politidk har tidligere på måneden fået indleveret denne vielsesring i sterlingsølv, der er fundet i Marbæk Plantage ved Esbjerg.
Der er indgraveret 8/2-21 og et...
Alle beboere på Esbjerg Kommunes plejehjem kan også i år glæde sig til en julegave fra Lida og Oskar Nielsens Fond.
Lida og Oskar Nielsens Fond spreder juleglæde med gaver til alle beboere på Esbjerg Kommunes plejehjem. Foto: Esbjerg Kommune.
Julelys, juletræ, julegaver. Julen er fyldt med traditioner, der spreder varme, taknemmelighed og glæde. Det er præcist, hvad Lida og Oskar Nielsens Fond også gør, når de igen i år uddeler julegaver til alle beboere på Esbjerg Kommunes plejehjem. Hver enkelt beboer kan se frem til en julegave at forsøde julen med.
– Vi vil gerne gøre vores til, at også de ældre, som bor på plejehjem, mærker glæden ved julen. Derfor har vi også i år besluttet at give beboere på alle plejehjem i Esbjerg Kommune en julegave, siger bestyrelsesformand Bo Bojsen fra Lida og Oskar Nielsens Fond.
Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget i Esbjerg Kommune, May-Britt Andrea Andersen, glæder sig på beboernes vegne:
– Stor tak til Lida og Oskar Nielsens Fond for, at de igen i år betænker beboerne på alle vores plejehjem med en julegave. Det vil helt sikkert gøre en forskel og er et fornemt bidrag til at skabe rammer for det gode liv her i vores kommune, siger May-Britt Andrea Andersen.
De første gaver overrækkes 19. december på Solgården
Bo Bojsen fra Lida og Oskar Nielsens Fond vil med hjælp fra søde nissebørn uddele de første julegaver ved et hyggeligt arrangement for beboere i Solstuen på plejehjemmet Solgården, Solgårdsvej 6, 6740 Bramming, torsdag den 19. december 2024 kl. 10.00.
Seniorbyen Sirius i Esbjerg er aktivt og hyggeligt lille samfund for ældre. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er et plejehjem, når dialogen går med beboerne. Personer over 50 år har mulighed for at bosætte sig i seniorbyen. I hjertet af seniorbyen ligger atriummet, der tilbyder en bred vifte af aktiviteter og sociale arrangementer, som bringer beboerne tættere sammen og skaber en følelse af fællesskab og trivsel.
Benny på 85 elsker livet i atriummet. Hun deltager altid i de kreative onsdage, hvor der hygges, strikkes, syes eller andre kreative sysler. “Man kan også sidde og lægge puslespil, eller bare drikke en kop kaffe”, siger hun og tilføjer “det er jo rart at få snakket lidt”. Benny bor med sin mand Bent på 85 år.
Giro 413 for fulde hammer
Det er fredag, og i dag er der dømt koncerthygge med bandet No Name, som spiller Giro 413 musik for seniorerne. Kald det kærlighed og Mormors kolonihavehus flyder gennem rummet, mens de ældre rokker til musikken og nyder det. Der grines, skåles, danses og synges med, og alle er i festligt humør. Det lyder som en fantastisk måde at blive ældre på.
Seniorbyen Sirius er berømt for sine talrige aktiviteter, som er skabt for at stimulere både krop og sind.
Boligerne omkranser et stort glasoverdækket atrium-miljø med palmer, blomster og en petanque-bane.
Atriummet er det sociale åndehul med plads til alle. Vejret betyder ingenting, det overdækkede atrium er som at træde ind på et ferie resort på Mallorca – kun poolen mangler. Beboerne spiller petanque, kort, lægger puslespil eller hygger sig sammen med et glas hvidvin til fredagscaféen. Her medbringer man egne drikkevarer og hygger sammen i det fælles område.
Fakta om Seniorbyen
Seniorbyen omfatter 76 boliger, der er opdelt på to bebyggelser, placeret på hver side af et nyt plejecenter, ”Sirius Seniorbo”. Lejeboligerne er i 2 størrelser – henholdsvis ca. 70 m2 og ca. 90 m2, og er indrettet som 2- og 3-værelses lejligheder med ens grund-indretning.
