Home Tags Ishockey

Tag: ishockey

Hvem får Årets Idrætspris og Årets Lederpris?

0

Torsdag den 3. januar omkring kl. 8.30 bliver der sat navn på de nominerede til Årets Idrætspris. Umiddelbart derefter er der mulighed for at tage med ud og overraske modtageren af Årets Lederpris. 

Grafik: Yesbjerg/Adobe

Borgmester Jesper Frost Rasmussen mødes med formand for Esbjerg Idrætsråd, Villy Grøn og sportsjournalist Chris Uldahl Pedersen for at pege på de tre nominerede til Årets iIrætspris.

Det sker torsdag den 3. januar fra morgenstunden i borgmesterens mødelokale, og pressen er velkommen til at vente uden for på at de nominerede offentliggøres kl. ca. 8.30.

Umiddelbart derefter vil der være mulighed for at tage med ud og overraske modtageren af Årets Lederpris. 

Eetu-Ville Arkiomaa er stoppet i Esbjerg Energy

0

Efter gensidig aftale afbryder Esbjerg Energy og den finske forward Eetu-Ville Arkiomaa samarbejdet med øjeblikkelig virkning. Den 25-årige finne fortsætter karrieren i sin tidligere klub EHC Lustenau.

Foto: Esbjerg Energy

“Det er korrekt at Eetu-Ville ikke længere er en del af truppen i Esbjerg Energy. Jeg vil gerne takke Arkiomaa for sin indsats i Esbjerg og vi ønsker ham alt mulig held og lykke i de kommende år”, udtaler sportschef og cheftræner i Esbjerg Energy, Mark Pederson.

“Vi undersøger i øjeblikket markedet for en mulig erstatning til truppen, men har i øjeblikket ikke en erstatning på plads. Omvendt ønsker jeg heller ikke at se bort fra muligheden for at erstatte Eetu-Ville Arkiomaa på vort hold”, slutter Mark Pederson.
Eetu-Ville Arkiomaa nåede at spille 22 kampe i Metal Ligaen for Esbjerg Energy, hvor det blev til tre mål og syv oplæg til scoringer.

Esbjerg Energy og SønderjyskE mødes til intense kampe

0

Esbjerg Energy og SønderjyskE skal fordele seks point imellem sig, når de to Metal Ligamandskaber torsdag og fredag mødes.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Den første af de to kampe spilles i Granly Hockey Arena, hal 2 torsdag klokken 19.00 og returkampen spilles i Frøs Arena i Vojens fredag klokken 19.30.

“Vi har gennem årene spillet adskillige hektiske og spændende kampe mod SønderjyskE. Spillerne glæder sig til disse lokalopgør og at der er tale om lokalopgør, gør ikke spændingen mindre for drengene. Den slags kampe giver ekstra energi, så der vil givet vis blive tale om høj intensitet. Og det gør næppe tingene mindre intense, at holdene mødes to gange med kort mellemrum,” fortæller cheftræner Mark Pederson fra Esbjerg Energy.

Esbjerg Energy stiller til kampene med sejre i de tre seneste kampe, senest en 4-1 sejr søndag over Odense Bulldogs. SønderjyskE har ligeledes vundet den seneste kamp, hvor Rungsted Seier Capital blev besejret med 5-2 i Hørsholm. Sejrene har bragt os tættere på at indfri vores potentiale. Vi spiller ganske enkelt bedre nu, for sejrene har givet os selvtillid. Tilgangen til kampene er den sædvanlige, så i første omgang har vi fokus på torsdagens hjemmekamp og den fjerde sejr.

Først fredag morgen rettes spillernes opmærksomhed mod udekampen i Vojens. SønderjyskE er et godt hold på papiret og har også vist kvaliteten på isen. Og de demonstrerede igen kvaliteten i søndagens 5-2 sejr i Hørsholm over Rungsted. Så det er to mandskaber med selvtillid, der mødes og samtidigt to motiverede hold, fortsætter Energy-coachen.

