler. Modstræbende drages Rachel og Frank mod hinanden, men efter en enkelt kærlighedsnat, må Frank erkende, at han ikke både kan elske og beskytte Rachel.

Tid: Onsdag den 27.-søndag den 31. oktober (i alt seks forestillinger)

Sted: Musikhuset Esbjerg, Teatersalen

Foto: pressefoto

Det grønne strøg begynder at tage form

0

Der er masser af mulighed for at gøre en god, bæredygtig handel, når efterårsmarkedet Det Grønne Strøg den 16. og 17. oktober kickstarter den grønne forvandling af den ene ende af Kongensgade i Esbjerg.

Det Grønne Strøg begynder at tage form på den ellers lidt stille ende af Kongensgade.

Foto: Esbjerg Kommune

Er du vild med bæredygtige løsninger? Har du nogle gamle ting, der trænger til at blive frisket op? Eller hvad med at få byttet nogle af dine gamle ting med noget nyt? Så kom og besøg det bæredygtige efterårsmarked “Det Grønne Strøg”, der finder sted i den nederste del af Kongensgade i næste weekend.

Markedet bugner af boder, hvor blandt andre Korn180 kommer og forvandler gammelt skrot til guld. Spejderne kommer og laver forskellige aktiviteter for børnene, der er blandt andet mulighed for at kaste med madrester. Loge Athene holder tøjbyttemarked og der vil være rig mulighed for at bytte dine gamle ting med andre i byttebiksen.

Mere præcist ligger Det Grønne Strøg på den del af Kongensgade, der ligger mellem Stormgade og Skolegade. Den del, hvor opmærksomheden i de senere år har været dalende, selvom gaden har masser af potentiale.

Markedet vil være åbent fra klokken 10 til 16 både lørdag den 16. og søndag den 17. oktober 2021.

”Vi håber, at rigtig mange har lyst til at slå vejen forbi efterårsmarkedet Det Grønne Strøg i weekenden. Vi er sikre på, at det bliver et spændende marked, hvor vi kan sætte fokus på de grønne og bæredygtige løsninger. Og så er vi bare glade for, at vi kan være med til at skabe liv i forsøget med at ændre gaden til et nyt byrum, vi håber, at det giver andre idéer til, hvad gaden kan bruges til fremadrettet,” siger Louise L. Dohrmann, ansvarlig for Det Grønne Strøg hos Esbjerg Kommune.

Marked skyder byrumsforsøg i gang

Efterårsmarkedet Det Grønne Strøg skyder også for alvor i gang i det byrumsprojekt i Kongensgade, hvor Esbjerg Kommune frem til slutningen af oktober vil afprøve forskellige anvendelsesmuligheder af strækningen fra Stormgade til Skolegade.

Der skal skabes en særlig stemning, så det bliver muligt for borgerne at fornemme, hvad området kan bruges til fremadrettet.

Særligt udsmykket bliver det i efterårsferien, hvor der skal skabes en helt unik, grøn bæredygtig stemning for at give en fornemmelse af, hvordan området kan anvendes i fremtiden.

Igennem de seks uger byrumsforsøget varer, vil der blive vist flere forskellige fysiske forslag til, hvordan området kan indrettes – for eksempel både med og uden kørende trafik og parkerede biler.

Følg med i forberedelserne til markedet her.

Ny høringsportal skaber bedre overblik for borgere og virksomheder

0

Esbjerg Kommune har fået ny høringsportal, der skaber et langt bedre overblik over høringer, afgørelser og borgermøder. Borgerne har endda mulighed for at tilmelde sig en mail-service, så de får besked, når der sendes høringer ud i deres postnummer.

Esbjerg Kommunes nye høringsportal skal gerne gøre det langt nemmere for borgere at følge med, når der sker noget nyt i deres område. Og det er uanset om det er en ny sag, der sendes ud i offentlig høring, eller om der er afgørelse i en sag. Ligesom det også er her, at der fremover vil blive indkaldt til borgermøder.

”Med den nye høringsportal har vi skabt en platform, hvor både borgere og virksomheder har et langt bedre overblik over de sager, vi har kørende i Esbjerg Kommune i øjeblikket. Portalen giver et bedre og mere intuitivt overblik, end vi havde før,” fortæller Rasmus Hasselbalch Thomsen, digitaliseringskonsulent i Esbjerg Kommune.

