Home Tags Uddannelse

Tag: uddannelse

Lasse har fundet fodfæste i skobranchen

0

Efter markedsføringsøkonom-uddannelsen på EASV søgteLasse Højlund ind på top-up uddannelsen International Sales & Marketing samme sted for at blive klogere på, hvad han ville arbejde med i fremtiden. Efter et lærerigt praktikforløb hos den international skoproducent Ecco, er han efter eget udsagn landet i, det perfekte job som salgsbackup hos Sports Connection, der distribuerer skomærket Skechers til hele Norden.

Foto: EASV

Efter at have afsluttet sin markedsføringsøkonom-uddannelse på EASV i Esbjerg stod Lasse Højlund med to muligheder. Han kunne vælge at læse videre, eller han kunne gå direkte ud i erhvervslivet og finde sig et job. Han valgte det første og fortsattepå EASV og top-up uddannelsen International Sales & Marketing.

”Efter markedsføringsøkonom-uddannelsen var jeg ikke fast besluttet på, hvad jeg gerne ville bruge uddannelsen til. For mig handlede tiden på uddannelsen International Sales & Marketing derfor om at blive klogere på mig selv og finde ud af, hvilketfagområde og hvilken branche, som gav mest værdi for mig,” siger han. 

Et internationalt aspekt

En anden grund til, at Lasse Højlund valgte at starte på International Sales & Marketing var, at han udvide sin viden ogsine kompetencer indenfor international handel og markedsføring. Han besluttede sig forholdsvis hurtigt for, at hans praktikperiode skulle foregå i en international virksomhed og tøvede derfor hellerikke et sekund med at takke ja, da muligheden bød sig for at komme i praktik hos skoproducenten Ecco.

”Allerede til praktiksamtalen kunne jeg fornemme, atvirksomheden og den specifikke afdeling havde erfaring med praktikanter. De havde forberedt et særligt introforløb for praktikanter som mig, og det gjorde det supernemt at træde ind i afdelingen fra første dag. Noget som ellers kan være udfordrende som praktikant i en stor virksomhed,” fortæller Lasse Højlund.

Under sit praktikophold hos Ecco var han tilknyttet afdelingen Men’s Category Management, der fungerer som bindeleddetimellem markederne og produktdesign for at kunne sammensætte den optimale kollektion.

”Det var et lærerigt forløb hos Ecco, og det gav mig et indblik i det internationale aspekt, som jeg var på udkig efter. Jeg oplevede også udfordringerne ved at skal arbejde på tværs af forskellige afdelinger, lande og kulturer,” fortæller han og fortsætter:

”Samtidig oplevede jeg, at Ecco faktisk anvender mange af de samme projektstyringsværktøjer, som vi havde arbejdet med i undervisningen. På den måde havde jeg virkelig mulighed for at afprøve teorien i praksis, og det var spændende.”

 

Fra et skomærke til et andet

Nu har Lasse Højlund færdiggjort sin uddannelse på EASV, og selvom det ikke endte med et job hos praktikvirksomheden Ecco, er han blevet indenfor samme branche. Han arbejder i dag som salgsbackup hos Sports Connection ApS i Esbjerg, der erdistributør af det amerikanske skomærke Skechers i Norden. Atdet lige er hos Sport Connection, han har fået job, er dog ikke helt tilfældigt.

”Jeg hørte om Sports Connection i forbindelse med mit første praktikforløb på markedsføringsøkonom-uddannelsen i håndboldklubben Team Esbjerg. Direktør og hovedaktionær i Sports Connection, Peter Jørgensen, er også medejer af Team Esbjerg, så det var den vej igennem jeg fik kendskab til virksomheden. Da jeg, kort tid før jeg afsluttede min uddannelse,så, at de søgte nye medarbejdere, tog jeg chancen og søgte en stilling hos dem. Det var godt nok et job i en hel anden afdeling, end jeg sidder i nu, men efter samtalen mente Sport Connection, at jeg ville egne mig bedre til mit nuværende job, og det må jeg give dem ret i. Jeg er landet i et job, der matcher mine personlige kvalifikationer og kompetencer helt perfekt,” fortæller Lasse Højlund.

Som salgsbackup for Skechers’ konceptbutikker i hele Norden og Nordtyskland er det Lasse Højlunds ansvar løbende at have fokus på butikkernes drift og lagerbeholdning for på den måde at sikre, at butikkerne hele tiden har de rigtige produkter på hylderne tilrette tid og i rette mængde. Her hjælper den kommercielleforståelse og de analytiske kompetencer, som uddannelsen har givet ham, meget.

