Home Tags Ishockey

Tag: ishockey

Energy er klar til hård kamp mod Bulldogs

0

Der kan sættes flueben ud for to ting, når Esbjerg Energy fredag klokken 19.00 tager imod Odense Bulldogs i Granly Hockey Arena, hal 2. Ikke alene er det grundspillet i Metal Ligaens sidste hjemmekamp for Energy, men samtidigt er det den foreløbigt sidste kamp i hal 2, inden vestjyderne i slutspillet indvier den nye Granly Hockey Arena.

Foto: Yesbjerg/Adobe

– Tirsdagens udekamp i Aalborg mod Pirates, som esbjergenserne vandt med 6-3, var endnu et skridt i den rigtige retning. Efter en skidt start, hvor hjemmeholdet scorede mod os i første skift, formåede vi at spille vores bedste periode hidtil i denne sæson, fastslår cheftræner Mark Pederson fra Esbjerg Energy.

Energy-spillerne leverede en disciplineret indsats i Aalborg, hvor Kim Karlsson, Andreas Wejse, Anders Koch, Felix Scheel, Niklas Andersen og Andreas Grundtvig alle fandt vej til netmaskerne for Energy.

– Vi vidste jo på forhånd, at ”Pirates” er dygtige til at udnytte mulighederne for omstillinger. Derfor var det vigtigt, ikke at blive fanget med for mange spillere dybt i vores offensive zone ved pucktab. Derfor havde vi fokus på at holde fast i pucken, forklarer den 51-årige canadier.

Sejren betyder, at Esbjerg Energy minimerede afstanden til Aalborg Pirates på Metal Ligaens fjerdeplads til tre point før weekendens to spillerunder, ligesom esbjergenserne efter kampen er bedst indbyrdes.

– Vi spillede som altid for sejren og glæder os både over de tre point, men også over at vi fortsatte opbygningen frem mod slutspillet. Vi skal have vores mind-set på plads, så vi kan glæde os over en sejr, eller ærgre os over et nederlag på kampdagen, men dagen efter være klar til ydmygt at fortsætte arbejdet.

Esbjerg Energy er placeret på Metal Ligaens femteplads med 59 point for 38 kampe. Odense er nummer ni med 19 point efter 38 kampe.

– Jeg håber og tror på en god kamp hjemme mod Odense Bulldogs. Men jeg forventer samtidigt, at det bliver en hård kamp, hvor vi aldrig bliver overmodige, for der findes ingen lette kampe i denne liga. Vi skal have fokus på os selv, og de forhold som vi kan påvirke.

– Vi arbejder for sejre og for point. Et fokus på, om vi når fjerde- eller femtepladsen har vi ikke. Næste kamp, en sejr her og den rette tilgang og disciplin er det vigtigste. Så må vi jo se hvad fremtiden bringer. Vi har en opgave fredag i Esbjerg mod Odense, og efter den kan vi fokusere på udekampen søndag i Vojens, slutter Mark Pederson.

Søndag klokken 17.30 spiller Esbjerg den sidste kamp i Vojens mod SønderjyskE i grundspillet.

Energy klar til en vanskelig kamp

0

Stærke nordjyder er klar til at møde Energy i TV kamp.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Der venter Esbjerg Energy en ny vanskelig opgave i Metal Ligaen, når Aalborg Pirates tirsdag klokken 20.30 tager imod i Bentax Isarena. En kamp, som vises på TV 2 Sport.

– Jeg forventer, at vi kommer til at møde et Aalborg-hold med masser af energi og fart i skøjterne. På samme måde som det lykkedes Rødovre at presse Rungsted, formåede Aalborg ligeledes at presse det nordsjællandske førerhold i ligaen i fredags, fortæller assistenttræner Thor Dresler fra Esbjerg Energy.

– Et hurtigt kig på Metal Ligaen viser en tendens til, at tingene strammer til. At holdene får tingene til at gå op i en højere enhed og at den berømte barre hæves. Man kan tale om, at formen er tæt på at være på plads til det slutspil, som venter forude.

Esbjerg Energy besejrede fredag Rødovre Mighty Bulls med 3-2 efter forlænget spilletid og straffeslag. Aalborg Pirates gæstede Hørsholm, hvor Rungsted sejrede med 2-1 efter en tæt kamp.

