Kom og vær med til Danmarks Største Vælgermøde den 27. oktober kl. 19.00-20.15 på Hovedbiblioteket i Esbjerg.
Kom og vær med den 27. oktober på Hovedbiblioteket.
”Vi kalder det Danmarks Største Vælgermøde fordi biblioteker over hele landet, på den samme dag, inviterer borgere og politiker ind på bibliotekerne, for at sætte fokus på den demokratiske samtale. Kommunalvalget er en oplagt anledning til at mødes og tale sammen – uanset politisk ståsted,” udtaler afdelingsleder på Esbjerg Kommunes Biblioteker, Martin Søndergaard Sørensen.
Det er Danmarks Biblioteksforening der har taget initiativet til denne fejring af demokratiet, som optakt til kommunalvalget tirsdag d. 18. november. Det er en oplagt anledning til at vise, hvad bibliotekerne kan som rammen om den demokratiske samtale.
Et bedre sted at bo
Rikke Baltzer, nyhedschef på tvSyd, er aftenens moderator. Sammen med kandidaterne sætter hun fokus på, hvordan Esbjerg Kommune kan udvikle sig de kommende år, på potentialet, og på hvad der kan gøre Esbjerg Kommune til et endnu bedre sted at bo.
Hvad kunne du tænke dig at spørge kandidaterne om?
Selve paneldebatten kommer til at bygge på spørgsmål fra borgerne som biblioteket har modtaget i perioden op til vælgermødet. Men der er også muligheder på dagen, for som afslutning på paneldebatten gives ordet frit i salen, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål til politikerne og udfordre deres holdninger.
Følgende kandidater deltager i vælgermødet:
- Jesper Frost Rasmussen, Venstre
- Michael Harbøll, Socialdemokratiet
- Anne Marie Geisler Andersen, Radikale Venstre
- May-Britt Andrea Andersen, Det Konservative Folkeparti
- Mikkel Ammitzbøl, SF
- Mads Engelund Larsen, Dansk Folkeparti
- Sabrina Bech Bartholin, Borgerlig Fornuft
- Susanne Dyreborg, Danmarksdemokraterne
- Henning Hyllested, Enhedslisten
- Peter Nikolajsen, Liberal Alliance
- Trine Timmerby, Moderaterne
- Edvard Korsbæk, Alternativet
- Christina Simonia Straarup, Ildsjælene
Efter paneldebatten er biblioteket værter med lidt snacks, hvor du er velkommen til at blive og snakke videre med de andre deltagere.
Det vigtige er at høre så mange forskellige stemmer som muligt, det er kernen i demokratiet. Og bagefter kan du sige, at du har været med til ”Danmarks Største Vælgermøde.”
Arrangementet er gratis – husk dog tilmelding på bibliotekets hjemmeside: https://www.esbjergbibliotek.dk/hovedbiblioteket/arrangementer/voksne/danmarks-storste-vaelgermode