Høringsportalen gik i luften mandag den 4. oktober og den kan findes lige her.

Få besked når der er nye sager

Høringsportalen er oprettet for at give både borgere og virksomheder en samlet løsning, hvor de kan finde de sager, som kører ved Esbjerg Kommune lige i øjeblikket.

Portalen giver et hurtigt overblik over, hvornår der er klagefrist på hver enkel sag, så borgere og virksomheder får endnu nemmere ved at blive hørt i det kommunale system.

Det er endda muligt at melde sig på en mail-liste, så man får en mail, hver gang der oprettes en ny sag – hvad enten det er en høring, afgørelse eller et borgermøde – i ens postnummer.

Det er også muligt at finde tidligere sager under arkivet.

Fotografik af Esbjerg Kommune

Lokale værter er den glemte nøgle til turisme-succes

0

Organisationer og destinationer, der arbejder for at tiltrække turister, overser ofte en afgørende faktor: De lokale værter! Ikke alene er deres opbakning til udviklingen af destinationerne vigtig. Det er også som regel de lokale, der giver turisterne de mest mindeværdige oplevelser på ferien.

Hvad husker du bedst fra din seneste ferie? Indrømmet, det kan være en større udfordring end normalt at genkalde sig nogenferieminder overhovedet, efter verden har været lukket af coronasiden sidste forår. Men for de fleste er det de små oplevelser, der står stærkest i erindringen. De oplevelser, der hverken er planlagte eller for den sags skyld betalte. 

Godt værtsskab giver gode oplevelser

For eksempel en af de lokale, der viser vej til sin egen yndlingsrestaurant, eller til den strand, de andre turister aldrig finder. Eller den lokale fisker, der hilser på dig på havnen.

Fælles for de små, spontane oplevelser er netop, at de involverer lokale borgere på den destination, vi er rejst til. Og vel at mærke lokale, der ikke har nogen direkte økonomisk interesse i at gøre, som de gør, men bare udøver godt værtsskab. Alligevel bliver de lokale og deres betydning paradoksalt nok ofte overset, når organisationer og destinationer bruger tid, kræfter og penge på at udvikle destinationer og tiltrække turister.

Hej Lokal! Hej Turist!

Det fortæller de to EASV-forskere lektor Mia Post-Lundgaard og forsknings- og udviklingsspecialist Christian Dragin-Jensen, der begge har en fortid i turistbranchen. Gennem fokusgrupper og interviews har de undersøgt turisme- og destinationsudvikling i Syd- og Sønderjylland og sammenholdt det med omfattende international forskning. Det er nu blevet til inspirationskataloget Hej Lokal! Hej Turist med undertitlen Når turister og lokale mødes.

I virkeligheden bør turismeudvikling handle meget mere om de lokale og meget mindre om turisterne, forklarer Mia Post-Lundgaard, der underviser kommende serviceøkonomer på EASV:


” Vi underviser vores studerende i, hvad der gør oplevelser mindeværdige og dermed også, hvilke mekanismer, der medfører, at oplevelser sætter sig i os. Og det er ofte det, vi kalder ægte interaktioner, altså der hvor vi som turister møder det autentiske på en destination via de lokale borgere,” forklarer hun.

Fra turist til rejsende

Turismen er en af verdens hurtigst voksende industrier gennem de seneste seks årtier, og udviklingen er nu ved at skabe en modreaktion – både blandt de lokale på de eftertragtede destinationer, og blandt turisterne, fortæller Christian Dragin-Jensen.

”Mange turister ser i dag mere sig selv som rejsende, der netop vil have autentiske, lokale oplevelser. Vi har skabt begrebet localthentic, en engelsk sammenskrivning af ordene lokal og autentisk, for at sætte fokus på netop det. Vi tror på, at destinationerne skal udvikle mindre for turisterne og mere for de lokale, så de rent faktisk får lyst til at dele deres by, område og oplevelser med de gæster, der kommer,” siger han.

Når turister jager lokale væk

Mia Post-Lundgaards og Christian Dragin-Jensens forskning viser også, at turismen flere steder er blevet så massiv, at de lokale ligefrem vælger at trække sig, når sæsonen er på sit højeste. Det gælder f.eks. til en vis grad på Rømø og Fanø og i Tønder.


