Ordblinde elever i 6. klasse får nu også mulighed for at blive optaget i Esbjerg Kommunes ordblindeklasser på Cosmosskolen, hvor tilbuddet i det første skoleår har været til elever i 7.-9. klasser. Bedre koncentration, faglig udvikling og social trivsel er bare nogle af de positive forandringer, som 15-årige Christine Rask Madsen oplever efter knap et års skolegang i ordblindeklassen.
Foto: Esbjerg Kommune
Normalt går eleverne i ordblindeklasserne i skole på Spangsbjergskolen Cosmos, men under coronakrisen bliver de lige som alle andre elever i 6.-10. klasse fjernundervist derhjemme.
Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune
“Jeg kan bedre koncentrere mig i skolen, og jeg har forbedret mig fagligt, fordi jeg kan mærke, at min indsats nytter noget. Derfor er jeg også blevet meget gladere for at gå i skole”.
Sådan beskriver 15-årige Christine Rask Madsen den forandring af skolelivet, hun har oplevet, siden hun efter sommerferien sidste år tog springet fra sin gamle skole til 8. klasse i Esbjerg Kommunes profilklasser for ordblinde på Cosmosskolen. I det kommende skoleår får endnu flere ordblinde elever fra hele kommunen mulighed for den samme positive udvikling, når ordblindeklasserne bliver udvidet fra 7.-9. klasse til også at omfatte 6. klasse. Den beslutning har Børn & Familieudvalget og Økonomiudvalget truffet, og udvidelsen skal nu på dagsordenen i byrådet.
Støtte til læringen
Profilklasserne for ordblinde elever startede op i august 2019 med max 16 elever i hver klasse på Spangsbjergskolen Cosmos, hvor eleverne følger de fag og mål, der er for deres klassetrin, lige som de tager del i fællesskabet og aktiviteterne med skolens andre klasser. I ordblindeklasserne er undervisningen tilrettelagt ud fra de ordblinde elevernes behov og hjælpemidler, og lærerne har en særlig viden om ordblindhed, så de kan hjælpe eleverne med at håndtere eventuelle udfordringer og støtte dem i læringen.
Alt det mærker Christine Rask Madsen tydeligt i dagligdagen på skolen.
“Lærerne er meget forstående, og vi får den hjælp, vi har brug for, fordi der er tid til os. Der bliver virkelig tænkt over, hvordan opgaverne kan sættes sammen, så de passer bedst til os, og så føler man sig ikke så anderledes, fordi vi alle er i den samme situation og taler meget åbent om det i klassen”, forklarer hun.
Starte på en frisk
At profilklasserne for ordblinde allerede efter et år kan udvides med endnu en årgang, ser formanden for Børn & Familieudvalget, Diana Mose Olsen, som et godt tegn.
“Vi får positive meldinger fra både personale, elever og forældre, fordi profilklasserne for nogle elever er den mulighed, de mangler for at starte på en frisk og komme videre i deres faglige og måske også sociale trivsel og udvikling. Det giver god mening at tage 6. klasse med, for jo før vi sætter ind med den rigtige hjælp og støtte, jo længere tid har eleverne til at finde sig til rette og lære på den måde, der passer til dem. Det er vigtigt både nu og her og i det lange perspektiv, når de skal videre i livet med uddannelse og job”, siger Diana Mose Olsen.
Alle borgere i Esbjerg Kommune, der har set frem til at spille bold på kommunens og Sport & Event Parks baner, kan nu komme i gang igen. Alle baner er nemlig åbne med øjeblikkelig virkning, men reglerne omkring sundhedshygiejne og det faktum, at der ikke må være mere en ti personer på banen, skal selvfølgelig overholdes. Enkelte baner kan mangle at blive kridtet op, men i løbet af næste uge vil banerne bliver bragt på almindeligt driftsniveau.
Fra på mandag kan fodboldklubberne ligeledes gøre brug af de tider, de allerede har booket, men alle, der tager ud på banerne, skal være opmærksomme på, at klublokaler, omklædnings- og baderum stadig ikke kan benyttes.
