Home Tags Plejehjem

Tag: plejehjem

Fond spreder juleglæde med gaver til ældre beboere

0
Img 7482 1

Alle beboere på Esbjerg Kommunes plejehjem kan også i år glæde sig til en julegave fra Lida og Oskar Nielsens Fond.

Lida og Oskar Nielsens Fond spreder juleglæde med gaver til alle beboere på Esbjerg Kommunes plejehjem. Foto: Esbjerg Kommune.

Julelys, juletræ, julegaver. Julen er fyldt med traditioner, der spreder varme, taknemmelighed og glæde. Det er præcist, hvad Lida og Oskar Nielsens Fond også gør, når de igen i år uddeler julegaver til alle beboere på Esbjerg Kommunes plejehjem. Hver enkelt beboer kan se frem til en julegave at forsøde julen med.

– Vi vil gerne gøre vores til, at også de ældre, som bor på plejehjem, mærker glæden ved julen. Derfor har vi også i år besluttet at give beboere på alle plejehjem i Esbjerg Kommune en julegave, siger bestyrelsesformand Bo Bojsen fra Lida og Oskar Nielsens Fond.

Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget i Esbjerg Kommune, May-Britt Andrea Andersen, glæder sig på beboernes vegne:

– Stor tak til Lida og Oskar Nielsens Fond for, at de igen i år betænker beboerne på alle vores plejehjem med en julegave. Det vil helt sikkert gøre en forskel og er et fornemt bidrag til at skabe rammer for det gode liv her i vores kommune, siger May-Britt Andrea Andersen.

De første gaver overrækkes 19. december på Solgården

Bo Bojsen fra Lida og Oskar Nielsens Fond vil med hjælp fra søde nissebørn uddele de første julegaver ved et hyggeligt arrangement for beboere i Solstuen på plejehjemmet Solgården, Solgårdsvej 6, 6740 Bramming, torsdag den 19. december 2024 kl. 10.00.

Fond giver julegaver til beboere på plejehjem igen i år

0
Img 1095 1

Beboerne på Esbjerg Kommunes plejehjem kan også i julen 2023 glæde sig over en julegave fra Lida og Oskar Nielsens Fond.

Lida og Oskar Nielsens Fond spreder juleglæde med gaver til alle beboere på Esbjerg Kommunes plejehjem. Foto: Esbjerg Kommune

I julen tænder vi lys i mørket. Lysene er med til at sprede juleglæde og understreger julens magi. Det samme er Lida og Oskar Nielsens Fond, når de igen i år uddeler julegaver til alle beboere på Esbjerg Kommunes plejehjem. Hver enkelt beboer kan se frem til en julegave at forsøde julen med.

– Vi vil gerne bidrage til at sprede juleglæde blandt de ældre, som bor på plejehjem. Derfor har vi også i år besluttet at give beboere på alle plejehjem i Esbjerg Kommune en julegave, siger bestyrelsesformand Bo Bojsen fra Lida og Oskar Nielsens Fond.

Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget i Esbjerg Kommune, May-Britt Andrea Andersen, glæder sig på beboernes vegne:

– Jeg vil gerne sige en stor tak til Lida og Oskar Nielsens Fond. Med den flotte beslutning om igen at uddele julegaver er fonden med til at gøre julen til en ekstra god oplevelse for beboerne på alle vores plejehjem. Fondens initiativ er et fornemt eksempel på, hvordan vi sammen kan gøre en forskel og skabe rammerne for det gode liv, siger May-Britt Andrea Andersen.

De første gaver overrækkes 21. december på Bytoften

Bo Bojsen fra Lida og Oskar Nielsens Fond overrækker de første julegaver ved et hyggeligt arrangement for beboere på plejehjemmet Bytoften, Bytoften 67, 6710 Esbjerg V, torsdag den 21. december 2023 kl. 10.30.

Pressen er velkommen til at deltage.