Aktiviteter for enhver smag
Seniorbyen Sirius er berømt for sine talrige aktiviteter, som er skabt for at stimulere både krop og sind.
Boligerne omkranser et stort glasoverdækket atrium-miljø med palmer, blomster og en petanque-bane.
Atriummet er det sociale åndehul med plads til alle. Vejret betyder ingenting, det overdækkede atrium er som at træde ind på et ferie resort på Mallorca – kun poolen mangler. Beboerne spiller petanque, kort, lægger puslespil eller hygger sig sammen med et glas hvidvin til fredagscaféen. Her medbringer man egne drikkevarer og hygger sammen i det fælles område.
politidk har tidligere på måneden fået indleveret denne vielsesring i sterlingsølv, der er fundet i Marbæk Plantage ved Esbjerg. Der er indgraveret 8/2-21 og et hjerte, men intet navn.Kender du ejeren? Så kontakt servicecentret på 1-1-4 og oplys hittegodsnummer: 2025-0016 Foto: politiet
Arbejdet med planlægningen af Esbjerg SeniorFestival ’25 skrider hurtigt frem. Samarbejdet mellem Kultur & Fritidshuset i Skolegade, ÆldreSagen i Esbjerg og Frivilligforeningen Træfpunkt Sædding har efter få måneders intense kontakter allerede bragt resultater: Dato for afvikling:Festivalen afvikles over to dage, fredag, den 4.juli og lørdag, den 5. juli ’25 Navn for festivalen:De to dage…
Syd- og Sønderjyllands Politi er meget tilfredse med, at indbrudstallet denne jul er faldet med 25 procent i forhold til sidste år. Borgernes henvendelser og en ekstraordinær indsats hos politiet har givet et godt resultat i forhold til at forebygge indbrud i privat beboelse. I Syd- og Sønderjyllands…
Vindmøllen, ved Jobcenter Esbjerg, søger frivillige til indsatsen, der støtter sårbare unge i alderen 16-29 år. Mange af de unge mangler trygge voksne i deres liv, og frivillige rollemodeller kan gøre en stor forskel ved at tilbyde støtte, inspiration og hjælp til at finde retning i tilværelsen. Vindmøllen…
Myndighederne opfordrer borgerne til nøje at følge udviklingen i vind, vand og vejr og sikre deres værdier DMI varsler, at der i nat er risiko for farligt vejr, når en kombination af stormende kuling fra vest og en høj vandstand kan ramme vestkysten. Prognoserne varsler en så høj…
ESBJERG: Vi søger forvirret patient, som har forladt Esbjerg Sygehus. Beskrives som: Mand, 69 år, 180 cm, sort/gråt hår, iført sygehustøj. Ring 114, hvis du ser ham. Vagtchefen. #politidk
Under Esbjerg Kommunes Ældreråds Temaeftermiddag i sidste uge: ”Sammen om det gode seniorliv – om Fællesskaber”, kom det frem, en lille gruppe arbejder målrettet med at stable en flere dages SeniorFestival på benene i Esbjerg i 2025.
Poul Juhl Rasmussen, daglig leder af Kultur & Fritidshuset i Skolegade, fortæller til KomEsbjerg, at baggrunden for den kommende festival er den store succes, Kultur & Fritidshuset havde med sommerens ”Havefest”, som afvikledes i samarbejde med ÆldreSagen i Esbjerg og Fanø. Arrangementet samlede en torsdag eftermiddag i juni mere end 300 seniorer til en eftermiddag fyldt med bl.a. musik, arbejdende værksteder, grill og socialt samvær på Kultur & Fritidshuset -og især gården bag.
Den store tilslutning til sommerens arrangement har fået Poul Juhl Rasmussen til at gå videre med idéen om en egentlig SeniorFestival – i første omgang over et par dage – og igen med Huset i Skolegade som den samlende lokation.