– Det var en aldeles glædelig nyhed, at statsministeren i går meldte ud, at vi nu igen kan gå i gang med udendørs idræts- og sportsaktiviteter. Jeg ved, at der er rigtigt mange unge og voksne, der har set frem til denne dag, hvor man igen kan komme ud og spille bold på vores fine baner rundt om i kommunen. Derfor arbejder vi nu også på højtryk for at få banerne gjort helt klare, siger Peder Tørnquist, der er formand for Kultur & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune.
Formanden understreger, at alle baner kan benyttes fra i dag, men at man skal være opmærksom på, at enkelte baner stadig mangler kridtning.
– Der er slået græs på alle kommunens og Sport & Event Parks baner, men der kan være enkelte steder, hvor banerne ikke er kridtet op endnu. Det vil ske i løbet af ugen. Hvis der skulle være nogle enkelte mål, der mangler net, så må foreningerne gerne få sat disse i, siger Peder Tørnquist.
I weekenden kan der ikke forventes at være adgang til depotlokaler med kegler, bolde, overtrækstrøjer m.m., men fra mandag vil disse være åbne på normal vis.
Med kun tre ledige parcelhusgrunde til salg i Bjerreskovparken på Nørremarken mangler der ledige byggegrunde i Ribe. Nu sætter Esbjerg Kommune gang i en proces, som skal øge antallet betragteligt.
Illustration: Ribe Jernstøberi
Esbjerg Kommune arbejder på at forvandle det godt syv hektar store areal efter den tidligere Nørremarksskole til nye boliger. Første skridt på vejen bliver en analyse, som undersøger, hvordan klimaændringerne påvirker området i forhold til vand både fra oven og fra neden. Analysegruppen er allerede trukket i arbejdstøjet, og udover selve analysen skal gruppen også vurdere, hvordan udfordringerne kan løses. Derefter vil Esbjerg Kommune kunne sætte gang i en lokalplansproces, som bliver med en høj grad af borgerinvolvering. “Klimaændringerne er synlige for os alle, og at vi tager højde for dem i vores arbejde med at sikre kommunens fortsatte udvikling og borgernes mulighed for at bygge og bo nyt viser rettidig omhu. Hvis alt går vel, så håber vi at kunne sætte nye byggegrunde til salg i 2022. De første vurderinger lyder på, at området vil kunne rumme op til 30 mindre parcelhusgrunde og 20 tæt lave boliger. Der er et stort potentiale for, at vi kan skabe et rigtigt attraktivt område med forskellige boliger”, siger Karen Sandrini, formand for Plan & Miljøudvalget. Esbjerg Kommune har også kig på, hvordan området ved Klostermarken kan finde sin næste naturlige udbygning længere mod øst. Her ligger arealerne i forvejen højt og er derfor mindre påvirket af klimaændringerne. Også arbejdes der på, at grundene kan blive sat til salg i 2022.
“Der er selvfølgelig også hele den spændende udvikling af arealerne efter Ribes gamle Jernstøberi. Første etape vil være de to karreer, som ligger nærmest Hovedengen og Tved Å, og byggeriet af de ca. 75 boliger går i gang til næste år,” siger Karen Sandrini. Udvalgsformanden peger også på, at der er ledige parcelhusgrunde til salg lidt uden for Ribe i bl.a. Spandet, Gredstedbro, Egebæk-Hviding og Øster Vedsted. Udover at nybyggerne kan blive en del af de spændende landsbymiljøer, så skal de heller ikke betale helt så meget som for en byggegrund i Ribe.
Vandløb i Esbjerg Kommune vedligeholdes efter reglerne, men samarbejdet omkring vedligeholdet bør forbedres slår en ny rapport fast. Første opgave vil være at revidere de mange forskellige regulativer og skabe en fælles linje.
Foto: Esbjerg Kommune
Fredag blev Teknik & Byggeudvalget præsenteret for indholdet i en rapport, som Rambøll har udarbejdet omkring procedurer og praksis på vandløbsområdet. Rapporten blev bestilt i december af direktør for Teknik & Miljø Erik Jespersen. Behovet for rapporten opstod efter, at der havde været en del kritik af kommunens vedligehold af vandløb og at en intern undersøgelse havde afsløret, at 19 vandløbsstrækninger ikke var blevet vedligeholdt. Rambøll fik til opgave at undersøge, hvordan henvendelser håndteres og om vandløbsregulativerne overholdes i Esbjerg Kommune.
