Home Tags Nyhed

Tag: nyhed

Den forhøjede vandstand toppede tirsdag morgen

0
Unavngivet 1

Myndighederne følger vandstanden i åer og vandløb bag digerne de kommende dage

Den varslede forhøjede vandstand toppede langs vestkysten omkring klokken 6.00 tirsdag morgen, hvorefter havvandet begyndte at trække sig tilbage.

”Vi har oplevet oversvømmelser på havnene i Esbjerg, Nordby på Fanø og Havneby på Rømø, ligesom Tarphagebroen blev spærret klokken 3.00. DMI nedjusterede prognoserne i løbet af mandag aften og gennem natten, og vandstanden blev ikke så høj, som det først var meldt ud. Dermed blev oversvømmelserne heldigvis ikke så omfattende, som prognoserne viste mandag eftermiddag,” siger politiinspektør Gert Bisgaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Den lokale beredskabsstab har været samlet på politigården i Esbjerg det meste af natten for at følge udviklingen og være klar med den nødvendige indsats. Beredskabsstaben består af de berørte kommuner, Region Syddanmark, Beredskabsstyrelsen, Forsvaret og politiet.

”Der har været sat ekstra mandskab ind, men vi har været godt forberedt og skaderne har været begrænsede, så opgaverne er blevet løst løbende,” siger politiinspektøren.

Blæsten har forårsaget enkelte skader. Politiet har fået anmeldelse om færre end ti væltede træer i politikredsen. Derudover er en gavl i et rækkehusbyggeri i Esbjerg blev beskadiget og nogle kabler fra gadebelysningen er faldet ned i Frodesgade i Esbjerg. Ingen personer er kommet til skade.

De kommende dage følger myndighederne vandstanden i åer og vandløb bag digerne.

”Vi er klar til at sætte ind, hvis vandstanden bag digerne bliver kritiske, inden det igen bliver muligt at lukke vand ud af systemerne,” siger politiinspektøren.

Myndighederne orienterede mandag eftermiddag beboerne i et sommerhusområde ved Blåvand og et på Fanø om risikoen for oversvømmelse. Ved Blåvand blev veje i området oversvømmet i løbet af natten, men ingen huse blev berørt.

Anne Tolstrup alvorligt skadet under træning

0
Håndbold, Kvindeligaen, Team Esbjerg Eh Aalborg 40:22
Håndbold, KvindeLigaen, Team Esbjerg - EH Aalborg 40:22

Team Esbjerg-fløjspilleren Anne Tolstrup Petersen er ude af spillet i en længere periode efter et uheld under en samtræning med Skanderborg Håndbold kort før jul.

En undersøgelse på Capio Privathospital Aarhus har vist, at forreste korsbånd i det samme knæ, som hun tidligere har haft en alvorlig skade i, er overrevet. 

– Anne var i gang med en fin sæson i ligaen, hun har haft meget spilletid, og hun var i god form, da uheldet indtraf. Vi er meget kede af det på hendes vegne og vil gøre alt for at støtte hende så godt som muligt i den vanskelige tid, der nu forestår, siger cheftræner Tomas Axnér.

29-årige Anne Tolstrup udgør sammen med Marit Røsberg Jacobsen højresiden i Team Esbjergs trup. Klubben gik efter hændelsen straks i gang med at sondere terrænet med henblik på at tilføre en ny højre fløj til truppen.

Foto: Niels Husted

Klagesager i familierådgivningen viser fejl og mangler

0
Img 7480 1

En gennemgang af ti klagesager i Familierådgivningen i Esbjerg Kommune viser, at der er fejl og mangler i sagerne. Det er dybt beklageligt overfor de berørte børnefamilier, hvis sager nu er sendt videre til Ankestyrelsen, men desværre det vi forventede, siger konstitueret direktør.

Foto: Colourbox

Der skal større fokus på tværfagligt samarbejde, en tydeligere vurdering af målgruppen, inddragelse af principsager fra Ankestyrelsen og en mere stringent inddragelse af børn og forældre i Familierådgivningen.Det er nogle af konklusionerne i rapporten fra det private konsulentfirma Klindt Consult, der har gennemgået ti af klagesagerne.

”Det er frustrerende læsning, der viser, at vi ikke har gjort det godt nok. Det skal ændres hurtigst muligt, og derfor har vi iværksat en masse nye tiltag, så vi kan få rettet op på tingene. Heldigvis viser rapporten også, at flere tiltag allerede er ved at vise en positiv effekt,” siger Pia Niemann Damtoft, konstitueret direktør i Borger & Arbejdsmarked.

