Home Tags Kommune

Tag: Kommune

Jobcentre og a-kasser genåbner og skruer op for den aktive beskæftigelsesindsats

0

Fra onsdag den 27. maj genåbner store dele af beskæftigelsesindsatsen. Ledige i hele Danmark har igen ret til hjælp og vejledning. Digitale samtaler bliver genindført med alle målgrupper, og virksomhedsrettede tilbud bliver igen muligt. Desuden får ledige igen pligt til at søge og tage imod henviste job. Det fremgår af ny bekendtgørelse for beskæftigelsesindsatsen.

Ret og pligt er tilbage i beskæftigelsesindsatsen, efter jobcentrene stort set har været nedlukket siden Danmark i bestræbelserne på at inddæmme COVID-19 lukkede store dele af den offentlige sektor.

Af hensyn til smittefaren vil mange samtaler foregå digitalt, men jobcentrene i Region Nord-, Midt- og Sydjylland vil åbne for fysiske møder med sagsbehandlere.

Det enkelte jobcentre i disse tre regioner har mulighed for at udskyde åbningen af dørene, til de fysiske rammer er på plads, så det foregår sundhedsmæssigt forsvarligt. Samtalerne med de ledige kan derfor i en overgangsperiode afholdes digitalt.

Virksomhedsrettede tilbud som fx. løntilskud kan igen igangsættes i hele landet. I Region Hovedstaden og Region Sjælland dog alene hos private virksomheder, da de offentlige arbejdspladser ikke er åbnet øst for Storebælt.

Tilbud om vejledning og opkvalificering kan også ske ved fysisk fremmøde i Region Hovedstaden og Region Sjælland, hvis borgeren er enig, og der enten er tale om ordinær uddannelse, eller et forløb, det er nødvendigt af hensyn til et konkret job.

Der er pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i hele Danmark, og de ledige skal derfor søge job og tage imod henviste job. Det betyder samtidig, at den ledige kan blive mødt af sanktioner fra jobcenteret og a-kassen, hvis man ikke lever op til kravene.

De ledige skal igen lægge CV-oplysninger på Jobnet, og dagpengemodtagere skal have CV-samtaler med a-kassen.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:

– Det glæder mig, at vi er kommet så langt med at inddæmme corona-virussen, at vi mere systematisk kan få gang i jobcentrene og a-kassernes hjælp til ledige og virksomheder. Det er der et stort behov for. Der er kommet mange flere ledige under krisen, men vi oplever samtidig, at der bliver slået mange stillinger op, og situationen giver også mulighed for nye job fx med testfaciliteter og ekstra rengøring.

– Vi genoptager arbejdet i jobcentrene sundhedsmæssigt forsvarligt, og derfor vil det ikke være muligt med fysisk fremmøde i hele landet endnu. Vi skal genåbne klogt, og jeg mener, at vi med denne konstruktion har fundet en fornuftig balance.

– Vi åbner nu for de virksomhedsrettede tilbud i private virksomheder i hele Danmark. Det har der været et stort ønske om fra både partierne og organisationerne, og jeg er tilfreds med, at de ledige nu igen kan komme ud i fx et privat løntilskud.

Familie vågnede brat da en bil påkørte huset

Politinyt Ribe: Familie på Hillerupvej vågnede pludseligt, da en personbil påkørte huset. Føreren af køretøjet mistede herredømmet i et Y-kryds og fortsatte ind i huset. Heldigvis kom ingen tilskade. #politidk foto: politiet

Ny studieleder på pædagoguddannelsen på UC SYD

Lars Wahlun Pedersen er ny studieleder på pædagog- og pædagogisk assistentuddannelserne i Kolding. Han begynder pr. den 1. juni.

Foto: UC SYD

Lars Wahlun Pedersen kommer fra en stilling i Fredericia Kommune som leder af Center for pædagogisk viden og udvikling – en udviklingsenhed i Børne- og Ungeforvaltningen, som rummer en række pædagogiske og faglige tilbud til børn, forældre, medarbejdere og ledere.