– Jeg ser vores kamp mod Rødovre som et skridt frem i forhold til den forudgående kamp mod Frederikshavn. Her bemærker jeg specielt, at vi spillede et godt boxplay, når vi var i undertal, på trods af dommerne udnyttede muligheden til at dømme en del udvisninger imod os, fortsætter den 39-årige assistent.

Colin Vock og Marc Hagel scorede i ordinær tid mod Rødovre. Andreas Grundtvig og Max French scorede på straffeslag efter overtiden.

– I forhold til stillingen er kampen i Aalborg vigtig, da en sejr vil halvere afstanden til ”Pirates”. Men det spillemæssige og mentale udbytte er vigtigere på denne tid af året, hvor slutspillet nærmer sig. Og her oplever jeg et stærkt fokus blandt spillerne på de rigtige ting i hverdagen.

– Her er samtalerne rettet mod de forhold, som skal til, for at vi kan få succes. Et fokus som jeg oplever både under træningen, og i omklædningsrummet. Og en vilje til samtidigt at gøre de ting der skal til, for at vi kan få succes som hold, understreger Energy-assistenten.

Aalborg Pirates og Esbjerg Energy har begge spillet 37 kampe. Aalborg er nummer fire i Metal Ligaen med 62 point. Esbjerg er nummer fem med 56 point.

– Og så er det fint, at der ikke er pres på os for at vi skal underholde og skabe kampen. Vi kan rette vores fokus mod resultatet. Aalborg er et stærkt og skøjtestærkt hold, så det kræver, at vi spiller med omtanke, og at vores markeringer ligger tæt i egen zone, slutter Thor Dresler.

Mighty Bulls kommer på besøg i Granly Hockey Arena

0

Fredag klokken 19.00 gæster Rødovre Mighty Bulls Esbjerg Energy i Granly Hockey Arena, hal 2. Og det er et formstærkt københavnermandskab, som udfordrer vestjyderne.

Foto: Yesbjerg/Adobe

– Rødovre er inde i en god periode. De arbejder som altid hårdt. De er skøjtestærke, og de spiller en fysisk hård form for ishockey. Jeg forventer derfor en kamp i højt tempo, hvor fysikken kommer til at spille en vigtig rolle, fortæller assistenttræner Thor Dresler fra Esbjerg Energy.

Rødovre Mighty Bulls besejrede tirsdag Rungsted Seier Capital med 3-2 i ”overtime” i Rødovre Centrum Arena. Esbjerg Energy tabte med 5-4 til Frederikshavn White Hawks i Nordjyske Bank Arena.

– Rungsted havde det svært i Rødovre og måtte se sig slået i overtiden. Det fortæller noget om københavnernes styrke. Så jeg forventer en kamp med masser af fart, men samtidigt en kamp præget af stor intensitet, fortsætter Energy-assistenten.

Såvel Esbjerg som Rødovre har spillet 36 kampe. Esbjerg er ligaens nummer fem med 54 point. Rødovre er nummer syv med 50 point. Begge hold har således fire kampe tilbage i grundspillet.

– Esbjerg har jo i de seneste sæsoner udviklet sig til et godt slutspilshold. Men man trykker ikke bare på en knap, når slutspillet starter. De gode vaner skal være på plads og fastholdes. Vi begik sjældne individuelle fejl i Frederikshavn og de skal rettes til kampen mod Rødovre. Men vi kan stadig nå en plads i Top 4. Man kan betragte fejl, som enten individuelle- eller som systemfejl. De individuelle eller personlige fejl er ofte tekniske. Men der kan også opstå system- eller taktiske fejl, og vi markerede ikke tæt nok i Frederikshavn. Vi har tidligere formået at holde modstanderne på ydersiden, ud langs banden, hvorfra det er vanskeligt at score. Det skal vi også have genetableret til kampen fredag aften mod Rødovre, understreger den 39-årige assistenttræner.

Kim Karlsson, Max French, Oliver Kjær og Anders Krogsgaard scorede for esbjergenserne i Frederikshavn.

– De gode vaner giver et godt afsæt til slutspillet. Men vi skal også finde de rigtige mentalitet frem. Vi må ikke flyve for højt, når vi vinder eller synke for dybt når vi taber. Med det tætte program lige nu har vi en mulighed for at finde den mentalitet frem. Vi har en hovedsageligt dansk kerne på holdet, som har været igennem denne proces i de seneste sæsoner. Her har klubben udviklet et godt slutspilshold. Vi har nået tre finaler og semifinalen, der gik til 7. kamp i en sæson.