Mangelfuld kommunikation
Rapporten konkluderer, at vedligeholdet af vandløbene sker i overensstemmelse med regulativerne. Desværre har kommunikationen til og med eksterne interessenter og det politiske niveau været oplevet som utilstrækkelig. Det er en af årsagerne til, at der er opstået mistillid til, om der blev handlet i overensstemmelse med regulativerne.
Ifølge rapporten trænger procedurerne omkring vandløbshåndteringen til at blive forbedret. Det ville kunne ske gennem flere initiativer, hvoraf det første skulle være at sætte gang i en revision af vandløbsregulativerne for at sikre tidssvarende, opdaterede og fleksible regulativer.
“I udvalget sætter vi pris på denne orientering. Rapporten er det første skridt på vejen til at genoprette tilliden til, at Esbjerg Kommune har styr på vandløbsområdet. Det er positivt, at der er handlet fagligt korrekt, og at der netop er styr på fagligheden, virker som et solidt fundament i det videre arbejde. Udvalget bakker op om, at den foreslåede revision af regulativerne er helt central i forhold til at få skabt klare politiske retningslinjer og forventningsafstemt med lodsejere og interessenter”, siger formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen.
Bedre service
Udover en revision af vandløbsregulativerne foreslår rapporten også, at man internt i kommunen arbejder på at forbedre håndteringen af henvendelser, så fx lodsejere oplever en bedre og mere ensartet service. Dette kan opnås ved at klæde medarbejderne bedre på til at løse denne opgave i fremtiden, og ifølge analysen skal der gerne udvikles et nyt perspektiv på myndighedsopgaven. Det vil kræve, at der kigges på interne processer, mens der også arbejdes for at styrke dialogen og samarbejdet med eksterne interessenter.
“Efter at have deltaget i analysens forarbejde, har vi set frem til analysens anbefalinger. Her bider vi særligt mærke i de anbefalinger der går på, at Esbjerg Kommune skal være mere proaktive i deres vandløbstilsyn, at Esbjerg Kommune skal reagere hurtigere på henvendelser og at der skal arbejdes for at skabe gennemsigtighed på flere fronter. Særligt fokus på gennemsigtigheden vil øge forståelsen blandt lodsejerne i sagerne omkring, hvorvidt regulativet er overholdt”, siger Niels Laursen, formand for Sydvestjysk Landboforening.
Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi overvejer anke til Vestre Landsret.
En 20-årig mand, tysk statsborger, er ved en domsmandsret ved Retten i Esbjerg blevet idømt ni års fængsel for vold med døden til følge og brandstiftelse i Blåvand i 2019.
Hændelsen fandt sted tirsdag den 28. maj 2019 i et hus på Bytoften, hvor en 61-årig mand afgik ved døden, og hvor en 85-årig kvinde døde af kulilteforgiftning i forbindelse med en efterfølgende brand på ejendommen.
Den 20-årige blev dømt for at have begået vold mod den 61-årige mand med døden til følge, dømt for usømmelig omgang med liget samt dømt for brandstiftelse, der førte til, at den 85-årige kvinde afgik ved døden, og at der skete omfattende skader på bygningen.
Retten anså det for muligt, at den 20-årige ikke havde vidst, at der var yderligere en person i huset ud over den 61-årige mand.
Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi overvejer anke til Vestre Landsret.
160 millioner kroner ekstra i 2021 og 2022 og herefter kontinuerligt 142 millioner ekstra i årene frem. Det er de beløb, som Esbjerg Kommune umiddelbart vinder på den nye udligningsreform. En del af pengene er dog allerede indarbejdet i kommunens budgetter.
– Vi kan være aldeles tilfredse med udligningsreformen, som et bredt forlig bestående af regeringen, Venstre, Radikale Venstre, SF og Alternativet netop har meldt ud. For det første er vi nu sikre på at få det såkaldte finansieringstilskud som et permanent tilskud, hvilket forbedrer kommunens økonomi med ca. 42 mio. kr., og for det andet betyder de mange justeringer i udligningssystemet, at økonomien forbedres med yderligere ca. 36 mio. kr., siger Jesper Frost Rasmussen, der er borgmester i Esbjerg Kommune.
