Home Tags Fremtid

Tag: Fremtid

En grønnere vestlig del af Esbjergs bymidte

Img 7180 1

Åbningstræk kickstarter ambitiøs helhedsplan for den vestlige del af Esbjergs bymidte. 

Illustration fra Gründl Haahr: Ny oplevelse af Havnegade på vej, når dele af Kleveparken realiseres.

Plan & Byudviklingsudvalget i Esbjerg Kommune har netop godkendt en ny helhedsplan for den vestlige del af Esbjergs bymidte, som en del af områdefornyelsen Bymidte vest. Planen sætter en ambitiøs grøn retning for udviklingen af denne del af midtbyen, samtidig med at styrke bymidtens sammenhængskraft.

Planen er resultatet af en omfattende proces med inddragelse af borgere, foreninger og grundejere. Workshops, byrumsforsøg og -laboratorium i regi af bl.a. Det Grønne Strøg og Kongensgades nye Klæder har været med til at forme den plan, der nu planlægges realiseret med tre konkrete tiltag. 

”I Plan & Byudviklingsudvalget er vi glade for at kunne sende planudkastet videre til Esbjerg Byråd. Især fordi planen opererer med åbningstræk, der kan realiseres inden for det næste år, mens der også er tiltag med en længere tidshorisont, der tager højde for en fremtidssikring af området”, siger udvalgsformand for Plan & Byudvikling, Henning Ravn. 

Kleveparken

Esbjerg får en ny grøn parkforbindelse, der strækker sig fra Byparken i øst via Klevestien til Vesterhavsgade i vest. Første skridt bliver etableringen af en del af parken langs Havnegade.  

Kleveparken, opkaldt efter “Kleven” – det højdedrag Esbjerg er bygget på – skaber forbindelse mellem by og havn og fremhæver Esbjergs særlige beliggenhed. Parken skal vise kystlandskabet på kanten af byens puls og havnens industrielle råhed.

I parken vil besøgende kunne nyde opholdszoner, og på længere sigt også enkelte kunstværker, som understreger beliggenheden på Kunst og Kyst-ruten. Kleveparken skaber en ny forbindelse mellem Byparken og Den Grønne Ring, der løber gennem byen som et grønt bælte.

Kleveparkens areal omfatter parkeringspladsen ved krydset i Havnegade og Stormgade. Der er derfor lavet en aftale om, at bilister fremover kan parkere ved den forhenværende skattebygning på Adgangsvejen 3, hvilket udvider parkeringskapaciteten i området.

Nye belægninger i Kongensgade og Stormgade

Den sidste del af Kongensgade vest for Stormgade får en helt ny grøn identitet, hvor belægningen, som den kendes fra resten af Kongensgade, delvist videreføres. Omkring halvdelen af belægningen fjernes i projektet for at give plads til flere træer og blomster. På sigt er det meningen, at gaderummet og baggården mod syd integreres til et sammenhængende grønt byrum, hvor ophold, leg og socialt samvær kan udfolde sig.

I Stormgade skal der laves ændringer i belægningen, som skal gøre det nemmere og mere sikkert for fodgængere og cyklister at komme fra havnen over Bomholts Plads og videre til Kongensgade.

Hvis Esbjerg Byråd også godkender planen i december, begynder den detaljerede planlægning af åbningstrækkene. Forventningen er, at åbningstrækkene kan realiseres i løbet af 2025. Inden anlægget af det første åbningstræk, Kleveparken, inviterer Esbjerg Kommune alle interesserede til informationsmøde.

Se evt. mere på Esbjerg Kommunes hjemmeside under områdefornyelse Bymidte vest: https://www.esbjerg.dk/planer-projekter-og-trafik/byudviklingsprojekter/omraadefornyelse-i-bymidte-vest

Se dagordenen fra Plan & Byudviklingsudvalgets møde: https://dagsordener.esbjergkommune.dk/vis?Referat-Plan-%26-Byudviklingsudvalget-d.21-11-2024-kl.13.00&id=ea36745a-ce4a-40df-b177-d9894dfeedce

Esbjerg bokser over sin vægtklasse

På billedet er direktør Nordamerika, Gbenga Onadeko, fabrikschef Vagn Nielsen og Karsten Rieder Business Esbjerg. Foto: Esbjerg Kommune

Netop nu er Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen, og direktør fra Business Esbjerg, Karsten Rieder, i Houston til verdens største energikonference CERAWEEK med mere end 8000 deltagere fra hele verden for at udbrede kendskabet til den guldgrube af know-how, der findes i Danmarks bæredygtige EnergiMetropol, Esbjerg, indenfor den grønne omstilling og teknologi.

