Lasse har fundet fodfæste i skobranchen

Efter markedsføringsøkonom-uddannelsen på EASV søgteLasse Højlund ind på top-up uddannelsen International Sales & Marketing samme sted for at blive klogere på, hvad han ville arbejde med i fremtiden. Efter et lærerigt praktikforløb hos den international skoproducent Ecco, er han efter eget udsagn landet i, det perfekte job som salgsbackup hos Sports Connection, der distribuerer skomærket Skechers til hele Norden.

Foto: EASV

Efter at have afsluttet sin markedsføringsøkonom-uddannelse på EASV i Esbjerg stod Lasse Højlund med to muligheder. Han kunne vælge at læse videre, eller han kunne gå direkte ud i erhvervslivet og finde sig et job. Han valgte det første og fortsattepå EASV og top-up uddannelsen International Sales & Marketing.

”Efter markedsføringsøkonom-uddannelsen var jeg ikke fast besluttet på, hvad jeg gerne ville bruge uddannelsen til. For mig handlede tiden på uddannelsen International Sales & Marketing derfor om at blive klogere på mig selv og finde ud af, hvilketfagområde og hvilken branche, som gav mest værdi for mig,” siger han. 

Et internationalt aspekt

En anden grund til, at Lasse Højlund valgte at starte på International Sales & Marketing var, at han udvide sin viden ogsine kompetencer indenfor international handel og markedsføring. Han besluttede sig forholdsvis hurtigt for, at hans praktikperiode skulle foregå i en international virksomhed og tøvede derfor hellerikke et sekund med at takke ja, da muligheden bød sig for at komme i praktik hos skoproducenten Ecco.

”Allerede til praktiksamtalen kunne jeg fornemme, atvirksomheden og den specifikke afdeling havde erfaring med praktikanter. De havde forberedt et særligt introforløb for praktikanter som mig, og det gjorde det supernemt at træde ind i afdelingen fra første dag. Noget som ellers kan være udfordrende som praktikant i en stor virksomhed,” fortæller Lasse Højlund.

Under sit praktikophold hos Ecco var han tilknyttet afdelingen Men’s Category Management, der fungerer som bindeleddetimellem markederne og produktdesign for at kunne sammensætte den optimale kollektion.

”Det var et lærerigt forløb hos Ecco, og det gav mig et indblik i det internationale aspekt, som jeg var på udkig efter. Jeg oplevede også udfordringerne ved at skal arbejde på tværs af forskellige afdelinger, lande og kulturer,” fortæller han og fortsætter:

”Samtidig oplevede jeg, at Ecco faktisk anvender mange af de samme projektstyringsværktøjer, som vi havde arbejdet med i undervisningen. På den måde havde jeg virkelig mulighed for at afprøve teorien i praksis, og det var spændende.”

 

Fra et skomærke til et andet

Nu har Lasse Højlund færdiggjort sin uddannelse på EASV, og selvom det ikke endte med et job hos praktikvirksomheden Ecco, er han blevet indenfor samme branche. Han arbejder i dag som salgsbackup hos Sports Connection ApS i Esbjerg, der erdistributør af det amerikanske skomærke Skechers i Norden. Atdet lige er hos Sport Connection, han har fået job, er dog ikke helt tilfældigt.

”Jeg hørte om Sports Connection i forbindelse med mit første praktikforløb på markedsføringsøkonom-uddannelsen i håndboldklubben Team Esbjerg. Direktør og hovedaktionær i Sports Connection, Peter Jørgensen, er også medejer af Team Esbjerg, så det var den vej igennem jeg fik kendskab til virksomheden. Da jeg, kort tid før jeg afsluttede min uddannelse,så, at de søgte nye medarbejdere, tog jeg chancen og søgte en stilling hos dem. Det var godt nok et job i en hel anden afdeling, end jeg sidder i nu, men efter samtalen mente Sport Connection, at jeg ville egne mig bedre til mit nuværende job, og det må jeg give dem ret i. Jeg er landet i et job, der matcher mine personlige kvalifikationer og kompetencer helt perfekt,” fortæller Lasse Højlund.

Som salgsbackup for Skechers’ konceptbutikker i hele Norden og Nordtyskland er det Lasse Højlunds ansvar løbende at have fokus på butikkernes drift og lagerbeholdning for på den måde at sikre, at butikkerne hele tiden har de rigtige produkter på hylderne tilrette tid og i rette mængde. Her hjælper den kommercielleforståelse og de analytiske kompetencer, som uddannelsen har givet ham, meget.

BLÅ BOG

Lasse Højlund

Alder: 24 år

Bopæl: Esbjerg

Uddannelse: Erhvervsakademiuddannelsen som markedsføringsøkonom og professionsbacheloren i International Sales & Marketing 

Job: Salgsbackup hos Sports Connection ApS i Esbjerg

Leave a Reply