– En del af vores kerne på holdet har været med hele vejen og har prøvet dette mange gange. Dem der var de yngste, da processen startede, er blevet rutinerede og har prøvet dette med succes flere gange. Men de er stadig sultne efter mere, slutter Thor Dresler.

Energy er optimistiske før TV kamp

0

Der bliver tirsdag aften klokken 20.30 mulighed for at følge Esbjerg Energy på TV2 Sport, når vestjyderne gæster Nordjyske Bank Arena i Frederikshavn, hvor ”White Hawks” tager imod i Metal Ligaen.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Landsholdspausen er nu overstået og vi har fået spillerne retur. Vi skal have fundet ind i rutinerne igen og skal derfor have en start hvor vi spiller enkelt. En start hvor aftalerne holdes, for efter en kamppause skal man lige have timingen og udførelsen af spillets elementer på plads.


assistenttræner Thor Dresler fra Esbjerg Energy

Anders Krogsgaard, Felix Scheel og Niklas Andersen var alle med A-landsholdet. Oliver Kjær repræsenterede Danmark på U19- og Jonas G. Torbensen spillede på U18-landsholdet.

– Den resterende del af truppen har haft nogle gode træningspas. Vi har justeret lidt på nogle taktiske elementer i spillet og så har vi igen haft mulighed for at lægge lidt ekstra på fysikken frem mod de kommende måneders udfordringer, fortsætter Energy-assistenten.

Esbjerg Energy har haft det vanskeligt mod Frederikshavn White Hawks i denne sæson. Vestjyderne er således blevet besejret med henholdsvis 5-2 og 5-0 i Frederikshavn, mens det er blevet til 6-4 og 2-0 nederlag i Esbjerg.

– Og derfor er det vigtigt, at vi leverer en god og solid udebanekamp. Vores spil skal på en gang være hårdt og fysisk, men samtidigt også præget af disciplin, så vi dels undgår unødvendige udvisninger, men også holder koncepterne og undgår at tabe pucken de forkerte steder på isen, så der opstår muligheder for spilvendinger.

– Frederikshavn White Hawks er nemlig dygtige i omstillingerne efter at have erobret pucken. Og samtidigt formår de at fastholde presset på modstanderne, så det bliver vanskeligt at spille pucken ud af egen forsvarszone.

– Og endelig forventer jeg, at møde et disciplineret frederikshavnerhold, som ikke tager de ”dumme” udvisninger, men holder sig til game-planen. Omvendt er vi optimistiske og tror på, at vi er i stand til at levere en god indsats gennem 60 minutter, understreger den 39-årige assistent. Esbjerg Energy er placeret på Metal Ligaens 5. plads med 54 point efter 35 kampe. Frederikshavn White Hawks er nummer tre med 62 point efter 36 kampe.

– Snakken om transferdeadline fylder ikke hos os. Vi er ikke aktivt søgende, men man skal selvfølgeligt aldrig sige aldrig. Vi har otte udenlandske spillere på kontrakt og en stærk trup. Den arbejder vi frem mod slutspillet med, slutter Thor Dresler.

Esbjerg Energy er flot repræsenteret på ugens landsholdssamlinger.

0

Hos Esbjerg Energy glæder man sig over, at være flot repræsenteret på de danske ishockeylandshold.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Felix Scheel, Anders Krogsgaard og Niklas Andersen er med A-landsholdet til Österreich Cup, der spilles i Klagenfurt. Jonas G. Torbensen repræsenterer Danmark på U18-landsholdet, som spiller en testturnering i Norge, mens Oliver Kjær spilede på U19-landsholdet, som led i en træningssamling mod svenske Rögles U20- mandskab.

– Jeg synes, at landsholdsudtagelserne fortæller, at vi er på rette vej i Esbjerg Energy. Det er lang tid siden, at vi har haft tre spillere på A-landsholdet og jeg synes Oliver Kjærs og Jonas G. Torbensens udtagelse til henholdsvis U19- og U18-landsholdet bekræfter, at vi har talentfulde spillere på vej, fortæller cheftræner Mark Pederson fra Esbjerg Energy.

– Udtagelsen af Felix Scheel, Anders Krogsgaard og Niklas Andersen til A-landsholdet er for mig en understregning af, at vi i vores trup har spændende spillere, som også er aktuelle for det danske landshold. Men det bekræfter samtidigt, at vi kan udvikle spillere, som også kan begå sig på et højt niveau internationalt, fortsætter cheftræneren.