"Der er en rigtig god grund til, at vi fra Esbjerg er blevet inviteret med til CERAWEEK, for mens de andre taler om den grønne omstilling, er vi allerede i fuld sving. Og der kommer kun endnu mere vind i sejlene fremover," siger Jesper Frost Rasmussen.

Delegationen besøgte blandt andet Welltec i Houston, der har hovedkontor i Esbjerg. Her er man inde i en rivende udvikling, og der er allerede nu ansat mere end 100 medarbejdere på filialen i Houston. Og der skal ekspanderes endnu mere.

"Jeg talte med Gbenga Onadeko, der er direktør for Welltec Nord Amerika og de ser et kæmpe potentiale for ekspansion, og det interessante er, at alle medarbejdere bliver sendt hjem til arnestedet i Esbjerg. Svejserne får endda certifikat ved erhvervsskolen Rybners. Det er den viden, vi har i Esbjerg, de har brug for i Houston," siger Jesper Frost Rasmussen.

Nyt samarbejde på dagsordenen

I forbindelse med besøget afholdt verdens energibyer (WECP) også deres halvårlige møde. Her stod samarbejdet mellem byernes erhvervsliv øverst på dagsordenen.

“Som præsident for WECP har jeg sat skub i en meget tættere erhvervssamarbejde på tværs af byerne, den opgave har Business Esbjerg arbejdet med,” siger Jesper Frost Rasmussen.

Det er Business Esbjerg klar til, forsikrer direktør Karsten Rieder:

“Vi har udarbejdet en plan for, hvordan vi kan opdatere WECPs hjemmeside med relevant business info. Den skal afstemmes med de andre byer, og så skal vi hurtigst muligt have gjort den tilgængelig på WECP hjemmesiden. Det bliver er fint udstillingsvindue for vores lokale off-shore virksomheder i Esbjerg,” siger Karsten Rieder, direktør for Business Esbjerg

HØST underskriver nettilslutningsaftale med Energinet

HØST PtX Esbjerg underskriver tilslutningsaftale med Energinet. Det giver nye muligheder for at bygge fleksibilitet ind i elnettet, og er samtidig en milepæl for et af Danmarks største PtX-projekter.

Foto: HØST

Det Esbjerg-baserede PtX-projekt, der skal producere grøn ammoniak til landbrug og skibsfart er stadig i udviklingsfasen. Med tilslutningsaftalen er endnu en vigtig brik faldet på plads for at få det 1GW store anlæg sat i drift til tiden.

Aftalen betyder, at anlægget vil blive koblet på elnettetfor at kunne modtage el, men anlægget vil samtidigfungere som ’buffer’ eller lager, der kan levere eller frigive overskydende strøm-kapacitet tilbage til nettetnår der er er mangel på strøm fra vedvarende energikilder. 

PtX hænger godt sammen med vind og sol

Dermed skabes mulighed for i højere grad at balancere elnettets produktion og forbrug, som i fremtiden bliver en stor udfordring i takt med udfasning af fossile løsninger. Storskala PtX-anlæg får dermed en positiv effekt på samfundet. Det giver særligt god mening i forhold til at udnytte forsyningen fra vedvarende energikilder, der som bekendt kun producerer strøm,som vinden blæser og solen skinner, hvilket ikke altid passer med hvornår vores samfund har brug for strømmen.

– Det er et markant skridt, der viser den fortsatte udvikling indenfor PtX i Danmark, og vi er glade for, at vi har muligheden for at gå forrest i den sammenhæng sammen med Energinet. Vi har alle sammen en stor opgave i forbindelse med den grønne omstilling, hvor hele infrastrukturen skal løftes, og vi bidrager med glæde til fortsat udvikling ved at forpligte os på denne måde. Udbygningen af vedvarende energi, som for eksempel havvind, og PtX hænger uløseligt sammen, og den symbiose bliver afgørende for den grønne omstilling, som gerne skulle komme både borgere og virksomheder til gode i hele samfundet, konstaterer David Dupont-Mouritzen, projektdirektør hos HØST PtX Esbjerg.

Momentum er afgørende

For projektdirektøren hos HØST er tilslutningsaftalen en vigtig milepæl, der danner grobund for fremtidens PtX-landskab. Det handler kort og godt om at definere betingelserne for et erhverv, der har et meget stort potentiale, men som samtidig også investerer storeressourcer

– Vi planlægger et projekt til et større milliardbeløb – uden at kende de eksakte rammevilkår, som vi skal operere under. Derfor er det også bydende nødvendigt, at vores myndigheder handler i overensstemmelse med den verden, vi befinder os i fastslår David Dupont-Mouritzen, som derfor håber, at aftalen kan være med til at trykke på speederen.