Men uddannelsesområdet er ikke nyt for ham, for i 2002 blev han med en cand.mag. i nordisk litteratur og filosofi fra SDU i bagagen ansat som adjunkt på læreruddannelsen på UCL i Jelling, og fra 2006 til 2013 var han lektor på VIA i Viborg, hvor han underviste på pædagoguddannelsen i pædagogik og dansk, kultur og kommunikation.

På VIA i Viborg debuterede han som forfatter med bidrag til en ny grundbog om pædagogik. Siden er det blevet til en række bidrag til udgivelser på det pædagogiske område.

– Vi – jeg og Lars’ nye kolleger – glæder os meget til at byde ham velkommen og til at udvikle pædagoguddannelsen videre sammen med ham. Pædagog- og pædagogisk assistentuddannelserne er begge uddannelser, der i vid udstrækning bidrager til alle danskeres velfærd, og derfor er vi rigtig glade for, at vi har kunnet ansætte en studieleder med bred erfaring fra både kommune og uddannelsesverdenen.

– Jeg glæder mig til igen at være i et miljø, hvor man kombinerer grunduddannelse med forskning og udviklingsarbejde, og hvor der uddannes til en profession, som er afgørende for, at der kan arbejdes med trivsel og udvikling for borgere i alle aldre i bl.a. den kommunale verden, siger Lars Wahlun Pedersen.

Han har været glad for sin tid i spidsen for Center for pædagogisk viden og udvikling i Fredericia Kommune.

– Men hvis man som jeg har bidraget til forsknings- og udviklingsarbejde og undervist hundredvis af pædagogstuderende og været glad for det, så er det ikke mærkeligt, at man savner miljøet. Samtidig har jeg lært meget af at være ansat i en kommune. Jeg har haft et aftagerperspektiv og har altså siddet på begge sider af bordet. Jeg tror, det er et perspektiv, som kan skubbe nogle ting i en god retning for pædagoguddannelsen.

Lars Wahlun Pedersen bor i Give sammen med Mira, som er gymnasielærer. Fra tidligere forhold har han to børn på 18 og 19, som begge går i gymnasiet, og Mira har Walter, som er otte og går i 2. klasse. Ud over hus og have bliver der også tid til old boys-fodbold, lidt løb, når fibersprængninger ikke plager, og til at læse skønlitteratur.

Begejstret lokalt folketingsmedlem: Udsigt til kæmpe vindø i Nordsøen

Som et led i første del af den ambitiøse klimahandlingsplan ønsker regeringen at Danmark, som det første land i verden, opretter to energiøer. Øerne skal ifølge regeringen oprettes senest i 2030, og de kommer til at ligge i Nordsøen og i Østersøen. Folketingsmedlem Anders Kronborg (S) jubler over udsigten til en vindø i Nordsøen.

Foto: Anders Kronborg

Esbjergs lokale folketingsmedlem Anders Kronborg (S), der også sidder i Folketingets klima-, energi- og forsyningsudvalg, har svært ved at få armene ned over udsigten til en energiø i Nordsøen og dermed også masser af nye arbejdspladser i Vestjylland.

”Det er jo ret vildt at tænke på, at det her vil være med til at gøre Danmark til en ny grøn stormagt. Og at vi bliver det først land i verden til at etablere de her energiøer. Det er vildt. Og så vil det jo være fremragende for den vestjyske beskæftigelse med sådan en ø i Nordsøen”, lyder det fra en begejstret Anders Kronborg.

Regeringens plan er, at der i Nordsøen skal konstrueres en kunstig ø-struktur med mindst 2 gigawatt havvind tilkoblet senest i 2030 – med forbindelser til Danmark og Holland. 

På sigt vil øen kunne udbygges og rumme mindst 10 gigawatt havvind. Planen er blandt andet at omdanne grøn strøm fra energiøerne til grøn brint, der så kan videreforarbejdes til brændstoffer, som så kan skabe en reduktion af drivhusgasser i fly, skibe, lastbiler, opvarmning og industri.

”Jeg har ofte på Christiansborg talt om, at Esbjerg Havn rummer uanede grønne muligheder. Og en satsning på den grønne energi er roden til vækst og nye arbejdspladser. Jeg håber virkelig de her energiøer bliver til virkelighed. Det er i hvert fald en debat, der fylder meget på Christiansborg, og som kunne gå hen og blive et grønt eventyr for Esbjerg”, siger Anders Kronborg.