En foreløbig idégruppe med repræsentanter fra bl.a. Kultur & Fritidshusets brugere, ÆldreSagen i Esbjerg og Frivilligforeningen Træfpunkt Sædding har siden sommer været i gang med at søge fonde og samarbejdspartnere til festivalen, som planlægges afviklet hen over en weekend i sommeren 2025.
Fotos: Arkivbilleder fra sommerens Havefest, Kultur & Fritidshuset
Esbjerg Kommune er én ud af 15 danske kommuner, der i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og TrygFonden skal videreudvikle en dansk model for, hvordan vi sammen kan skabe rammen om et ungeliv uden rusmidler. Fælles om ungelivet er navnet på programmet, og nu går arbejdet i gang.
Esbjerg Kommune går nu med i nationalt samarbejde, som skal skabe rammer for et ungeliv uden rusmidler. Foto: Colourbox.
I foråret blev Esbjerg Kommune udvalgt som én ud af 15 danske kommuner, der frem til 2027 skal videreudvikle det ambitiøse program Fælles om ungelivet. Dermed skal Esbjerg Kommune være med til at løfte en stærk vision om, at danske unge skal have et godt ungeliv, hvor rusmidler ikke spiller en markant rolle. Et liv, hvor tydelige og nærværende voksne skaber rammerne for og viser vejen til positive sociale fællesskaber og inspirerende ungemiljøer.
Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget i Esbjerg Kommune, May-Britt Andrea Andersen, er begejstret over muligheden:
– I Esbjerg Kommune arbejder vi allerede med at forebygge brug af alkohol og andre rusmidler og skabe fællesskaber, som fremmer trivslen og det gode liv blandt børn og unge. Med Fælles om ungelivet ser vi frem til at sætte endnu mere spotlight på den vigtige rolle, som forældre og andre voksne omkring de unge har i den forbindelse. For at styrke sundhed og trivsel skal vi løfte i flok. Fællesskaber – hvad enten det f.eks. er i familien, i skolen eller i foreningen – kan være en vigtig løftestang for at skabe og vedligeholde sund adfærd. Derfor glæder vi os meget over at være blevet en del af programmet Fælles om ungelivet, som vil involvere en række fagområder på tværs af kommunen.
Fokus på at involvere voksne omkring de unge med afsæt i lokale data I Esbjerg Kommune glæder man sig til at komme i gang med arbejdet med at styrke forudsætningerne for at involvere de voksne omkring unge, fordi de potentielt kan fungere som vigtige beskyttende faktorer, når det handler om unges brug af rusmidler. En central del af det arbejde er at sikre lokale data om unge, der både kan engagere og mobilisere de voksne omkring de unge og fungere som pejlemærker i udviklingen af indsatser.
– Med indsatser baseret på data, som indsamles fra lokale skoler og ungdomsuddannelser, ser vi frem til at skabe løsninger, der fremmer en positiv udvikling blandt unge og reducerer deres alkoholforbrug og risiko for brug af andre rusmidler. Det handler blandt andet om at motivere forældre til at være nærværende og engagerede – og samtidig turde sætte tydelige grænser for deres unge. Det handler også om at skabe rammer, som gør, at flere unge bliver og forbliver foreningsaktive, uddyber May-Britt Andrea Andersen.
Inspiration fra Island Fælles om ungelivet står på erfaringerne fra en pilotfase fra 2020-2024, hvor fem andre kommuner i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og TrygFonden har udviklet et koncept for, hvordan danske kommuner sammen med forældre og lokale aktører kan understøtte ungefællesskaber uden rusmidler. Inspirationen er hentet fra Island, hvor man er lykkedes med at vende udviklingen, så islandske unge ikke længere har Europas højeste alkoholforbrug, men i stedet har Europas laveste.
– Vi har skelet til den islandske model, men den klare ambition har været at udvikle et dansk koncept, der kan tilpasses lokalt. Det synes jeg i høj grad, at vi er lykkedes med i pilotfasen. Nu glæder vi os til at se det folde sig ud og udvikle sig endnu mere i de 15 kommuner til gavn for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i hele Danmark, siger Niels Sandø, enhedschef i Forebyggelse og Ulighed i Sundhedsstyrelsen.