Danmark møder Norge, Østrig og Frankrig i perioden 7. til den 9. februar.

– Vi så i den seneste hjemmekamp mod Herning, at det går fremad for den 17-årige Jonas G. Torbensen, der både scorede og blev hædret som kampens spiller. En udvikling som landstræner Olaf Eller har bekræftet med udtagelsen af Jonas G. Torbensen.

– 18-årige Oliver Kjær har spillet en del på Energy-holdet i denne sæson, og formåede at kvalificere sig til U20- VM, der blev spillet i Vancouver. Udtagelsen til U19-landsholdet er en indikation på, at han også fremover indgår i U20-landsholdets planer.

– Det er vigtigt for os i Esbjerg Energy, at vi kontinuerligt i samarbejde med Esbjerg Ishockey Klub producerer talenter, som er blandt de dygtigste i deres aldersgruppe. Det er udtagelserne til ungdomslandsholdene vigtige indikatorer for, og derfor glæder vi os som sagt meget over dem, slutter Mark Pederson.

I Norge møder det danske U18-landshold Schweiz torsdag, Tyskland fredag og Norge lørdag. Ved Division IA VM senere på året venter der danskerne hård modstand mod Kasakhstan, Tyskland, Ukraine og Norge.

Esbjerg Energy vil vinde

0

Energy skal sikre årets første hjemmesejr, når Blue Fox kommer på besøg.

Esbjerg Energy tager fredag klokken 19.00 imod Herning Blue Fox i Metal Ligaen på vestjydernes hjemmebane, Granly Hockey Arena, Hal 2.

Foto: Yesbjerg / Adobe

– Vi er nu næsten færdige med en atypisk januar måned, med masser af ”luft” i kampprogrammet. I december spillede vi så ofte, at det var en udfordring at træne så meget, som vi gerne ville. Det har vi så foreløbigt haft rig mulighed for i det nye år, forklarer cheftræner Mark Pederson fra Esbjerg Energy.

– Men det betyder så, at vi er yderst velforberedte og sultne til Herning-kampen. Der er detaljer, som vi har ønsket at justere på. Det har vi haft mulighed for og gjort i de perioder, hvor vi ikke har spillet kampe. Så nu glæder vi os, og er helt klar til fredagens hjemmekamp mod Herning.

Energys seneste kamp var den 22. januar, hvor esbjergenserne besejrede Herlev Eagles med 2-1 i Esbjerg.

Energy profil forlænger opholdet i Esbjerg

0

Esbjerg Energy forlænger aftalen med den 26-årige forward Jesse Mychan, så canadieren også i næste sæson optræder i den gule Esbjerg-trøje.

Foto: Esbjerg Energy

– Jeg er glad for at være her og værdsætter den gode behandling både trænerteamet og organisationen har givet mig. Esbjerg Energy er en god klub, forholdene her er gode og jeg kan lide byen. Min kone kommer snart herover og hun og vores to hunde vil være her hele næste sæson, fortæller canadieren fra Saskatoon.

– Jeg har bl.a. spillet i Nordamerika, i Tyskland og senest i Slovakiet. Danmark og Esbjerg er et rart, familievenligt sted at være. Her er sikkert, man kan føle sig tryg med familien og her er rent og pænt. Så Esbjerg er et godt sted for min familie. Jesse Mychan har spillet mere end 200 kampe i East Coast Hockey League, har optrådt i American Hockey League og har spillet i Tyskland, Østrig, England og Slovakiet.

– På isen er jeg glad for at spille sammen med to begavede og talentfulde unge spillere, Niklas Andersen og Christian Wejse. Jeg synes samarbejdet fungerer godt, så jeg kan kun håbe og arbejde på, at vi kan fortsætte succesen, forklarer den 188 cm høje forward. Jesse Mychan har i de første 24 kampe scoret ti mål og leveret oplægget til yderligere syv scoringer for Energy.

– Jeg blev overrasket over kvaliteten i Metal Ligaen. Det er en liga med mange dygtige unge spillere. Specielt tempoet er højt, og det stiller store krav til spillernes skøjteløb. Så Metal Ligaen er en attraktiv liga at spille i, slutter Jesse Mychan.

