Home Tags Ishockey

Tag: ishockey

Esbjerg Energy er klar

0

Esbjerg Energy er på en i hvert fald på papiret vanskelig opgave, når vestjyderne torsdag aften klokken 19.00 er på besøg i Bitcoin Arena i Hørsholm, hvor Metal Ligaens dukse fra Rungsted Seier Capital tager imod.

Grafik: Yesbjerg/Adobe

– Vi har haft nogle dages kamppause efter den seneste 3-2 sejr over Herlev Eagles. Når man ser på sejrscifrene, indikerer de en tæt kamp, men jeg har noteret mig, at vi gjorde mange ting rigtigt i hjemmekampen mod Herlev, konkluderer cheftræner Mark Pederson fra Esbjerg Energy.

Marc Hagel åbnede scoringen for esbjergenserne mod Herlev, mens Christian Wejse scorede til 2-1 og 3-1 i den seneste kamp.

Rungsted Seier Capital stiller til kampen med sejre i de seneste otte kampe og fører Metal Ligaen med 53 point efter 21 spillede kampe. Esbjerg Energy er placeret på Metal Ligaens 8. plads med 21 point efter 19 kampe.

– Vi møder jo ligaens absolutte tophold, men det betyder ikke meget for vores forberedelser. Vi fokuserer nemlig på de forhold, som vi selv kan påvirke, og derfor tager vi udgangspunkt i, hvordan vi selv skal spille kampen mod Rungsted og i mindre grad hvordan de spiller.

I de seneste dage har vi haft tre gode træninger. Vi har på alle måder forberedt os godt og grundigt til kampen og vi er opmærksomme på, at det er en vanskelig kamp. Men vi tror på vores muligheder og vi vil forfølge vores chancer.

– Og ja, – Rungsted-spillerne er dygtige og de har et godt hold med masser af selvtillid, men vi førte altså 2-0 hjemme mod dem. Men skal vi have point kræver det en helstøbt og disciplineret indsats i alle tres minutter, fortsætter Energy-coachen.

Den 30-årige canadiske back Brett Bellemore er stødt til Energy-truppen, men papirarbejdet er endnu ikke færdiggjort.

– Hans erfaring og ro smitter af på den øvrige del af truppen. På isen kan han først være med, når papirerne er endeligt på plads, men i omklædningsrummet kan han bidrage med input og formidle lidt af den ro, som truppen hidtil har manglet.

– Nu må vi se, hvornår myndighederne har færdiggjort arbejdet, men vi glæder os helt klart til at få Brett Bellemore spilleberettiget. Nu gælder det imidlertid torsdagens kamp mod Rungsted, og det kræver som nævnt bl.a. disciplin. Vi vinder fx ingen kampe i straffeboksen, så den skal vi holde os mest muligt ude af, slutter Mark Pederson.

Mulighed for hurtig revanche

0

Allerede fredag klokken 19.00 har Esbjerg Energy mulighed for at revanchere tirsdagens 5-2 nederlag i Herlev Skøjtehal når Herlev Eagles gæster Granly Hockey Arena, hal 2.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Vi retter som altid fokus indad. Vi har efter nederlaget haft fokus på os selv. Vi har fokuseret på, at holdets interesser kommer før individuelle interesser. Der blev truffet for mange dårlige beslutninger i Herlev tirsdag
aften, og de dårlige valg skal decimeres kraftigt i hjemmekampen fredag. Det er nøglen til succes.

Vi har internt på holdet generelle guidelines, som skal hjælpe spillerne til at træffe gode og konstruktive valg, og de guidelines har vi i trænerteamet valgt at tydeliggøre overfor spillerne. Disse guidelines skal hjælpe spillerne til at rette fokus de rigtige steder hen, nemlig på holdets interesser, forklarer assistenttræner Thor Dresler fra Esbjerg Energy. Mark Derlargo var Esbjergs eneste målscorer og scorede begge Energy-mål i tirsdagens kamp.

Når vi har fokus på holdets interesser, følger de andre ting med. Når vi træffer de valg som gavner holdet, så influerer de positivt på spillet. Både på spillet med og på spillet uden puck. Og så gavner det samtidigt spillerne
individuelt. Det er sådan man vinder ishockeykampe.