Corona-virus stopper ikke væksten

0

Traditionen tro har vækstprogrammet Next Step Challenge afholdt finaler – men denne gang uden en fest i Musikhuset, Esbjerg. I stedet er finalen gennemført som en ”online kampagne”.

De sidste 7 år har Next Step Challenge hvert år inviteret til ”vækstfinaler” i Musikhuset. Men i år har Corona sat en kæp i hjulet. Den store fejring og konkurrenceelementet var pludselig væk. 

Løsningen blev at gennemføre finalen som en online begivenhed og den seneste uge har alle kunnet stemme på deres favorit indenfor de 3 Scale-Up Denmark kategorier: Energieffektive teknologier, Oplevelseserhverv og turisme samt Offshore industri. 

”Det har været udfordrende at få det hele til at rulle og det har krævet noget andet af vores deltagere når de nu skal præsenteres ”online” i stedet for på scenen i Musikhuset”, siger Lisbeth Valther, CEO Next Step Challenge. ”Men alle har været positive og vi er begejstrede for den store publikumsopbakning vi har fået”. 

Flere tusinde har deltaget i afstemningen og etdommerpanel med markante profiler fra Erhvervslivet har ligeledes vurderet finalisterne i hvert af de 3 centre.

2 Esbjerg virksomheder i front

Vinderen i Offshore Industri er Esbjerg-virksomheden SubC-partner, som med deres innovative ”undervandsrobot” kan løse farlige opgaver uden at sætte menneskeliv på spil. Og så er løsningen endog væsentligt billigere end traditionelle metoder. ”Sub-C har stærke innovative løsninger til en branche, der er under pres. Der er et betydeligt potentiale globalt og virksomheden har godt fat i markedet”, siger Karsten Andresen, Områdedirektør i Danske Bank på vegne af Selection Board.

Vinderen i Oplevelseserhverv og Turisme er også en Esbjerg virksomhed – men en lidt yngre en af slagsen. Iværksætteren Jakob Øgendahl Larsen står bag ”deleplatformen” ShareOne, hvor vi nemt kan dele ressourcer, f. eks. hvis man nu lige står og mangler en boremaskine”. ”ShareOne” svarer på tidens megatrends og gør det nemt at være bæredygtig – det er et stort marked, hvis man kommer først” siger Preben Mejer, Direktør Radr på vegne af Selection Board.

I kategorien ”Energieffektive teknologier” blev vinderen Nordjyske Komproment Danish Building Design. ”Komproment leverer et produkt der på alle måder møder bæredygtighed, miljø- og klimahensynkombineret med et helt unikt design” fortæller Lisbeth Valther.

Alle 3 virksomheder går nu videre til Scale-Up Denmark’s nationale finale hvor Danmarks mest skalerbare virksomhed på tværs af brancher kåres den 4. juni – og det foregår også virtuelt i år.

Fakta om programmet

Next Step Challenge er en del af det nationale vækstinitiativ Scale-Up Denmark, et initiativ fra de 5 danske regioner samt Erhvervsstyrelsen. Scale-Up Denmark består af 12 elitetræningscentre fordelt på 12 brancher. Next Step Challenge driver tre af disse centre.

Next Step Challenge er et konsulenthus med fokus på vækst og bæredygtig strategiudvikling indenfor industrierne ”Energi” og ’Oplevelseserhverv & Turisme’. Next Step Challenge er en vækstaccelerator, som gennem et unikt og innovativt økosystem af erfarne virksomheder, brancheeksperter, forretningsudviklere, forskere og investorer bidrager til at identificere nye innovative forretningsmodeller og accelerere virksomheder med vækstpotentiale.

Christina Simonia Straarup var med pYesbjerg var også deltager i årets Next Step Challenge.

Fotos af Next Step Challenge:

Vinderbilleder: Komproment, SubC-Partner, ShareOne

Danmark Spiser Sammen – hver for sig på Stengårdsvej.

Kvaglund og Østerbyen er også inviteret med til en anderledes ”fællesspisning” og 485 beboere har allerede meldt sig til.

Foto: Bydelsprojekt 3i1

Bydelsprojekt 3i1 inviterer sammen med Kvaglund Kirke, Platformen, Medvind i Østerbyen og andre lokale aktører til fælles spisning – hver for sig.

