Home Tags Kommune

Tag: Kommune

Penge fra kommunens klimafond fordelt

Esbjerg Kommune skal være CO2-neutral i 2030. Til at hjælpe indsatserne på vej er 2,5 millioner kroner fra kommunens klimafond netop fordelt.

Foto: Esbjerg Kommune

I byrådets seneste budgetforhandlinger blev der afsat 2,5 millioner kroner i en klimafond. Det er penge, der skal være med understøtte arbejdet med at realisere kommunens ambitiøse klimaplan.

Nu har Klima & Miljøudvalget besluttet, hvilke indsatser der modtager støtte fra klimafonden i 2023.

”Det er ikke længe siden FNs klimapanel bad hele verden om at skrue op for investeringerne i klima og grøn omstilling, så det er rigtig dejligt, at vi nu sender penge efter konkrete klimaindsatser, der kan rykke os tættere på målet om CO2-neutralitet,” siger Jørgen Ahlquist der er formand for Esbjerg Kommunes Klima & Miljøudvalg.

Fem puljer får støtte

Klimafondens 2,5 millioner kroner blev fredag fordelt mellem fem puljer:

  • Pulje til landbrugsindsatser
    700.000 kr.
  • Pulje til erhverv og klimapartnerskaber
    600.000 kr.
  • Pulje til lokalt engagement i klimadagsordenen
    300.000 kr.
  • Pulje til udbredelse af Vedvarende Energi 
    600.000 kr.
  • Pulje til fremtidige projekter
    300.000 kr.

Det er kommunens Klima & Miljøudvalg, der på udvalgsmøde fredag fordelte midlerne fra klimafonden.

Læs mere om de fem puljer, der har fået penge fra klimafonen i dagsordenspunktet, side 9 under ’Forvaltningen oplyser’.

Vigtigere end nogensinde før 

Investeringer i klimaindsatsen både i Danmark – og i resten af verden – er vigtigere end nogensinde før. Det slog FNs klimapanel for nyligt fast i deres seneste rapport.

En rapport der desværre igen kan berette, at vi skal gøre meget mere, hvis vi skal lykkes med at vende den udvikling, der gør fremtiden usikker for kommende generationer.

Bæredygtig EnergiMetropol går forrest for klimaet

Som bæredygtig EnergiMetropol vil Esbjerg Kommune gå forrest i den grønne omstilling sammen med borgere og virksomheder.

Derfor arbejder Esbjerg Kommune efter en ambitiøs klimaplan, der rummer 36 indsatser fordelt på emnerne:

  • Energi
  • Landbrug
  • Transport
  • Bæredygtigt Forbrug

Klimaplanen og indsatserne skal, sammen med både borgere og virksomheder, føre hele Esbjerg Kommune mod målet om CO2-neutralitet i 2030.

Esbjerg Kommune som geografi udledte i 2019 1,2 millioner tons CO2e. Det er det tal, som kommunen, sammen med borgere og virksomheder, skal få til at falde frem mod 2030.

Er du nysgerrig på Esbjerg Kommunes klimaplan, så finder du den her.

Tag med politiet på tur

Politiet inviterer til tre tryghedsvandringer


For at øge trygheden inviterer Syd- og Sønderjyllands Politi til tre tryghedsvandringer i boligområdet Hedelundgårdparken i Esbjerg

Syd- og Sønderjyllands Politi har inviteret beboere og andre samarbejdspartnere til tre tryghedsvandringer i boligområdet Hedelundgårdparken i Esbjerg. Tirsdag formiddag mødte omkring 15 personer op til den anden vandring, der blev gennemført på det man kalder ”krat-siden” i Hedelundgårdparken. Blandt deltagerne var blandt andet repræsentanter fra Esbjerg Kommune og områdets boligforeninger.

Foto: politiet


”Vi er glade for den store opbakning til tryghedsvandringerne, der har til formål at samle alle parter om at finde løsninger, der kan være med at øge trygheden”, siger politikommissær Morten Alslev.

De tre tryghedsvandringer er en opfølgning på et dialogmøde, som politiet inviterede områdets beboere til i februar. Overskriften for dialogmødet var tryghed og baggrunden for initiativet var den seneste måling af borgernes tryghed. Tryghedsundersøgelsen, der udkom sidste år viste, at beboerne i Hedelundgårdparken ikke føler sig så trygge som andre borgere i politikredsen.

