Home Tags Fremtid

Tag: Fremtid

Esbjergenserne står i kø for at være med til at forme Esbjergs fremtid

Interessen for at komme med til næste uges workshop, hvor valget om Esbjergs fremtid skal træffes, har været overvældende. Derfor er der fuldt hus, når valget mellem om Esbjerg skal være en ’bæredygtig og levende by’ eller en ’kulturel oplevelsesby’ skal tages.Udover de tre esbjergensere er yderligere 247 borgere, erhvervsfolk, politikere, repræsentanter fra foreningslivet, kulturlivet, de handlende og unge klar til workshop i næste uge, hvor der skal vælges mellem om Esbjerg skal være kendt som en ’bæredygtig og levende by’ eller en ’kulturel oplevelsesby’. Foto: Esbjerg Kommune

Kort før jul åbnede tilmeldingen til de kommende fire workshops om Esbjergs fremtid, som Esbjerg Kommune, Esbjerg Havn, Business Esbjerg og Education Esbjerg står bag, og esbjergenserne var hurtige ved tasterne. Tilmeldingerne er strømmet ind og hver tredje deltager på de fire workshops i næste uge er frivillige esbjergensere fra alle afkroge af byen.

En af dem, der har meldt sig på banen, er indretningsarkitekt Michael Tangaa, der både bor, lever og har sin virksomhed i byen:

”Esbjerg har et kæmpe potentiale, og som bypatriot er det så fedt, at vi kan være med til at arbejde for at få det forløst,” siger Michael Tangaa, der er klar til at tage til workshop med masser af idéer:

Modet til at skille sig ud

”Esbjerg var tidligere kendt som Danmarks Chicago. Hvorfor ikke leve højt på igen? Lad os udvikle byen, så den bliver lidt vild. Det kunne være fedt med flere højhuse bygget sammen, så vi får flere byrum og torvepladser rundt i byen, hvor vi kan skabe liv og oplevelser,” siger Michael Tangaa, indehaver af Room67.

Også esbjergenseren Carsten Dyhre, der arbejder som lods hos DanPilot, er klar til workshop. Han er nemlig træt af Esbjergs ry som industriby, og håber, at der kan skabes et mere kulturelt fokus:

”Som sømand har jeg besøgt masser af byer i hele verden, og jeg håber, at nogle af alle de erfaringer kan gøre gavn her i Esbjerg. For der er virkelig gjort meget i byen de sidste år – både med ny belægning i gågaden, Landgangen og så bliver det spændende, hvor mange aktiviteter vi får i gang, når Esbjerg Strand er færdig,” siger Carsten Dyhre.

Det er esbjergenseren Lars Nikolajsen helt enig i:

”Vi har så mange positive ting her i Esbjerg, som vi trænger til at få fortalt omverdenen. Jeg har boet i Esbjerg næsten hele mit liv, og byen opfylder til fulde alle mine behov. Vi har både skov, strand og masser af kultur. Jeg har meldt mig, fordi jeg kan være god til at fortælle alle de gode historier om Esbjerg, for det skal vi alle sammen blive endnu bedre til,” konstaterer Lars Nikolajsen, fysioterapeut og direktør hos FysioDanmark Esbjerg.

Arbejdet fortsætter

Udover de tre esbjergensere er yderligere 247 borgere, erhvervsfolk, politikere, repræsentanter fra foreningslivet, kulturlivet, de handlende og unge klar til workshop i næste uge, hvor der skal vælges mellem om Esbjerg skal være kendt som en ’bæredygtig og levende by’ eller en ’kulturel oplevelsesby’.

Læs mere om de to fremtidsscenarier her.

Her stopper arbejdet med Esbjergs fremtid dog langt fra. Allerede om en måned skal retningen viderebearbejdes, og der skal udarbejdes en strategi og handlingsplan med konkrete tiltag og investeringer i Esbjerg.