”Derfor giver vores inspirationskatalog blandt andet seks konkrete bud på, hvordan man kan arbejde med at med at udvikle destinationer sammen med de lokale, så de bliver en del af både udviklingen og den oplevelse, som turisterne, eller de rejsende, får. Det gode værtsskab, som kun kan komme fra de lokale, er afgørende for, at gæsterne får de oplevelser, der gør dem til ambassadører for en destination,” siger de samstemmende.

De to forskere har blandt andet arbejdet med fokusgrupper af beboere i Esbjerg, Ribe, Fanø, Tønder, Rømø og Sønderborg og har også interviewet fagfolk, der arbejder med destinationsudvikling i Sønderborg og Destination Vadehavskysten.

Du kan læse mere om projektet her

Du kan finde hele inspirationskataloget Hej Lokal! Hej Turist! her

Mikael vil hjælpe flere i arbejde

0

Efter at være ansat i et år er Mikael klar til, at hjælpe det offentlige og private med, at få flere mennesker i job indenfor transportbranchen – dette vil han gøre igennem sit arbejde ved Trafikskolen og med mere fokus på kompetencer.

I november 2020 blev Mikael Falck ansat ved Trafikskolen i Esbjerg. Det er hans formål igennem arbejdet, at skabe mere fokus omkring AMU kurser og de muligheder, som der er for alle. 

”AMU systemet er meget indviklet og det er en stor udfordring for mange, at finde rundt i reglerne indenfor AMU kurser og især de muligheder der er for ledige, lige nu, i 2021 – det vil jeg lave om på, så vi kan få flere i arbejde” fortæller Mikael. 

Mikael har i mange sammenhænge før hjulpet folk i arbejde, dette har været på forskellige plan. Han har både stået for ansættelse af personale ved tidligere arbejde, men allersenest har han haft sin egen virksomhed der hed studiemail, som var lavet til at give en nem mulighed for alle ledige og studerende der skulle søge arbejde og praktik, med en portal af CV-hjælp, gode råd til ansøgninger og en mailadresse der giver mening. 

6 ugers selvvalgt kursus er gået i glemmebogen

”Da jeg startede på Trafikskolen og skulle stå for både markedsføring og kommunikation, var min viden meget begrænsetindenfor denne branche. AMU-vejledningen og reglerne for AMU centre generelt er meget kringlet og der er ikke mange som kommunikerer det ud til den enkelte med et sprog der er til at forstå – det vil jeg lave om.” Fortæller Mikael. 

Mikael har løbende lavet en del videoer og kommunikation på, at der er 6 ugers selvvalgt kursus for ledige, som kan starte dagen efter man bliver ledig, på grund af en såkaldt positivliste. Mange borgere og virksomheder ved ikke, at et AMU kursus er blevet en mulighed for at få flere kompetencer og komme hurtigere i arbejde og der er rigtig mange virksomheder der råber efter, at dette bliver fortalt – fordi de mangler medarbejdere indenfor bestemte brancher, men det er som om, at ingen har hørt om dette og folk forbliver i stilstand som ledig. 

Selv som studerende eller pensionist har man mulighed for at tage et AMU kursus til nedsat pris og på den måde få studiejobs og weekendarbejde. 

Info-boks:

Under et AMU kursus har du mulighed for, at få VEU-godtgørelse. I 2021 er satsen for VEU-godtgørelse 120,54 kr. pr. time (4.460 kr. pr. uge).

Trafikskolens muligheder: 

Lastbilkørekort til 3780 kroner

Buskørekort til 3780 kroner

Taxakørekort til 1260 kroner

Flextrafik til 630 kroner

EU efteruddannelse til 630 kroner

Foto: Trafikskolen

Prisbelønnet håndværk i Esbjergs gågade

0

Esbjerg Kommune modtager Brolæggerprisen 2021 for renoveringen af Kongensgade.

Foto: Esbjerg Kommune

På vegne af Brolæggerlauget under DI Dansk Byggeri overrakte oldermand, Claus Johnsen, Brolæggerprisen 2021 til Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune.

I konkurrence med belægninger på byens torv i Vejle og et projekt i Linnésgade og Rømersgade i København vandt Esbjerg Kommune årets Brolæggerpris.

Den fornemme hæder modtager kommunen for renoveringen af den centrale gågade, Kongensgade, som gennem seks år har gennemgået en stor forvandling i fem etaper. Gågaden blev senest renoveret i 1983, og efter 37 år står gaden nu igen flot og indbydende, ikke mindst fordi der er lagt et stort arbejde i belægningen i gaden.