”Reelt set er der stort set lige så mange straffesager pr borger i Kvaglundområdet som i resten af Esbjerg Kommune. Så der er ikke mere kriminalitet i Kvaglundområdet sammenlignet med resten af Esbjerg Kommune. Alligevel er borgerne mere utrygge i området end andre steder i politikredsen, og det vil vi gerne gøre noget ved”, siger politikommissær Morten Alslev.

På dialogmødet blev muligheden for tryghedsvandringer efterspurgt af beboere. Den første vandring fandt sted for en uge siden på ”lunden-siden” og den tredje er planlagt til næste uge.  På tirsdagens tryghedsvandring blev der diskuteret blandt andet belysning, beplantning og vedligeholdelse.

”Det er virkelig godt at få bragt folk sammen, gå gennem området og samle de mange input. Generelt bliver der gjort rigtig meget godt i området, hvor man tænker over beboernes tryghed, men der er også nogle punkter, hvor der kan ske forbedringer”, siger Morten Alslev efter tryghedsvandringen.

Syd- og Sønderjyllands Politi laver på baggrund af de tre tryghedsvandringer en samlet rapport med anbefalinger til tiltag, der kan øge trygheden. 

FAKTA TRYGHEDSVANDRING:
En tryghedsvandring er en planlagt gåtur gennem et område, hvor eksempelvis områdets forretningsdrivende, beboere, boligselskab, virksomheder, kommune og politi diskuterer og udpeger konkrete utryghedsskabende forhold i området. Efter vandringen undersøges mulighederne for at gennemføre tiltag, der kan øge trygheden i området.

LINK TIL TRYGHEDSUNDERSØGELSEN:

http://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2022/08/Tryghedsundersoegelse-2021.pdf

Rockergruppen Satudarah sættes ud af klubhus i Esbjerg

0

Esbjerg Kommune har netop meddelt, at rockergruppen Satudarah ikke længere må bruge ejendommen på Brolæggervej 12 i Sædding som klubhus

Både borgere, politi og Esbjerg Kommune har oplevet utryghed i området omkring Brolæggervej 12 i det vestlige Esbjerg, siden Satudarah oprettede klubhus på stedet i efteråret 2022.

Esbjerg Kommune har derfor sammen med Syd- og Sønderjyllands Politi arbejdet på at skabe grundlag for at kunne forbyde Satudarah at bruge stedet som samlingssted. Grundlaget er nu så stærkt, at kommunen har sat rockergruppen på porten.

”Vi ønsker ikke, at kriminelle rocker- og bandegrupperinger slår sig ned i vores kommune. I deres kølvand følger der ofte både kriminalitet og stoffer. Det skaber stor utryghed, og det kan vi ikke tolerere,” siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.

Derfor har Esbjerg Kommune netop meddelt rockergruppen Satudarah, at de ikke må bruge ejendommen som klubhus.

Ny lov gør forbud muligt

Esbjerg Kommune bruger den nye Samlingstedslov fra 2017 til at forbyde rockergruppen at bruge Brolæggervej 12 som samlingssted. I første omgang vil forbuddet gælde i tre måneder.

”Syd- og Sønderjyllands Politi følger rocker- og bandemiljøet tæt og borgerne skal ikke være i tvivl om, at politiet sammen med andre myndigheder, herunder kommunen, bekæmper rocker- og bandegrupperingerne intensivt. Vi vurderer løbende mulighederne for at benytte de værktøjer, vi har til rådighed. Og det har vi gjort i denne situation i et godt samarbejde med kommunen,” siger politidirektør Frits Kjeldsen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.


FAKTA
Samlingsstedsloven
• Ifølge samlingsstedlovens §1 stk. 1, der blev lavet i 2017, har kommunalbestyrelsen mulighed for at nedlægge forbud mod at bestemte ejendomme bruges som samlingssted for en gruppe, hvis gruppens anvendelse af ejendommen som samlingssted er egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende.
• Et forbud der gives i henhold til samlingsstedlovens §1 stk. 1, er gældende i 3 måneder, jf. lovens §1, stk. 5.
o Anvendes ejendommen i denne periode som samlingssted for den omhandlede gruppe, kan der nedlægges et forbud mod anvendelse af ejendommen som samlingssted, der gælder, indtil kommunalbestyrelsen tilbagekalder det.
• Samlingsstedsloven var en del af VKLA-regeringens Bandepakke III, der blev indført som en styrket indsats mod rocker- og bandekriminalitet i 2017.