BLÅ BOG

Lasse Højlund

Alder: 24 år

Bopæl: Esbjerg

Uddannelse: Erhvervsakademiuddannelsen som markedsføringsøkonom og professionsbacheloren i International Sales & Marketing 

Job: Salgsbackup hos Sports Connection ApS i Esbjerg

Jakob Lykke: Esbjerg bør have ny klimaerhvervsskole

Jakob Lykke (S): En af de tre nye klimaerhvervsskoler bør placeres i Esbjerg.

– Det vil være helt optimalt, hvis en af tre nye klimaerhvervsskoler bliver placeret i Esbjerg, fastslår Jakob Lykke, Socialdemokratiets borgmesterkandidat ved kommunalvalget til november.

– Esbjerg er Danmarks naturlige centrum for grøn omstilling, især pga. vores rolle som viden- og erhvervsknudepunkt i forhold til havvind og den kommende energiø i Nordsøen, som vil betyde endnu flere nye, grønne virksomheder i Esbjerg.

– Vi har allerede sat fokus på omstillingen og sikring af de grønne kompetencer i det nyetablerede samarbejde mellem bl.a. arbejdsmarkedets parter, AMU-Vest, Rybners og Jobcenter Esbjerg i Fællessekretariatet Green Skills, siger Jakob Lykke.

Jakob Lykkes forslag om at gøre Esbjerg til hjemby for en af de tre nye klimaerhvervsskoler kommer i kølvandet på regeringens lancering i dag tirsdag den 7. september af initiativ-pakken ”Danmark kan mere 1”

For at sikre faglært arbejdskraft til den grønne omstilling og virksomhederne vil regeringen investere i tre nye klimaerhvervsskoler i verdensklasse. De skal i et partnerskab med førende, grønne danske eksportvirksomheder og erhvervsfonde være faglige fyrtårne og sikre uddannelser af højeste kvalitet med den nyeste viden og de nyeste teknologier.

– I Esbjerg kan vi sikre optimale rammer for at opnå formålet med de nye klimaerhvervsskoler. Derfor vil jeg hurtigst muligt tage dialog med alle relevante samarbejdspartnere – i erhvervslivet, pensionsfonde, fagbevægelsen mv. – og arbejde benhårdt for, at regeringen og de kommende forligspartier omkring dette initiativ ikke kan komme uden om Esbjerg som hjemsted for den ene af de tre foreslåede klimaerhvervsskoler, siger Jakob Lykke.

Foto: Red Star/presse

Esbjerg: Tillykke til alle de nye dimittender fra Fysioterapeutuddannelsen

0

UC SYD har i juni 2021 dimitteret følgende fra fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg:

Forreste række fra venstre

1 Mikkel Christian Ahlmann Jensen, Esbjerg

2 Anna Luise Koksbang, Esbjerg

3 Signe Kohl, Brørup

4 Winnie Christoffersen, Årre

5 Marion Asheim, Esbjerg

6 Mette Haahr Vestergaard, Ribe

7 Jesper Steen Lundsgaard, Esbjerg

Midterste række fra venstre

1 Bjarke Bech Villadsen, Esbjerg

2 Louise Runge, Esbjerg

3 Siw Lykke, Esbjerg

4 Mia Kidholm Heinsen, Vejen

5 Christina Lund, Gram

6 Lisa Hammelev Korsgaard, Aabenraa

7 Kirstine Sofie Ry Müller, Esbjerg

8 Marianne Kirk Larsen, Esbjerg

9 Pernille Lamp, Varde

10 Simone Kjærside Pedersen, Ribe

Bageste række fra venstre

1 Casper Gravgaard Kristensen, Esbjerg

2 Lasse Siig Christensen, Aabenraa

3 Julie Stenger Lund, Gram

4 Rolf Schjødt Pless Svensson, Esbjerg

5 Emil Guldborg Grave, Odense

6 Chris Veilegaard Thomsen, Fredericia

7 Henrik de Renouard Eckmann, Esbjerg

8 Anders Haahr Holmgaard, Esbjerg

9 Mette Kathrine Byg Jessen, Tønder

10 Cathrine Dahlgaard, Esbjerg

11 Hege Haga Idsøe, Esbjerg

12 Casper Flygar Søby, Esbjerg

Foto: UC Syd

Esbjerg Kommunes unge hæver uddannelsesniveauet til nye højder

Esbjerg Kommune har de sidste tre år haft stor fokus på at sikre at flere af kommunens unge får en uddannelse – og det øgede fokus giver nu pote, aldrig før har så mange unge været tilmeldt en ungdomsuddannelse.