– Momentum er afgørende i disse år, hvor vi har brug for at skabe nye løsninger, der på samme tid kan gavne klimaet og frigøre os fra russisk gas. Vi skal sætte tempo på processen, der selvfølgelig skal overholde lovgivningen og sikre at alle berørte parter bliver hørt, men det er også ekstremt vigtigt, at vi definerer forudsætningerne bedst muligt i henhold til den meget alvorlige situation vi befinder os i. Nu tager vi endnu et konkret skridt, og forhåbentligt er det med til at vise vejen, så Danmark og Esbjerg kan være bannerførere for en ny PtX-industri. Der er behov for at industri, marked, regulering og infrastruktur spiller sammen, og her har vi så et eksempel på hvordan infrastruktur spiller en afgørende rolle i den omstilling, vi står overfor, pointererDavid Dupont-Mouritzen.

Fremtidens elsystem

Hos Energinet pågår opgaven med at skabe et elsystem, der er gearet til nye vilkår, og derfor er tilslutningsaftalen med et større anlæg som HØST PtXEsbjerg også et væsentligt aspekt i den proces. 

– Vi står med en enorm opgave med at sikre balance og stabilitet i fremtidens elsystem, hvor de store PtX-anlæg både bliver nye storforbrugere af el og samtidig vigtigebrikker i vores infrastruktur. De giver os mulighed for atbalancere de øgede mængder el fra vedvarende energikilder, og dermed får PtX både stor effekt og indvirkning. Derfor indgår vi i tæt dialog med de involverede interessenter, og vi forventer flere af den her slags aftaler i de kommende år, siger Henrik Riis, Energinets direktør for eltransmission, og uddyber.

– Udvikling af infrastrukturen er essentiel for at imødekomme fremtidens behov, og det er den opgave, som vi skal løse sammen. Med de første tilslutningsaftaler med store PtX-anlæg tager vi et nyt skridt, der skaber bedre forudsætninger for både forsyningssikkerhed og bedre udnyttelse af grøn energi. 

Fakta:

Power-to-X anlægget HØST PtX Esbjerg (HØST) skal på baggrund af sol- og vindenergi producere grøn ammoniak, som er et CO2-reducerende alternativ til landbruget og skibsfarten. Anlægget forventes etableret ultimo 2026.

Anlægsomkostninger er på over 10 milliarder kroner. Anlægget vil have 1 GW elektrolysekapacitet og bebygget areal er på cirka 30 ha. Den forventede årlige produktion lander på omkring 600.000 ton ammoniak, og byggeriet forventes påbegyndt i 2023 og i drift ultimo 2026. Det er Copenhagen Infrastructure Partners, der står bag projektet.

Ørsted og Copenhagen Infrastructure Partners planlægger flere vindmølleparker til havs, der kan levere strøm til produktionen.

Konsortiet Green Fertilizer Denmark, der består af Arla, Danish Crown, Danish Agro og DLG, arbejder hen imod etableringen af en grøn gødningsfabrik, der kan aftage ammoniakken produceret på HØST PtX Esbjerg.

Fakta:

Energinet er et selvstændigt statsligt selskab, som ejer og driver dansk energi-infrastruktur.

Med tilslutningsaftalen forbindes og forsynes HØST PtX Esbjerg fra to transformerstationer. Hovedforbindelsen på 400kV fra Endrup forsyner elektrolysedelen med en totaleffekt på 1.200 MW. Den sekundære forbindelse på 150 kV fra Lykkegaard forsyner ammoniakproduktionen med en totaleffekt på op til 199 MW.  

Aftalen om forbindelsen til Endrup er den første af to aftaler, der omhandler HØST PtX Esbjerg, og det betyder, at elstationen i Endrup udvides og nye kabelforbindelser etableres til HØST PtX Esbjerg. Forbindelsen forventes etableret, så strømmen er tilgængelig 1. januar 2026.

Fremtidens fjernvarmeanlæg venter på ny lovgivning

Når Høst PtX Esbjergs nye, store Power-to-X anlæg i Måde efter planen står klar i 2026, vil overskudsvarmen kunne bidrage til en CO2-fri opvarmning af 15.000 husstande i Esbjerg Varde og Nordby.