Derfor må vi fortsætte det hårde arbejde. Vi skal igen træffe de gode valg, gøre de ting som virker og som giver holdet succes. Og endelig skal vi prioritere holdets succes før individets. Derfor er det de samme ting, vi har fokus på, som til enhver anden kamp. SønderjyskE er placeret på Metal Ligaens 3. plads med 44 point for 22 spillede kampe, Esbjerg Energy er ligaens nummer 6 med 29 point efter 22 spillede kampe.

Tabellen minder os om, at hvis vi skal have succes i kampene mod SønderjyskE, så skal vi være klar fra første dommerfløjt. Men det forudsætter samtidigt, at vi skal præstere gennem samtlige 60 minutter. Og lad mig bare gentage.

Vi skal træffe de rigtige valg og gøre tingene rigtigt. Både som hold og individuelt.

Mark Pederson

Esbjerg Energy kan hive en 3 på stribe sejr hjem i morgen

Der er muligheder for at hente den tredje vestjyske sejr i Metal Ligaen på en uge, når Esbjerg Energy søndag klokken 16.00 tager imod Odense Bulldogs i Granly Hockey Arena, hal 2.

Grafik: Yesbjerg/Adobe

– Det ligner jo en ny og vigtig udfordring for os, når Odense kommer til Esbjerg. Kigger man udelukkende på stillingen i Metal Ligaen kunne man jo tro, at vi stillede op som favoritter, men lad mig lige minde om, at ikke kun Esbjerg, men også Odense, i sidste spillerunde hentede point mod et tophold, pointerer cheftræner Mark Pederson fra Esbjerg Energy. Vi leverede en god indsats, lukkede af og vandt 1-0 i Aalborg. Men Odense formåede at presse Rungsted ud i overtid og hente et point mod dem, efter en imponerende sjællandsk stime. Og så arbejder Odense stenhårdt og er altid velforberedte, så det bliver vanskeligt. Så vi skal, som altid, være klar fra start og levere gennem 60 minutter.

Med for Odense er både den dobbelte danske mester Søren Nielsen, som skiftede fra Esbjerg til Odense og Mathias Thinnesen som er tilbage hos Odense efter en pause.

– Ja, Thinnesen er ligeledes en Esbjerg-dreng, som efter nogle år i Odense lagde skøjterne på hylden. Han fik lysten til hockey tilbage og er nu tilbage hos Bulldogs. Men læg lige mærke til, at han har scoret to mål og er noteret for et enkelt oplæg til scoring i tre kampe, fortsætter Energy-coachen.

Esbjerg Energy er nummer seks i Metal Ligaen med 26 point efter 21 kampe. Odense er ligaens nummer ni med 12 point efter 20 kampe.

I tirsdagens overtidssejr mod Rødovre Mighty Bulls kunne det vestjyske hjemmepublikum stifte bekendtskab med den canadiske back Brett Bellemore. I Aalborg debuterede Brady Austin, som søndag spiller sin første hjemmekamp mod Odense.

– Vores nye canadiske backs, Brett og Brady, gjorde det godt i Aalborg. De gjorde det godt med pucken og traf gode valg, men de var samtidigt dygtige uden puck. De hindrede spilvendinger, som Aalborg ofte profiterer af. De dækkede godt af i spillet uden puck og satte et tydeligt præg på spillet uanset hvor de var på banen. Kvaliteten betyder jo, at roen smitter af på spillet generelt og presset på de øvrige spillere bliver mindre. Og endelig taler det sit tydelige sprog, at vi hindrede ”Pirates” i at score.

– Alle kampe er lige nu vigtige og Odense-kampen er ingen undtagelse. Den næste kamp er altid den vigtigste. Så fuldt fokus på Odense. Efter den får vi et lille break inden vi både den 13. og 14. møder SønderjyskE. Så vi skal være klar på dagen og søndag er det mod Odense, slutter Mark Pederson.