Elever fra Esbjerg slår alle rekorder i år. Det højeste antal elever fra Esbjerg Kommune har søgt ind på en ungdomsuddannelse i år. Arkivfoto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune

Det er både erhvervsskolerne og gymnasierne i Esbjerg Kommune, der kan mærke en stigning i andelen af unge, der er tilmeldt en ungdomsuddannelse. Størst er stigningen på erhvervsskolerne, hvor 23,7 procent af eleverne fra 9. og 10. klasse i 2021 er tilmeldt en erhvervsuddannelse, hvilket er den højeste andel nogensinde.

Det er en stigning, der skaber stor glæde i Unge & Uddannelsesudvalget, der netop blev nedsat for 3,5 år siden for at få sat unge og deres uddannelse på den politiske dagsorden:

”Vi ser i år det højeste antal unge, der er tilmeldt en ungdomsuddannelse i mange år. Det er virkelig en udvikling, som vi kan være stolte over. Vi mangler i den grad faglært arbejdskraft, derfor er vi særligt glade for udviklingen på erhvervsuddannelsesområdet”, siger Kurt Bjerrum, formand for Unge & Uddannelsesudvalget.

Flere initiativer søsat

Esbjerg Kommune har iværksat en række initiativer for at få flere unge til at vælge og blive klar til en ungdomsuddannelse. Blandt andet har folkeskolerne arbejdet intensivt med læringsforløb for at få flere unge til at opnå de adgangsgivende krav til ungdomsuddannelserne.

Det er lykkes, så andelen af elever, der nu har de adgangsgivende karakterer er steget med 4,9 procentpoint fra skoleåret 2017/2018 til skoleåret 2019/2020.

Det erhvervsrettede fokus er også boostet med blandt andet ansættelse af erhvervsplaymakere, der styrker samarbejdet mellem kommune, erhvervsliv og erhvervsuddannelsesinstitutionerne. Ligesom der er stor fokus på at hjælpe med omvalg i stedet for frafald.

Det kan også ses i statistikkerne, hvor andelen af unge, der stadig er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter 9. klasse er steget med 4,3 procentpoint.

”Resultaterne er overvældende gode. Vores opgave nu bliver at sikre, at de gode tendenser fortsætter, og vi får fastholdt det gode samarbejde og alle de nye initiativer. Det får vi heldigvis endnu større mulighed for med skole frisættelsesforsøget,” siger Diana Mose Olsen, formand for Børn & Kulturudvalget.

FAKTA

De gode tendenser

  • 95,5 % af eleverne opfyldte i 2020 adgangskravene til EUD – stigning på 4,9 procentpoint
  • 2021 er det år, hvor den højeste andel 23,7% af elever fra 9. og 10. klasse er tilmeldt erhvervsuddannelse.
  • I 2021 tilmeldte 69,5% af eleverne sig til en gymnasialuddannelse.
  • Andelen af unge på offentlig forsørgelse er faldet med 7 procentpoint fra 2016-2020

Over en 10-årig periode ses en udvikling i andelen af 25-årige med:

  • Grundskolen som højeste uddannelsesniveau er faldet med 5 procentpoint
  • Gymnasial uddannelse som højeste uddannelsesniveau er steget med 5 procentpoint
  • Mellemlange videregående uddannelser som højeste uddannelsesniveau er er steget med 5 procentpoint
  • Lange videregående uddannelser som højeste uddannelsesniveau er steget med 3 procentpoint

Esbjerg: Kandidatuddannelsen i medicin er populær

0

Interessen for at høre mere om kandidatuddannelsen i medicin i Esbjerg har været stor. Nu har SDU, Sydvestjysk Sygehus og de øvrige samarbejdsparter fået de første tal for søgningen – og de er gode.


I september 2022 åbner den nye kandidatuddannelse i medicin i Esbjerg. Satsningen vil både give det fine studiemiljø i Esbjerg en yderligere indsprøjtning samt have positiv effekt på lægedækningen i Sydvestjylland – også på langt sigt.

De studerende, som søger ind på lægeuddannelsen ved SDU, har som noget nyt fået mulighed for at vælge at gennemføre kandidatdelen (de sidste år) af uddannelsen i Esbjerg.