Hun henviser til, at resultatet af rapporten finder, at blandt andet arbejdet med at inddrage børn og unge i deres sager er under positiv udvikling og har været det hen over hele efteråret 2024.

Rapporten med de ti klagesager er den anden ud af tre rapporter om tingenes tilstand i Familierådgivningen, hvor arbejdsmiljørapporten fra Mindwork allerede i oktober satte gang i nye arbejdsgange.

Voksne er mere tilfredse end børnene

Arbejdet med at spørge 100 voksne, børn og unge om deres møder i Familierådgivningen er også netop afsluttet, og denne rapport viser, at langt størsteparten er tilfredse med deres møder i Familierådgivningen.

Her fortæller blandt andet 96 % af de adspurgte voksne, at de efter mødet i Familierådgivningen ved, hvad der nu skal ske. Tallet for børnene er på 70 % Ligesom 96 % af de voksne mener, at det der bliver talt om på mødet, er vigtigt. Tallet for børnene er her 78 %.

Til sammen tegner de forskellige rapporter et billede af Familierådgivningen, hvor der er små lyspunkter, men også stadig en del at arbejde videre med.

”Der er stadig lang vej til vi er i mål, men vi har allerede sat gang i mange nye processer og det er rart at se, at nogle af de første er begyndt at vise spirer af noget godt,” siger Pia Niemann Damtoft.

Allerede i februar 2025 skal alle medarbejdere i Familierådgivningen på et todages kursus i tabt arbejdsfortjeneste, så familierne fremover kan få den bedst mulige hjælp i disse sager.

Ligesom der er sat gang i at opbygge Familieakademiet, et uddannelsesforløb for samtlige rådgivere, der består af moduler, hvor der sættes fokus på nogle af de emner, som rapporterne understreger, at der er brug for opkvalificering indenfor.

Energnist: 16 kommuner går sammen om fremtidens affaldsforbrænding

Img 7475 1

Med dannelsen af Energnist A/S tager 16 kommuner et stort skridt sammen mod en mere bæredygtig, effektiv og konkurrencedygtig affaldshåndtering til gavn for både borgere, virksomheder og miljøet.

Den nye bestyrelse for Energnist A/S
Foto: Jesper Voldgaard

De 16 kommuner bag Energnist I/S, som i mange år har drevet affaldsenergianlæg, som de fleste kender som forbrændingsanlæg, i Kolding og Esbjerg, har besluttet at omstrukturere deres samarbejde i lyset af ny lovgivning, der træder i kraft 1. januar 2025. Resultatet er etableringen af Energnist A/S – et selskab, der er gearet til at imødekomme fremtidens krav og muligheder.

Fra kommunal drift til kommerciel styrke
Fra 2025 skal affaldsenergianlæg drives på kommercielle vilkår, og kommunerne kan ikke længere forvente automatisk at kunne forbrænde deres eget restaffald på egne anlæg. Energnist A/S er skabt for at sikre, at både kommuner og borgere fortsat har adgang til effektiv og miljøvenlig affaldshåndtering, samtidig med at selskabet kan konkurrere på det nye marked.

“Energnist A/S er vores fælles løsning på fremtidens udfordringer inden for affaldshåndtering,” udtaler Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune og leder af den politiske styregruppen bag projektet. “Med fokus på bæredygtighed og innovation er vi overbeviste om, at Energnist bliver en vigtig drivkraft i den grønne omstilling.”

CO2-fangst og grøn innovation
Energnist A/S vil drive affaldsenergisanlæggene i både Esbjerg og Kolding, hvor banebrydende bæredygtige projekter allerede er i gang. Et af de mest ambitiøse tiltag er udviklingen af en CO2-fangstløsning på anlægget i Esbjerg.

”Bæredygtighed er en hjørnesten i Energnist A/S,” siger Johannes Lundsfryd Jensen, borgmester i Middelfart Kommune, og fortsætter: “CO2-fangstprojektet er et konkret eksempel på, hvordan vi kan vende en udfordring til en kommerciel mulighed og samtidig reducere miljøpåvirkningen og bidrage til en grønnere fremtid.”

Klar til det kommercielle marked
Den erfarne strategiske rådgiver Kamma Eilschou Holm bliver ny bestyrelsesformand for Energnist A/S. Hun fremhæver, at selskabet er solidt rustet til at navigere i det kommercielle marked.

