Syd- & Sønderjyllands Politi modtog i dag klokken 13.41 anmeldelse om en arbejdsulykke på havnen i Esbjerg, hvor en medarbejder var blevet ramt af en jernbjælke. Manden er afgået ved døden som følge af ulykken. Der er tale om en 51-årig mand fra Esbjerg Kommune. De pårørende er underrettet.
En person yderligere var involveret i ulykken. Han er uskadt.
Arbejdstilsynet er tilkaldt til ulykkesstedet for at foretage undersøgelser.
Vi har ikke yderligere oplysninger.