Tobakkens konkurs: Fritidskulturelt Samråd i Esbjerg kommer med udtalelse


Fritidskulturelt Samråd i Esbjerg Kommune har, som så mange andre, med bestyrtelse modtaget meddelelsen om Spillestedet Tobakkens konkurs idag.

FKS Esbjerg udtrykker den dybeste bekymring om den aktuelle situation, som ikke blot berører selve spillestedet, men også en række foreninger og kulturelle aktiviteter, der indtil dags dato har haft hjemme i bygningerne. Bekymringen forstærkes af de praktiske følger, der helt umiddelbart er en konsekvens af den juridiske situation, hvor foreninger og div. aktiviteter nu kan stå “uden tag over hovedet”.


FKS Esbjerg opfordrer derfor Esbjergs Byråd til uden tøven at adressere de derved opståede problemer, således at de berørte foreninger og aktiviteter så vidt muligt holdes skadesfri.


FKS Esbjerg understreger samtidig, at et spillested og kulturhus som Tobakken også fremover bør være en hjørnesten i kulturlivet i Esbjerg som en kultur- og oplevelsesby.

28-årig mand sigtet for forsøg på manddrab

0


Retten i Esbjerg varetægtsfængslede i dag en 28-årig mand i fire uger sigtet for forsøg på manddrab

En 28-årig mand fra Esbjerg-området blev i dag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg sigtet for forsøg på manddrab. Dommeren varetægtsfængslede den sigtede i fire uger.

Politiet modtog søndag den 26. februar 2023 en anmeldelse om knivstikkeri på Skolebakken i Esbjerg. En 21-årig mand fra Varde blev stukket med kniv og blev efter overfaldet indlagt på hospitalet i kritisk tilstand. Den 21-årige mand er nu uden for livsfare.

Politiet har siden anmeldelsen efterforsket sagen intensivt og det førte i går til anholdelse og sigtelse af den 28-årige mand. Politiet kan af hensyn til efterforskningen ikke udtale sig yderligere i sagen.

Den 28-årige nægtede sig skyldig, men kærede ikke kendelsen om varetægtsfængsling.

Vandsportens ikoniske vartegn i Esbjerg slår dørene op

Maritimt Center indvies den 21. januar 2023, og på den dag er alle interesserede velkomne i det markante byggeri, der nu præger Esbjerg Strand. Fremover vil flere af kommunens maritime sportsgrene holde til i de imponerende omgivelser lige ved vandet.

Foto: Esbjerg Kommune

Maritimt Center er den første bygning på den kunstige halvø, Esbjerg Strand, placeret nord for Esbjerg Havn.

Nu kan Esbjerg Kommunes maritime foreninger rykke sammen under ét tag. Maritimt Center på Esbjerg Strand står nemlig klar til brug.

Huset bliver de maritime foreningers samlingssted med moderne faciliteter og klublokaler, og otte foreninger er i fuld gang med at gøre Maritimt Center til deres nye hjemsted.

”Nu er tiden kommet til, at bygningen skal gives til brugerne, og det fejrer vi med indvielsen i januar. Udefra er der ingen tvivl om, at det er et byggeri i særklasse, og Maritimt Center slår tonen flot an for hele Esbjerg Strand. De organiske former, træet og farverne spiller sammen i en unik helhed, som alle de, der har været en del af tilblivelsen, kan være stolte af. Det gælder lige fra de fonde, der med generøse donationer, har sikret en realisering til de frivillige ildsjæle, som har været med i processen siden idestadiet,” siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.

Bygget til at modstå naturens kræfter

Maritimt Center fremstår med sin ca. 2800 m2 store ovale form som et ikonisk, solidt og funklende fyrtårn – uanset vejr og vind. Udformningen er beklædt med trælister med klink, der skal lede tankerne hen på den nedre del af en robåd som en hyldest til byens tætte bånd til havet. Centret er bygget i to etager, hvor den nederste etage kan tåle at blive oversvømmet.