’Esbjerg-kandidaten er på ønskelisten hos næsten 1200 ansøgere. Det er en virkelig flot søgning, og vi kunne ikke have ønsket os bedre signal fra de kommende studerende’, siger Lægelig direktør på Sydvestjysk Sygehus, Anna-Marie Bloch Münster. ’Det viser, at vi sammen med SDU og de øvrige sygehuse har fat i noget, når vi har høje ambitioner på de studerendes vegne og lægger vægten på den kliniknære læring i trygge rammer. Vi sigter mod at lette overgangen fra livet som stud.med til livet som cand.med, samt mod en robustgørelse i rollen som læge, hvor de bliver mere trygge ved det ansvar, der følger med’, tilføjer hun.

Lidt over 100 ansøgere fra kvote 2 har Esbjergkandidaten i 2024 som deres første valg.

’Det er virkelig positivt, at vi allerede nu ved, at så mange har Esbjerg-uddannelsen som deres første prioritet, men det kommer ikke helt bag på mig’, siger Ole Skøtt, dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Han tilføjer: ’Sydvestjysk Sygehus og de andre sygehuse i det sydjyske har skruet en meget attraktiv uddannelse sammen, hvor de medicinstuderende både kommer meget tæt på det kliniske arbejde, og hvor der er ved at blive etableret nogle meget attraktive uddannelses- og boligforhold. I forhold til lægedækningen i det sydjyske tror jeg, vi har fundet en frem til en rigtig god model for en bedre dækning fremover i dette samarbejde mellem sygehuse, universitet og region’.

De knap 1200 ansøgere til de 30 pladser på Esbjerg-kandidaten kan sammenlignes med, at SDU sidste år fik 3125 ansøgere (fra både kvote 2 og kvote 1) til 368 pladser på medicinuddannelsen. Også Esbjerg-kandidaten venter at få endnu flere ansøgere fra den gruppe, som søger ind via kvote 1 til juli.

Grafisk fremstilling af forløbet for de første tre kandidatårgange

Denne figur viser forløb for de tre første årgange på Esbjergkandidaten. Forløbet for årgang 3 er anderledes, fordi de kan vælge Esbjerg-kandidaten allerede inden de starter deres bachelor i Odense. Det er årgang 3, der nu (som første årgang) er tal fra. De røde stjerner markerer, hvornår studerende får mulighed for at vælge Esbjerg.

Fakta

  • 1184 har alene fra kvote 2 søgt medicin med kandidat i Esbjerg fra 2024.
  • De studerende, som søger en uddannelse, angiver typisk både et førstevalg og øvrige, prioriterede ønsker. Odense-kandidaten står efter kvote 2-fristen øverst på listen hos dobbelt så mange, som der er plads til totalt på kandidaten i Odense. 104 førstevalg til Esbjerg-kandidaten fra kvote 2 betyder, at der alene i denne gruppe er over tre gange så mange interesserede, som der er pladser til.
  • Det er forventningen at også årgang 3 på Esbjerg-kandidaten vil være et hold med en blanding af studerende, som har søgt via hhv. kvote 2 og kvote 1.

Studie 10 er klar til ny start

0

Studie 10 er klar til en ny start fra næste skoleår. De unge vælger mellem syv nye linjer, hvor de fordyber sig fagligt og praktisk og prøver kræfter med fire relevante ungdomsuddannelser, så de bedre kan træffe det valg, der er rigtigt for dem. Også en ny leder er på plads på Studie 10.

Foto: Esbjerg Kommune

Et skoleår i 10. klasse er et skridt på vejen mod en ungdomsuddannelse. Sådan er ambitionen i Esbjerg Kommunes 10. klassecenter, Studie 10, og den tilgang får nu endnu bedre vilkår. Fra næste skoleår starter Studie 10 nemlig på en frisk med tilbud om nye linjer og et endnu tættere samarbejde med ungdomsuddannelserne i Esbjerg Kommune.

Faglig viden og praktisk arbejde
Konkret får Studie 10 med en afdeling i Esbjerg og Bramming syv linjer, hvor eleverne ved siden af de obligatoriske fag og valgfag fordyber sig i deres interesser. Linjerne hedder Krop og sundhed, Innovation og business, Kultur og samfund, Konstruktion og teknik, Kultur, kunst og kreativitet, Science og teknologi og E-sport, og emnerne kombinerer faglig viden og praktisk arbejde.