Claus Johnsen, oldermand i Brolæggerlauget ønskede Esbjerg Kommune tillykke:

”Tillykke med Brolæggerprisen. Det kræver faglighed, det kræver dygtighed, sammenarbejde og planlægning med erhvervslivet og butikker. En byggeleder, der har overskud og er omstillingsparat. Og så man skal kunne sit håndværk og formå at omsætte bygherrens og arkitektens ønsker til et stykke arbejde, og det har Arkil-Stürup A/S formået. Og så skal der en Kongensgade til.”

Inspirationen til hele indretningen af gågaden er hentet fra Vadehavet. Belægningen i gaden skal ligne de strømribber, man møder i strandkanten, hvor vandet bølger frem og tilbage.

Ved at variere granitstenenes farve, størrelse, overflade og arbejde med belægningens fald kopieres naturens enestående mønstre. I sidegaderne er chausséstenene lagt i bølgeforbandt for at illustrere bølger langs strandkanten. Gule lysinstallationer forestiller ravklumper, som er skyllet op på stranden. På samme måde afspejler inventaret i gaden også vadehavstemaet med fx læhegn med marehalm og bølgebænke.

Kongensgadeprojektet var også indstillet til Brolæggerprisen i 2020, før projektet endnu var færdiggjort.

”Nomineringen ad flere omgange er jo i sig selv flot og det skylder vi Brolæggerlauget stor tak for. At lauget nu også har besluttet at sende prisen til Esbjerg, viser at dommerkomiteen kan se det unikke i gågademiljøet, som er skabt i Kongensgade. Intet andet sted finder man en belægning, hvor vandets organiske og levende former fortolkes i et unikt granitmønster i gaden. Belægningen kommer til live i et fint samspil med resten af byrummet”, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.

Brolægggerlauget anerkendte sidst et projekt i Esbjerg med Brolæggerprisen i 2002 da renoveringen af Torvegade stod færdig. I krydsningen mellem Torvegade og Kongensgade, vil man fremover kunne finde de to Brolæggerpriser i belægningen, lagt med få skridts mellemrum.

Anerkendelse styrker EASV og syddanske virksomheder

0

Erhvervsakademi SydVest (EASV) er nu en såkaldt akkrediteret uddannelsesinstitution, og akademiet med campus i Esbjerg og Sønderborg kan dermed søge om at oprette nye uddannelser. Det giver EASV endnu bedre muligheder for at imødekomme syddanske virksomheders aktuelle behov kvalificeret arbejdskraft.

Foto: Kim Duus Thøisen

Hvis du ser nogen i Esbjerg eller Sønderborg gå rundt med armene over hovedet i disse dage, er der gode chancer for, at de er tilknyttet EASV. Akademiet har nemlig netop fået en såkaldt institutions-akkreditering, og det er godt nyt både for EASV og for de virksomheder, som akademiet skal uddannet kvalificeredemedarbejdere til.

”Det er fantastisk vigtigt, fordi det betyder, at vi nu kan videreudvikle akademiet og vores uddannelsestilbud på et formelt godkendt grundlag. Dermed kan vi søge om at oprette nye uddannelser, som rammer netop de kompetencer, som virksomheder i vores del af Danmark på ethvert givent tidspunkt har brug for,” forklarer en stolt rektor, Henrik Larsen.

Blåstempling af kvaliteten

Blåstemplingen er givet af det såkaldte Akkrediteringsråd, som er udpeget af uddannelses- og forskningsministeren med det formål at kvalitetssikre og udvikle videregående uddannelser i Danmark.

”På Erhvervsakademi SydVest har vi set et sammenhængende og velfungerende kvalitetssikringssystem, som er både transparent og dialogorienteret. Der er en klar fordeling af ansvar og opgaver mellem institutionsledelsen, uddannelseschefer, undervisere og andre medarbejdere på begge erhvervsakademiets campusser og et bredt engagement i kvalitetsarbejdet,” siger rådsformand Per B. Christensen blandt andet om begrundelsen for akkrediteringen af EASV.