Man kan sige, at kampen i Herlev var et ”wakeup-call” i forhold til, at man ikke må give efter for en fristelse. Man må i holdsport kontrollere følelserne og fristelserne, bevare disciplinen og arbejde loyalt for holdet og dets
interesser. Det skal forbedres, understreger Energy-assistenten.
Tirsdagens nederlag betyder, at Herlev Eagles er ligaens nummer 5 med 22 point efter 18 kampe. Esbjerg Energy er nummer 9 med 18 point efter 18 kampe.

Vi har dog forberedt os til fredagskampen mod Herlev, som vi forbereder os til enhver anden kamp. Vi har altid punkter, som vi fokuserer på, og det er trænerteamets opgave, at konkretisere og tydeliggøre dem overfor
spillerne. Sådan er det også til den kommende kamp mod Herlev.

Lidt firkantet kan man sige, at spillernes istid bestemmes ud fra spillernes evne til at bidrage og fokusere på holdets interesser. Dem som bedst formår at bidrage positivt og arbejde for holdet, dem som kontrollerer temperamentet, benytter stemningen positivt og undgår en tur i  straffeboksen. De vil få tildelt mest istid, slutter Thor Dresler.

Energy har lært af tidligt nederlag til Hvidovre

0

Tirsdag klokken 19.00 er der igen mulighed for en sejr til Esbjerg Energy, når Hvidovre Fighters gæster Granly Hockey Arena, hal 2. Men holdet fra den københavnske forstad har tidligere drillet esbjergenserne, senest da vestjyderne i september tabte 5-2 i Allan Villadsen Ishockey Arena.

Grafik: Yesbjerg/Adobe

Vi har muligvis ubevidst undervurderet Hvidovre, og man kunne tænke sig, at vi derfor ikke var 100 procent klar til kampen. Og så har Hvidovre arbejdet 100 procent imod os og den arbejdsindsats har de formået at udnytte, selv om de på papiret ikke råder over Metal Ligaens stærkeste hold.

I tabellen ligger Hvidovre kun to point efter os, og selv om grundspillet er langt og vi skal kæmpe om det i mange kampe, så er der foreløbige placeringer og vigtige point på spil, når Fighters kommer til Esbjerg, forklarer cheftræner Mark Pederson fra Esbjerg Energy.

Esbjerg Energy er placeret på Metal Ligaens 6. plads med 18 point efter 15 kampe. Hvidovre Fighters er nummer 9 med 16 point efter 15 kampe.

Ja, Hvidovre ligger tæt på os i tabellen, og er sammen med os en del af en gruppe på seks hold, der kæmper om de vigtige placeringer. Det bliver spændende at følge de kommende kampe i Metal Ligaen og det må og skal give god ishockey, fortsætter Energy-coachen.

Den forgangne uge bød på samlinger på såvel det danske landshold, som på U20- og U18- landsholdene. Esbjerg Energy var repræsenteret af Felix Scheel og Anders Krogsgaard på seniorlandsholdet. Andreas Grundtvig, Oliver Kjær og Oliver Jessen var med U20-landsholdet, mens Jonas G. Torbensen var med U18-landsholdet.

De danske spillere kæmper hårdt for at få lov til at repræsentere Danmark. Det er vigtigt for spillerne og for deres udvikling. Men det er også vigtigt for Esbjerg Energy som organisation, at vore spillere udvikler sig og bliver dygtigere, så jeg er helt klart tilfreds med, at vi er repræsenteret med seks spillere.

Vi spillede jo i Herning og vandt 5-2 sidste søndag, så det var helt naturligt at give de øvrige spillere lidt fri og gøre træningen frivillig. Det gav mulighed for at nogle kunne samle lidt kræfter og få renset hovederne.

Nu er alle spillere kommet retur og alle har fuldt fokus på klubholdet og Metal Ligaen. Opgaven er Hvidovre, så jeg forventer, at vi har lært af nederlaget i september og vil være 100 procent klar fra start, slutter Mark Pederson.

Esbjerg Energy er flot repræsenteret på ugens landsholdssamlinger

0

Anders Krogsgaard og Felix Scheel repræsenterer Energy på Heinz Ehlers seniorlandshold. Andreas Grundtvig, Oliver Kjær og Oliver Jessen udgør det vestjyske islæt på Olaf Ellers U20-landshold. Jonas G. Torbensen repræsenterer Esbjerg på U18-landsholdet.