Billede af Esbjerg Kommune

Lokal fond glæder byens ældre igen

0

Alle beboere på Esbjerg Kommunes plejehjem kan igen i år se frem til en julegave fra Lida og Oskar Nielsens Fond.

Julegaver fra Lida og Oskar Nielsens Fond forsøder igen julen for beboere på Esbjerg Kommunes plejehjem. Foto: Colourbox.

Lida og Oskar Nielsens Fond fortsætter den gode tradition og uddeler igen i år julegaver til beboerne på Esbjerg Kommunes plejehjem. Hver enkelt beboer kan se frem til en julegave at forsøde julen med.

– Vi vil gerne gøre noget ekstra for at sprede juleglæde blandt de ældre på plejehjemmene. Derfor har vi også i år besluttet at give beboere på alle plejehjem i Esbjerg Kommune en julegave, siger bestyrelsesformand Bo Bojsen fra Lida og Oskar Nielsens Fond.

Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget i Esbjerg Kommune, May-Britt Andrea Andersen, glæder sig på beboernes vegne over gaverne fra fonden:

– Jeg vil gerne sige en stor tak til Lida og Oskar Nielsens Fond, som også i år har valgt at glæde beboerne på alle vores plejehjem med en julegave. Det sætter vi stor pris på, og det er jeg sikker på, at beboerne på vores plejehjem også gør. Fondens initiativ er et rigtigt godt eksempel på, hvordan vi sammen kan gøre en forskel og skabe rammerne for det gode liv her i vores kommune, siger May-Britt Andrea Andersen.

Ny aftale om test skal passe på vores ældre

0

Vi skal stadig gøre en indsats for at beskytte landets svageste og holde smitten ude af ældreområdet. Derfor er KL, regeringen og regionerne nu klar med en ny anbefaling om test af medarbejdere på plejehjem og i hjemmeplejen.

”Vi skal fortsat passe godt på vores ældre borgere, selvom covid-19 er begyndt at slippe sit tag. Det vigtigste værktøj, vi har mod virussen, er vaccinen, og derfor har myndighederne også besluttet, at ældre og sårbare skal tilbydes et tredje stik. Men vi går snart et efterår og en vinter i møde, hvor tidligere erfaringer viser, at risikoen for smitte øges netop her. Derfor har vi nu indgået en aftale med regeringen og regionerne om, at der så vidt muligt også gennemføres test af medarbejdere på plejehjem og i hjemmeplejen,” siger KL’s næstformand Martin Damm om den nye aftale om test på plejehjem, der blev endelig godkendt onsdag.

Aftalen indebærer, at det nu anbefales, at vaccinerede medarbejdere på plejehjem og i hjemmeplejen bliver PCR-testet en gang ugentligt. Ikke-vaccinerede medarbejdere opfordres fortsat til to ugentlige PCR-test. Alle besøgende til beboere på plejehjem uanset vaccinationsstatus opfordres til at tage en test inden besøget. Testningen er et tilbud til medarbejderne på plejehjem og i hjemmeplejen med kontakt til sårbare borgere, og testen kan for medarbejdernes vedkomne blive foretaget i forbindelse med arbejdstiden.

Ud over test og et tredje stik vil der også fortsat være ekstra fokus på rengøring, udluftning og en høj hygiejnestandard.

Nul smittede beboere på plejehjemmet Esehuset

0

Alle de 15 beboere, som potentielt kunne have været i kontakt med en coronasmittet medarbejder på plejehjemmet Esehuset i Esbjerg, er nu blevet testet, og svaret viser, at ingen af dem har coronavirus. Der er dermed fortsat ingen konstaterede smittede beboere på Esbjerg Kommunes plejehjem.

Efter at en medarbejder på plejehjemmet Esehuset i Esbjerg i onsdags blev konstateret smittet med coronavirus, er de 15 beboere, som vedkommende kunne have været i kontakt med, blevet testet for coronavirus. Svaret viser, at ingen af de 15 beboere er smittede. Beboerne vil for en sikkerheds skyld og efter Sundhedsstyrelsens regler blive testet igen på onsdag.