Underdirektør i TrygFonden Jette Jul Bruun supplerer:
– Vi har sammen med Sundhedsstyrelsen og de fem pilotkommuner udviklet nogle meget konkrete redskaber, som vi håber, andre kommuner vil lade sig inspirere af – både de ti nye programkommuner, men også andre kommuner, som ønsker at skabe bedre rammer for et ungdomsliv uden rusmidler. Fælles om ungelivet handler for os også om at skabe og udbrede en kulturforandring, siger Jette Jul Bruun.
Som ny programkommune i Fælles om ungelivet har Esbjerg Kommune fået tildelt Silkeborg Kommune som mentorkommune. Silkeborg er en af pilotkommunerne i Fælles om ungelivet og kan derfor bidrage med en lang række erfaringer, der kan være særligt givtige i etableringsfasen.
Med støtte på 5 mio. kr. fra Claus Sørensens Fond kan Esbjerg Kommune nu tilbyde unge 14 -17-årige et attraktivt fritidsjob på et af kommunens 17 plejehjem. Tiltaget skal give beboerne en positiv oplevelse af nærvær på tværs af generationer og samtidig øge de unges lyst til at uddanne sig inden for velfærdsområderne i kommunen.
Unge mellem 14 og 17 år kan nu gennem fritidsjob være med til at sprede glæde og liv for beboerne på Esbjerg Kommunes plejehjem og samtidig blive inspireret til fremtidige uddannelses- og jobmuligheder i kommunen inden for omsorg og pleje. Foto: Colourbox.
Unge fritidsjobbere kan gøre en positiv forskel og være med til at skabe liv, nærvær og trivsel blandt beboerne på plejehjem. Det viser erfaringer med de unge fritidsjobbere, som allerede er ansat på et af Esbjerg Kommunes plejehjem. En donation fra Claus Sørensens Fond på 5 mio. kr. gør det nu muligt at udvide ordningen, så langt flere unge kan ansættes i fritidsjob på plejehjemmene. Pengene skal gå til løn og introduktionskurser for de unge og til personale på plejehjemmene, der kan fungere som mentorer for de unge, så de oplever det som trygt at være fritidsjobbere.
En fordel for både ældre og unge
Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget i Esbjerg Kommune, May-Britt Andrea Andersen, glæder sig over fondens donation og de nye muligheder, som den giver for at ansætte unge i fritidsjob:
– Jeg vil gerne sige en stor tak til Claus Sørensens Fond. Med deres støtte får vi mulighed for at skabe en endnu bedre hverdag for de ældre på vores plejehjem. Mens vores dygtige personale sørger for den grundlæggende pleje og omsorg, kan de unge i fritidsjob bidrage med deres nærvær og skabe ekstra oplevelser på plejehjemmene på tværs af generationer. Samtidig kan vi med en målrettet fritidsjobindsats synliggøre SOSU-faget og SOSU-uddannelserne som en attraktiv og spændende uddannelses- og karrierevej, så de unge får lyst til at arbejde inden for faget og blive i Esbjerg Kommune, siger May-Britt Andrea Andersen.
Også adm. direktør for Claus Sørensens Fond, Jesper Toft Mathiasen, glæder sig over samarbejdet med kommunen:
– Som lokalforankret fond er det vigtigt for os at være katalysator i bestræbelserne på at få styrket interessen for sundhedsuddannelserne i området, således der også i fremtiden vil være kvalificeret personale i sundhedssektoren til at tage sig af de ældre og de syge. At vi så samtidig skaber glæde hos de ældre og forhåbentligt får flere unge i fritidsjob, gør kun projektet endnu mere attraktivt for Claus Sørensens Fond at deltage i.