Esbjerg Energy kan hive en 3 på stribe sejr hjem i morgen

Der er muligheder for at hente den tredje vestjyske sejr i Metal Ligaen på en uge, når Esbjerg Energy søndag klokken 16.00 tager imod Odense Bulldogs i Granly Hockey Arena, hal 2.

Grafik: Yesbjerg/Adobe

– Det ligner jo en ny og vigtig udfordring for os, når Odense kommer til Esbjerg. Kigger man udelukkende på stillingen i Metal Ligaen kunne man jo tro, at vi stillede op som favoritter, men lad mig lige minde om, at ikke kun Esbjerg, men også Odense, i sidste spillerunde hentede point mod et tophold, pointerer cheftræner Mark Pederson fra Esbjerg Energy. Vi leverede en god indsats, lukkede af og vandt 1-0 i Aalborg. Men Odense formåede at presse Rungsted ud i overtid og hente et point mod dem, efter en imponerende sjællandsk stime. Og så arbejder Odense stenhårdt og er altid velforberedte, så det bliver vanskeligt. Så vi skal, som altid, være klar fra start og levere gennem 60 minutter.

Med for Odense er både den dobbelte danske mester Søren Nielsen, som skiftede fra Esbjerg til Odense og Mathias Thinnesen som er tilbage hos Odense efter en pause.

– Ja, Thinnesen er ligeledes en Esbjerg-dreng, som efter nogle år i Odense lagde skøjterne på hylden. Han fik lysten til hockey tilbage og er nu tilbage hos Bulldogs. Men læg lige mærke til, at han har scoret to mål og er noteret for et enkelt oplæg til scoring i tre kampe, fortsætter Energy-coachen.

Esbjerg Energy er nummer seks i Metal Ligaen med 26 point efter 21 kampe. Odense er ligaens nummer ni med 12 point efter 20 kampe.

I tirsdagens overtidssejr mod Rødovre Mighty Bulls kunne det vestjyske hjemmepublikum stifte bekendtskab med den canadiske back Brett Bellemore. I Aalborg debuterede Brady Austin, som søndag spiller sin første hjemmekamp mod Odense.

– Vores nye canadiske backs, Brett og Brady, gjorde det godt i Aalborg. De gjorde det godt med pucken og traf gode valg, men de var samtidigt dygtige uden puck. De hindrede spilvendinger, som Aalborg ofte profiterer af. De dækkede godt af i spillet uden puck og satte et tydeligt præg på spillet uanset hvor de var på banen. Kvaliteten betyder jo, at roen smitter af på spillet generelt og presset på de øvrige spillere bliver mindre. Og endelig taler det sit tydelige sprog, at vi hindrede ”Pirates” i at score.

– Alle kampe er lige nu vigtige og Odense-kampen er ingen undtagelse. Den næste kamp er altid den vigtigste. Så fuldt fokus på Odense. Efter den får vi et lille break inden vi både den 13. og 14. møder SønderjyskE. Så vi skal være klar på dagen og søndag er det mod Odense, slutter Mark Pederson.

Energy er klar til at tage udfordringen op i Aalborg

0

Det ligner en vanskelig opgave, når Esbjerg Energy torsdag klokken 19.00 gæster Bentax Isarena, hvor Aalborg Pirates tager imod i Metal Ligaen.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Vi har ikke præsteret i 60 minutter imod Aalborg endnu i denne sæson. Når vi spiller mod et så godt hold som Aalborg Pirates, kræver det kontinuitet gennem hele kampen og ikke bare i dele af den. Men det kræver samtidigt, at det ikke bare er en del af holdet, men alle mænd, som præsterer, forklarer cheftræner Mark Pederson fra Esbjerg Energy.

