_ Det er som om, jeg er flyttet hjem igen.
Illustrationer af Henning Bang
Det er mandag formiddag, og der er dømt østerbyhygge i Østerbycentret. Erik sidder med sit puslespil, men han er ikke kommet ret langt, selv om det er lang tid siden, han lagde de første brikker.
Der er hele tiden nogle, der vil snakke, og så må puslespil være puslespil.
Han viser mig et foto af nogle træbarakker, der stod, hvor der nu er parkeringsplads foran Østerbycentret. Her er han vokset op.
Det er snakken og det sociale samvær, der trækker, når plejehjemsbeboere og ældre i området hver anden mandag samles til kortspil, ludo og andre sysler over en kop kaffe.
Over for Erik sidder Nina med sit strikketøj. Hun kommer næsten hver dag på Østerbycentret.
_ Jeg syr og strikker, går til stolegymnastik og banko. Men jeg kommer mest på grund af det sociale samvær. Det er som regel, de samme mennesker, jeg taler med, men det sker også jeg går ind på værkstedet ved siden af og får en snak, fortæller hun.
Inde på værkstedet var der ikke så meget gang i værktøjet som i kaffen og snakken, da jeg kiggede forbi. For bordenden sad Jørn med nogle stykker træ, som skal blive til en hylde.
_ Jeg kommer her kun en gang imellem, når der skal laves lidt. Jeg har hverken råd eller plads til værktøjet derhjemme, og de har fint værktøj her. Der er næsten altid plads, men lige i dag blev jeg nødt til ar vente lidt, så jeg får lige en kop kaffe.
Henning var en gang tegner og illustrator på Vestkysten. Nu bor han på plejehjemmet. Han er ved at farvelægge en stenfigur.
_ Jeg kalder den ”den sidste eskimo”, men det må vi jo nok ikke sige i dag. Jeg kommer gerne, når Christina er her. Så tegner jeg helt vildt meget, siger han.
Christina hedder også Simonia og er den frivillige arrangør af østerbyhyggen.
_ Jeg startede for cirka et år siden som en stille protest mod, at dagcentret og kantinen er sparet væk. Jeg vil gerne holde lokalsamfundet i live. Her i Gammelby med plejehjem og ældreboliger er en stor del af befolkningen oppe i årene, siger hun.
Til at hjælpe sig med arrangementet har Christina den 27-årige førtidspensionist Line.
Jeg laver kaffe og spiller lude og 500 og hjælper i det hele taget til, hvor der er brug for det. Det betyder meget for mig at komme af sted, og det giver en god følelse indeni at hjælpe til. Jeg er glad for de ældre, fortæller Line.
Det er tid til at bryde op. Erik skal hjem, men inden han går, er der som altid en godbid til Luna, Christinas hund, som er med til østerbyhyggen til stor glæde for de ældre.