Fællesspisning er en del af Danmark Spiser Sammen, som er et initiativ fra Folkebevægelsen Mod Ensomhed. 

Bydelsprojekt 3i1 har de sidste par år sammen med lokale aktører deltaget i ”Danmark Spiser Sammen”. Arrangementet har været en stor succes med børn og voksne, som medbragte og nød mad hele Verden. 

P.g.a. Corona krisen har initiativtagerne tænkt anderledes i år. Beboere inviteres til at komme og hente mad, som tages med hjem. 

Maden leveres af Latakia Grill i Kvaglund og Marina Trafikbar på Esbjerg Havn. Frivillige og medarbejdere uddeler de portionsanrettede menuer frapavillioner i lokalområdet.

Hvis beboere ikke selv kan hente maden – så kommer de frivillige gerne forbi med den. 

Initiativtagerne bag fællesspisningen vil gerne benytte lejligheden til at sende en kærlig hilsen til alle beboerne i boligområderne. 

Fællesspisningen er for beboere på Stengårdsvej, i Kvaglund og i Østerbyen, som har modtaget en invitation i deres postkasse omdelt af Kvaglund Idrætsforenings U16 fodboldpiger.

Kriminaliteten daler markant i Syd- og Sønderjylland i corona-tiden

0

Syd- og Sønderjyllands Politi har modtaget væsentlig færre anmeldelser, siden samfundet lukkede ned i marts, målt i forhold til samme periode af 2019. Der er især færre indbrud, færre anmeldelser om vold og færre tyverier.

Færre indbrud.
Mindre vold.
Og færre tyverier.

Syd- og Sønderjyllands Politi har fået væsentlig færre anmeldelser fra 13. marts til udgangen af april i år, målt i forhold til samme periode af 2019. Og noget tyder derfor på, at covid-19-nedlukningen af samfundet har haft indflydelse på kriminaliteten.

Foto: Politi.dk

Flere områder

Det markante fald gælder en lang række kriminalitetsområder, ikke mindst indbrud og tyverier, hvor der især bliver anmeldt færre indbrud i beboelser og færre tyverier fra borgere. Her har faldet været på henholdsvis 37,3 og 31,3 procent. 
Tilsvarende er antallet af voldssager dalet med hele 45,7 procent.

– Ser vi på en positiv effekt af coronakrisen, så er det, at trygheden er øget markant. Borgerne oplever færre indbrud, mindre vold og færre tyverier. Vi har haft døgn, hvor der slet ikke har været begået indbrud i hele politikredsen. Og det er naturligvis glædeligt, for indbrudskriminalitet påvirker trygheden, pointerer politidirektør Jørgen Meyer.

Ændret adfærd

Han peger på, at den dalende indbrudskriminalitet meget vel kan hænge sammen med, at mange borgere har været hjemme i dagtimerne. Og den øgede risiko for at blive opdaget, får indbrudstyvene til at holde lav profil.

I tilgift kan det store fokus på at holde afstand, når borgerne er ude at handle, betyde, at tricktyve har fået sværere arbejdsvilkår.

Endvidere holder værtshuse og diskoteker lukket som følge af coronakrisen – og på tilsvarende vis mindskes risikoen for vold og anden personfarlig kriminalitet i nattelivet.

Omvendt har politikredsen ikke oplevet en stigning i antallet af husspektakler, hvilket politidirektøren også glæder sig over.

– Og der er endnu en positiv facet i forhold til udviklingen. De lave tal i coronamånederne skal ses i sammenhæng med, at kriminaliteten i forvejen er dalet de seneste år, fremhæver Jørgen Meyer.

Vindmøllefabrik på Esbjerg Havn – milliardinvestering på vej til Vestjylland

Lokalt Folketingsmedlem: Esbjerg Havn styrker sin position som grøn vækstdynamo.

Foto: Christina Simonia Straarup

Esbjerg Havn har i mange år spillet en nøglerolle i den grønne omstilling og især indenfor vindmøller, hvor Esbjerg Havn er Nordeuropas største udskibningshavn for havvind. Esbjergs lokale folketingsmedlem Anders Kronborg (S), som også er medlem af Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg, forudser, at nyheden om milliardinvesteringen fra den nordiske infrastrukturfond Infranode vil fremtidssikre og skabe en helt ny ære for Esbjerg Havn.