I stueplan findes lokaler til opbevaring af både og udstyr og et fælles værksted og sliberum. Førstesalen byder på fællesrum, klublokaler og omklædningsrum. I midten gemmer sig husets hjerte, et stort træ-promenadedæk udstyret med udendørs møbler, som alle kan besøge i dagtimerne.

Indvielse med et koldt splash

I Esbjerg indvies Maritimt Center på Esbjerg Brygge den 21. januar med officielt snoreklip kl. 14.45. Efter åbningstalen ved borgmester Jesper Frost Rasmussen er hele huset åbent indtil kl. 16.30. I løbet af åbningen vil Esbjerg Roklub navngive en ny båd, og en dygtig lokal havsvømmer hopper i vandet for at prøve kræfter med disciplinen Extreme Ice Mile.

Ramme om fællesskabet

Bag Maritimt Center står Claus Sørensens Fond, Alice og Tage Sørensens Fond og Lokale og Anlægsfonden, der i 2019 i samarbejde med Esbjerg Kommune inviterede fire totalrådgiverteams til at komme med deres bud på, hvordan et Maritimt Center kunne tage sig ud.

”Det har været en spændende proces at følge tilblivelsen af Maritimt Center fra ideoplæg til realisering. Esbjerg Strand skaber en ny forbindelse mellem esbjergenserne og havet, men havneøen i sig selv skaber ikke fællesskaber. Det gør Maritimt Center, og i Claus Sørensens Fond og Alice og Tage Sørensens Fond ville vi gerne være med til at sætte barren højt for det første byggeri på havneøen. Arkitektkonkurrencen gav os en bygning i særklasse, og nu er tiden komme til at brugerne og besøgende sørger for fylde rammerne med liv og engagement. Maritimt Center bliver Esbjerg Strands pulserende hjerte”, udtaler John Riis Andersen, adm. direktør, CEO, for Claus Sørensens Fond.

Vinderteamet af arkitektkonkurrencen i 2019 bestod af arkitektfirmaet WERK i samarbejde med Snøhetta og det rådgivende ingeniørfirma, Oluf Jørgensen. Sammen leverede teamet ifølge dommerkomiteen et identitetsskabende bygningsværk, som blev rost for at kombinere en fascinerende og nyskabende arkitektur med høj funktionalitet og intentionen om at skabe en ramme, som understøtter fællesskabet og skaber en ny samhørighed mellem aktørerne.

”Indvielsen af Esbjergs nye Maritime Center er kulminationen på et opfattende udviklingsarbejde, hvor alle parter har udvist mod, samarbejdsvilje og tålmodighed. Vi glæder os over, at foreninger, havneskolen og borgere har fået et fællesskabsorienteret arkitektonisk fyrtårn, der skaber de bedste betingelser for et varieret kystfriluftsliv. Placeringen på Esbjerg Strand giver en helt unik mulighed for at byde nye brugere velkomne i en særlig beskyttet ramme, samtidig med at den til tider barske vestkyst natur kun er et skumsprøjt væk,” siger udviklingskonsulent Jens Øyås Møller fra Lokale og Anlægsfonden.

Styrkelse af vandsport

Siden 2016 har de kommende brugere været en del af den proces, der nu munder ud i et Maritimt Center for vandsporten. Forud for arkitektkonkurrencen blev nuværende og kommende brugergrupper involveret i udbudsprogrammet for at sikre, at Maritimt Center kan rumme en mangfoldighed af discipliner. Involveringen af husets fremtidige brugere har gennem hele processen været et vigtigt omdrejningspunkt for at skabe de helt rette faciliteter.

Nu er tiden kommet til, at de maritime foreninger indtager Maritimt Center, og med aktiviteter og liv i bygningen styrkes vandsporten generelt i Esbjerg Kommune. Maritimt Center vil nemlig blive tilholdssted for Esbjerg Roklub, Esbjerg Søsport, Dykkerklubben Nemo, Sportsdykkerklubben Ægir, Safe Divers Esbjerg, ETOM (Esbjerg Tri & Multisport), Multiatleterne og Havneskolen.