De skal gennemføres af forskellige spillere og samarbejdspartnere over de næste mange år, for at sikre, at Esbjerg bliver et sted med en stærk profil, som er et endnu mere attraktivt sted at flytte til og bo i.

Hent tidslinje over processen som PDF her.


FAKTA

Fremtidens Esbjerg

  • Esbjerg Kommune, Business Esbjerg, Esbjerg Havn og Education Esbjerg er gået sammen om at finde en ny fælles retning for Esbjerg for at fortælle om byens mange kvaliteter og skabe grundlag for øget bosætning.
  • Næste skridt i processen er fire workshops i uge 4, hvor 250 esbjergensere deltager. Her skal der vælges retning for Esbjerg. Herefter skal der arbejdes videre med Esbjergs nye kernefortælling, som skal skille byen ud fra mængden og gøre den mere attraktiv for nye indbyggere.
  • Læs mere om hele processen her.

Udover de tre esbjergensere er yderligere 247 borgere, erhvervsfolk, politikere, repræsentanter fra foreningslivet, kulturlivet, de handlende og unge klar til workshop i næste uge, hvor der skal vælges mellem om Esbjerg skal være kendt som en ’bæredygtig og levende by’ eller en ’kulturel oplevelsesby’. Foto: Esbjerg Kommune

Esbjergenserne skal være med til at vælge, om Esbjerg skal være kendt som en ’bæredygtig og levende by’ eller en ’kulturel oplevelsesby’. Foto: Esbjerg Kommune

kendt som en ’bæredygtig og levende by’ eller en ’kulturel oplevelsesby’. Foto: Esbjerg Kommune

kendt som en ’bæredygtig og levende by’ eller en ’kulturel oplevelsesby’. Foto: Esbjerg Kommune

Hvordan sikres Esbjerg mod oversvømmelser?

To arrangementer i løbet af uge 36 sætter fokus på Klima- og risikostyringsplanen for Esbjerg by og havn, som lige nu er i høring. Tirsdag og torsdag skal der tales om mulighederne for at lave et klimakvarter, en klimapark og stormflodssikring i bestræbelserne for at undgå oversvømmelser.

Foto: Esbjerg Kommune

Alle interesserede er velkomne, når Esbjerg Kommune inviterer til at tale om nogle af de emner, som den kommende Klima- og risikostyringsplan for Esbjerg by og havn handler om. Det sker tirsdag og torsdag aften kl. 18.30.

Med udgangspunkt i planen inviteres beboere omkring Esbjerg Rådhus og Strandbyparken i Spangsbjerggade til et aftenarrangement. I løbet af et par timer får deltagerne en kort introduktion til, hvad et klimakvarter er og hvordan rådhuskvarteret kan komme til at spille en rolle for at undgå oversvømmelser omkring Strandby Plads. Beboere fra Middelfart og Odense kommer for at dele erfaringer med at etablere klimavenlige løsninger. Arrangementet planlægges som en gåtur fra Esbjerg Rådhus med slutdestination i Strandbyparken, hvor en klimapark kan komme på tale. Gennem hele arrangementet bidrager konsulenter fra Rambøll med viden og sparring omkring løsningerne.

”Jeg ser meget frem til mødet, hvor vi endelig kan komme ud og tale om elementerne i Klima- og risikostyringsplanen med de borgere, som kan blive berørt af vandet og mulige kommende tiltag, der skal forhindre oversvømmelser. Målet er at gøre Esbjerg robust, og det vil kræve mange forskellige tiltag. Dialogen omkring tiltagene tidligt i processen skal sikre, at vi får de bedste løsninger,” siger formand for Plan & Miljøudvalget, Karen Sandrini.

Allerede torsdag aften er Karen Sandrini klar til at tale om vand igen, når Strandby Plads danner rammer om næste borgerarrangement. Her inviteres der til et kig tilbage på 1981, hvor området tæt på havnen stod under vand. Det historiske tilbageblik leveres af Jørgen Dieckmann Rasmussen, leder af Esbjerg Byhistoriske Arkiv, suppleret af filmklip fra dengang. Derefter præsenteres en mulig linjeføring til sikring af by og havn.