Fire perioder på ungdomsuddannelser
På hver linje vil eleverne opleve temadage, udflugter, gæstelærere, praktikforløb og events, og i årets løb flytter undervisningen fire gange i kortere perioder ud på de ungdomsuddannelser, der er relevante for hver enkelt linje. Det betyder, at eleverne selv kan fornemme stemningen og prøve kræfter med de ungdomsuddannelser, der passer til deres interesser. På den måde kan de bedre få be- eller afkræftet, om det de forventer og forestiller sig stemmer overens med virkeligheden og allervigtigst er rigtigt for dem.

Opbakning fra ungdomsuddannelser
Der er bred opbakning fra ungdomsuddannelserne, hvor Ribe Katedralskole, Kjærgård Landbrugsskole, Rybners, Esbjerg Gymnasium og SOSU Esbjerg med alle deres erhvervs- og gymnasiale uddannelser er klar til at tage imod de unge fra Studie 10.

På Ribe Katedralskole ser uddannelsesleder Jacob Lund Jørgensen stor værdi i det tætte bånd mellem 10. klasse og ungdomsuddannelserne.

”Både fra Studie 10 og ungdomsuddannelserne har der været et stort ønske om et udvidet samarbejde. For eleverne vil det betyde, at de kommer til at opleve institutionerne, hvor de er bedst. Hos os vil eleverne møde den store og brede faglighed, vi har at byde på. På Studie 10 vil de møde lærere og undervisning, som kan forberede dem fagligt og menneskeligt på at tage det næste skridt ind i ungdomsuddannelserne”, siger Jacob Lund Jørgensen.

Næste vigtige skridt i livet
Studie 10, som er en del af Esbjerg Ungdomsskole, tager selvfølgelig også del i velfærdsaftalen, som fra næste skoleår sætter folkeskolen fri i Esbjerg Kommune, og friheden vil åbne nye døre for undervisningen i 10. klasse.

På Studie 10 er også en ny leder på banen med frisk energi. Fra årsskiftet har Mia Karen Pedersen stået i spidsen for Studie 10, og hun glæder sig til at føre friheden og den nye struktur ud i livet.

”Vi tænker 10. klasse på en ny og anderledes måde, så de unge får mulighed for at tænke sig om, prøve virkeligheden af og vælge den ungdomsuddannelse, der er rigtig for dem. På Studie 10 møder vi de unge, hvor de er, og støtter dem i at udvikle sig fagligt og personligt, så de bliver klogere på det valg, de skal træffe for det næste vigtige skridt i deres liv. Samtidig har vi et stærkt fællesskab og tilbyder eleverne et år i et miljø skabt på deres præmisser som unge,” siger Mia Karen Pedersen.


http://www.esbjerg.dk

Diplomuddannelser giver mere faglighed: 7 uf ad 10 får mere selvtillid og arbejdsglæde.

0
En ny dimittendundersøgelse fra UC SYD viser, at en diplomuddannelse ikke kun styrker fagligheden. Men også arbejdsglæden og selvtilliden. Og dét kan 40-årige Stine Friis, der oprindeligt er uddannet sygeplejerske, i dén grad bekræfte.
Foto: UC Syd

Øget arbejdsglæde og større selvtillid.

Det lyder som resultatet af talrige teambuildingsøvelser og trivselskurser. Men faktisk er det to ekstra gevinster, du kan få ved at tage en diplomuddannelse på UC SYD. Gevinster, der rækker ud over fagligheden.

Dét viser resultatet af den seneste dimittendundersøgelse, der er foretaget blandt dimittender på UC SYDs diplomuddannelser. Én af dem, der fremhæver selvtillid som en særlig gevinst, er Stine Friis. Hun er oprindeligt uddannet sygeplejerske og har netop lagt sidste hånd på sin sundhedsfaglige diplomuddannelse.

-Rent personligt har jeg fået mindst lige så meget ud af det, som jeg har fået fagligt. Jeg har fået noget mere selvtillid og en tro på mig selv. Hvis man havde spurgt mig for fire år siden, om jeg ville videreuddanne mig, så tror jeg, at jeg havde sagt nej, forklarer Stine.

Anti-akademikere kan videreuddanne sig

Men da Stines daværende arbejdsplads spørger, om én af sygeplejerskerne på afdelingen kan tænke sig en sundhedsfaglig diplom, springer hun alligevel på. Ligesom 81 procent af de adspurgte dimittender i undersøgelsen gør hun det, fordi hun ønsker nye input og nye ansvarsområder. Men også for udfordringens skyld.