– Jesse kom sent ind i truppen. Men han passer rigtigt godt ind her. Han har en god størrelse, er dygtig på skøjterne og leverer altid en solid indsats. Og så er han en gevinst i omklædningsrummet, pointerer cheftræner og sportschef Mark Pederson fra Esbjerg Energy.

Energy får revanche

0

Energy skal revanchere – skuffende nederlag mod Herlev.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Efter et skuffende overtidsnederlag på 5-4 i Herlev Skøjtehal søndag eftermiddag i Metal Ligaen er der mulighed for hurtig revanche, når spillerne fra Herlev Eagles tirsdag aften klokken 19.00 gæster Granly Hockey Arena, hvor Esbjerg Energy tager imod.

– Disse back-to-back kampe, hvor to kampe mod samme modstander følger hinanden, giver en frisk erindring til aktørerne på og udenfor isen. Man husker modstanderen og den seneste kamp. Det er vores opgave i trænerteamet at justere og optimere indsatsen og generelt søge at gøre tingene lidt bedre, fortæller cheftræner Mark Pederson fra Esbjerg Energy.

– Jeg tror det står klart for alle efter overtidsnederlaget, at vi skal øge vores fokus på defensiven. Herlev har et solidt hold, med en dygtig førstekæde, så den vil kræve lidt ekstra opmærksomhed i tirsdagskampen. Og så skal vi generelt bare forbedre os.

Colin Vock, Andreas Grundtvig, Felix Scheel og Niklas Andersen scorede for Esbjerg Energy i Herlev.

– Thor Dresler og jeg har kigget videoen igennem og formidlet vores input til spillerne, der som vanligt får lov til at kigge med. Vi har også skruet en game-plan sammen, som vi arbejder på at konkretisere for spillerne og endelig har vi som hjemmehold mulighed for at styre, hvem, der skal spille mod hvem, da vi skifter sidst. Det tager vi så stilling til, fortsætter Energy-coachen.

Søndagens overtidsnederlag betyder, at Esbjerg Energy er nummer fem i Metal Ligaen med 48 point efter 32 kampe. Herlev Eagles er nummer otte med 34 point efter 32 kampe.

– Efter en svær start på sæsonen scorede vi point i 11 kampe i træk. Så tabte vi hjemme til Frederikshavn og måtte nøjes med et point i Herlev. Derfor skal vi have genoprettet momentum og komme tilbage på det vindende spor. Det gør vi bedst med en sejr og tre point mod Herlev.

– Men det bliver vanskeligt. Herlev er et godt hold, og alle mandskaber i ligaen henter point. Alle slår reelt alle, så man kan roligt sige at vi ikke alene skal levere en 100 procents indsats, men faktisk en optimal indsats fra første til sidste dommerfløjt, slutter Mark Pederson.

Esbjerg Energy har i denne sæson to gange tabt i overtid mod Herlev Eagles, 3-2 i september og 5-4 i søndags. Endvidere tabte vestjyderne 5-2 i november måned, inden det tre dage senere blev til en 3-2 sejr. Så der venter Energy-holdet en udfordring tirsdag aften.

Energy får revanche

0

Energy skal revanchere – skuffende nederlag mod Herlev.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Efter et skuffende overtidsnederlag på 5-4 i Herlev Skøjtehal søndag eftermiddag i Metal Ligaen er der mulighed for hurtig revanche, når spillerne fra Herlev Eagles tirsdag aften klokken 19.00 gæster Granly Hockey Arena, hvor Esbjerg Energy tager imod.

– Disse back-to-back kampe, hvor to kampe mod samme modstander følger hinanden, giver en frisk erindring til aktørerne på og udenfor isen. Man husker modstanderen og den seneste kamp. Det er vores opgave i trænerteamet at justere og optimere indsatsen og generelt søge at gøre tingene lidt bedre, fortæller cheftræner Mark Pederson fra Esbjerg Energy.

– Jeg tror det står klart for alle efter overtidsnederlaget, at vi skal øge vores fokus på defensiven. Herlev har et solidt hold, med en dygtig førstekæde, så den vil kræve lidt ekstra opmærksomhed i tirsdagskampen. Og så skal vi generelt bare forbedre os.

Colin Vock, Andreas Grundtvig, Felix Scheel og Niklas Andersen scorede for Esbjerg Energy i Herlev.