Og netop det at skabe glæde hos de ældre sætter økonomidirektør i Claus Sørensens Fond, Jakob Søe Østerby, lidt flere ord på:
– Claus Sørensens Fond har et stort hjerte for Esbjerg og kommunens borgere og har konkret ledt efter et projekt, der kunne være til gavn og glæde for de ældste iblandt os. Det fandt vi i samarbejde med Esbjerg Kommune i dette projekt, som skaber større mulighed for tid til nærvær, interesser, sjov og et aktivt liv. Alt sammen kvaliteter, som vi har brug for hele livet.
Et fritidsjob med perspektiv
Den vigtigste opgave for de unge fritidsjobbere er at hygge om og sprede glæde blandt beboerne på kommunens plejehjem. Det handler om at være sammen med beboerne på plejehjemmene og give dem nogle gode øjeblikke f.eks. ved at spille et spil, lytte til musik, læse højt eller gå en tur sammen.
Samtidig giver fritidsjobbet de unge god mulighed for at opleve dagligdagen på et plejehjem og dermed måske få smag for en fremtidig uddannelse og levevej inden for social- og sundhedsområdet i Esbjerg Kommune. Som introduktion til fritidsjobbet deltager de unge i et kursus på SOSU-skolen i Esbjerg, ligesom mentorer på det enkelte plejehjem søger for, at de unge fritidsjobbere kommer godt i gang.
Jakob Søe Østerby, økonomidirektør i Claus Sørensens Fond, tlf. 26 11 99 00 Billeder
Unge mellem 14 og 17 år kan nu gennem fritidsjob være med til at sprede glæde og liv for beboerne på Esbjerg Kommunes plejehjem og samtidig blive inspireret til fremtidige uddannelses- og jobmuligheder i kommunen inden for omsorg og pleje. Foto: Colourbox.
Beboerne på Esbjerg Kommunes plejehjem kan også i julen 2023 glæde sig over en julegave fra Lida og Oskar Nielsens Fond.
Lida og Oskar Nielsens Fond spreder juleglæde med gaver til alle beboere på Esbjerg Kommunes plejehjem. Foto: Esbjerg Kommune
I julen tænder vi lys i mørket. Lysene er med til at sprede juleglæde og understreger julens magi. Det samme er Lida og Oskar Nielsens Fond, når de igen i år uddeler julegaver til alle beboere på Esbjerg Kommunes plejehjem. Hver enkelt beboer kan se frem til en julegave at forsøde julen med.
– Vi vil gerne bidrage til at sprede juleglæde blandt de ældre, som bor på plejehjem. Derfor har vi også i år besluttet at give beboere på alle plejehjem i Esbjerg Kommune en julegave, siger bestyrelsesformand Bo Bojsen fra Lida og Oskar Nielsens Fond.
Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget i Esbjerg Kommune, May-Britt Andrea Andersen, glæder sig på beboernes vegne:
– Jeg vil gerne sige en stor tak til Lida og Oskar Nielsens Fond. Med den flotte beslutning om igen at uddele julegaver er fonden med til at gøre julen til en ekstra god oplevelse for beboerne på alle vores plejehjem. Fondens initiativ er et fornemt eksempel på, hvordan vi sammen kan gøre en forskel og skabe rammerne for det gode liv, siger May-Britt Andrea Andersen.
De første gaver overrækkes 21. december på Bytoften
Bo Bojsen fra Lida og Oskar Nielsens Fond overrækker de første julegaver ved et hyggeligt arrangement for beboere på plejehjemmet Bytoften, Bytoften 67, 6710 Esbjerg V, torsdag den 21. december 2023 kl. 10.30.
Sagen vedrørte misbrug af i alt 13 ældre borgeres dankort i foråret 2023.
To 18-årige mænd fra henholdsvis Esbjerg og Haderslev kommune blev onsdag ved en domsmandsret ved Retten i Sønderborg idømt henholdsvis et års fængsel og seks måneders fængsel i et større sagskompleks om hæleri og databedrageri af særligt grov beskaffenhed.
Sagen vedrørte misbrug af i alt 13 ældre borgeres dankort i foråret 2023.
Den 18-årige, der blev idømt et års fængsel, havde begået databedrageri for cirka 300.000 kroner, mens den anden dømte havde begået databedrageri for cirka 110.000 kroner.