Grafik: Yesbjerg/Adobe

Den resterende del af truppen arbejder hårdt under trænerteamets kyndige ledelse, men udtagelserne er med til at understrege, at Esbjerg Energy stadig formår at udvikle både egne og udefra kommende spillere. Det er jeg meget tilfreds med, understreger direktør Peder S. Krogsgaard fra Esbjerg Energy. Jeg er bevidst om, at vi sportsligt har valgt et set-up, som udfordrer os. Vi har aktivt valgt at give plads til flere unge uprøvede kræfter i  gruppen. Vi har vanligt skiftet en del ud blandt vore udenlandske spillere, men på trods af en lidt skuffende placering vil jeg gerne fastholde, at vores målsætning stadig er en plads i top 3, fortsætter direktøren.

Esbjerg Energy er øjeblikkeligt placeret på Metal Ligaens 6. plads.

Vi er ca. en tredjedel inde i grundspillet, hvor vi grundet opførelsen af en ny hal spiller i den normale træningshal. Det glæder mig meget, at vi i Granly Hockey Arena, hal 2 mødes positivt af vore sponsorer og af publikum under vanskelige og primitive forhold. Vi skal sørge for at komme positivt igennem de kommende tre måneder, så vi er klar til at møde alle i nye flotte og langt mere tidssvarende rammer. Det glæder vi os rigtigt meget til, så vi kan tilbyde Esbjerg de forhold, som byen fortjener, fortsætter Peder Krogsgaard.

Opførslen af den nye Granly Hockey Arena skrider planmæssigt frem og forventes at stå indflytningsklar til slutspillets begyndelse i marts.

En ny arena i Esbjerg, som skal afløse den gamle hal fra 1974 er en unik og historisk situation. Den giver nye og bedre muligheder for at servicere publikum, fans og sponsorer i tidssvarende rammer. Vi ser frem til at vise vores sport og vort produkt frem på en ny og bedre måde.

Konkret arbejdes der i Esbjerg Energy på at finansiere holdets ottende udlænding via projektet Vores Spiller.

Vi afholder en event den 12. december, men jeg kan allerede nu konstatere, at vi møder megen positiv respons. Vi er i gang med at kontakte vore sponsorer, men er endnu ikke nået hele vejen rundt. Håbet er at finansiere en udlænding fra en ny og højere hylde.

Jeg vil gerne takke vore sponsorer for en enestående opbakning i en udfordrende tid. Den indstilling vi har mødt og den støtte vi har fået bekræfter os i, at ishockeyen også i fremtiden vil være en del af byens DNA, slutter Peder S. Krogsgaard.

Energy på to vanskelige opgaver – Rungsted og Herning

0

Fredag klokken 19.00 skal Esbjerg Energy forsøge at rejse sig, efter tirsdagens skuffende 6-4 nederlag til Frederikshavn White Hawks. Muligheden for revanche opstår, når Rungsted Seier Capital gæster Granly Hockey Arena, hal 2.

Grafik: Esbjerg Energy

Vi bringer den gode start på kampen med videre fra tirsdagens nederlag, efter en første periode, som vi vandt 2-0. De gode takter, som vi startede kampen med, kan ingen tage fra os, men vi må og skal holde fast i, at en kamp varer 60 minutter. Succes mod Rungsted kræver, at vi leverer en mere helstøbt indsats. Vi førte 2-0 mod Aalborg efter første periode. Vi førte 2-0 mod Frederikshavn efter de første 20 minutter, men vi tabte begge kampe. Vi må derfor alle se indad også trænerteamet og se, hvad vi kan gøre bedre, understreger cheftræner Mark Pederson fra Esbjerg Energy.
Niklas Andersen, Anders Krogsgaard, Victor Björkung og Felix Scheel scorede alle mod Frederikshavn.

Vi må finde mere stabilitet frem mod Rungsted, og ikke smide et godt udgangspunkt væk. Jeg synes, at vi i nogle af de foregående kampe har formået at udvise en form for stabilitet, men stabiliteten har for let kunnet rystes, fortsætter Energy-coachen.

Vi kan ikke undgå at lave fejl, og der vil altid være ”bump på vejen”, men vi må og skal turde træffe de rigtige beslutninger. Jeg synes, at fx at vort over- og undertalsspil fungerede godt, da vi vandt i Rødovre, men mod Frederikshavn mistede vi grebet efter dumme udvisninger, hvor de starten af 2. periode fik scoret på to ud af tre overtalssituationer. Nederlaget betyder, at Esbjerg Energy er nr. syv i Metal Ligaen med 15 point efter 13 kampe. Rungsted Seier Capital topper ligaen med 32 point efter 14 kampe.