Rikke Iversen fortsætter sin danske odyssé i Esbjerg

0

Team Esbjerg handlede hurtigt for at tiltrække en kvalificeret erstatning, da det stod klart, at norske Vilde Ingstad efter syv sæsoner i klubben ønskede at prøve noget nyt. Den danske landsholdsspiller, Rikke Iversen, havde ikke indgået en ny kontrakt med Odense Håndbold, og nu har hun indgået en treårig aftale med Team Esbjerg gældende fra 1. juli 2023 og frem til 30. juni 2026.

Foto: Privat

– Jeg følte, at jeg skulle prøve noget nyt og havde overvejelser om både Danmark og udlandet, da Team Esbjerg meldte sig på banen. Jeg kender Jesper Jensen som en enormt dygtig træner, der kan være med til at udvikle mig yderligere, og jeg glæder mig til at blive udfordret af dygtige spillere i et andet håndboldmiljø. Og så kan jeg blive tæt på min familie i hovedstadsområdet og Ikast, siger Rikke Iversen, 29 år og 54 landskampe.

Frederiksberg-pigen har efter ungdomsklubberne Virum-Sorgenfri og Lyngby HK ikke været bange for at flytte rundt i landet for at udvikle sig som håndboldspiller. Først tre sæsoner i Nykøbing F. Håndbold, dernæst fem sæsoner i Silkeborg-Voel KFUM og senest to sæsoner i Odense Håndbold med danske mesterskaber, deltagelse i EHF Champions League og et gennembrud på landsholdet. Især hendes forsvarskvaliteter har været iøjnefaldende. 

- Det har været en vild udvikling fra tiden i Silkeborg-Voel, hvor ingen rigtig vidste, hvem jeg var, til en topklub, Champions League, landshold og slutrundedebut. Det er noget af det fedeste at få lov til, og jeg ved nu, at jeg kan være med blandt de bedste. Jeg håber at blive dansk mester med Team Esbjerg, og at klubben kommer til at opleve endnu en Final4, siger Rikke Iversen.

De ambitioner deler hun med Team Esbjergs cheftræner, Jesper Jensen, der har en klar idé om, hvad den hårdføre stregspiller kan tilføre en ellers stjernespækket trup.

– Rikke var en fantastisk mulighed for os, en kapacitet, der med sin vildskab, hårdhed og kynisme passer perfekt ind i, hvad vi gerne vil udvikle. Hun er en rigtig dygtig stregspiller og en vanvittigt dygtig forsvarsspiller, hård og konsekvent i alt, hvad hun gør. Vi har et fint hold, men er også lidt pæne. Rikke kommer med lidt mere street og stiller høje krav til sig selv og holdkammeraterne, især i kampsituationer, hvor hun vil modvirke, at vi drysser point væk unødvendigt, siger Jesper Jensen. 

Trods den kompromisløse tilgang til spillet befinder Rikke Iversen sig efter cheftrænerens vurdering værdimæssigt på samme bundlinje som de øvrige spillere, blot på en anden måde. Hun er følsom, tænker meget over tilværelsen og har truffet et bevidst valg om et miljøskifte.  

Rikke Iversen har, før håndboldkarrieren tog fart, boet i Sverige og Frankrig, hvor hendes far var udstationeret for IBM, og siden blev det til en dansk odyssé. I tiden i Silkeborg-Voel 

 

 

 

 

 

uddannede hun sig til folkeskolelærer og nåede at undervise på Voel Skole og VUC i Silkeborg, inden Odense kaldte. Til januar begynder hun på en akademiuddannelse i ledelse.

– Jeg nyder at spille håndbold, men har også en idé om, at de studier, der skal bringe mig videre i livet, skal jeg have klaret ved siden af. Jeg har en kæmpedrøm om at åbne min egen efterskole, hvor jeg vil forberede eleverne på det store spring mellem 9. klasse og gymnasiet. Jeg er selv ordblind, og jeg vil gerne give de unge et år, hvor de udvikler sig mentalt og fysisk, så de får styrke til at nyde gymnasietiden, siger Rikke Iversen. 

Når hun nævner lokationen Ikast, skyldes det, at storesøster Sarah Iversen spiller samme position i Ikast Håndbold, og deres forhold er meget nært. Det samme gælder Chow chow-hunden Emma, der følger med til Esbjerg. Racen beskrives som viljestærk og stædig.