“Energnist A/S er skabt med ambitionen om at levere både effektiv drift og bæredygtige løsninger. Vi er klar til at tilbyde kunderne konkurrencedygtige og miljøansvarlige alternativer til håndtering af restaffald,” siger Kamma Eilschou Holm.

Fordele for samfundet og borgerne
Sammen med sin kerneopgave – affaldshåndtering med høje miljøstandarder – er Energnist A/S også forpligtet til at give tilbage til samfundet.

Med etableringen af Energnist A/S sikres en fremtidssikret platform for affaldshåndtering, der forener innovation, effektivitet og bæredygtighed.

Borgmestrene i de 16 ejerkommuner har givet håndslag på at sikre, at Energnist vil være en vigtig aktør i den grønne omstilling og selskabet konstant vil arbejde på at udvikle løsninger, der bidrager til en cirkulær og klimavenlig fremtid.

Fakta om Energnist A/S

De 16 ejerkommuner:

  • Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Hedensted, Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Kolding, Lemvig, Middelfart, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg, Varde, Vejle og Viborg.

Den nye bestyrelse:

Den nye bestyrelse i Energnist A/S har konstitueret sig som følger:

Formand: Kamma Eilschou Holm, Næstformand: Ib Lauridsen, borgmester, Ikast-Brande Kommune. Den øvrige bestyrelse består af Kenneth Jørgensen, CFO i Verdo, Anne Marie Søe Nørgaard, medlem af Byrådet i Herning Kommune, Jacob Bjørnskov Nielsen, medlem af Byrådet i Middelfart Kommune, Jakob Ville, medlem af Byrådet i Kolding Kommune, Henning Ravn, medlem af Byrådet i Esbjerg. Jan Fletcher Hansen og Haije van der Weij træder ind bestyrelsen som medarbejderrepræsentanter.

27 foreninger i Esbjerg Kommune kan se frem til tilskud på i alt godt 1,5 mio. kroner i 2025

Img 7474 1

1.591.100 kr. bliver i 2025 uddelt fra Esbjerg Kommunes fritidskulturelle pulje til gavn for 27 foreninger i hele kommunen. Kultur & Fritidsudvalget har fordelt næste års tilskud til en lang række projekter, som især tilgodeser børn og unge.

Den fritidskulturelle pulje uddeles fortrinsvist til børn- og ungeforeninger
Foto: Esbjerg Kommune

27 foreninger i Esbjerg Kommune kan til næste år se frem til at få et økonomisk tilskud på i alt 1.591.100 kr. Pengene skal give forholdene for foreningernes medlemmer et løft i form af enten nye eller renoverede anlæg eller indkøb af nye rekvisitter til foreningernes aktiviteter. Midlerne kommer fra kommunens fritidskulturelle pulje, som Kultur & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune netop har godkendt fordelingen af for 2025.

Udvalget har givet tilskud fra den fritidskulturelle pulje til en række foreninger med aktiviteter inden for bl.a. sport og idræt, spejderliv og amatørteater. Tilskuddene går blandt andet til renovering af el og lys, fornyelse af vintersikring, renovering af en udendørs ridebane, nyt tag, en ny bålhytte, udskiftning af sikkerhedshegn og udvidelse af fitnesslokaler. Tilskud til indkøb af blandt andet bordtennisborde, musikinstrumenter, førstehjælpsdukker og sceneborde er der også blevet plads til i årets fordeling af puljemidler.

Opbakning til foreningslivet 

– I Kultur & Fritidsudvalget er vi rigtigt glade for at kunne bakke op om kommunens foreningsliv med støtte fra den fritidskulturelle pulje. De mange gode aktiviteter, som foreningerne under Esbjerg Idrætsråd, Fritidskulturelt Samråd i Esbjerg Kommune og Esbjerg Amatørteater Råd tilsammen står for, fortjener al den opbakning, de kan få. Sammen kan vi skabe rammer for det gode fritidsliv for alle i vores kommune, siger formand for Kultur & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune, Jakob Lose.

Fokus på børn og unge

Udvalget har i år fået 54 ansøgninger om tilskud. 36 ansøgninger falder inden for de principper for fordeling, som gælder for midlerne fra den fritidskulturelle pulje, og heraf har det været muligt at imødekomme 27.

Midlerne fra den fritidskulturelle pulje fordeles fortrinsvist til foreninger for børn og unge og til foreninger, der ikke har modtaget tilskud året før. Samtidig sikres der ved fordelingen en geografisk spredning i hele kommunen, ligesom hver forening kun kan få tilskud til én ansøgning.