Tilmelding til arrangementerne skal ske her: www.esbjerg.dk/planer-projekter-og-trafik/planer/kommuneplan/aendringer-i-kommuneplanen/hvordan-sikrer-vi-esbjerg-mod-oversvoemmelser

Antropologer løfter sløret for Esbjergs styrker

0

Esbjerg er en rå og levende by. En by med kort afstand mellem hjem, arbejde, natur og byliv. En by omgivet af en fantastisk natur. En by, der har mulighed for at udvikle sig til en stor uddannelsesby, et turistcentrum og sidst men ikke mindst: En by med et stort vækstpotentiale indenfor grøn energi.

Foto: Business Esbjerg

Det er de seks styrker, som holdet af antropologer har fundet i Esbjerg, efter de før sommerferien blev hyret af firkløveret, Esbjerg Kommune, Business Esbjerg, Esbjerg Havn og Education Esbjerg til systematisk at undersøge Esbjergs styrker, potentialer og udfordringer for at finde frem til, hvad Esbjerg har potentiale til at blive i fremtiden.

På en workshop på Esbjerg Rådhus onsdag eftermiddag, fremlagde branding- og analyseekspert Nikolaj Stagis de seks styrker, som hans hold er kommet frem til:

”Vi er gået åbent ind i opgaven og har forsøgt at opleve, deltage og tale med en bred vifte af mennesker i Esbjerg henover sommeren. Vi har været nysgerrige på at forstå og afprøve både de åbenlyse kvaliteter og muligheder, men også om der skulle være andre potentialer, end de oplagte,” fortæller Nikolaj Stagis:

Flere og større potentialer end ventet

Efter at have gennemgået hele materialet af dokumenter og mere end 35 dybdegående interviews, så er antropologerne blevet overrasket over, at der er større og flere potentialer, end de forventede. Især turisme-potentialet har overrasket brandingeksperten, fortalte han på onsdagens workshop.

”Men det står også klart, at samtlige Esbjergs muligheder kræver planlægning, fælles initiativer og investeringer. Jeg kan ikke se nogen veje frem for Esbjerg, hvor det bare kan løses ved at fortælle en god historie og markedsføre byen,” siger Nikolaj Stagis.

Dermed er råstoffet nu klar til det videre arbejde med at finde en fælles retning om Esbjerg, så byen igen kan få indbyggertallet til at stige.

Stagis er taget hjem med nye inputs til tegnebrættet, så han om et par uger kan fremlægge tre potentielle veje, som Esbjerg kan gå for at sikre udvikling og vækst fremover. Og så skal byen igen i arbejdstøjet og vælge, hvilken ny fælles vej Esbjerg skal gå.

”Det er nogle interessante styrker, der er fundet frem, nu er vi spændte på, hvor vi ender. Der er ingen tvivl om, at der er brug for både beslutnings- og handlekraft i byrådet. Der er brug for investeringer og så skal Esbjerg løfte i flok, så vi sammen kan lave en langsigtet strategi, hvis vi skal lykkes med det her projekt. Og det skal vi,” siger Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune.

Nysgerrig efter mere?

Var du ikke én af de heldige deltagere i workshoppen, hvor Nikolaj Stagis fremlagde Esbjergs styrker, potentialer og udfordringer for at nå målet om mere vækst og flere indbyggere. Så fortvivl ej. Følg dette link og kom ind på Esbjerg Kommunes side om processen, hvor vi om bare et par dage vil oploade en video fra workshoppen.

ESBJERGS ARBEJDE MED DET NYE BRAND

Esbjerg Kommune, Business Esbjerg, Education Esbjerg og Esbjerg Havn arbejder sammen med en lang række virksomheder, institutioner, foreninger og borgere på at identificere og implementere en ny strategisk retning. For sammen at finde et nyt Esbjerg-brand som skal understøtte bosætning og vækst i hele kommunen. I disse måneder tager de fire partnere de første skridt i et arbejde som skal præge indsatser og aktiviteter de mange år.