Ingen smittede beboere på plejehjem i Esbjerg Kommune 

– Jeg er glad for, at en test nu viser, at ingen af de berørte beboere på plejehjemmet Esehuset har corona. Det betyder, at vi fortsat ikke har nogen konstaterede smittede beboere på Esbjerg Kommunes plejehjem. Vi gør selvfølgelig fortsat alt, hvad vi kan, for at beskytte beboerne bedst muligt mod smitte, siger direktør for Sundhed & Omsorg i Esbjerg Kommune, Arne Nikolajsen.

Esbjerg Kommune indfører midlertidige besøgsrestriktioner på plejehjem

0
Med virkning fra i dag (onsdag den 16. september 2020) indfører Esbjerg Kommune midlertidige besøgsrestriktioner på alle kommunens plejehjem.

Esbjerg Kommune har modtaget et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed om omgående at indføre midlertidige besøgsrestriktioner på alle kommunens plejehjem. Besøgsrestriktionerne betyder, at besøg på plejehjem som udgangspunkt skal foregå udendørs. Besøg indendørs på plejehjem kan kun ske, hvis besøget sker i en kritisk situation, eller den besøgende er den nærmeste pårørende til beboeren. Ved en kritisk situation forstås et uopsætteligt besøg fra en nær pårørende til en kritisk syg eller døende person. En kritisk situation kan også være behov for besøg af nære pårørende hos en person, som på grund af mental svækkelse har svært ved at forstå formålet med besøgsrestriktionerne. Det er lederen på det enkelte plejehjem, der i den konkrete situation beslutter, om en beboer kan få besøg indendørs på grund af mental svækkelse. Med den nærmeste pårørende forstås beboerens ægtefælle, samlever, faste partner, mor, far, barn eller barnebarn. I kritiske situationer kan nærmeste pårørende også være søskende eller andre, som beboeren er nært knyttet til, hvis ikke der findes en ægtefælle, samlever eller børn. Det er lederen på det enkelte plejehjem, der beslutter, om der er tale om en nær pårørende.

Stort fokus på at beskytte beboere mod smitte
– Heldigvis er ingen beboere på vores plejehjem hidtil blevet smittet, og vi har fortsat meget stort fokus på at holde afstand og bruge værnemidler, så vi kan beskytte alle beboere bedst muligt mod smitte. Alle besøg skal gennemføres på en forsvarlig måde, både indendørs og udendørs. Besøgende skal altid ringe på døren på det enkelte plejehjem for at blive lukket ind, og de får tilbudt mundbind og håndsprit ved indgangen. Vi har også midlertidigt lukket for frivillige aktiviteter og træningsaktiviteter på plejehjemmene, siger direktør for Sundhed & Omsorg i Esbjerg Kommune, Arne Nikolajsen.

For alt personale på plejehjem, i hjemmeplejen og sygeplejen, som har nær kontakt med borgere, betyder situationen, at de vil blive testet for coronavirus en gang hver anden uge. – Vi har bedt om at få testbiler ud på plejehjemmene, så det er nemt for personalet at blive testet. Tre af vores sygeplejersker vil stå for at pode personalet, oplyser Arne Nikolajsen.

En reaktion på stigende smittetal
De midlertidige besøgsrestriktioner indføres som reaktion på stigende smittetal i Esbjerg Kommune. I de seneste syv dage er der konstateret 62 nye tilfælde af smittede med COVID-19 i kommunen. Det svarer til, at 54 ud af 100.000 indbyggere er smittede. Påbuddet om midlertidige besøgsrestriktioner gives, når dette tal er over 50. Besøgsrestriktionerne gælder indtil videre, dog senest til den 1. oktober 2020.