Tag med til Fredagsbar i Seniorbyen

No Name

Seniorbyen Sirius i Esbjerg er aktivt og hyggeligt lille samfund for ældre.
Det er vigtigt at understrege, at det ikke er et plejehjem, når dialogen går med beboerne. Personer over 50 år har mulighed for at bosætte sig i seniorbyen.
I hjertet af seniorbyen ligger atriummet, der tilbyder en bred vifte af aktiviteter og sociale arrangementer, som bringer beboerne tættere sammen og skaber en følelse af fællesskab og trivsel.

Benny

Benny på 85 elsker livet i atriummet. Hun deltager altid i de kreative onsdage, hvor der hygges, strikkes, syes eller andre kreative sysler. “Man kan også sidde og lægge puslespil, eller bare drikke en kop kaffe”, siger hun og tilføjer “det er jo rart at få snakket lidt”. Benny bor med sin mand Bent på 85 år.

Giro 413 for fulde hammer

Det er fredag, og i dag er der dømt koncerthygge med bandet No Name, som spiller Giro 413 musik for seniorerne. Kald det kærlighed og Mormors kolonihavehus flyder gennem rummet, mens de ældre rokker til musikken og nyder det. Der grines, skåles, danses og synges med, og alle er i festligt humør. Det lyder som en fantastisk måde at blive ældre på.

Seniorbyen Sirius er berømt for sine talrige aktiviteter, som er skabt for at stimulere både krop og sind.

Boligerne omkranser et stort glasoverdækket atrium-miljø med palmer, blomster og en petanque-bane.

Atriummet er det sociale åndehul med plads til alle. Vejret betyder ingenting, det overdækkede atrium er som at træde ind på et ferie resort på Mallorca – kun poolen mangler. Beboerne spiller petanque, kort, lægger puslespil eller hygger sig sammen med et glas hvidvin til fredagscaféen. Her medbringer man egne drikkevarer og hygger sammen i det fælles område.

Atriumfest

Fakta om Seniorbyen

Seniorbyen omfatter 76 boliger, der er opdelt på to bebyggelser, placeret på hver side af et nyt plejecenter, ”Sirius Seniorbo”. Lejeboligerne er i 2 størrelser – henholdsvis ca. 70 m2 og ca. 90 m2, og er indrettet som 2- og 3-værelses lejligheder med ens grund-indretning.

Aktiviteter for enhver smag

Seniorbyen Sirius er berømt for sine talrige aktiviteter, som er skabt for at stimulere både krop og sind.

Boligerne omkranser et stort glasoverdækket atrium-miljø med palmer, blomster og en petanque-bane.

Atriummet er det sociale åndehul med plads til alle. Vejret betyder ingenting, det overdækkede atrium er som at træde ind på et ferie resort på Mallorca – kun poolen mangler. Beboerne spiller petanque, kort, lægger puslespil eller hygger sig sammen med et glas hvidvin til fredagscaféen. Her medbringer man egne drikkevarer og hygger sammen i det fælles område.

No Name
No Name alias Giro 413

Se videoen herunder

  • Skt Hans

  • Img 4022 1
    ,

    Politi søger mistænkt til vold i Esbjerg

    Politi offentliggør billeder af mistænkt mand. Borgerne opfordres til at ringe til 1-1-4 Syd- og Sønderjyllands Politi beder nu borgerne om hjælp til at finde en mistænkt gerningsmand og offentliggør i den forbindelse billeder af en mand mistænkt for vold. Natten mellem fredag den 26. april og lørdag den…

  • ,

    30-årig mand sigtet for flere indbrud i Esbjerg

    Politiet undersøger, om den 30-årige mand kan sættes i forbindelse med endnu flere indbrud.  Syd- og Sønderjyllands Politi har sigtet en 30-årig mand fra Esbjerg for i alt tre indbrud, begået i henholdsvis en privat bolig, en forretning og på en skole i Esbjerg by i år. Indbruddene…

  • ,

    Team Esbjerg kan gå på juleferie med perfekt score

    Onsdagens opgør på udebane mod Silkeborg-Voel KFUM i Kvindeligaen er det sidste, inden turneringen går på slutrunde- og juleferie. Team Esbjerg står derfor med en unik mulighed. Lige nu har de vundet alle 11 kampe i ligaen, og en sejr mere vil betyde, at de kan holde jul…

  • Politi fastholder massiv politimæssig indsats mod tilholdssted for Comanches MC

    Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder på fortsat at sikre trygheden på Brolæggervej Syd- og Sønderjyllands Politi fastholder den massive politimæssige indsats på Brolæggervej 12 i Esbjerg. Ejendommen på Brolæggervej 12bruges som tilholdssted for bandegrupperingen Comanches MC (tidligere Satudarah). ”Vi kan konstatere, at der er mere roligt i området end tidligere,…

  • Esbjerg: To iranske mænd dømt for menneskesmugling

    De to mænd brugte lastbiltrailere på Esbjerg Havn til at smugle i alt 24 personer fra blandt andet Syrien, Iran og Albanien til havnen i Immingham i England. To iranske mænd på 36 og 38 år blev fredag ved en domsmandsret ved Retten i Esbjerg idømt i alt…

Frosset ude af kommunen – Vi Elsker kommer ikke til Esbjerg

Vi Elsker I Esbjerg 2024
Vi elsker i Esbjerg 2024

Den populære festivallinje Vi Elsker, som er kendt for at fejre de største hits fra 90’erne og 00’erne, kommer ikke tilbage til Esbjerg i 2025.
Da Suset tog den dato, vi ellers havde lagt os fast på, var det ligesom at få det sidste søm i ligkisten for os, siger Riffi til Yesbjerg.

Bag festivalen står den visionære Riffi Elnegaard Haddaoui, som har været med til at skabe og udvikle konceptet. Riffi er kendt for sin passion for musik og hans evne til at skabe unikke oplevelser for publikum. Med en række ikoniske hits og en fantastisk atmosfære, kunne festivalen have været en af årets største begivenheder i Esbjerg.

Unfair konkurrencevilkår

Siden juni måned har der ikke været forsøg på dialog mellem Esbjerg Kommune og Vi Elsker, som føler sig uretfærdigt behandlet.

Det kan vi ikke konkurrere med, det er simpelthen for svært. Det har været dybt uretfærdigt, vi har aldrig oplevet en lignende forskelsbehandling i de kommuner, vi har besøgt rundt omkring i Danmark og verden, og vi kan ikke konkurrere på de vilkår, når vi starter med at være 2,5 million bagud hvert år i forhold til en anden festival.

Riffi Elnegaard Haddaoui

Håber for Esbjerg at kommunalvalget kommer til at handle om kultur

Det vil være vanskeligt for festivalarrangører at overleve i kommunen, hvis konkurrencen ikke bliver mere retfærdig og imødekommende.
Hvis der opstår nye politiske strømninger, skal man aldrig udelukke muligheden, påpeger Riffi over for Yesbjerg.

Der er brug for politikere, der tager hensyn til kommende festivaler.

Nu har vi mistet Vi Elsker, hvad er det næste vi mister, kan man spørge sig selv? Er vi rustet til at være en kultur og oplevelsesby, eller sparker vi os selv på skinnebenet i forsøget? Vi er tvunget til at lave en mere fair festivalkultur i Esbjerg, hvis vi fortsat vil kunne tiltrække såvel nye oplevelser som nye tilflyttere.

Tak for dansen

Vi ønsker, i skal danse videre i Odense, siger Riffi, som også planlægger busser fra Esbjerg til Odense, når festen åbner op i Kongens Have lørdag den 23. august.

Når en festival som Vi Elsker forlader byen, betyder det mere end blot en skuffelse for festivalgængerne. Foreningerne som agerer medhjælpere på festivalen mister også et godt tilskud i foreningskassen.

Der er kun tabere, når en kulturevent som Vi Elsker forlader byen.

Fotos fra Vi Elsker Esbjerg 2024 af Christina Simonia

International kunstner bag kunstprojekt på Dokken

Img 6904 1

Et helt unikt kunstværk er på vej til Englandskaj på Dokken i Esbjerg. Det er den verdensberømte internationale kunstner, Monira Al Qadiri, der er i fuld gang med at skabe et spændende lokalt forankret værk, der afsløres og indvies i sommeren 2025. Værket bliver Al Qadiri´s største permanente offentlige kunstværk til dato og hendes allerførste permanente udsmykning i Europa. 

Den internationalt anerkendte kunstner Monira Al Qadiri skal opføre værket, som placeres på Englandskaj på Dokken. 

Foto: Miro Kuzmanovic og Esbjerg Kommune

Esbjerg har fået en gave. Et kunstværk, som uden tvivl vil give kunstinteresserede fra hele verden endnu et fantastisk monument at besøge i Danmarks femte største by. Det er nemlig lykkedes Kunstbureauet Creator Projects og Esbjerg Kommune at få den internationalt anerkendte kunstner Monira Al Qadiri til at opføre værket, som placeres på Englandskaj på Dokken.