”Det er ikke bare positivt for Esbjerg-området, men positivt for hele Danmark og den grønne omstilling, at Esbjerg Havn har fundet en stærk partner med stor indsigt i energiområdet. Vi må ikke undervurdere betydningen af, at Esbjerg Havn kan blive ved med at være et knudepunkt for havvind.” 

”At få skabt fabriksfaciliteterne indenfor vindenergien på havneområdet vil bidrage positivt til udviklingen for havvind i Nordsøen, og vi må bare erkende, at mølledelene bliver så store, at de ikke alle kan fragtes på vejene i fremtiden”, siger Anders Kronborg, der allerede tilbage i februar offentligt roste Esbjerg Havns planer for en vindmøllefabrik, hvor det nuværende kulkraftværk er beliggende og om få år skal rives ned.

Socialdemokratiet fremlagde før valget en ambition om, at Danmark igen skal være et grønt foregangsland og at man ville gøre den danske del af Nordsøen til et ’Silicon Valley for havvind’. Den ambition har også optaget Anders Kronborg meget i Folketinget.

”Jeg har naturligvis haft planerne for en vindmøllefabrik med på Christiansborg. Uanset om det er vores klimaordfører eller havneordfører, jeg snakker med om visionerne, så møder planerne ros, anerkendelse og begejstring. Der er ingen tvivl om, at man på Christiansborg er opmærksom på Esbjerg Havns centrale og vigtige betydning for at lykkes med flere vindmølleparker”, lyder det fra Anders Kronborg.

Med udsigt til op mod 2000 nye jobs, kan det socialdemokratiske lokale folketingsmedlem ikke få armene ned. Anders Kronborg mener, det er med til at understrege, at netop investeringer i den grønne omstilling er med til at skabe vækst og nye arbejdspladser. 

”Der er ingen tvivl om, at den grønne energi er krumtappen i at skabe vækst og nye jobs. Esbjerg Havn viser om nogen det store vækstpotentiale, der er i den grønne omstilling”, siger Anders Kronborg. 

Det lokale folketingsmedlem i Esbjerg har også kun roser til overs for havnens ledelse, fordi de har udvist rettidig omhu, siger han.

”Når vi har en regering og et stort flertal i det danske parlament for at have enorme ambitioner på klimaområdet, så er det rettidig omhu at sikre en ordentlig infrastruktur i Danmarks Energimetropol, så investeringerne og arbejdspladserne bliver i Danmark. Esbjergs virksomheder er enormt innovative, og de vil i den grad kunne understøtte havnens visioner og de mange nye grønne arbejdspladser”, slutter en glad og optimistisk Anders Kronborg.

For yderligere kommentar, kontakt: 61625851

(vedlagt er et billede som frit kan bruges. Anders Kronborg på Esbjerg Havn i sommeren 2019)

Med venlig hilsen

Anders Kronborg

MF, Socialdemokratiet

Formand for Børne- og Undervisningsudvalget.

S-ordfører for Landbrug, Fødevarer og Dyrevelfærd.

Medlem af Folketinget (S)

Christiansborg

1240 København K

Tlf.   +45 3337 5500

Dir.   +45 3337 4035

Anders.Kronborg@ft.dk

www.ft.dk

FanøFærgen introducerer “Hjælp til selvhjælp”

Fanølinjen indfører nu et informationssystem, hvor gæster til færgerne mellem Esbjerg og Fanø kan navigere uden om de lange ventetider, som kan opstå på den populære rute.

Fanø er et af Danmarks mest populære feriemål. Det kan give den lille rute udfordringer med ventetid. Et nyt system kan hjælpe færgegæsterne med at finde de bedste afgange.
Fanø er et af Danmarks mest populære feriemål. Det kan give den lille rute udfordringer med ventetid. Et nyt system kan hjælpe færgegæsterne med at finde de bedste afgange.
Foto: Molslinien

Hjælp til selvhjælp. Sådan kan man betegne det nye Informationssystem, som Fanølinjen nu introducerer. Systemet skal afhjælpe de lange ventetider, som de rejsende især oplever, når turisterne flokkes til Fanø.