_ Man kan kalde det fremtidens fjernvarmeanlæg, sagde projektdirektør David Dupont-Mouritzen med henvisning til, at Esbjergværket lukker til foråret, da Høst PtX Esbjerg havde inviteret til paneldebat om fremtidens fjernvarme hos DIN Forsyning.

_ Vi kan garantere forsyningssikkerhed og store mængder overskudsvarme, lovede han.

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), der sad i panelet som bestyrelsesformand for Dansk Fjernvarme, understregede, at projektet kræver nye regler.

Energiminister Dan Jørgensen (S) konstaterede i sommeren 2021, at støttebehovet til en række PtX-projekter kan reduceres, hvis der samarbejdes med fjernvarmen, og aktørerne kan sikres en vis indtjening fra slag af overskudsvarmen til fjernvarmen.

Hvordan det kan ske, vil regeringen til efteråret præsentere sine tanker om, fortalte han i en særudgave om PtX og fjernvarme fra Dansk Fjernvarme.

_ Regeringen ønsker i høj grad at fremme udnyttelse af overskudsvarme, sagde Dan Jørgensen.

Paneldeltagere på DIN Forsyning ønsker, at det snart bliver efterår.

Mens de venter, lover administrerende direktør Christian Udby Olesen, at DIN Forsyning kan levere fjernevarme til esbjergenserne. Han ser dog frem til et samarbejde med Høst, for direktøren hader at se, varmen bliver smidt væk, og han elsker at se, når infrastrukturen bliver udnyttet optimalt.

David Dupont-Mouritzen fortalte, at Høst PtX Esbjerg lige nu bruger masser af energi på at rydde forhindringer af vejen for projektet.

Anlægget placeres i Esbjerg for at kunne udnytte energien fra havvindmølleparkerne i Nordsøen. Det skal fremstille grøn ammoniak, som kan udnyttes som CO2 reduceret gødning i landbruget og CO2 reduceret brændstof til skibsfarten.

_ Processen kræver brint, som skabes via elektrolyse, og under elektrolysen skabes oveskudsvarmen, forklarede Lasse Rosendahl, der er professor og institutleder ved AAU Energi.

_ Power-to-X teknologien er ikke ny, men vi laver det i stor skala, supplerede David Dupont-Mouritzen.

Borgmesteren er glad for projektet, men vil gerne snart i gang.

_ Anlægget skal bruge grøn strøm fra en havvindmøllepark. Men lad os da opføre vindmøllerne og anlægget samtidig. Vi har jo et klimamål, der skal nås, sagde Jesper Frost Rasmussen.

Unikt havnesamarbejde skal hjælpe med at løse kapacitetsproblemer for europæisk havvind

Esbjerg-deklarationen stiller krav om et kraftigt forøget tempo i opsætningen af havvind i Europa. Det lægger et stor pres på havnene, som i øjeblikket ikke har kapacitet nok.

Derfor har Esbjerg Havn taget initiativ til et samarbejde mellem de seks mest centrale havne for vind i Nordeuropa. Havnene har i dag givet håndslag på samarbejdet i Hamborg.
Med Esbjerg-deklarationen blev målsætningen for havvind i Europa forøget voldsomt. Tyskland, Danmark, Belgien og Holland har etableret et fælles mål om at levere mindst 65 GW havvind inden 2030, og det lægger pres på de europæiske havne. For der er i øjeblikket ikke havnekapacitet nok til at kunne nå at få sat alle havvindmølleparker op.
Derfor har Esbjerg Havn i Danmark formaliseret et samarbejde med fem af de mest centrale havne for havvind i Nordeuropa, så de kan samarbejde om hurtigst muligt at få løst kapacitetsudfordringerne. I dag har de seks havne givet håndslag på samarbejdet i Hamborg. Havnene er Esbjerg Havn i Danmark, Port Oostende i Belgien, Groningen Seaports/Eemshaven i Holland, Niedersachsen Port/Cuxhaven i Tyskland og Nantes- Saint Nazaire Port i Frankrig og Humber i England.
Det udvidede samarbejde bygger på en eksisterende aftalte, som Esbjerg Havn tidligere har indgået i regi af initiativet Green Port Hull.
”Den aktuelle geopolitiske situation i Europa kræver, at vi får sat endnu mere vind op. Hurtigt.

Esbjerg deklarationen er bevis for, at samarbejde kan bringe os langt. Det samarbejde må vi også få aktiveret havnene i mellem, for der er ikke kapacitet nok. Vi skal styrke vores samarbejde på et operationelt og praktisk plan,” siger Dennis Jul Pedersen, direktør på Esbjerg Havn.
Ifølge Esbjerg Havns direktør gælder det både praktikaliteter og om at sende et signal til markedet om, at havnene er villige til at gøre alt for at accelerere den grønne omstilling med havvind. Og derfor har de øget det direkte samarbejde med andre vind-havne.