Hjemmepublikummet i Granly Hockey Arena fik tirsdag lejlighed til at se Brett Bellemore for første gang. Min vurdering er, at Bellemore har løftet sit spil fra kamp til kamp og at han har gjort tydelige fremskridt. Han tager nu bedre beslutninger, altså træffer bedre valg. Hans timing er forbedret og der kunne gives flere eksempler. -Det mest positive er dog, at han bliver endnu bedre. Han vil i højere grad kunne bidrage med sin fysik, og forbedre sin hjælp til de øvrige spillere, som så får gavn af Bellemores fysik, taktiske forståelse og rutine.

Vi har jo endnu en canadisk back på vej, forklarer Energy-coachen. Den 25-årige canadier Brady Austin afventer stadig, at papirarbejdet falder på plads, så han kan indtræde i Energy-truppen. -Austin er ligeledes en spiller som kommer til Esbjerg med en vis kvalitet, tyngde og fysik,  som vil kunne bidrage både defensivt og offensivt. Så når han er spilleklar, vil der på mange måder være tale om en klar forstærkning over hele banen.

Esbjerg Energy er efter overtidssejren på 5-4 over Rødovre Mighty Bulls placeret på Metal Ligaens 6. plads med 23 point for 20 kampe. Aalborg Pirates er nummer 3 med 41 point efter 21 kampe.

Energy-holdet har i år manglet selvtillid. Den skal skabes for at vi kan indfri holdets potentiale. En selvtillid, som skal skabes både hos den enkelte spiller, men også kollektivt i gruppen. Den selvtillid kan ikke fyldes på udefra, men den skal skabes i hver enkelt spiller gennem den succes som hårdt arbejde udløser. -Derfor fortsætter vi arbejdet med at udvikle og opbygge holdet. Det kan kun ske gennem små skridt, og fra kamp til kamp.
Næste mulighed er altså torsdag mod Aalborg, så vi fortsætter arbejdet og tror på, at de små skridt vi har taget kan benyttes til at høste succes og sejre, slutter Mark Pederson.

Tid:  Torsdag d 6.12.2018

Sted: Bentax Isarena

Invitation til Face Off Junior

0

Har du lyst til at deltage i en hyggelig eftermiddag og samtidig støtte op om Esbjerg Energy, så mød op til kamp søndag d.9 december.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Vi bringer her en kærlig hilsen fra Esbjerg Energy:

Det er december og vi er i julestemning – derfor vil vi gerne invitere alle børn til Face Off Junior.
Indgangsbillet er påkrævet – alle sæsonkort giver adgang.

PROGRAM ESBJERG ENERGY VS.ODENSE BULLDOGS

16.00:

Face Off Esbjerg Energy vs. Odense Bulldogs

1.Periodepause:

Ishockey-kagemand til alle børnene fra Guldbageren.

Denne serveres i foyeren ved hovedindgangen.

Efter kampen (ca. 18.30):
Når dommerne har fløjtet kampen af efter en sikker Energy sejr, er det børnenes tur til at vise deres evner på isen.
Alle børnene har mulighed for at komme på isen og skøjte rundt sammen med vores spillere.


HUSK skøjterne. Ellers er det også muligt at leje nogle på dagen.Skøjteudlejning er ved omklædning 4 ved foyeren og åbner efter slutfløjt.

19.00: Tak for idag.

Go ́fornøjelse – vi ses i Granly Hockey Arena


Energy vil bygge videre

0

Tirsdag klokken 19.00 tager Esbjerg Energy imod Rødovre Mighty Bulls i Granly Hockey Arena, hal 2. Det sker efter vestjyderne søndag tabte 5-0 Metal Ligakampen til Frederikshavn White Hawk i Nordjyske Bank Arena.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Vi tager det positive med fra Frederikshavn, at det lykkedes for os at hindre scoringer mod os, når vi spillede i undertal. Det har tidligere været en udfordring at hindre scoringer mod os i vores boxplay, men de  udnyttede ikke nogen af deres fire powerplays, fortæller assistenttræner Thor Dresler fra Esbjerg Energy. Frederikshavn får to hurtige scoringer på mindre end et minut, men da vi for alvor ”vågner op til dåd”, formår vi periodisk at presse dem helt i bund. Frederikshavn er ellers et stærkt hold, så konklusionen må være, at vi har kvaliteterne til at presse alle mandskaber, i de perioder vi præsterer.