Nye retningslinjer for besøg på plejehjem

0

Styrelsen for Patientsikkerhed har den 11. juni påbudt kommunerne at udstede nye, midlertidige restriktioner for besøg på plejehjem. Restriktionerne lemper bl.a. reglerne for besøg indendørs. I Esbjerg Kommune kan restriktionerne først træde i kraft, når Sundhed & Omsorgsudvalget har behandlet dem på et møde mandag den 15. juni. Indtil da gælder de nuværende retningslinjer for besøg på kommunens plejehjem.

Styrelsen for Patientsikkerhed har den 11. juni 2020 påbudt kommunerne at udstede nye, midlertidige restriktioner for besøg på plejehjem, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af Covid-19. De nye, midlertidige besøgsrestriktioner indebærer, at:

  • besøg på plejehjem så vidt muligt skal foregå på udendørsarealer.
  • beboere, som af helbredsmæssige årsager eller på grund af de fysiske rammer ikke kan modtage besøg udenfor, fremover kan have besøg indendørs af 1-2 faste besøgspersoner.

Afventer behandling i Sundhed & Omsorgsudvalget

I Esbjerg Kommune kan restriktionerne først træde i kraft, når de har været behandlet i Sundhed & Omsorgsudvalget mandag den 15. juni 2020. Indtil da gælder de nuværende retningslinjer for besøg på kommunens plejehjem, som man finder på kommunens hjemmeside, www.esbjerg.dk/corona.

– I takt med, at samfundet genåbner efter coronanedlukningen, er det naturligt, at vi også søger at åbne vores plejehjem mest muligt igen af hensyn til beboernes og de pårørendes livskvalitet. Det skal dog ske på en måde, så vi fortsat har øje for at beskytte sårbare borgere, som bor på plejehjem, mod risiko for coronasmitte. Jeg ser frem til sammen med de øvrige medlemmer af Sundhed & Omsorgsudvalget at behandle de nye besøgsrestriktioner på vores møde mandag, siger formand for Sundhed & Omsorgsudvalget, Olfert Krog.

I Esbjerg Kommune er det allerede nu muligt at komme på udendørs besøg efter aftale med lederen på det enkelte plejehjem. En af de væsentligste ændringer, som følger af de nye restriktioner, som kommunerne er påbudt at indføre, er derfor muligheden for, at beboere, som af helbredsmæssige årsager eller på grund af de fysiske rammer ikke kan modtage besøg udenfor, fremover kan have besøg indendørs af 1-2 faste besøgspersoner.

Læs mere

Se de nuværende retningslinjer for besøg på Esbjerg Kommunes plejehjem på www.esbjerg.dk/corona

Læs mere om de nye besøgsrestriktioner på: https://stps.dk/da/nyheder/2020/lempelse-af-besoegsrestriktioner-paa-blandt-andet-plejehjem-og-sygehuse-covid-19/

Dagens solstråle historie


I dag har Føtex forsødet tilværelsen i sygehusets kantine med 980 lækre muffins.
Også Landlyst plejehjem i Tarp fik en gave til den søde tand. Her fik plejehjemmet 120 muffins overrakt.


Påskeæggene er afleveret til børneafdelingen og i podningsteltet på sygehuset.


Det er varehuschef Nicolai Pakula og Bagermester Johannes Boel Madsen som har været forbi på vegne af Føtex Ribe-Varde og Esbjerg. Og sikke et dejligt initiativ i en for mange ældre lidt ensom tid.

Video afløser fysiske besøg på plejehjem

0
Ældre på plejehjem i Esbjerg Kommune og deres pårørende har taget godt imod muligheden for at mødes digitalt via videoopkald, mens coronavirus for en tid sætter en stopper for de fleste fysiske besøg.    
Foto: Esbjerg Kommune    

Brug af FaceTime, Skype og andre videoløsninger hitter og er lige nu en del af hverdagen på plejehjemmene i Esbjerg Kommune.

De ældre har med lidt hjælp fra personalet hurtigt taget teknologien og den nye kommunikationsform til sig og er glade for på den måde at kunne holde kontakten til deres pårørende, nu hvor det på grund af coronavirus som hovedregel desværre ikke længere er muligt for pårørende at komme på fysisk besøg.