”Ambitiøse målsætninger er fremragende. Men vi skal også have nogen til at lytte til os og forstå, at der er grænser for, hvad vi havne kan med den nuværende kapacitet. Vi tror på, at vi ved at dele erfaringer kan øge tempoet, og ved at lægge et samlet pres på politiker kan være med til at finde løsninger på de store kapacitetsproblemer, vi ser ind i,” siger Dennis Jul Pedersen.


Videndeling på tværs af havne
Konkret lægger samarbejdet op til, at repræsentanter fra de fem havne mødes to gange årligt for at diskutere og dele indsigter og viden. For eksempel kan de samarbejde om pladsmangel. Hvis en havn kun har plads til et halvt projekt, har en anden havn måske plads til den anden halvdel. Dermed kan havvindmølleparken blive opført til tiden i stedet for at skulle afvente plads på den enkelte havn.
Det er en metode, Esbjerg Havn allerede har gjort brug af med stor succes med Groningen Seaports/Eemshaven i Holland. En havn, hvorfra 18 havvindmølleparker er udskibet.

PRESSEMEDDELELSE 27. september 2022
”Vi går nu sammen om at finde de bedste løsninger til optimering af havnene i offshore-industrien. Sammen kan vi blive betragtet som seriøse partnere i at nå de europæiske mål,” siger Erik Bartholet, Business manager logistics and offshore wind, Groningen Seaport/Eemshaven.
Tyskland har fastsat en målsætning om 30 GW havvindkapacitet i 2030, 40 GW i 2035 og 70 GW i 2050. Sat sammen med de europæiske fællesmål, er det tydeligt, at indsatsen kræver en fælles og koordineret tilgang, mener Holger Banik, Managing Director hos Niedersachsen Ports GmbH & Co:
”Den grønne omstilling er en enorm udfordring for alle europæiske aktører i offshore-industrien, så en stabil alliance er nøglen til succes. Selvom vi som havne også er i konkurrence med hinanden, så står vi stadig over for de samme udfordringer og har et fælles ansvar for at forme fremtiden. Sammen kan vi også bedre imødekomme de politiske og markedsmæssige krav,” siger Holger Banik.
I Belgien findes allerede 399 havvindmøller i den belgiske del af Nordsøen, og Port Oostende er et vigtigt knudepunkt for både den næste zone, der skal opstilles ved Flanderns vestkyst, og for andre vinderenergiprojekter i Nordsøen. Port Oostendes CEO, Dirk Declecrk, udtaler:
“Dette samarbejde er vigtigt for, at vi som havne forstærker hinanden. Det er meget vigtigt for den grønne omstilling, at vi udveksler viden og erfaringer og deler professionel information til alle interessenter i offshore-industrien, så vi kan skabe en professionel platform.”
Modsat de andre lande har Frankrig først nu opstillet de første havvindmøller.
”Vi er nye i havvindindustrien og er meget stolte over, at vi netop har afsluttet den første havvindmøllepark i Frankrig. Så vi ser frem til at suge viden til os fra de andre havne, men vi kan også bidrage med noget viden, fordi vores fokus er på flydende havvindemølleparker. Vi håber også, at samarbejdet kan være med til at finde løsninger på de flaskehalse, som vi alle står over for,” siger Olivier Tretout, Nantes Saint-Nazaire Port’s CEO.
Green Port Hull leverer på den britiske regerings 50GW offshore vindmål, og Siemens Gamesa fortsætter med at drive væksten ved at fordoble størrelsen af sin offshore vingeproduktionsfacilitet i Hull, efterhånden som verdens største havvindmøllepark Hornsea Two kommer online ud for Englands østkyst.
Det første møde mellem de fem havne vil foregå på Esbjerg Havn senere på året.

Foto: Privat

Central p-plads i Esbjerg får 12 nye lynladepladser

0

I næste uge rykker maskinerne ind på parkeringspladsen på hjørnet af Stormgade og Havnegade. P-pladsen opgraderes nemlig med en række ladestandere, som skal komme elbilisterne, der færdes centralt i Esbjerg til gode.

En af p-pladsene tæt på Kongensgade gøres nu klar til at blive et eftertragtet sted for elbilister.

I de kommende tre til fire uger vil p-pladsen på hjørnet af Stormgade og Havnegade være delvist spærret, mens arbejdet med at etablere nye lynladepladser vil være i fuld gang. Nogle af parkeringspladsens almindelige p-pladser konverteres nu til ladepladser forbeholdt elbiler.