Hertil kommer et midlertidigt tilskud på ca. 19 mio. kr., som kommunen vil modtage i 2021 og 2022.
Som formand for Bedre Balance har Jesper Frost Rasmussen i flere år kæmpet for en reform af den kommunale udligningsordning. Bedre Balance er et fælles kommunalt initiativ, hvori borgmestrene fra Assens, Herning, Holstebro, Odsherred, Randers, Slagelse og Vordingborg kommuner indgår. Borgmesteren er derfor også tilfreds med, at dagens aftale reelt afskaffer den nuværende hovedstadsudligning.
– Det er dejligt, at det er lykkedes at få etableret et meget mere retfærdigt og ensartet udligningssystem mellem kommunerne i Danmark, siger Jesper Frost Rasmussen. Det betyder, at borgerne som udgangspunkt vil kunne forvente en lidt bedre balance mellem den service, der ydes, og den skatteprocent, der betales.
Udligningsreformen er også til stor nytte for Esbjerg Kommunes 116.000 borgere.
– I de seneste år har byrådet jo måttet lægge en meget stram økonomisk kurs, fordi vi har haft en udvikling med stigende udgifter og faldende indtægter. Alle budgetmæssige udfordringer er selvfølgelig ikke forsvundet som dug for solen, men jeg er lidt mere fortrøstningsfuld i forhold til efterårets budgetforhandlinger, end jeg har været tidligere, siger Jesper Frost Rasmussen.
Dansk Industri kommer nu med et nyt katalog med 45 gode idéer, som skal inspirere til, hvordan kommunerne i endnu højere grad kan være med til at hjælpe det lokale erhvervsliv, der er hårdt ramt af coronakrisen. Kataloget kommer nu, fordi der er udsigt til, at krisen ikke slipper sit tag i samfundet lige med det samme, og fordi mange virksomheder først begynder at mærke konsekvenserne af krisen nu.
Foto: Christina Simonia Straarup
Coronakrisen har ramt Danmark og dansk erhvervsliv hårdt, det gælder også i Sydvestjylland. I Sydvestjylland har kommunerne allerede iværksat en række initiativer, som hjælper virksomhederne og holder hånden under lokale arbejdspladser. Men ifølge DI Sydvestjylland er der brug for, at kommunerne fortsætter det gode arbejde og ser på yderligere initiativer for at hjælpe lokale arbejdspladser og virksomheder.
– Vore kommuner her i Sydvestjylland har allerede spillet en helt afgørende rolle for mange virksomheder med at holde dampen oppe. Lige fra krisens start har de været meget aktive og har hver især taget en række initiativer, som har hjulpet mange virksomheder. Men der bliver desværre brug for endnu mere, fordi krisen fortsat presser de lokale arbejdspladser. Efter den meget svære første fase af krisen er overstået, står vi nu over for en ny fase, der kan vise sig at blive mindst lige så alvorlig, bl.a. fordi nedgangen i verdenshandelen og tilbageholdenhed i den indenlandske efterspørgsel vil efterlade mange virksomheder med store huller i ordrebøgerne. Det betyder tab af arbejdspladser, siger formanden for DI Sydvestjylland, adm. direktør Jesper Toft Mathiasen, Claus Sørensen A/S.
Nogle af de 45 idéer og anbefalinger er kommunerne i Sydvestjylland allerede kommet langt med, mens andre af anbefalingerne kan tjene til inspiration til den fremtidige indsats. Kommunerne i Sydvestjylland har allerede besluttet sig for store investeringer i nye anlæg, renovering af bygninger, nye veje og cykelstier. Betalinger til leverandører er rykket frem, ligesom der er en række initiativer, der understøtter det lokale forretningsliv. Det fortjener stor anerkendelse, og det er en vej, vi skal videre af.
– Det er en hjælp, som vi i erhvervslivet er meget taknemmelige for. Med respekt for alt det, der er gjort, vil jeg opfordre til, at kommunerne hver især kigger på, hvordan de kan gøre endnu mere. Her i første runde har blandt andet restauranter, hoteller og transportvirksomheder været hårdt ramt. Nu kommer anden bølge, som især rammer produktions- og eksportvirksomheder. Derfor har vi desværre ikke set det fulde billede af den økonomiske krise endnu. Det positive er dog, at kommunerne står med en unik mulighed for at give sit bidrag til at hjælpe Danmark igennem krisen – samtidig med, at der foretages nogle gode og grønne investeringer, som kommer os alle til gode i fremtiden, siger Jesper Toft Mathiasen.