Nederlaget betyder, at Esbjerg Energy med 21 point for 21 kampe er på Metal Ligaens 8. plads, fire point efter rækkens nummer 7, Rødovre Mighty Bulls.

Derfor er det vigtigt, at alle truppens spillere er klar fra start. Vi må have fuldt fokus på spillet uanset og det er i vores forsvarszone, i neutralzone eller angrebszonen. Det er også vigtigt, at vi præsterer kontinuerligt gennem samtlige 60 minutter og at vi ikke lader os påvirke af modgangen, fortsætter Energy-assistenten.

Weekenden bød på debut til den 30-årige Energy-back Brett Bellemore, som tirsdag aften kan opleves i Granly Hockey Arena.

Tilgangen af Brett Bellemore og udsigten til at Brady Austin støder til truppen betyder en øget konkurrence på back-pladserne. Men det betyder også en øget konkurrence om pladserne i vores ”special teams”, altså både når vispiller i over-eller undertal. Og her er det vigtigt, at alle mand i truppen tager udfordringen op. Vi har brug for, at alle kæmper for den plads og den spilletid, som de indtil nu har gjort sig fortjent til. Vi har jo brug for, at alle mand hæver niveauet og viser sin bedste side frem, forklarer den 39-årige assistent.

Den 25-årige Brady Austin venter i øjeblikket på at papirarbejdet skal færdiggøres og spilletilladelsen falder på plads.

Tilgangen af de to canadiske backs skulle gerne betyde, at vikommer til at spille i kortere tid i vores egen forsvarszone, men også at vores opspil både bliver bedre og hurtigere. Alle spillere skal bidrage både offensivt og defensivt. Og så vil tilgangen måske også betyde, at vi bliver dygtigere til at udnytte vores powerplaymuligheder.Vi skal bringe os selv i bedre situationer, fx overtal forskellige steder på isen og på den måde generelt blive et bedre mandskab, slutter Thor Dresler.


Kampoptakt Esbjerg Energy

0

Energy på vanskelig opgav, langt mod nord.

Søndag klokken 15.00 gæster Esbjerg Energy Nordjyske Bank Arena, når Frederikshavn White Hawks tager imod i Metal Ligaen.

Grafik: Yesbjerg/Adobe

– Man kan næsten sige, at det var lidt mod logikken, at vi ikke var helt klar i første periode af torsdagskampen mod Rungsted Seier Capital i Bitcoin Arena. Vi har nemlig ofte leveret nogle gode førsteperioder i år og vundet dem, men indsatsen i de første 20 minutter betød, at vi i resten af kampen måtte ”halte lidt efter” hjemmeholdet. Generelt kan man sige, at vi var gode mod Rungsted fem mod fem. Vi kom tilbage i 2. periode, fik reduceret til 4-2 og var tæt på at reducere yderligere, så konklusionen må være, at der er flere positive ting, som vi kan tage med i arbejdet på at opbygge holdet, fortæller assistenttræner Thor Dresler fra Esbjerg Energy.

Niklas Andersen og Mark Derlago scorede for Esbjerg Energy i torsdagens 6-2 nederlag til Rungsted.

– Vi er som nævnt i en opbygningsfase, men i trænerteamet fornemmer vi fremgang. Mange af spillerne virkede tidligere frustrerede, men nu er fokus blevet mere konstruktivt og fremadrettet. Nu er fokus rettet mod holdets interesser. I Hørsholm straffede Rungsted os og scorede de fire første mål i overtal, men der var ikke tale om udvisninger taget som følge af frustrationer, fortsætter Energy-assistenten.