Mens der graves for at klargøre området til den efterfølgende installation af ladestandere, er det nødvendigt at fjerne noget af den centrale grønne midte for at få plads til etableringen. Det betyder, at nogle af træerne fældes, men de erstattes af nye træer andre steder.

Efter pladsen er klargjort til de nye ladepladser, vil parkeringspladsen i en periode afvente installationen. Tidshorisonten for, hvornår det sker, afhænger af mange udefrakommende faktorer, og derfor er der ikke en fast tidsplan for, hvornår anlægget vil være i funktion. Når ladestanderne er i drift vil de kunne betjene 12 elbiler samtidigt.

”Når vi som kommune ønsker at understøtte udviklingen af ladeinfrastrukturen, skal det også ske på nogle af de allermest centrale placeringer, der findes i kommunen. Derfor er parkeringspladsen ved Stormgade og Havnegade naturligvis kommet i spil,” siger Henning Ravn, formand for Plan & Byudvikling.

Flere ladestandere centralt i Esbjerg matcher Esbjerg Kommunes målsætning om at være CO2-netural i 2030. Transportsektoren står for cirka en tredjedel af CO2-udledningen, og personbilerne udleder næsten halvdelen af transportsektorens samlede CO2-udledning. Derfor vil kommunen sikre, at alle borgere har gode muligheder for opladning og ikke lader manglende ladeinfrastruktur være et argument for at fravælge en elbil.

En af p-pladsene tæt på Kongensgade gøres nu klar til at blive et eftertragtet sted for elbilister.

Fotos: Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune: Som et af de første i landet får Esbjerg Kommunes Biblioteker bæredygtigt stempel

Eleverne fra 5.C på Fourfeldtskolen Bohr er rykket ind på Hovedbiblioteket for at arbejde med mindre ulighed.

Foto: Esbjerg Kommune

Landets ti første biblioteker har netop fået certifikat i verdensmålene, og ét af dem er Esbjerg Kommunes Biblioteker, der går aktivt ind i den grønne omstilling og inddrager både verdensmålene og borgerne i arbejdet.

Børnene fra 5.C på Fourfeldtskolen Bohr har for en stund flyttet skoledagen ind på Hovedbiblioteket i Esbjerg. FN’s verdensmål nummer 10 om mindre ulighed er centrum for deres forløb hos Verdensmålshuset GenIn, og nu skyder børnene løs med gode ideer til, hvad biblioteket kan gøre for at komme uligheden til livs.

Det passer perfekt med den bæredygtige profil på Esbjerg Kommunes Biblioteker, der i selskab med kun ti danske biblioteker har fået et særligt certifikat for deres arbejde med verdensmålene. På bibliotekerne i Esbjerg Kommune spirer det med ideer og nye tiltag, og bibliotekerne er allerede vigtige lokale mødesteder. Derfor har de et godt afsæt for at inspirere borgere og lokalsamfund i den grønne omstilling, der er markant på dagsordenen i Esbjerg Kommune.

Jakob Lose

”Det er en stor gevinst, at bibliotekerne går forrest i den bæredygtige udvikling, og verdensmålscertifikatet er både et skulderklap og en motivation til at fortsætte den gode stil. I sin natur er bibliotekerne bæredygtige, når materialerne cirkulerer mellem borgerne og genbruges et utal af gange, og de bidrager også til mindre ulighed ved at sikre lige adgang til kultur og viden til alle kommunens borgere,” siger formanden for Kultur & Fritidsudvalget, Jakob Lose.

Verdensmål til konkret handling

Oveni har Esbjerg Kommunes Biblioteker sat en række aktiviteter i gang, der omsætter verdensmålene til konkret handling. Det gælder fx samtalesaloner og workshops, der gør deltagerne klogere på temaerne i verdensmålene, og arrangementer, hvor borgerne kan dele tøj, ting, planter, viden og interesser. Samtidig har bibliotekerne rettet et stort fokus mod samarbejde og partnerskaber med ildsjæle, virksomheder og organisationer, fordi det styrker udviklingen for alle parter at slå kræfterne sammen.