Også til lægebesøg

– Vi forsøger hele tiden at være på forkant og har valgt tidligt at sætte ind med alternativer til fysiske besøg på plejehjem. Med tilbud om videoløsninger kan beboerne fortsat se og holde kontakten med deres kære via iPads og andet udstyr, mens plejehjemmene midlertidigt er lukket for fysiske besøg. Videoløsningerne kan også bruges, når en beboer har behov for at konsultere sin praktiserende læge. Det er mit indtryk, at alle har taget godt imod den nye kommunikationsform, siger direktør for Sundhed & Omsorg i Esbjerg Kommune, Arne Nikolajsen.

Pårørende er velkomne til at kontakte plejehjemmet, hvis de vil høre mere om løsningen eller aftale en tid for et opkald. Plejehjemmene beder dog om forståelse for, at medarbejderne på grund af travlhed med andre opgaver kun i begrænset omfang har tid til at hjælpe med opkald via en videoløsning hos beboere, der ikke selv er i stand til at bruge denne teknologi.

Fortsat mulighed for besøg ved kritisk sygdom Kommunen følger regeringens og Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Det betyder, at plejehjemmene i øjeblikket er lukket for adgang for pårørende for at beskytte beboerne mod risiko for coronasmitte. I tilfælde af kritisk sygdom hos en beboer er der dog fortsat mulighed for, at de pårørende kan komme på besøg, forudsat at de overholder særlige krav til hygiejnen.

Plejehjemmet Østergården inviterer til åbent hus 11. april  

0

Plejehjemmet Østergården i Gørding slår efter en renovering dørene op til åbent hus torsdag den 11. april 2019 kl. 14.30 – 16.30. Her kan man bl.a. se nærmere på den flotte træningssal, en ny krolfbane og en ny sygeplejeklinik. Samtidig kan man høre om plejehjemmets planer om at blive et senioridrætscenter, prøve sjove spil, prøve kræfter med krolfbanen og meget gerne selv bidrage med forslag til fremtidige idrætsaktiviteter.

Foto: Esbjerg Kommune

Faciliteterne til træning og aktivitet på plejehjemmet Østergården er blevet renoveret, og en ny sygeplejeklinik er kommet til. Derfor inviterer plejehjemmet nu alle interesserede til åbent hus på Nørremarken 23 i Gørding torsdag den 11. april 2019 kl. 14.30 – 16.30, hvor man kan se nærmere på de nye, fine rammer.

 

Både træningssal og spisestue har fået sig en overhaling i samarbejde med støtteforeningen Østergårdens Venner, skiltningen på plejehjemmet er forbedret, når man kommer ind ad hovedindgangen, og en ny krolfbane er kommet til, hvor plejehjemmets beboere og borgere fra lokalområdet kan mødes til en dyst. Det kan man alt sammen se nærmere på, når plejehjemmet holder åbent hus. Her kan man også se den nye sygeplejeklinik, der nu er en del af Østergården.

 

Senioridrætscenter

Østergården har planer om at blive certificeret senioridrætscenter i samarbejde med Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI). Østergården er det syvende plejehjem i Esbjerg Kommune, som har valgt at sætte ekstra fokus på idrætsaktiviteter til glæde for krop og sjæl, og i forbindelse med åbent hus vil der også være mulighed for at høre mere herom. Der vil være mulighed for at prøve sjove spil, prøve kræfter med krolfbanen og meget gerne selv bidrage med forslag til fremtidige idrætsaktiviteter.

 

– Jeg glæder mig over, at endnu et plejehjem i vores kommune har valgt at arbejde hen imod at blive et senioridrætscenter, så medarbejdere og beboere får redskaber til i endnu højere grad at gøre idræt og bevægelse til en del af hverdagen i samarbejde med frivillige og lokalområdet, siger formand for Sundhed & Omsorgsudvalget, Olfert Krog.

 

Læs mere om senioridrætscentre på: http://dai-sport.dk/articles.php?article_id=240