Jeg er imponeret over, hvor hurtigt Rungsted fik stabilitet, efter holdet i sommer ansatte Flemming Green som ny cheftræner. Omvendt er det et hold, som også på papiret ser stærkt ud og samtidigt spiller holdet med stor selvtillid.

Nu er der to kampe, fredag hjemme mod Rungsted og søndag ude mod Herning, før der er et lille ”break”. Disse kampe, hvor vi møder et tophold fredag og spiller et lokalopgør søndag kan give værdifulde point. Men
kampene kan samtidigt også give et mentalt boost, som kan bruges fremadrettet, slutter Mark Pederson.

Søndag klokken 15.00 gæster Esbjerg Energy Kvik Hockey Arena, hvor Herning Blue Fox tager imod.

Energy klar til at tage imod ”White Hawks”

0

Esbjerg Energy har revanche til gode, når Frederikshavn White Hawks tirsdag klokken 19.00 gæster Granly Hockey Arena, Hal 2, efter vendelboerne vandt 5-2 i de to klubbers første kamp i Nordjyske Bank Arena i september.

Grafik: Esbjerg Energy

Men humøret fejler absolut intet i Energy-truppen efter det fredag aften blev til en 4-3 sejr over Rødovre Mighty Bulls i Rødovre Centrum Arena efter en afgørende Esbjerg-scoring næsten tre minutter inde i overtiden.

Kampene ligger tæt med den første match tirsdag hjemme mod et stærkt og velspillende White Hawks-mandskab fra Frederikshavn. Fredag spiller vi hjemme mod Rungsted Seier Capital og søndag gælder det Herning Blue Fox i Kvik Hockey Arena.

Mark Pederson, cheftræner

Det er vigtigt at bevare fokus og når kampene ligger så tæt, er det ekstra vigtigt at opbygge et godt momentum, som vi kan profitere af. Fredag aften tog vi et vigtigt skridt i arbejdet med at opbygge det momentum, da vi besejrede Rødovre og dermed sikrede os en ny sejr på fremmed is. Max French blev dobbelt målscorer i Rødovre. Colin Vock og Niklas Andersen scorede hver et enkelt mål.

Frederikshavn er et hold, med mange stærke kæder. De producerer godt med mange chancer og scoringer. De er disciplinerede og spiller tålmodigt, Nordjyderne giver ikke mange muligheder væk, men er dygtige til at udnytte modstandernes fejl, så vi skal passe på deres omstillinger. Hvis vi skal lykkes mod Frederikshavn skal vi levere en solid indsats, og være påpasselige og omhyggelige, med at følge vores game-plan. Vi skal spille disciplineret, passe på ikke at give plads til deres omstillinger og i det hele taget minimere deres muligheder.

Mark Pederson

Frederikshavn er placeret på Metal Ligaens 3. plads med 28 point for tretten kampe. Esbjerg Energy er nummer syv med 15 point efter tolv spillede kampe.

Jeg synes vi som hold spiller med en bedre balance efter vi har tilføjet canadiske Jesse Mychan til truppen. Og så synes jeg, at vore ”special teams” fungerede i Rødovre. Det lykkedes at lukke af i vores undertalsspil og vi scorer et flot mål i overtal.

Mark Pederson

Jeg håber, at det bliver en trend, med de velfungerende ”special teams”. At vi fremadrettet kan hindre modstanderne i at score når vi er i undertal, og at vi selv kan udnytte, når vi spiller i overtal. Og samtidigt skal vi opnå en større kontinuitet.

Mark Pederson

Kampoptakt Esbjerg Energy

0

En vestjysk blamage skal vaskes væk mod de nordjyske pirater
Esbjerg Energy har tirsdag klokken 19.00 mulighed for at følge op på fredagens sejr i Odense, når Aalborg Pirates gæster Granly Hockey Arena, hal 2. 4-1 sejren over de fynske ”Bulldogs” kom efter tre esbjergensiske hjemmesejre i træk og var sæsonens første vestjyske udesejr
.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