Vil du læse mere om Esbjerg Kommunes Bibliotekers aktiviteter og arbejde med FN’s verdensmål, så se med her:
www.esbjergbibliotek.dk/tags/sammen-om-verdensmaal

Statsministeren er vært for europæisk topmøde om havvind i Esbjerg

Toppolitikere og højtstående erhvervsfolk fra en række europæiske lande samles i Esbjerg, når statsministeren den 18. maj er vært for et stort topmøde om havvind i Nordsøen. Efter planen vil landene gå sammen i en ny Esbjerg-aftale om mere grøn energi.
Foto: Esbjerg Kommune

Borgmester Jesper Frost Rasmussen ser frem til den 18. maj, hvor Esbjerg danner rammen om et stort europæisk topmøde om havvind i Nordsøen, og også til oktober, hvor Esbjerg Kommune er vært for årsmødet i sammenslutningen af verdens energibyer.

Regeringsledere og energiministre fra Danmark, Belgien, Holland og Tyskland besøger sammen med Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, EU’s energikommissærer og højtstående erhvervsfolk Esbjerg den 18. maj. Statsministeriet har nemlig valgt Esbjerg til at danne rammen om et stort topmøde om havvind i Nordsøen, hvor statsministeren er vært.

Esbjerg-aftale om grøn energi

Til topmødet forventes de fire landes regeringsledere, Mette Frederiksen fra Danmark, Olaf Scholz fra Tyskland, Mark Rutte fra Holland og Alexander De Croo fra Belgien, at indgå en aftale om at sætte fart på den grønne energi fra Nordsøen. At regeringen naturligt har øje for Esbjerg i den sammenhæng, ser borgmester, Jesper Frost Rasmussen, som et klart tegn på, at byen spiller en vigtig rolle, når fremtidens energi skal sikres.

”Esbjerg-aftalen kommer til at spille en central rolle for den europæiske udvikling af havvind, og når vi om nogle år ser tilbage på topmødet, tror jeg, det vil være milepæl, der har løftet vores fælles ambitioner og forandret vores samarbejde om den grønne energi på tværs af landene. For os er topmødet også en god mulighed for, at vi kan stille Esbjerg endnu stærkere på den grønne dagsorden, hvor vi er ambitiøse og arbejder målrettet på at styrke væksten,” siger Jesper Frost Rasmussen.

Historien om Esbjerg Havns udvikling

Til topmødet vil deltagerne få et førstehåndsindtryk af vindmølleindustrien og perspektiverne i energiøer forbundet med de omkringliggende lande. På dagsordenen er også historien om Esbjerg Havns udvikling fra en traditionel fiskerihavn til Danmarks Energimetropol, hvor havnen i dag er Europas førende inden for håndtering og udskibning af vindmøller. Gæsterne vil bl.a. høre om, hvordan de mange grønne jobs inden for fremstilling af vindmøller, udskibning og drift af havmølleparker og udvikling af fremtidens grønne brændstoffer allerede har og også fremover vil få stor betydning for Esbjerg.

Vært for verdens energibyer

Igen til efteråret står Esbjerg Kommune forrest på den internationale bane, når byen er vært for årsmødet i sammenslutningen af verdens energibyer, World Energy Cities Partnership. Her er Esbjerg i selskab med byer som Perth, Kobe, Cape Town, Dammam, Daqing, Calgary, Halifax, Houston, Barranquilla, Stavanger og Aberdeen.

Til energibyernes årsmøde i oktober får Esbjerg rig mulighed for at vise en del af sine grønne løsninger og unikke partnerskaber frem. Begge dele er centrale for at nå det ambitiøse mål om at blive en CO2-neutral kommune i 2030, lige som fokusset på partnerskaber som nøglen til at opnå klimamål passer med WECP’s mission.

”Vi ser frem til at byde delegationerne fra medlemsbyer i hele verden velkommen og give dem et indblik i vores arbejde med den grønne energi. Det er et skulderklap til Esbjerg som EnergiMetropol, at vi har to så markante energipolitiske begivenheder inden for kort tid, og vi griber selvfølgelig chancen for både at markere os selv og forhåbentlig inspirere vores gæster,” siger Jesper Frost Rasmussen, der netop er blevet valgt som præsident for World Energy Cities Partnership.

Ny møbelstrategi skal gøre Esbjerg Kommune endnu grønnere

Esbjerg Kommune går med den nye møbelstrategi forrest i kampen for miljøet. Strategien skal sikre, at kommunens gamle møbler genbruges og nye møbler fortrinsvis skal være genbrugsmøbler eller lavet af genanvendeligt materiale.

Alle sejl sættes ind for, at Esbjerg Kommune kan nå sit mål om at være CO2 neutral i 2030. En ny møbelstrategi skal sikre, at medarbejderne genanvender de gamle kontormøbler i endnu højere grad end i dag, også på tværs af forvaltninger. Ligesom strategien sikrer, at der fremover så vidt muligt kun købes klima- og bæredygtige møbler.