”Vi glæder os virkelig til at kunne afsløre Monira Al Qadiri’s værk her på havnenfronten i Esbjerg. Med værkets placering ved Englandskaj på Dokken får vi bundet havn og by endnu bedre sammen og igen slået et tyk streg under Esbjergs nye kurs, der skaber flere oplevelser og mere kultur i byen. Der skal lyde en stor tak til de to esbjergensiske fonde for denne gave til byen,” siger Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune.

Det er Esbjerg Fonden og Johan Hoffmann Fonden der generøst giver byen det nye kunstværk, som opføres og afsløres i sommeren 2025.

En del af Kyst og Kunst

Monira Al Qadiri’s bidrag til Esbjergs havn udspringer af et mangeårigt og frugtbart samarbejde mellem Esbjerg Kommune og Creator Projects. Dette partnerskab nåede et vigtigt højdepunkt i 2021 med rapporten “Kyst og Kunst” – et forprojekt udviklet for Esbjerg Kommune af Creator Projects i tæt samarbejde med arkitektfirmaet Cobe, turismeekspert Lars B. Jørgensen og konsulentbureauet Tvarnø&. Rapporten viser, hvordan en harmonisk integration af landskabsarkitektur og kunst langs kysten kan skabe nye og spændende turismemuligheder i og omkring Esbjerg. Creator Projects og Esbjerg Kommune ser med stor forventning frem til, at Al Qadiri’s kunstværk bliver den første konkrete realisering af denne vision. 

Internationalt udsyn

“Valget af den internationalt anerkendte kunstner er et ambitiøst valg, der afspejler Esbjergs internationale udsyn som voksende energimetropol. Det var samtidigt vigtigt for alle parter i kurateringsprocessen, at det stedsspecifikke kunstværk var lokalt vedrørende og lokalt reflekteret. Monira Al Qadiri´s praksis er researchbaseret og fokuseret omkring temaer som havmiljø, energiudvinding og råstoffer, hvilket skaber et naturligt, men interessant slægtskab mellem Al Qadiri og Esbjerg Havn,” siger Simon Friese, direktør, Creator Projects.   

Følg med!

Vi ser meget frem til at løfte sløret for flere detaljer omkring kunstværket og udfolde hvordan Al Qadiri´s research af området materialiserer sig i et kunstværk, som i fremtiden vil berige Dokken med et æstetisk åndehul og nye perspektiver på miljøet i og omkring havnen – og ikke mindst vores omgang hermed.

“Jeg er meget begejstret for udsmykningen til Esbjerg Havn, der bliver mit største permanente offentlige kunstværk til dato. Placeringen af skulpturen ved vandet føles naturgivent. Esbjerg er et skønt sted, og jeg håber at folk i fremtiden vil rejse dertil for at opleve værket,” siger Monira Al Qadiri

Om Monira Al Qadiri

Monira Al Qadiri (f. 1983, Dakar, Senegal) er en kuwaitisk kunstner, uddannet i Japan og nu bosat i Berlin hvorfra hun også arbejder. Al Qadiris alsidige praksis spænder over skulptur, installation, film og performance, og er primært baseret på forskning i Golfregionens kulturelle historie. Hendes fortolkning af Golfens “petrokultur” kommer til udtryk gennem spekulative scenarier, der henter inspiration fra science fiction, selvbiografi, traditionelle praksisser og popkultur, hvilket resulterer i foruroligende og subversive værker. 

Udvalgte soloudstillinger: “Benzene Float” (Halle Verriere, 2024); “Haunted Water” (UCCA Dune, 2023); “Mutant Passages” (Kunsthaus Bregenz, 2023); “Holy Quarter” (Guggenheim Museum Bilbao, 2022); “Refined Vision” (Blaffer Art Museum, Houston, 2022); “Holy Quarter” (Haus der Kunst, München, 2020); “Empire Dye” (Kunstverein Göttingen, 2019); “The Craft” (Gasworks, London, 2017); “Attempts to Read the World Differently” (Stroom Den Haag, Haag, 2017); og “Muhawwil” (Sultan Gallery, Kuwait, 2014).