HØST underskriver nettilslutningsaftale med Energinet

HØST PtX Esbjerg underskriver tilslutningsaftale med Energinet. Det giver nye muligheder for at bygge fleksibilitet ind i elnettet, og er samtidig en milepæl for et af Danmarks største PtX-projekter.

Foto: HØST

Det Esbjerg-baserede PtX-projekt, der skal producere grøn ammoniak til landbrug og skibsfart er stadig i udviklingsfasen. Med tilslutningsaftalen er endnu en vigtig brik faldet på plads for at få det 1GW store anlæg sat i drift til tiden.

Aftalen betyder, at anlægget vil blive koblet på elnettetfor at kunne modtage el, men anlægget vil samtidigfungere som ’buffer’ eller lager, der kan levere eller frigive overskydende strøm-kapacitet tilbage til nettetnår der er er mangel på strøm fra vedvarende energikilder. 

PtX hænger godt sammen med vind og sol

Dermed skabes mulighed for i højere grad at balancere elnettets produktion og forbrug, som i fremtiden bliver en stor udfordring i takt med udfasning af fossile løsninger. Storskala PtX-anlæg får dermed en positiv effekt på samfundet. Det giver særligt god mening i forhold til at udnytte forsyningen fra vedvarende energikilder, der som bekendt kun producerer strøm,som vinden blæser og solen skinner, hvilket ikke altid passer med hvornår vores samfund har brug for strømmen.

– Det er et markant skridt, der viser den fortsatte udvikling indenfor PtX i Danmark, og vi er glade for, at vi har muligheden for at gå forrest i den sammenhæng sammen med Energinet. Vi har alle sammen en stor opgave i forbindelse med den grønne omstilling, hvor hele infrastrukturen skal løftes, og vi bidrager med glæde til fortsat udvikling ved at forpligte os på denne måde. Udbygningen af vedvarende energi, som for eksempel havvind, og PtX hænger uløseligt sammen, og den symbiose bliver afgørende for den grønne omstilling, som gerne skulle komme både borgere og virksomheder til gode i hele samfundet, konstaterer David Dupont-Mouritzen, projektdirektør hos HØST PtX Esbjerg.

Momentum er afgørende

For projektdirektøren hos HØST er tilslutningsaftalen en vigtig milepæl, der danner grobund for fremtidens PtX-landskab. Det handler kort og godt om at definere betingelserne for et erhverv, der har et meget stort potentiale, men som samtidig også investerer storeressourcer

– Vi planlægger et projekt til et større milliardbeløb – uden at kende de eksakte rammevilkår, som vi skal operere under. Derfor er det også bydende nødvendigt, at vores myndigheder handler i overensstemmelse med den verden, vi befinder os i fastslår David Dupont-Mouritzen, som derfor håber, at aftalen kan være med til at trykke på speederen.

– Momentum er afgørende i disse år, hvor vi har brug for at skabe nye løsninger, der på samme tid kan gavne klimaet og frigøre os fra russisk gas. Vi skal sætte tempo på processen, der selvfølgelig skal overholde lovgivningen og sikre at alle berørte parter bliver hørt, men det er også ekstremt vigtigt, at vi definerer forudsætningerne bedst muligt i henhold til den meget alvorlige situation vi befinder os i. Nu tager vi endnu et konkret skridt, og forhåbentligt er det med til at vise vejen, så Danmark og Esbjerg kan være bannerførere for en ny PtX-industri. Der er behov for at industri, marked, regulering og infrastruktur spiller sammen, og her har vi så et eksempel på hvordan infrastruktur spiller en afgørende rolle i den omstilling, vi står overfor, pointererDavid Dupont-Mouritzen.

Fremtidens elsystem

Hos Energinet pågår opgaven med at skabe et elsystem, der er gearet til nye vilkår, og derfor er tilslutningsaftalen med et større anlæg som HØST PtXEsbjerg også et væsentligt aspekt i den proces. 