Overbeviste borgerne
Inden misbrugene var borgerne blevet ringet op af en person, der udgav sig for at være fra banken eller fra kortudbyderen Nets. Vedkommende overbeviste borgerne om, at deres konto var ved at blive hacket, men at de kunne stoppe misbruget, hvis de udleverede deres dankort og pinkode til en medarbejder, der ville komme forbi kort efter.
De to mænd erkendte delvist. Den ene 18-årige modtog dommen, mens den anden udbad sig betænkningstid med hensyn til anke.
Tilfredse med dommen
De to mænd blev dømt i henhold til anklageskriftet og anklagemyndighedens strafpåstand.
– Vi er tilfredse med dommen. De to unge mænd har groft spillet på, at ældre borgere har tillid til personer, der udgiver sig for at være fra pengeinstitutter og myndigheder, og har fulgt deres anvisninger, siger advokaturchef Jannie Dahl Nøhr fra anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
Faktaboks: Gode råd i forhold til at undgå at blive udsat for telefonsvindel
Husk, at banken eller politiet aldrig vil ringe til dig og bede dig om udlevere følsomme oplysninger over telefonen.
Politiet eller banken kommer heller aldrig forbi dit hjem for at hente et dankort eller din kode.
Stol ikke på telefonnumre og e-mailadresser. Gerningsmanden kan få telefonnumre og e-mailadresser til at se ud som om, at de kommer fra myndigheder, pengeinstitutter osv. Få navnet på den person, der ringer. Og søg selv fx bankens telefonnummer frem på internettet og ring og spørg efter personen.
Ring til banken, politiet (på 1-1-4) eller en nærtstående og få hjælp, hvis du bliver kontaktet og er i tvivl om, hvad du skal gøre.
Kontakt omgående din bank og få spærret dit kort, hvis nogen kan have fået fat i dine bank- eller MitID-koder. Og anmeld også sagen til politiet på 1-1-4.
Alle beboere på Esbjerg Kommunes plejehjem kan igen i år se frem til en julegave fra Lida og Oskar Nielsens Fond.
Julegaver fra Lida og Oskar Nielsens Fond forsøder igen julen for beboere på Esbjerg Kommunes plejehjem. Foto: Colourbox.
Lida og Oskar Nielsens Fond fortsætter den gode tradition og uddeler igen i år julegaver til beboerne på Esbjerg Kommunes plejehjem. Hver enkelt beboer kan se frem til en julegave at forsøde julen med.
– Vi vil gerne gøre noget ekstra for at sprede juleglæde blandt de ældre på plejehjemmene. Derfor har vi også i år besluttet at give beboere på alle plejehjem i Esbjerg Kommune en julegave, siger bestyrelsesformand Bo Bojsen fra Lida og Oskar Nielsens Fond.
Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget i Esbjerg Kommune, May-Britt Andrea Andersen, glæder sig på beboernes vegne over gaverne fra fonden:
– Jeg vil gerne sige en stor tak til Lida og Oskar Nielsens Fond, som også i år har valgt at glæde beboerne på alle vores plejehjem med en julegave. Det sætter vi stor pris på, og det er jeg sikker på, at beboerne på vores plejehjem også gør. Fondens initiativ er et rigtigt godt eksempel på, hvordan vi sammen kan gøre en forskel og skabe rammerne for det gode liv her i vores kommune, siger May-Britt Andrea Andersen.
Det er mandag formiddag, og der er dømt østerbyhygge i Østerbycentret. Erik sidder med sit puslespil, men han er ikke kommet ret langt, selv om det er lang tid siden, han lagde de første brikker.
Der er hele tiden nogle, der vil snakke, og så må puslespil være puslespil.
Han viser mig et foto af nogle træbarakker, der stod, hvor der nu er parkeringsplads foran Østerbycentret. Her er han vokset op.
Det er snakken og det sociale samvær, der trækker, når plejehjemsbeboere og ældre i området hver anden mandag samles til kortspil, ludo og andre sysler over en kop kaffe.