-Jeg har ikke troet, at jeg kunne klare en efter- eller videreuddannelse, for jeg har aldrig været teoretisk eller akademisk anlagt. Jeg er mere praktisk og hands-on. Og så kan det føles enormt usikkert at starte på en uddannelse, hvor man igen skal vurderes og gå til eksamen.

Men Stine kommer igennem diplomuddannelsen. Alle seks moduler. Blandt andet fordi hun møder vejledere, som er gode til at guide hende igennem teorien og opgaverne.

-Jeg har fået rigtig god vejledning hele vejen igennem, hvor jeg også har turde at vise, hvor jeg er, og at der er ting, jeg ikke kan forstå. For jeg er blevet grebet i den anden ende og har fået god, konstruktiv feedback, så jeg har været i stand til at rette op på det, der skulle rettes op på. -Det har gjort mig bedre til at tackle teorien, men det har også været en fordel, at studiet kører sideløbende med ens job, så du dagen efter undervisning kan gå ud og afprøve din nye viden. Så det ikke bare er teori, der flyver højt oppe i luften, tilføjer hun.

Større selvtillid og mod på mere

Ligesom 90 procent af dimittenderne føler Stine, at hun gennem uddannelsen har bevist noget over for sig selv. Specielt som en anti-akademiker, der har skullet balancere både studie, job og familie.

-Hver gang jeg har klaret en eksamen, har jeg fået mere selvtillid. Det har givet mig hår på brystet og fået mig til at tænke, at hvis der opstår et problem eller en udfordring, så finder jeg ud af det. Derfor har jeg også fået mod på mere uddannelse. Måske en sundhedsfaglig kandidat, som kan åbne endnu flere døre, siger hun og fortsætter:

-Og når du har lyst til at blive ved med at udvikle dig inden for dit arbejdsfelt, får du også en form for øget arbejdsglæde.

Den øgede arbejdsglæde er hun ikke alene om. 7 ud af 10 af de adspurgte dimittender har fået en større jobtilfredshed, efter de er blevet færdige med deres diplomuddannelse.

“Jeg tror” er byttet ud med “Jeg ved”

Tallet er nogenlunde lige højt, når dimittenderne har skullet svare på, om de har fået større selvtillid i forhold til deres arbejdsopgaver. Her er 73 procent enige eller meget enige i, at de er blevet mere selvsikre.

En nyvunden selvtillid, som også har været gavnlig for Stine. For hvis hun skal have noget ført igennem på arbejdspladsen, er det nødvendigt med skudsikre argumenter.

-Jeg er blevet mere sikker i min sag, fordi jeg har fået mere baggrundsviden. Og hvis du gerne vil have ført noget igennem, som kræver lægefaglig backup, så er du nødt til at have dine argumenter i orden. Det har uddannelsen været med til, for i stedet for “Jeg synes” eller “Jeg tror” kan jeg nu sige: “Undersøgelser viser, at det er den bedste måde at gøre det på”, uddyber hun.

Ny viden til gavn for alle

På diplomuddannelsen indhenter de studerende blandt andet deres nye viden gennem undersøgelser. For Stine har det betydet, at hun har kunnet interviewe tidligere patienter og få indsigt i deres oplevelse med sundhedsvæsenet. Eller kolleger for at få indsigt i arbejdsgange, eller hvordan man som afdeling skal implementere nye ting.

-Undersøgelserne kan være med til at vise, at vi som afdeling skal fokusere på noget andet, end vi måske lige havde tænkt. Eller finde nye måder at gøre tingene på. Så dén viden er i virkeligheden værdifuld for hele afdelingen, siger Stine.

Ved at lave undersøgelserne og bringe ny viden videre til kollegerne har Stine i fællesskab med sine kolleger kunnet udtænke løsninger og skabe ændringer på arbejdspladsen. Og på samme måde føler 91 procent af de adspurgte dimittender også, at de har bidraget med at udvikle deres praksis, mens 82 procent mener, at uddannelsen har lært dem at arbejde løsningsorienteret.Kilde: Efter- og videreuddannelsens dimittendundersøgelse 2019

Anders Kronborg besøgte i dag skoleskibet Georg Stage

0

Anders Kronborg gæstede Skoleskibet Georg Stage i Esbjerg.