– Vi står med en enorm opgave med at sikre balance og stabilitet i fremtidens elsystem, hvor de store PtX-anlæg både bliver nye storforbrugere af el og samtidig vigtigebrikker i vores infrastruktur. De giver os mulighed for atbalancere de øgede mængder el fra vedvarende energikilder, og dermed får PtX både stor effekt og indvirkning. Derfor indgår vi i tæt dialog med de involverede interessenter, og vi forventer flere af den her slags aftaler i de kommende år, siger Henrik Riis, Energinets direktør for eltransmission, og uddyber.

– Udvikling af infrastrukturen er essentiel for at imødekomme fremtidens behov, og det er den opgave, som vi skal løse sammen. Med de første tilslutningsaftaler med store PtX-anlæg tager vi et nyt skridt, der skaber bedre forudsætninger for både forsyningssikkerhed og bedre udnyttelse af grøn energi. 

Fakta:

Power-to-X anlægget HØST PtX Esbjerg (HØST) skal på baggrund af sol- og vindenergi producere grøn ammoniak, som er et CO2-reducerende alternativ til landbruget og skibsfarten. Anlægget forventes etableret ultimo 2026.

Anlægsomkostninger er på over 10 milliarder kroner. Anlægget vil have 1 GW elektrolysekapacitet og bebygget areal er på cirka 30 ha. Den forventede årlige produktion lander på omkring 600.000 ton ammoniak, og byggeriet forventes påbegyndt i 2023 og i drift ultimo 2026. Det er Copenhagen Infrastructure Partners, der står bag projektet.

Ørsted og Copenhagen Infrastructure Partners planlægger flere vindmølleparker til havs, der kan levere strøm til produktionen.

Konsortiet Green Fertilizer Denmark, der består af Arla, Danish Crown, Danish Agro og DLG, arbejder hen imod etableringen af en grøn gødningsfabrik, der kan aftage ammoniakken produceret på HØST PtX Esbjerg.

Fakta:

Energinet er et selvstændigt statsligt selskab, som ejer og driver dansk energi-infrastruktur.

Med tilslutningsaftalen forbindes og forsynes HØST PtX Esbjerg fra to transformerstationer. Hovedforbindelsen på 400kV fra Endrup forsyner elektrolysedelen med en totaleffekt på 1.200 MW. Den sekundære forbindelse på 150 kV fra Lykkegaard forsyner ammoniakproduktionen med en totaleffekt på op til 199 MW.  

Aftalen om forbindelsen til Endrup er den første af to aftaler, der omhandler HØST PtX Esbjerg, og det betyder, at elstationen i Endrup udvides og nye kabelforbindelser etableres til HØST PtX Esbjerg. Forbindelsen forventes etableret, så strømmen er tilgængelig 1. januar 2026.

Lettere at være en forening

Kultur & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune ønsker at se på, om man bredt kan fjerne overflødige regler, så det administrativt bliver lettere at være forening. Derfor sættes nu en kortlægning i gang af foreningernes behov for afbureaukratisering. Kortlægningen vil ske i et tæt samarbejde mellem foreningslivet og kommunen.Esbjerg Kommune vil sammen med repræsentanter for foreningslivet se nærmere på, hvordan det administrativt kan gøres nemmere at være forening i kommunen.

Foto: Esbjerg Kommune.

Foreninger i Esbjerg Kommune oplever bureaukratiske byrder i form af regler og administrative krav såvel i mødet med kommunen som med banker og lovgivningen generelt. Det fremgår blandt andet af en undersøgelse, som Esbjerg Idrætsråd har gennemført blandt sine medlemmer. Derfor har Esbjerg Kommunes Kultur & Fritidsudvalg besluttet at kortlægge foreningernes behov for afbureaukratisering. Målet er finde ud af, hvor der er brug for at fjerne eller forenkle regler og krav til foreningerne og dermed gøre hverdagen i foreningerne nemmere.

Understøtter foreningslivet

– Fritids- og idrætslivet i Esbjerg Kommune danner en vigtig ramme om borgernes sundhed, trivsel og livskvalitet, og som kommune vil vi gøre vores bedste for at understøtte dette vigtige arbejde. Derfor ønsker vi fra politisk side at se på, om vi f.eks. kan fjerne overflødige regler. Det er ikke sikkert, at vi kan løse alle foreningernes administrative udfordringer, men vi vil sammen med repræsentanter for foreningslivet sætte en proces i gang, hvor vi tager en bred drøftelse af, hvor vi kan gøre livet lettere for foreningerne, siger formand for Kultur & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune, Jakob Lose.