”Vi har alle et ansvar for at bidrage til, at Esbjerg Kommune når sit mål og bliver CO2 neutral i 2030. Der købes mange møbler i kommunen hvert år til alle afdelinger og institutioner, så det er et område, hvor vi virkelig kan sætte ind og skåne miljøet ved at genbruge de møbler, der bliver tilovers et andet sted i kommunen,” fortæller Stine Mikkelsen, chef for Udbud & Indkøb i Esbjerg Kommune.

Bytte-bytte-købmand

Med den nye strategi følger også en brugtmøbel-portal på kommunens intranet, hvor alle afdelinger og institutioner kan slå annoncer op med møbler, der kan genbruges eller videresælges. På den måde bliver det nemmere for de forskellige afdelinger på tværs af forvaltningerne hurtigt at få et overblik over, om de møbler, de mangler, kan erhverves via portalen uden unødige nykøb.

”Det bliver en ’bytte-bytte-købmand’ portal internt i kommunen, hvormed vi forlænger møblernes levetid. Det er langt bedre, end at vi altid skal ud og købe nyt, og bare smider de gamle brugte møbler ud,” siger Stine Mikkelsen.

Der er allerede kommet godt gang i bytte-biksen, hvor kommunens medarbejdere allerede kan finde alt lige fra borde, reoler, skabe og til et transport løbehjul.

FAKTA

Esbjerg Kommunes nye møbelstrategi

Esbjerg Kommune vil så vidt muligt købe klima- og bæredygtige møbler, hvilket vil ske igennem:

  • Køb af brugte møbler
  • Køb af møbler, lavet af genanvendelige materialer
  • Genbrug af møbler internt i kommunen
  • Færre køb af nye møbler eller møbler lavet af nye materialer.

Ny klimaplan skal debatteres i Ribe, Bramming og Esbjerg

Den sidste uge i januar står i klimaets tegn i Esbjerg Kommune. Ved tre borgermøder præsenteres udkastet til en ny klimaplan, og møderne afvikles i forskellige formater for at sikre bred involvering i emnet, der påvirker alle.

Esbjerg Kommunes nye klimaplan stiler mod CO2-neutralitet i 2030, men planen synliggør også hvilke sektorer, der står for den største CO2-udledning i kommunen bl.a. fra landbrug, energi- og varmeforsyningen og transporten, og hvor der på den anden side også er et enormt potentiale i at reducere udledningen.

Den store klimarundtur i Esbjerg Kommune begynder i Ribe tirsdag den 25. januar, og derefter får Bramming besøg den 27. januar og den 29. januar er det så Esbjergs tur.

Foto: Christina Simonia

I Ribe holdes borgermødet på Ribe Katedralskole, og har man ikke tid eller mulighed for at møde på, kan man deltage virtuelt i mødes ved at logge på via Esbjerg Kommunes hjemmeside. I Bramming passer borgermødet temamæssigt godt ind i rammerne på det gamle elværk, hvor Bramming Egnsmuseum nu holder til.

I Esbjerg er borgermødet rykket ud under åben himmel i Kongensgade, hvor der er lagt op til en mere uformel snak om indholdet i klimaplanen. Udover borgermøderne kan alle interesserede også komme med input til klimaplanen via et spørgeskema på kommunens hjemmeside og via Høringsportalen på Esbjerg.dk.

”Klimaspørgsmålet berører os alle. Vi kommer alle til at ændre adfærd og tænke vores individuelle klimaaftryk ind i hverdagen. Nogle borgere er allerede langt i forhold til at træffe mere hensigtsmæssige valg, mens andre først lige er begyndt. Det skal klimaplanen tage højde for, og det kommer den bedst til, hvis vi nu får en masse forskellige input”, siger formand for Klima & Miljøudvalget Jørgen Ahlquist.

Arbejdet med klimaplanen udspringer af Esbjerg Kommunes deltagelse i DK2020, hvor de deltagende kommunerne skal udarbejde planer, der lever op til de internationale standarder fra Paris-aftalen. Forandringer skal dog ske lokalt, og derfor går Esbjerg Kommune efter at involvere mange i de tiltag, der skal støtte op om målsætningen i klimaplanen.

Klimaplanen findes i udkastform på esbjerg.dk/klimaplan, hvor det også er muligt at svare på en undersøgelse, som udspringer af klimaplanen.

Se mere om borgermøderne her:

www.esbjerg.dk/om-kommunen/vision-og-politikker/klimaplan/borgermoede-om-klimaplan