Udvalgte gruppeudstillinger:  Desert X Al Ula (Al Ula, 2024); 24th Biennial of Sydney (Sydney, 2023-24); 8th Borås Biennial (Sverige, 2024); Sharjah Biennial 15 (Sharjah, 2023); 15th Triennial of Small Sculpture, Fellbach (2022); Asia Art Biennial (Taiwan, 2021); Dubai Expo 2020 (2021); “Our World is Burning” (Palais de Tokyo, Paris, 2020); “Theater of Operations: The Gulf Wars” (MoMA PS1, New York, 2019-20); Asia Pacific Triennial (Brisbane, 2018); Luleå Biennial (Sverige, 2018); Athens Biennial (Athen, 2018). 

I 2022 deltog Al Qadiri i den centrale udstilling “The Milk of Dreams” på Venedig Biennalen.

Fakta

Kunstværket af Monira Al Qadiri er kurateret af Creator Projects og realiseret i samarbejde med Esbjerg Kommune og Esbjerg Havn. Projektet er finansieret af Esbjerg Fonden og Johan Hoffmann Fonden. Udsmykningen til Esbjerg Havn opføres i sommeren 2025 og er Monira Al Qadiris første permanente kunstprojekt i Europa og hendes største permanente offentlige kunstværk til dato. 

Dokken ligger på Esbjerg Havn og er en del af den overordnede plan for renovering og revitalisering af havneområdet. Med sin attraktive beliggenhed ved indsejlingen til Fanøfærgen vil Al Qadiris kunstværk fungere som et markant fyrtårn eller monument, der årligt byder 1,8 millioner færgepassagerer en god rejse. Lokale vil desuden kunne bemærke, at Al Qadiris kunstværk, med sin placering på den gamle Englandskaj, skaber en interessant dialog med stedets historiske rolle som afsæt for internationalt udsyn og global udveksling.   

Creator Projects er et kunstbureau der har 10 års erfaring med at gøre samtidskunst til en større del af hverdagen i Danmark og internationalt. Vi er et team af kuratorer, arkitekter og projektledere, der er dedikeret til problemfrit at integrere kunst i urbane miljøer, eksisterende bygninger og nye byggeprojekter. Gennem strategisk og kunstnerisk rådgivning konceptualiserer, kuraterer, leder, udvikler og udfører vi udstillinger, udsmykninger og strategisk byudvikling for institutioner, kommuner, festivaler og private virksomheder. Vores arbejde er baseret på et højt ambitionsniveau, professionalisme, en stor praktisk og teknisk ekspertise og et globalt netværk, som giver os mulighed for at udtænke og kuratere meningsfulde, stedsspecifikke og innovative kunstopgaver.

Følg med i processen omkring kunstværkets tilblivelse frem mod indvielsen i 2025 på Creator Projects´ Instagram samt Esbjerg Kommunes sociale medier og hjemmeside for kunstværket.

Rapport danner grundlag for forbedring af arbejdsmiljøet i Familierådgivningen

0
Img 6844 1

Der er problemer med arbejdsmiljøet, og tonen i Familierådgivningen har været hård, det konkluderer arbejdsmiljørapporten fra det eksterne rådgivningsfirma Mindwork. Derfor er der allerede nu sat flere ting i værk for at forbedre arbejdsmiljøet i afdelingen.

Arbejdsmiljørapport giver godt afsæt til forbedringer i arbejdsmiljøet i Familierådgivnignen i Esbjerg Kommune. 

Foto: Colourbox

I juni vedtog Social & Arbejdsmarkedsudvalget en genopretningsplan for Familierådgivningen. Med planen fulgte en undersøgelse af arbejdsmiljøet i afdelingen, som det eksterne rådgivningsfirma Mindwork har lavet for Esbjerg Kommune.

91 % af medarbejderne i Familierådgivningen har deltaget i undersøgelsen. Den høje svarprocent sætter en tyk streg under den store opbakning medarbejderne i Familierådgivningen udviser i arbejdet med at rette op på forholdene. Rapporten peger på tre højrisikoområder, der nu skal arbejdes med: Stress, vold og trusler og krænkende handlinger og mobning.

En tredjedel af medarbejderne i Familierådgivningen har nemlig følt sig stresset og været påvirket af det i løbet af den sidste uge og hele 60 % den sidste måned.

22,5 procent af alle medarbejdere har oplevet krænkende handlinger og mobning, og to tredjedele fortæller, at det stammer fra enten en kollega eller en leder.

Mens hele 40 procent af medarbejderne indenfor det sidste år har oplevet vold eller trusler i deres arbejde.