Behovet for at se på en forenkling af regler og administrative krav på foreningsområdet understreges også af konklusionerne i en landsdækkende rapport fra Kulturministeriet, Foreningers bureaukratiske byrder, som udkom i september 2022.

Er i gang

Esbjerg Kommune har derfor nu sat en proces i gang, som skal kortlægge foreningernes behov for afbureaukratisering nærmere. Det vil ske både i form af arbejdsgruppemøder med repræsentanter for foreningslivet og kommunen og via interviews med foreningerne.

Det første møde i en arbejdsgruppe har allerede fundet sted. Her var repræsentanter for Esbjerg Idrætsråd, Fritidskulturelt samråd, Rådet for amatørteater, DGI, SEPE og Ribe Fritidscenter inviteret til at deltage. Kultur & Fritidsudvalget følger processen tæt. Formand for Kultur & Fritidsudvalget, Jakob Lose, deltager derfor i arbejdsgruppemøderne som observatør.

Formand for Esbjerg Idrætsråd, Helle Rohde Pedersen, glæder sig over udvalgets initiativ:

– Vi er glade for, at der nu bliver sat fokus på foreningernes behov for afbureaukratisering. Vi ser frem til fortsat at bidrage til samarbejdet mellem foreningslivet og kommunen i den proces, som nu er sat i gang, og som vi har store forventninger til, siger Helle Rohde Pedersen.

Kortlægningen forventes klar i marts 2023. Derefter vil Kultur & Fritidsudvalget tage stilling til, hvad der kan og skal arbejdes videre med.

Gode råd til en spare-vinter

0

3000 kroner om måneden koster det en gennemsnitsfamilie, at inflationen buldrer af sted i takt med, at krigen i Ukraine bare bliver ved. Især er priserne på energi og fødevarer på himmelflugt, og derfor har Forbrugerrådet Tænk lagt sine bedste sparetips på hjemmesiden.

Energipriserne fylder meget i budgettet, hvorfor Tænk opfordrer til at spare på energien, Hvis du skruer rumtemperaturen ned med én grad, kan det i et gennemsnitligt hus skrue varmeudgiften ned med fem procent. Du skal passe på med at skrue for meget ned for varmen, da det vil øge risikoen for skimmelsvamp.

Vær opmærksom på, hvad du har af energislugere i hjemmet – særligt ovne, frysere og tv kan trække meget strøm – de ældre modeller typisk mere end de nyere. Når du køber nyt, så vælg et produkt med et godt energimærket. Det betaler sig.

Seneste artikler på Yesbjerg

Der kan være penge at spare ved at skifte elselskab. Brug elpris.dk, som drives af det offentlige, til at få overblik over selskabernes priser og produkter.

Skal du køre bil, peger Forbrugerrådet på, at det kan betale sig at sænke farten til 110 kilometer i timer på motorvejen. Fyld bilen op – samkørsel giver store besparelser. Hvis du har under 20 km på arbejde, kan du måske cykle og samtidig spare fitnessabonnementet.

Fødevarer er den anden store post på budgettet, så her er der også store penge at spare. Tænk fortæller, at du kan spare op til en femtedel af budgettet ved at lægge madplaner. Hvis du kombinerermadplanen med en indkøbsliste, kan du købe mindre ind og undgå at smide så meget ud.

Gå gerne på tilbudsjagt, men hold dig til indkøbslisten, så du ikke kommer til at betale tilsvarende mere for øvrige varer.

Flere sparetips fra Tænk

Sørg for, at der bliver isoleret ordentligt rundt om vinduerne.

Fyld altid opvaske- og vaskemaskinen helt op, før du tænder.

Skift til LED-pærer.

Erstat kød med grøntsager.

Indfør en ugentlig sparedag, hvor menuen er en omelet, grød eller en anden billig ret.

Skil dig af med unødvendige abonnementer.

Spar på tv-pakker og streamingtjenester til musik og tv.

Find den bedste og billigste forsikring.

Undgå at betale for meget for din bank.

Køb brugt – eksempelvis tøj, møbler, bøger, elektronik, cykler og biler.