Esbjerg Kommune har ansat Susanne Kruse Sørensen som ny lufthavnschef, og med i bagagen har hun solid ledererfaring koblet med en indgående forståelse for erhvervsudvikling og erfaring fra luftfartsbranchen.
Foto: Esbjerg Kommune
Fra den 1. august 2020 er Susanne Kruse Sørensen ny lufhavnschef i Esbjerg Lufthavn.
47 interesserede kandidater meldte sig på banen, da Esbjerg Kommune efterlyste en ny lufthavnschef i slutningen af marts. Efter samtaler med fem kvalificerede kandidater i løbet af april har et enigt ansættelsesudvalg tilbudt stillingen som lufthavnschef til Susanne Kruse Sørensen, som siden 2015 har været direktør i Vordingborg Erhverv A/S. Tidligere har hun været forretningsudvikler i Københavns Lufthavne og bestridt chefstillinger inden for online detailhandel. Susanne Kruse Sørensen er uddannet Cand.merc. og har taget en MBA i Italien.
“I stillingsopslaget lagde vi ikke skjul på, at vi forventer at man i stillingen som lufthavnschef har ambitioner om at løfte lufthavnen til nye højder i samarbejde med lufthavnens 70 medarbejdere. De ambitioner er jeg sikker på, at Susanne Kruse Sørensen vil kunne indfri, da hun har stor erfaring med at udvikle nye forretningsmuligheder og indgå kommercielle samarbejder,” siger direktør for Teknik & Miljø Erik Jespersen.
Susanne Kruse Sørensen tiltræder officielt stillingen den 1. august.
“Der et stort potentiale i at videreudvikle Esbjerg Lufthavn, og netop det aspekt vakte min interesse for stillingen. Jeg kommer fra en organisation, hvor offentlige og private interesser smelter sammen, og jeg har stor erfaring i at agere i netop det krydsfelt, så alle interessenter får noget ud af samarbejdet”, siger Susanne Kruse Sørensen, som glæder sig til at skulle lære Esbjerg og ikke mindst lufthavnen bedre at kende.
Esbjerg Lufthavn har i de seneste år været inde i en positiv udvikling. Lufthavnen oplever vækst i passagertal, etablering af nye flyruter og nye forretningsområder og en positiv økonomisk udvikling.
Sydvestjysk Sygehus tilbyder flere patienter konsultation og behandling via telefon og videokonference
Under COVID-19 har flere afdelinger arbejdet med de telemedicinske løsninger. Og Sydvestjysk Sygehus har allerede gode erfaringer med sig fra før.
Få din behandling på telefonen eller video. I en tid, hvor vi skal holde afstand, hvor landets sygehuse er lukket for alle unødvendige besøg og hvor forebyggelse af smittespredning er blevet hverdag, er flere behandlinger og konsultationer på Sydvestjysk Sygehus kommet i nye former.
Sygehuset har allerede mange gode erfaringer med at arbejde inden for telemedicin. Telemedicin betyder, at patienterne indkaldes til kontrolkonsultationer på telefonen. Og i begyndelsen af 2020 modtog sygehusets læger også første patienter også videokonsultation.
Patienterne er glade for telemedicin på Reumatologisk Muskelgigtpatienter, som er henvist til reumatologisk ambulatorie, har siden 2018 haft et fast forløbstilbud med telemedicin. Det betyder, at patienten ikke skal møde ind på sygehuset igen, efter lægen diagnosticere sygdommen – med mindre der opstår komplikationer. Alt andet kontakt sker igennem specialuddannede sygeplejersker, som patienterne komme i kontakt med under deres behandlingsforløb – Vi har flere behandlingsforløb som har et telemedicinsk element. Patienterne er rigtig glade for deres forløb. De sparer tid og får samme gode sparring, som de ville have fået ved et fysisk fremmøde. Selvfølgelig kalder vi dem ind, hvis der opstår komplikationer, men fordi vores forløb er skræddersyet til patientens behandling kan fx ca. halvdelen af vores muskelgigtpatienter slippe for nogensinde at møde ind, før de er raske og trappet ud af medicinen igen, fortæller sygeplejerske Susanne Fredslund-Andersen, der er leder for den telemedicinske indsats på Reumatologisk afdeling.