Over for Erik sidder Nina med sit strikketøj. Hun kommer næsten hver dag på Østerbycentret.
_ Jeg syr og strikker, går til stolegymnastik og banko. Men jeg kommer mest på grund af det sociale samvær. Det er som regel, de samme mennesker, jeg taler med, men det sker også jeg går ind på værkstedet ved siden af og får en snak, fortæller hun.
Inde på værkstedet var der ikke så meget gang i værktøjet som i kaffen og snakken, da jeg kiggede forbi. For bordenden sad Jørn med nogle stykker træ, som skal blive til en hylde.
_ Jeg kommer her kun en gang imellem, når der skal laves lidt. Jeg har hverken råd eller plads til værktøjet derhjemme, og de har fint værktøj her. Der er næsten altid plads, men lige i dag blev jeg nødt til ar vente lidt, så jeg får lige en kop kaffe.
Henning var en gang tegner og illustrator på Vestkysten. Nu bor han på plejehjemmet. Han er ved at farvelægge en stenfigur.
_ Jeg kalder den ”den sidste eskimo”, men det må vi jo nok ikke sige i dag. Jeg kommer gerne, når Christina er her. Så tegner jeg helt vildt meget, siger han.
Christina hedder også Simonia og er den frivillige arrangør af østerbyhyggen.
_ Jeg startede for cirka et år siden som en stille protest mod, at dagcentret og kantinen er sparet væk. Jeg vil gerne holde lokalsamfundet i live. Her i Gammelby med plejehjem og ældreboliger er en stor del af befolkningen oppe i årene, siger hun.
Til at hjælpe sig med arrangementet har Christina den 27-årige førtidspensionist Line.
Det er tid til at bryde op. Erik skal hjem, men inden han går, er der som altid en godbid til Luna, Christinas hund, som er med til østerbyhyggen til stor glæde for de ældre.
Tre ældre kvinder i Ribe blev ringet op af falske bankfolk i fredags.
Svindlere er igen på spil i det syd- og sønderjyske, hvor de prøver at franarre ældre mennesker deres kreditkort og pinkoder. I fredags gik det ud over tre borgere i Ribe.
En ældre kvinde blev først på eftermiddagen ringet op af en kvinde, der udgav sig for at være fra Danske Bank. ”Bankdamen” fortalte, at den ældre kvindes kort var blevet misbrugt og at banken som en service ville komme hjem til hende og hente kortet. Kort efter kom en mand og hentede kvindens kort og pinkode. Efterfølgende blev der hævet en del penge på kvindens kreditkort, inden hun fik kortet spærret.
En anden kvinde blev samme eftermiddag kontaktet af en falsk bankmand, der fortalte, at hendes kort var blevet misbrugt på Bornholm. Kvindens kreditkort blev hentet kort tid efter og en del penge hævet. En tredje kvinde fik at vide, at der var blevet overført en del penge fra hendes kreditkort til udlandet. En mand kom et kvarter senere for at hente kortet. Kvinden havde da fattet mistanke og nægtede at udlevere sit kort, hvorefter manden forlod stedet.
Syd- og Sønderjyllands Politi understreger, at man aldrig skal udlevere sit kreditkort, pinkode eller andre private oplysninger i telefonen eller til fremmede. Din bank og andre myndigheder vil aldrig bede om kontooplysninger, pinkoder eller lignende oplysninger i telefonen – og de vil ikke sende en medarbejder hjem til dig for at hente dit kort. Er du i tvivl om du er blevet kontaktet af din bank eller en svindler, så kan du ringe til politiet på 1-1-4 og få hjælp.
Har du en ældre person i din familie eller omgangskreds, så advar dem om svindlen. Tilbyd dem eventuelt at de kan kontakte dig, før de reagerer på henvendelser fra banken. Eller fortæl dem at de kan ringe 1-1-4, hvis de kommer i tvivl, om de er blevet kontaktet af en svindler.
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage, at du er indforstået med det.OkPrivatlivspolitik