Foto: Bjarne Andersen, Esbjerg

Formanden for Folketingets Børne- & Undervisningsudvalg, lokale Anders Kronborg (S), gæstede i dag Skoleskibet Georg Stage. Det skete i forbindelse med, at Georg Stage har lagt til kaj i Esbjerg Havn, og så snart vejret bliver mindre blæsende sejler videre mod Hamborg i Tyskland.

Formålet med besøget var at Anders Kronborg blev klogere på hvordan et togt forløber og hvordan et uddannelsesforløb er på Skoleskibet Georg Stage, hvor mange unge gennem tiderne har fået en søfartsuddannelse. Kronborg fik således et større indblik i pædagogikken ombord på skibet og indholdet i uddannelsesforløbet.

Siden 1882 har Skoleskibet Georg Stage givet unge mennesker en uddannelse. Og går alt efter planen, så vil Georg Stage forlade Esbjerg Havn i morgen (søndag).

Anders Kronborg vil nu tage inspirationen med videre tilbage til arbejdet på Christiansborg.

Susanne S. Pedersen genudnævnt til institutleder for Institut for Psykologi på SDU

0

Professor Susanne S. Pedersen har siden 2014 bestridt posten som institutleder for det dengang forholdsvis nystartede institut på SDU med stor succes og er nu blevet ansat til at fortsætte i rollen de næste seks år.

Susanne S. Pedersen
Susanne S. Pedersen

”Hun har i sin egenskab af leder af instituttet virkelig løftet det op til et niveau, hvor SDU ligger i toppen både videnskabeligt og undervisningsmæssigt. Og så har Susanne på eminent vis formået at bygge instituttet op som netop et sundhedsvidenskabeligt institut, der arbejder med diagnostik og behandling af patienter – og forskningen i dette – på eksemplarisk vis,” udtaler dekan Ole Skøtt, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU.

Susanne S. Pedersen ser frem til fortsætte i stillingen som institutleder:

”Jeg glæder mig til at fortsætte som institutleder ved Institut for Psykologi og sammen med en stab af entusiastiske og dedikerede medarbejdere at bygge videre på det stærke fundament, som instituttet nu hviler på. At opbygge et institut kræver en stor indsats og investering af medarbejderne – videnskabeligt samt teknisk-administrativt personale – og af ledelsen. Vi er kommet langt siden instituttet startede i 2010 og har et velfungerende institut med et godt arbejdsmiljø, der dækker bredden af psykologien, både i vores uddannelse samt forskning. Vi rummer mange forskellige fagligheder og erfaringer indenfor psykologien og den forskning vi laver er yderst samfundsrelevant, og netop det gør os stærke”, siger Susanne S Pedersen.

”I de kommende år vil vi arbejde på at opbygge en universitetsklinik, som er yderst relevant for vores studerende ift. at udvide deres kliniske kompetencer og gøre dem klar til at fungere som psykologer ude i det virkelige liv men også for ansatte i forhold til at skærpe deres kliniske kompetencer. Vi vil ligeledes kunne afprøve nye terapiformer for at sikre, at de er evidens-baserede. Hermed vil der være en tæt kobling mellem uddannelse og forskning. Vi vil også have fokus på kompetenceudvikling og arbejde på at forbedre infrastrukturen blandt andet via indtægtsdækket virksomhed. Vi håber, at vi også kan bidrage til, at SDU får en digital platform som både kan bruges til undervisning og forskning. Dette behov er blevet tydeligere pga. COVID-19 og ville have et enormt potentiale ikke kun på Institut for Psykologi men for mange andre aktører på SDU og vil kunne tiltrække nye samarbejdspartnere”.

”Instituttet har en hel særlig profil, idet det er en del af Sundhedsvidenskab, hvilket er unikt i Danmark. Det giver et fantastisk potentiale i forhold til tværfaglig forskning og brobygning mellem SDU, Odense Universitetshospital (OUH) og andre relevante eksterne partnere både nationalt samt internationalt, og det er et af de aspekter, som jeg fortsat vil prioritere som institutleder. I 2022 færdiggøres flytningen af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og OUH fra J.B. Winsløws Vej til Syddansk Universitet på Campusvej i Odense, og vi kommer dermed tættere på Nyt OUH, hvilket vi glæder os til ift den synergi det giver”, siger Susanne S. Pedersen.