Videokonsultationer lader patienten kigge med Siden januar 2020 har neurologisk afdelingslæge, Tobias Sejbæk testet videokonsultationer med sine patienter. Her kan læge og patient sammen gennemgå behandlingen, blodprøverne, se på journalen og vurdere scanningsbilleder på et delt skrivebord. Altså kan lægen fortsætte behandlingen som et nær-normalt konsultationsbesøg uden en fysisk undersøgelse. – Videokonsultationerne giver god mening – specielt når patienterne ikke skal gennemgå en fysisk undersøgelse. En af de positive ting vi tager med os på den anden side af COVID-19 er, at videokonsultationerne også sparer tid for patienterne, da de ikke skal møde op fysisk, men kan tage konsultationen, hvor det passer dem, fortæller Tobias Sejbæk. Erfaringerne med videokonsultationer på neurologisk afdeling er så positive, at afdelingsledelsen har besluttet at holde fast i videokonsultationerne som en fast del af arbejdsgangen fremover.
På Sydvestjysk Sygehus har de COVID-positive patienter indtil nu været indlagt på afd. E2. Her har blandt andre Janni Christensen og Hanne Bach Jensen passet rigtig godt på dem. Det er sket med værnemidler og i starten også nervøsitet, men hurtigt kom smil og holdånd.
Sygeplejerske Janni Christensen ifører sig de påkrævede værnemidler, inden hun går ind på stuen til indlagte COVID-19 patienter på afd. E2, mens sosu-assistent, Hanne Bach Jensen, tjekker at der er, hvad der skal bruges.
Hanne Bach Jensen har plejet patienter på Sydvestjysk Sygehus i næsten 30 år. Hun har altid været glad for sit arbejde som social- og sundhedsassistent på Medicinsk afdeling, men lørdag den 28. marts i år har hun alt andet end lyst til at møde ind på aftenvagt nogle timer senere. Hun er fuldstændig opløst og kan slet ikke være i tanken om at skulle møde på afsnit E2, hvor de første COVID-19 patienter er blevet indlagt.
Hendes familie er også ræd. Det påvirker hende. Det samme gør alle billederne fra Italien, der kører på tv. Normalt skal der meget til at vælte Hanne Bach Jensen og hun får da også overbevist sig selv om, at hun selvfølgelig skal på arbejde. Kollegerne behøver hende.
– Jeg møder heldigvis ind sammen med en rigtig god kollega, som jeg er tryg ved. Jeg siger derfor til hende, at jeg simpelthen bare er nødt til at få værnemidler på med det samme og så komme ind på stuen til patienterne. Jeg var så hunderæd, men i det øjeblik jeg så kom ind, lå der jo bare helt almindelige patienter i sengene, der skulle passes på samme måde, som vi normalt passer vores patienter. Jeg tænkte: Er det ikke andet end det? Det her er selvfølgelig lidt mere besværligt, fordi der er alle værnemidlerne og man skal tænke sig ekstra godt om, når man går ind og ud, men det er så også det. Nu hviler jeg bare i det, smiler Hanne Jensen, der langt fra har været alene om usikkerheden og de mange tanker i starten.
– Nogle medarbejdere var rigtig bange. Jeg havde en tæt kontakt til sygehusets psykologer og måtte også sende nogle få medarbejdere hjem, men rigtig mange har siden udtrykt, at de har været mindre bange for at være her, da først de kom i gang. Jeg har hørt flere sige, at de har været mere bange for at handle i Netto end for at være her. Vi har også brugt meget tid på at tale om, at vi ikke passer patienter eller modtager pårørende uden værnemidler og at vi ikke har en masse mennesker gående på afdelingen ud over os selv. Vi har været lukket for alle andre, siger afsnitsledende sygeplejerske, Karina Holt, der haft det sygeplejefaglige ansvar på afdeling E2, som har huset de indlagte COVID-19 positive patienter på SVS.