– Det er korrekt, at vi stadig tog for mange udvisninger, men udvisningerne virkede mere som taget i for stor iver for at nå pucken og hjælpe holdet. Tidligere har spillerne taget udvisninger, som kun kan forståes som følge af frustration. Derfor skal vi være mere smarte og finde overskud til at se klart.

Esbjerg Energy stiller til kampen i Frederikshavn med Rungsted-nederlaget i bagagen, hvorimod hjemmeholdet stiller til kampen med overskud efter en frisk sejr i det sønderjyske.

-FrederikshavnWhiteHawksspillerstruktureretogholdetarbejderhårdt. Detkrævessimpelthen,hvisman som de gjorde fredag skal vinde 2-0 i Vojens mod SønderjyskE. Igennem sæsonen har de vist, at de formår at bevare momentum og ride videre på den positive bølge.

– Frederikshavn fik en god start på sæsonen og de er fortsat, så vi skal være på tæerne. De er dygtige til at udnytte spilvendinger og spiller med en lille afstand mellem spillerne i neutral zone. Så det er vigtigt, at vi ikke taber pucken de forkerte steder, for vi skal undgå kontraer.

Kampen er vigtig, for næste kamp er altid den vigtigste, og her skal fokus være. Men selv om pointene er vigtige er spillernes oplevelse af succes om muligt endnu vigtigere. Derfor kigger vi ikke meget på tabellen, slutter Thor Dresler.

Ny mand på holdet

0

Energy forstærker truppen med en skøjtestærk canadisk back

Esbjerg Energy henter endnu en canadisk back. Den 25-årige Brady Austin kommer til Vestjylland efter 277 kampe i American Hockey League og et kort visit i NHL, hvor det blev fem kampe for Buffalo Sabres.

– Vi har haft vores fokus på backs i de seneste uger, og Brett Bellemores navn dukkede op. Ham fik vi lavet en aftale med, og vi glæder os til at se ham i kamp. Vi kigger altid efter flere muligheder og her dukkede Brady Austins navn også op, fortæller cheftræner og sportschef Mark Pederson fra Esbjerg Energy.

– Vi vurderer, at Brady Austin passer ind på vores hold og matcher vores behov. Han var ledig og han er helt klart en stærk spiller, som vi tror kan styrke os på flere måder. Derfor håber vi, at han med sine kvaliteter er i stand til både direkte at styrke holdet, men også gøre de øvrige spillere bedre.

Brady Austin repræsenterede i perioden 2014 til 2017 Rochester Americans, og har herefter spillet for Cleveland Monsters og Stockton Heat.

– Der er visse fysiske ligheder mellem Brett Bellemore og Brady Austin, men der er også forskelle. De er begge store og fysisk stærke spillere, men Austin er fem år yngre og dygtigere og hurtigere på skøjterne. Når Austin er bedre på skøjterne er der chancer for, at han kan profitere af de større danske baner og så er han generelt en mere offensiv back.

– Brady Austin havde et fint år i sidste sæson, og han spillede tre sæsoner for Rochester Americans i AHL, men i år vi fik chancen for at hente ham, da han besluttede sig for at tage til Europa. Så det er klart, at vi håber, at han kan træde i Wade Bergman, Kodie Curran, Carson McMillan og Phillip Bruggissers fodspor, understreger Energy-coachen.

Den nye Energy-back er fra den lille by Bobcaygeon i den canadiske provins Ontario. En by med omkring 3.500 indbyggere.

– De dygtige skøjteløbere, som eksempelvis Brady Austin kan ofte profitere af de store europæiske baner, som dem vi har i Danmark. Flere af vore spillere er kommet videre til større europæiske ligaer, men nu kan vi i hvert fald glæde os over Brady Austin i den resterende del af sæsonen, slutter Mark Pederson.