Bureaukrati skal give mening

Det er tre års hårdt og målrettet arbejde med at beskrive kvalitetssystemer og processer, der nu endelig betaler sig for EASV, men det hårde arbejde har ikke kun skullet tilfredsstille Akkrediteringsrådet, fortæller rektor Henrik Larsen:

”Vi har haft et mantra omkring arbejdet med at blive akkrediteret, som hedder: Det skal give mening,” forklarer han og fortsætter:

”Det vil sige, at de systemer og procedurer, vi har skullet beskrive, ikke er bureaukrati for bureaukratiets skyld, men også har skullet tilføre reel værdi til vores måde at undervise de studerende og drive akademi på.”

Samme EASV – bare bedre

Henrik Larsen er særligt stolt af, at det er lykkedes at leve op til kriterierne for akkreditering uden at gå på kompromis med EASV’s måde at drive uddannelser og institution på:

”Vi er altid tæt på, hvilket vil sige, at vi samarbejder tæt med virksomhederne, og at undervisere og studerende har tætte interaktioner, fordi vi har klasserumsundervisning i forholdsvis små hold. Samtidig har den enkelte underviser relativt store frihedsgrader rent pædagogisk og didaktisk,” forklarer han. 

Erhvervsakademi SydVest har også syv år i træk haft de mest tilfredse studerende blandt alle erhvervsakademier i Danmark, og grundlaget for den tilfredshed, nemlig klasserumsundervisning og de studerendes tætte kontakt til både undervisere og virksomheder er der altså ikke rokket ved, understreger Henrik Larsen.

Allerede fire nye uddannelser på vej

Hen fortæller videre, at EASV, nærmest samtidig med at akkrediteringen kom i hus, har søgt om lov til at oprette hele fire nye uddannelser.

Det drejer sig om en finans-bachelor, en uddannelse som energiteknolog og en uddannelse i iværksætteri og entreprenørskab. Den sidstnævnte er en top-up-uddannelse på samtlige EASV’s akademiuddannelser. Endelige har akademiet med fast campus i Esbjerg og Sønderborg søgt om at oprette en datamatikeruddannelse i Tønder som et led i regeringens strategi om videregående uddannelser i hele Danmark.

Akkrediteringen er gældende i seks år, og EASV skal dermed først søge om at blive akkrediteret igen i 2027.

Esbjerg Kommune spiller hovedrollen i verdens største børneteaterfestival i 2022

0

I foråret 2022 står Esbjerg Kommune på de skrå brædder, når Aprilfestival rykker ind på små og store scener i hele kommunen. 120 professionelle børne- og ungdomsteatre spiller cirka 600 gratis forestillinger, og pressen er velkommen til det første skridt i optakten, når vinderplakaten for festivalen afsløres.

Med 25.000 gratis billetter til 600 forestillinger i dagtilbud, på skoler og for familier er Aprilfestival verdens største teaterfestival for børn og unge, og fra den 27. marts til den 3. april 2022 er Esbjerg Kommune vært for den 51. udgave af den spændende begivenhed.

Egentlig var det meningen, at Esbjerg Kommune skulle have lagt scener til Aprilfestivalen allerede sidste år, men på grund af coronavirus måtte festivalen holde et års ufrivillig pause i 2020. Derfor har der i år været Aprilfestival i Holbæk, mens Esbjerg Kommune har skubbet teaterfesten et år frem.

Det betyder, at planlægningen allerede er i fuld gang, og et af de første skridt er at udvælge den plakat, som bliver den visuelle grundsten for festivalen. De dygtige elever fra Billedkunstnerisk Grundkursus på Kulturskolen Esbjerg har lavet en række forslag til plakaten, og en dommerkomité har udvalgt vinderplakaten, som Kulturskolen Esbjerg leder, Inger Moltesen Fogh, præsenterer på Kulturskolen Esbjerg, Islandsgade 50, tirsdag den 5. oktober kl. 14.00-15.00.

Pressen er velkommen til at deltage i seancen, hvor der er mulighed for at få en snak med den unge kunstner bag plakaten og høre mere om forløbet forud for valget af plakaten, der sammen med de andre bidrag i konkurrencen bliver udstillet til festivalen i 2022.

Aprilfestival 2022 bliver arrangeret af Teatercentrum og Esbjerg Kommune, og i forbindelse med offentliggørelsen af vinderplakaten er holdet bag festivalen klar til at fortælle om den store begivenhed. Også BGK-elever deltager i startskuddet for Aprilfestival 2022.