– Thor Dresler og jeg har kigget videoen igennem og formidlet vores input til spillerne, der som vanligt får lov til at kigge med. Vi har også skruet en game-plan sammen, som vi arbejder på at konkretisere for spillerne og endelig har vi som hjemmehold mulighed for at styre, hvem, der skal spille mod hvem, da vi skifter sidst. Det tager vi så stilling til, fortsætter Energy-coachen.

Søndagens overtidsnederlag betyder, at Esbjerg Energy er nummer fem i Metal Ligaen med 48 point efter 32 kampe. Herlev Eagles er nummer otte med 34 point efter 32 kampe.

– Efter en svær start på sæsonen scorede vi point i 11 kampe i træk. Så tabte vi hjemme til Frederikshavn og måtte nøjes med et point i Herlev. Derfor skal vi have genoprettet momentum og komme tilbage på det vindende spor. Det gør vi bedst med en sejr og tre point mod Herlev.

– Men det bliver vanskeligt. Herlev er et godt hold, og alle mandskaber i ligaen henter point. Alle slår reelt alle, så man kan roligt sige at vi ikke alene skal levere en 100 procents indsats, men faktisk en optimal indsats fra første til sidste dommerfløjt, slutter Mark Pederson.

Esbjerg Energy har i denne sæson to gange tabt i overtid mod Herlev Eagles, 3-2 i september og 5-4 i søndags. Endvidere tabte vestjyderne 5-2 i november måned, inden det tre dage senere blev til en 3-2 sejr. Så der venter Energy-holdet en udfordring tirsdag aften.

Aftenens hjemmekamp i Metalligaen

0

Energy kommer på en svær opgave mod de disciplinerede vendelboer.

I aften kl. 19.00 tager Esbjerg Energy i Metal Ligaen imod Frederikshavn White Hawks i Granly Hockey Arena, hal 2.

Foto: Yesbjerg / Adobe

– Tabellen er tæt i Metal Ligaen, og få point adskiller holdene i stillingen. Alle ønsker at forsvare placeringerne eller avancere i stillingen, så derfor søger holdene at positionere sig og konsolidere deres øjeblikkelige placering gennem hårdt arbejde. Nogle klubber har spillet 31 kampe, andre har spillet 30, så slutspillet nærmer sig hastigt. Alle ønsker, at fastholde de gode vaner, som efterhånden er indarbejdet på de fleste hold. Og så er det altid dejligt med tre point, så der er meget på spil, forklarer assistenttræner Thor Dresler fra Esbjerg Energy.

Esbjerg Energy er noteret for 47 point efter 30 kampe på Metal Ligaens 5. plads. Frederikshavn White Hawks er nummer 4. med 50 point.

– Placeringernes betydning bliver vigtigere efterhånden som slutspillet skrider frem. Vi har tidligere set, at hold, der var placeret øverst i tabellen elimineres i kvart- eller semifinalerne. Vi opnåede fx hjemmebanefordel i finalerne mod Gentofte i 2017, selv om vi sluttede grundspillet udenfor top 2, erindrer Energy-assistenten.

I 2018 spillede Esbjerg Energy en tæt semifinaleserie i syv kampe mod de senere mestre fra Aalborg Pirates. Efter hjemmesejre i de seks første kampe sikrede nordjyderne avancement i den syvende kamp med seriens syvende hjemmesejr.

– I januar måned træner vi hårdt, for vi ønsker en belastning som den spillerne møder i slutspillet, selv om vi spiller få kampe. Så der er meget træning også udenfor isen i denne måned. Jeg synes, at vi ligger på et godt niveau og har fået disciplinen og fokus på plads, fortsætter den 39-årige Herlev-dreng.

Esbjerg Energy stiller til kampen med en 3-2 sejr over Rungsted Seier Capital i frisk erindring. Også Frederikshavn kan glæde sig over at have besejret topholdet fra Nordsjælland i holdets seneste kamp. Her sejrede vendelboerne med 4-2.

– Vi møder et stærkt hold, med stor bredde. Frederikshavn spiller med fire solide kæder og er rigtigt godt organiseret. Og så spiller Frederikshavn altid med stor disciplin og undgår derved at begå fejl, som vi kan udnytte. – De er dygtige til at eksekvere omstillingerne, så vi må ikke tabe pucken de forkerte steder og vi skal afslutte vores angreb. Og endelig er Frederikshavn rigtigt dygtige til at fastholde pucken inde i vores forsvarszone og derved øge presset på os, slutter Thor Dresler.