Dansk Havne og Dansk Energi lancerer havnestrategi for Power-to-X

Danske Havne og Dansk Energi offentliggør en række politiske anbefalinger, der skal være med til at sikre Danmark en førerposition indenfor Power-to-X og gøre de danske havne til et energiknudepunkt i udviklingen af fremtidens grønne brændsler til skibe og lastbiler.

Tine Kirk, direktør i brancheorganisationen Danske Havne
Tine Kirk, direktør i brancheorganisationen Danske Havne

Power-to-X er afgørende for at nå Danmarks klimamål og erstatte sort med grønt i tung transport. Derfor spiller Danske Havne og Danske Energi nu ud med en fælles grøn havnestrategi og en række anbefalinger. Visionen er, at Danmark i 2030 er en verdensførende nation indenfor omstilling til Power-to-X-brændsler, og at de danske erhvervshavne tilbyder infrastruktur til at understøtte grønne brændsler til skibe og lastbiler.

Danmark er verdens femtestørste søfartsnation og den syvendestørste maritime industri. De i alt 50 erhvervshavne spredt udover hele landet udgør et centralt omdrejningspunkt i Danmarks infrastruktur og kan dermed spille flere forskellige roller i den grønne omstilling af den tunge transport. Det kan ske i form af opbevaring, bunkering og påfyldning af skibe og lastbiler samt produktion af Power-to-X-brændsler.

”Jeg tror, at Danmark er i en position, der kan bringe os helt frem i forreste linje med Power-to-X. Dét skal vi udnytte. Der er allerede flere gode danske projekter i gang. Vores udspil er et forsøg på at række ikke bare én hånd men to hænder frem til politikerne med vores konkrete bud på, hvordan vi kan gribe det her an, så vi sikrer danske arbejdspladser og vækst,” siger Tine Kirk, direktør i Danske Havne.

Vi skal kridte skoene
Med anbefalingerne understreger Danske Havne og Dansk Energi, at det haster med både en dansk strategi for Power-to-X og politiske tiltag nu og her, så Danmark ikke bliver efterladt på havnen. For andre lande har allerede udstukket en klar kurs og er godt i gang med at udvikle fremtidens grønne brændsler.

14 europæiske lande har udarbejdet en strategi for Power-to-X. Sverige og Storbritannien har én klar lige om lidt. Og flere af landene har lagt milliarder af kroner på bordet i støtte til at realisere ambitionerne. Senest har Tyskland meddelt, at de investerer op 60 mia. kr. til at indgå i det fælleseuropæiske brintprojekt, IPCEI.

Danske politikere har længe været opmærksomme på den nye brændsels-teknologi, og derfor appellerer Danske Havne og Dansk Energi nu til et tæt partnerskab mellem staten og erhvervslivet. Helt konkret blandt andet med en årlig pulje på 100 mio. kr. over fem år, hvor havne kan søge om støtte til udbygning af infrastruktur til levering af Power-to-X-brændsler.

”Danmark står i en unik position for både at blive producent og leverandør af PtX-brændsler til den grønne omstilling af transportsektoren. Vi har adgang til store mængder grøn strøm, offshore-teknologier og et energisystem i verdensklasse. Og så har vi globalt førende virksomheder og havne som melder sig på banen og vil drive udviklingen. Men der er behov for rammevilkår og risikodeling med det politisk system,” siger Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi.

Den grønne havnestrategi lanceres i forbindelse med Danske Havnes Årsmøde, som finder sted i dag d. 11. juni.

Nyt fællessekretariat i Esbjerg skal styrke den grønne omstilling

Green Skills er et nyt fællessekretariat med base i Esbjerg, der skal hjælpe aktører på tværs af uddannelses- og arbejdsmarkedet med at sætte turbo på den grønne omstilling.