  • Det, at vinde ude, var endnu en mental hurdle, som holdet kunne ”sætte et flueben ud for”. De tre hjemmesejre var vigtige, og nu kom så den første sejr på fremmed is. Vi gjorde mange ting rigtigt i Odense, så vi har meget at tage med og bygge videre på.
  • Efter at have spillet godt i perioder i de første udekampe, lykkedes det i Odense at spille godt gennem samtlige 60 minutter. Hjemmeholdet præsterede faktisk fint mod os, de arbejdede hårdt fra første til sidste dommerfløjt og fungerede som et hold, men vi var bare lidt bedre på dagen, vurderer cheftræner Mark Pederson fra Esbjerg Energy.
    Odense Bulldogs stillede til kampen mod Esbjerg med hjemmesejre over Rødovre og Hvidovre i de to seneste hjemmekampe.
    Felix Scheel blev dobbelt målscorer for Energy i Ret & Råd Arena, Niklas Andersen og Christian Wejse scorede hver et mål på Fyn.
  • Men nu gælder det kampen mod Aalborg Pirates og med deres 8-2 sejr over os i starten af måneden, kan man roligt sige, at de har præsteret i kampene mod os. Men nu har vi i hvert fald en mulighed for at revanchere ikke bare årets nederlag, men også sidste sæsons samlede nederlag til dem i semifinalerunden.
  • Nogle vil mene, at det er nogle uger siden, at vi tabte stort i Aalborg, men jeg kan garantere for, at ingen har glemt det seneste nederlag til dem. Det ramte os hårdt på stoltheden og vores selvopfattelse, så jeg forventer helt klart en helt anderledes indsats i den kommende hjemmekamp mod dem, understreger Mark Pederson før tirsdags-kampen.
    Aalborg Pirates er placeret på Metal Ligaens tredjeplads med 22 point efter 11 kampe. Esbjerg Energy er ligaens nummer seks med 13 point efter 10 kampe.

Energy er velforberedte til fredagens SønderjyskE-kamp

0

Esbjerg Energy har haft en uges kamppause, siden holdet sidste fredag besejrede Odense Bulldogs med 6-0, men fredag klokken 19.00 venter esbjergenserne endnu en udfordring, når SønderjyskE gæster Granly Hockey Arena, hal 2.

Foto: Esbjerg Energy

“Her er igen tale om et lokalopgør. Vi har mødt SønderjyskE i træningskampene op til sæsonen. Og der er altid tale om gode kampe, både for trænere og spillere, men samtidigt også for de to holds supportere, hvor der er lidt ekstra på spil, også på lægterne,”

Mark Pedersen, cheftræner for Esbjerg Energy

Esbjerg Energy tabte den første testmatch mod SønderjyskE med 3-2 efter overtid, og tabte ligeledes den anden træningskamp mod sønderjyderne med 61 efter ”et hav af udvisninger”, så nu er der mulighed for revanche.-

“Vores kampe mod SønderjyskE har været tættere end i hvert fald det ene resultat antyder. Vi spillede fornuftigt fem mod fem, men tabte reelt kampen i straffeboksen. Og når man i den anden kamp taber i overtid, antyder det ligeledes en lige kamp,”

forklarer den 50-årige canadiske cheftræner.

SønderjyskE er placeret på Metal Ligaens 5. plads med 11 points for 7 spillede kampe. Esbjerg Energy er ligaens nummer 8 med 8 points efter 8 kampe.

“Hvis vi skal have succes, skal vi være skarpe og effektive i vore over- og undertalssituationer. Læren af 6-1 nederlaget til SønderjyskE er bl.a., at vi skal undgå at give dommerne mulighed, for at sende os i straffeboksen, for det kan let blive straffet. Så vi skal søge at have fem spillere på isen. Jeg tror ikke, at det kommer til at være en ulempe for os, at kampen spilles i Hal 2. En bane er en bane og den lille hal, gør tingene mere kompakte, så måske den endda kan være med til at give os lidt momentum. Jeg tror, at vi vil se mange af begge holds fans og de kan være med til at fremkalde en sult hos spillerne. – Vi skal netop være sultne og sejrene i de to seneste hjemmekampe må have styrket Esbjerg-spillernes selvtillid. Vi skal derfor eliminere følelsen fra nederlaget i Aalborg og tro på os selv. Men det er trods alt bare en kamp, ligesom alle de andre i Metal Ligaen,”

Mark Pederson

Energy-topscorer Felix Scheel blev dobbelt målscorer i hjemmekampen mod Odense. Christian Wejse, Colin Vock, Mark Derlago og Max French scorede hver et mål.