Udover at være institutleder er Susanne også professor ved instituttet og har samtidig en ansættelse på Hjertemedicinsk Afdeling B på Odense Universitetshospital. Hendes professorat er inden for kardiovaskulær psykologi. Hun forsker i grænsefladen mellem psykologien og kardiologien, herunder hvad det betyder for patienter, der må leve med hjertesygdom, når de også får angst og depression, og hvordan de bedst kan hjælpes. Hertil har hun fået flere eksterne bevillinger til kliniske e-health, multidisciplinære studier, som ACQUIRE-ICD, eMindYourheart og My-Choice.

Hun er forfatter og/eller medforfatter til mere end 250 publikationer i internationale, peer-reviewed videnskabelige tidsskrifter inden for grænsefladen mellem psykologi og kardiologi og til adskillige bogkapitler. 

Susanne S. Pedersen kom den 1. januar 2014 til SDU fra en stilling som professor i kardiovaskulær psykologi ved Tilburg Universitet og Erasmus Medical Center i Rotterdam, Holland, hvor hun boede i 12 år.

Foto: SDU

Pia Mortensen skal sikre stabil kurs på UC SYD

0

Efter at hendes forgænger gik på pension, er 53-årige Pia Mortensen ansat som ny studieleder på bioanalytiker- og laborantuddannelserne ved UC SYD i Esbjerg.

Foto: UC SYD

Pia Mortensen er dog på ingen måde ukendt med hverken UC SYD eller uddannelserne. Hun har nemlig været med som underviser siden 2009, hvor bioanalytikeruddannelsen første gang blev et uddannelsestilbud i Esbjerg.

-Det var faktisk lidt et tilfælde. Jeg var glad for mit job som bioanalytiker og havde ikke gjort mig nogen tanker om, at jeg skulle undervise. Men så rendte jeg ind i Birgit (tidligere studieleder red.) i Føtex, og hun overtalte mig til at begynde at undervise, siger Pia Mortensen.

Siden gik det slag i slag – fra undervisning til at påtage sig rollen som studiekoordinator over en diplomuddannelse i ledelse. Og da stillingen som studieleder for de to uddannelser blev slået op, lå det lige for at søge stillingen.

-Da Birgit første gang meddelte sin afgang, tænkte jeg, hvem skal så lede mig? Jeg kunne godt se mig i rollen som studieleder, specielt fordi jeg kender de to uddannelser så godt, og har været med hele vejen. Men det skyldes da også, at vi har en enorm god arbejdsplads, hvor fleksibilitet og selvledelse er nøgleord, som betyder meget for mig i mit arbejdsliv. Men hvor den daglige interaktion med de studerende også er et kæmpe plus, som man kun finder på en uddannelsesinstitution, siger Pia Mortensen.

Fremtiden
Når hun som studieleder skal pege på uddannelsernes udfordringer, kommer rekruttering som den første og store.

-Lige nu har vi faktisk ikke nogen rekrutteringsproblemer på bioanalytikeruddannelsen og der er også øget optagelse på laborantuddannelsen. Jeg tror, det skyldes corona-virussen. Bioanalytikerne og laboranternes arbejde foregår ofte, så man ikke lægger mærke til det, men med virussituationen er deres arbejde pludselig blevet synligt. Bioanalytikerne har jo været meget i medierne. Laboranternes bidrag er lidt mere skjult for befolkningen, men de er jo blandt andet med i medicinalindustrien og forskningslaboratorier, Det tror jeg, er med til at flere søger uddannelserne, siger Pia Mortensen.

Hun tilføjer med et stort smil, at ingen, med hende ved roret, skal forvente den store revolution på uddannelserne. For som hun siger: Jeg vil ikke reparere på noget, der ikke er i stykker. Men selvfølgelig vil der ske ændringer, da man som ny på posten får øje på ting, der kan gøres anderledes.

Privat
Pia Mortensen er indfødt esbjergenser, hvor hun stadig bor. Nu sammen med sin kæreste, som har tre udeboende børn ligesom Pia selv. Der er også børnebørn, så den store familie fylder en del i fritiden og så bliver der også lige tid til indretning af den ny lejlighed og en tur i fitnesscentret. Kontaktinformation

Pia Mortensen – pmor@ucsyd.dk tlf. 7266 2732

UC SYD – Degnevej 16 – 6705 Esbjerg Ø – Telefon 7266 2000 – ucsyd@ucsyd.dk

Social media icon
Social media icon
Social media icon
Social media icon

Problemer med at se mailen? Klik here for at se den i browserenAfmeld udsendelser