Den grønne omstilling kræver en hel ny tankegang, hvor der samarbejdes på tværs af sektorer. Derfor er Rybners, AMU-Vest, SOSU-Esbjerg og Jobcenter Esbjerg gået sammen om at oprette fællessekretariatet, Green Skills. Foto: Torben Meyer,  Esbjerg Kommune
Den grønne omstilling kræver en hel ny tankegang, hvor der samarbejdes på tværs af sektorer. Derfor er Rybners, AMU-Vest, SOSU-Esbjerg og Jobcenter Esbjerg gået sammen om at oprette fællessekretariatet, Green Skills. Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune

Det kræver kvalificeret arbejdskraft og nye kompetencer, hvis det skal lykkes Danmark at nå sit mål om at blive fri for fossile brændstoffer, når der lukkes for Nordsøens olie- og gashaner i 2050. Den grønne omstilling er i gang og med udbygningen af havvind, stigende energioptimering indenfor byggeri og industri og beslutningen om etableringen af en energiø i Nordsøen, så har Danmark og i særdeleshed Esbjerg en gylden mulighed for at blive et internationalt knudepunkt i den videre grønne omstilling.

Men den grønne omstilling kræver en hel ny tankegang, hvor der samarbejdes på tværs af sektorer. Derfor er Rybners, AMU-Vest, SOSU-Esbjerg og Jobcenter Esbjerg gået sammen om at oprette fællessekretariatet, Green Skills. Et fællessekretariat, der skal understøtte at både kommune, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter trækker i samme retning for at nå målet med at arbejdsstyrken kan blive opkvalificeret og uddannet, så den er klar til den videre grønne omstilling.

”Omstilling og videreudvikling af erhvervsliv og arbejdsstyrken i retning mod den videre grønne transformation og fortsat vækst kræver nytænkning, samarbejde og koordinering. Ikke én aktør eller sektor kan løfte denne opgave alene. Derfor ser jeg etablering af fællessekretariatet Green Skills som et vigtigt skridt på vejen mod at løfte denne store og vigtige opgave” udtaler Lise Willer, direktør for Borger & Arbejdsmarked i Esbjerg Kommune, og nyvalgt formand for styregruppen bag Fællessekretariatet Green Skills.

Skal understøtte arbejdet

Fællessekretariatet, der får base i Esbjerg, skal understøtte virksomheder, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter i den grønne omstilling. I første omgang skal sekretariatet fokusere på behovet for faglærte og specialarbejdere, der hvor analyser viser at behovet for arbejdskraft vil blive størst i den grønne omstilling. Siden skal fællessekretariatet understøtte og koordinere den store rekrutterings-, opkvalificerings- og uddannelsesopgave, der knytter sig til den videre grønne omstilling.

Fællessekretariatet Green Skills slår dørene op for første gang den 8. juni 2021. I første omgang bemandes kontoret med tre medarbejdere fra henholdsvis Rybners, AMU-Vest og Jobcenter Esbjerg, men søges udvidet i takt med at det lykkes at skaffe ekstern finansiering til drift af sekretariatet.

FAKTA

Green Skills 

  • Fællessekretariatet Green Skills er oprettet i et samarbejde mellem Rybners, AMU-Vest, SOSU-Esbjerg og Jobcenter Esbjerg, og det får base i Esbjerg.
  • Der er nedsat en styregruppe for fællessekretariatet bestående af repræsentanter fra arbejdsmarkeds parter, Rybners og AMU Vest samt Esbjerg Kommune.

Power-to-X direktør David Dupont-Mouritzen

    0

    En podcast om den nye Power-to-X fabrik, som kommer til at ligge i Esbjerg.

    Håber du vil lytte med.

    Relevante links for udsendelsen:

    Power-to-X

    Lokalrådet i Østerbyen på Facebook

    KRONBORG: Der skrives Danmarkshistorie med Energiø

    Med en bred politisk aftale er rammerne for energiøen i Nordsøen nu på plads. Dermed er en hjørnesten i den grønne omstilling lagt og danmarkshistoriens største anlægsprojekt et afgørende skridt videre. Energiøen bliver en kunstigt anlagt ø, som staten vil eje størstedelen af.