Et venligt ansigt Opgjort den 4. maj har i alt 50 COVID-patienter været indlagt. Nogen af dem er blevet mødt af sygeplejerske, Janni Christensen. Hun præsenterer sig altid for de patienter, som hun har ansvar for, når hun møder ind på vagt, men under COVID-19 har den del fået en ekstra dimension. Her har patienterne oplevet hende gemt bag overtrækskittel, mundbind og visir, så kun øjnene har været synlige. Derfor har hun gjort en dyd ud af at starte sine vagter lidt anderledes end ellers.
– Jeg har været meget bevidst om at stille mig i døren til stuen for at sige godmorgen, inden jeg har iført mig værnemidler og er gået ind. Så kan patienterne se, at der altså er et venligt ansigt inde bagved. Jeg har hørt flere patienter sige, at de simpelthen ikke kan kende os fra hinanden og jeg tror, at de har oplevet indlæggelserne som mere ensomme end ellers. Pårørende har jo også kun haft adgang i helt særlige tilfælde og vi har ikke lige kunne stikke hovedet ind for at tage en kort sludder, for vi har været nødt til at tænke på værnemidler og på at passe på os selv, forklarer Janni Christensen, der heldigvis har den oplevelse, at patienterne alligevel har følt sig passet godt på i den særlige situation.
Med i alt 50 COVID-19 positive patienter indlagt siden pandemien brød ud i Danmark har Janni Christensen, Hanne Bach Jensen og deres kolleger på E2 langt fra haft så mange patienter at se til, som det først var forventet. Afdelingen blev etableret på rekordtid på en etage i sygehusets gamle sengebygning, der stod tom efter at sengeafdelingerne tidligere på året rykkede ind i den nye sengebygning. Personalefundamentet har været godt en snes medarbejdere, der kom til sygehuset i Esbjerg, da Medicinsk sengeafsnit lukkede på matriklen i Grindsted den 26. marts. Heriblandt var Hanne Bach Jensen og Janni Christensen, der altså samtidig med at skulle passe godt på COVID-patienterne også har skulle finde sig til rette i huset i Esbjerg, hvilket er gået over al forventning.
– Alle afdelinger har jo skulle bidrage med medarbejdere til E2, så vi har indimellem været rigtig mange og vi har derfor allerede lært mange af vores nye kolleger at kende. Så mine bange anelser om, at der ikke var nogen at hilse på i kælderen, når jeg kom til Esbjerg, kan jeg i hvert fald godt glemme, smiler Janni Christensen stort.
COVID-patienter i hurtig ændring Der har i det hele taget været plads til smil på E2 til trods for den alvorlige COVID-situation. Dels har det relativt lave antal patienter levnet plads til det, men det er også blevet prioriteret af Karina Holt, for holdånden er rigtig vigtig, når medarbejdere hives ud af deres vanlige comfortzone, ikke kender deres arbejdsplan og ovenikøbet skal navigere i noget så ukendt som COVID-19, hvor oplevelsen er, at patienterne meget hurtigt bliver dårlige.
– Særligt i starten havde vi nogen, som forandrede sig meget hurtigt. De blev rigtig dårlige lungemæssigt og det var noget hurtigere end vi er vant til. Det særlige var også, at de egentlig ikke viste det fysisk, men at det i første omgang var målingsparametrene, vi kunne aflæse det på. Så det er en anderledes patientgruppe. De kræver meget opmærksomhed hele tiden, siger Karina Holt, der kun har kæmpe ros til sit personale.
– Det har været så fedt at opleve, at vi har så dedikeret et plejepersonale på SVS. Alle var bare klar til håndtere sådan en situation og vi er klar igen, hvis tingene vælter. Jeg vil til enhver tid sige, at jeg overnight kan gøre afdelingen klar med et hav af medarbejdere til at passe 30 patienter. Det skal vi nu også hvile i som sygehus og organisation. Alle er lært op og sammen kan vi gøre det igen, hvis det bliver nødvendigt.
Sygeplejerske Janni Christensen iført værnemidler og klar til at yde pleje for de COVID-positive patienter. Det er stort set kun hendes øjne, der er synlige. Derfor sørger hun altid for at præsentere sig i døråbningen til stuen, inden hun tager værnemidler på, så patienterne kender ansigtet bag.
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage, at du er indforstået med det.