Gæsterne får mulighed for at indikere, hvornår de ønsker at rejse, og derved får de en estimeret ventetid på deres booking. Med denne information kan man lettere planlægge sin rejse til Fanø, og trafikken fordeles bedre over hele dagen.

”Billetten er fuldt fleksibel på dagen, og kunderne kan løbende via hjemmesiden og appen få en indikation af, hvor belastet den pågældende dag er og på hvilke tidspunkter, der kan opstå ventetid i havnen”, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.

Systemet gør det nu muligt for færgegæsterne at vurdere på de enkelte afgange og på den måde undgå at køre ned til færgen, når alle andre også gerne vil med. Herudover får Fanølinjen mulighed for at kommunikere ventetider og trafikændringer direkte med de gæster, der har indikeret, at de skal med på en bestemt afgang.

Systemet er bygget på rejsedata fra tidligere år, men det er også bygget, således at gæsternes rejsemønstre hele tiden gør systemet mere intelligent.

”Vi glæder os til at se systemet i aktion, hvor Kristi himmelfarts-ferien nok bliver første gang, hvor vi kan se, om vi lykkes med at fordele trafikken ud over dagen, så gæsterne ikke kommer til at vente alt for længe”, siger Jesper Skovgaard.

Ny chef for læreruddannelsen på UC SYD

0

Pr. 1. juni overtager Dorthe Kingo Thruelsen roret på læreruddannelsen på UC SYD, når hun tiltræder som institutchef på Institut for Læreruddannelse.

Foto: UC Syd

Hun kommer fra en stilling som uddannelsesleder på læreruddannelsen på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense.

Før det har hun blandt andet været konsulent i Udlændinge- og Integrationsministeriet og senere i Børne- og Undervisningsministeriet, og fra 2013 til 2016 var hun chefkonsulent i Børne- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune.

Stærk udviklingsprofil

– Jeg er utrolig glad for, at Dorthe Kingo Thruelsen bliver vores nye institutchef for læreruddannelsen på UC SYD. Hun kommer med en meget stærk udviklingsprofil og har stor kendskab til professionshøjskolen og til læreruddannelsen, siger prorektor Alexander von Oettingen. Han fortsætter:

– Vores læreruddannelse er i en god udvikling, og med Dorthe på holdet er jeg sikker på, at vi kan fortsætte det gode arbejde – både i uddannelsen og i Center for Undervisningsmidler, der hører under uddannelsen.

– I UC SYD har vi udviklet en stærk profil indenfor universitetsskolen, hvor vi kombinerer læreruddannelse, didaktisk forskning og praksissamarbejdet med kommunerne. Det arbejde skal Dorthe Kingo Thruelsen sammen med hele instituttet og Forskningsafdelingen intensivere endnu mere, så det bliver til en integreret del af hele læreruddannelsen. Det skaber værdi for studerende, medarbejdere og vores aftagere. Jeg glæder mig til at byde Dorthe velkommen i vores fantastiske samarbejde i leder- og chefgruppen og på tværs af organisationen, slutter han.

Stærkt fællesskab

– Jeg har kendskab til UC SYD gennem mange gode samarbejder, og derfor glæder jeg mig også til at blive en integreret del af samarbejdet i leder- og chefgruppen, på tværs af organisationen og med de ni kommuner omkring UC SYD, siger Dorthe Kingo Thruelsen.

– Læreruddannelsen og folkeskolen er komplekse størrelser, hvor vi kun kan lykkes for alvor, hvis vi skaber et stærkt fællesskab på tværs, hvor uddannelse, skole, forskning og Center for Undervisningsmidler mødes og arbejder nysgerrigt og målrettet med det, vi brænder for. Her er universitetsskolen et stærkt format, som jeg ser frem til at arbejde videre med.

Dorthe Kingo Thruelsen er cand.mag. i litteraturvidenskab og fransk og fremmedsprogspædagogik fra SDU (1996) og har taget to masteruddannelser – Master i IKT og Læring fra Aalborg Universitet og Master in Leadership and Innovation in Complex Systems fra Aarhus Universitet.