”Den interne krænkende adfærd skal stoppe med det samme. Det vil vi simpelthen ikke se,” siger konstitueret direktør i Borger & Arbejdsmarked, Pia Niemann Damtoft og fortsætter:

Sårbart arbejde

”Rapporten sætter en tyk streg under, at Familierådgivningen arbejder med familier, der er i krise og ikke altid kan få de ydelser, som de ønsker. Samarbejdet er skrøbeligt og sårbart. Derfor er det også ekstra vigtigt, at medarbejderne har et godt arbejdsmiljø, hvor vi har det godt med hinanden, så vi kan give familierne den bedste mulige behandling,” siger Pia Niemann Damtoft.

Oveni det hele viser rapporten, at medarbejderne har været under massivt pres på grund af den store mediebevågenhed de sidste måneder, hvilket også har påvirket arbejdsmiljøet negativt.

”Jeg glæder mig til, at vi kan se fremad, nu vi har fået belyst, hvor vi skal sætte ind. Der er et stort arbejde foran os, hvor vi skal have genoprettet tilliden og indarbejdet nye arbejdsgange, så alle føler sig trygge i deres arbejde i Familierådgivningen,” siger Pia Niemann Damtoft.

Arbejdet er i gang

Med genopretningsplanen fra juni er der allerede igangsat arbejde med en ny mentorordning og antallet af sager pr. sagsbehandler er sat ned. Fremover bliver der et større fokus på kompetencer og efteruddannelse af medarbejdergruppen. Ligesom der netop er slået en teamlederstilling op på handicapområdet, så medarbejderne også på dette område, har let adgang til den sparring, de har brug for.

Rapporten viser desuden, at medarbejderne finder stor mening i deres arbejde, og mange beskriver, hvordan gode kollegaer og oplevelser med et godt kollegialt fællesskab har stor betydning for både trivsel og løsning af opgaverne.

”Den del skal vi have styrket, og jeg har stor tillid til, at alle medarbejderne i Familierådgivningen er klar til at se fremad, så vi kan gøre det sammen,” siger Pia Niemann Damtoft, konstitueret direktør i Borger & Arbejdsmarked.


 

Episk dag for Esbjerg – energi i luften

Img 6767 1

European Energy åbner første grønne brintanlæg

European Energy åbner i dag dets første grønne brintanlæg i Måde nær Esbjerg.

European Energy åbner i dag sit dets første grønne brintanlæg i Måde, nær Esbjerg. Anlægget markerer European Energys første skridt ind i storskalaproduktion af brint ved hjælp af vedvarende energi.

Bygningen af anlægget blev færdiggjort i juni 2024, og efter en vellykket idriftsættelsesfase er anlægget nu operationelt med den første elektrolyse, der er leveret af det danske firma Stiesdal. Der er allerede planer om at udvide anlægget med to yderligere elektrolyser, hvor den næste forventes installeret i 2025. Når alle tre elektrolyser er i drift, vil anlægget have en samlet kapacitet på 12 MW og en forventet årlig produktion på 1.500 tons brint.

”Med opstarten af driften i Måde kan vi levere grøn brint til markedet. Denne præstation viser, at omstillingen af vores energisystemer ikke blot er en fjern vision—den sker lige nu. European Energy er stolte af at være i et af de førende virksomheder i verden på dette område,” sagde Knud Erik Andersen, administrerende direktør for European Energy.

Den grønne brint, der produceres på Måde-anlægget, vil blive leveret til Esbjerg Havn og en verdensledende virksomhed inden for industrielle gasser. Derudover vil overskudsvarme fra brintproduktionsprocessen blive udnyttet af DIN Forsyning, det lokale varmeforsyningsselskab i Esbjerg kommune, hvilket yderligere bidrager til afkarboniseringen af kommunen.

Centrica vil fungere som anlæggets balance- og optimeringspartner, hvilket sikrer, at energiforbrug og brintproduktion bliver effektivt styret for at maksimere produktionen og minimere omkostningerne.

Driften af anlægget vil give værdifulde indsigter i produktion og drift af grøn brint for European Energy.

”Dette anlæg er kun begyndelsen. Gennem de mange erfaringer, vi har opnået ved at designe, bygge og idriftsætte anlægget, vil vi kunne reducere omkostninger og tidsprocessen for fremtidige anlæg, samtidig med at vi forbedrer projekternes økonomi. Og dette er afgørende for at hjælpe med at dekarbonisere industrier, der er svære at elektrificere direkte,” sagde Emil Vikjær-Andresen, EVP og leder af Power-to-X hos European Energy.

European Energy er i øjeblikket i idriftsættelsesfasen af sit grønne metanol-anlæg i Kassø, som forventes at producere den første grønne metanol inden udgangen af 2024.

Foto European Energy