    Foto: Christina Simonia Straarup

    Yesbjerg fangede det lokale folketingsmedlem fra Esbjerg, som i mange år har talt positivt for en Energi-ø i Nordsøen.

    Det her vil betyde arbejdspladser til Esbjerg-området, siger Anders Kronborg, som er medlem af Folketingets Energi, Klima og Forsyningsudvalg.

    Anders Kronborg

    Anders Kronborg farvede i valgkampen i 2019 grøn for netop at sende det klare og entydige signal, at den grønne energi er krumtappen i at skabe vækst og nye arbejdspladser.

    Det bliver en stor ø 80 kilometer fra Esbjerg. Fuldt udbygget kan den blive så stor som 64 fodboldbaner. Jeg er naturligvis rigtig glad på ikke bare Esbjergs vegne, men på vegne af hele Danmark. Vi tager et markant skridt fra vision til virkelighed og starter en ny epoke for grøn energi, siger Anders Kronborg.

    Det er en festdag for den grønne opstilling og nye arbejdspladser i Esbjerg-området, siger Anders Kronborg

    Ny taskforce ser dagens lys

    Borgmester Jesper Frost Rasmussen har i dag meldt ud, at han nedsætter en ny taskforce, hvor han som formand vil samle forskellige aktører, der skal sikre kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling med særlig fokus på overgangen fra olie og gas til havvind.

    Foto fra Esbjerg Havn af Christina Simonia Straarup /Grøn omstilling med Emmelev.

    Esbjerg Kommune barsler med endnu et grønt initiativ. Denne gang handler det om at sikre, at virksomhederne kan rekruttere medarbejdere, som har de rette grønne kompetencer.

    Efter Regeringen og et bredt flertal i Folketinget sidst år indgik en aftale om Nordsøens fremtid, er emnet blevet endnu mere aktuelt. Med Nordsøaftalen er der sikret klare rammevilkår for udvinding af olie og gas frem mod 2050, og samtidigt er der i aftalen afsat midler der skal støtte Esbjerg Havns udvikling og mulighed for at være et knudepunkt for storskala havvind.

    ”Som altid præger entreprenørånden Esbjerg. Derfor glæder det mig, at flere på egen hånd har taget initiativ til at sætte nye ting i søen. At forvandle sorte jobs til grønne stillinger bliver en spændende og vigtig opgave. For mig er det vigtigt, at vi sørger for, at kompetencerne er til stede lokalt”, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.

    I første omgang skal taskforcen lave et overblik over, hvilke uddannelsesmæssige initiativer der er i gang eller lige på trapperne. Derefter skal der ses nærmere på, om der evt. mangler noget i det grønne uddannelsesudbud. På sigt skal det være et springbræt i forhold til at positionere Esbjerg som et kompetencecenter for de uddannelser, som kommer til at levere arbejdskraft til den grønne udvikling i mange forskellige former.

    Taskforcen vil spille en vigtig rolle i at levere information og viden til det kommende Vækstteam for Sydjylland, der skal levere anbefalinger til, hvordan der bedst kan investeres i lokale erhvervsstyrker og dermed styrke vækst og beskæftigelse.

    Den nye taksforce falder fint i tråd med Esbjerg Byråds ambition om at være en grøn foregangskommune. Derfor vil borgmester Jesper Frost Rasmussen stå i spidsen for den nye taskforce.

    ”Taskforcen har et stort potentiale, og arbejdet her vil have mange udløbere, som sagtens kan indgå i andre sammenhænge. Her kunne jeg forestille mig, at der er behov for flere samarbejder på tværs af aktører og sektorer”, slutter Jesper Frost Rasmussen

    Det halvhemmelige datacenter Bulk markerer ny forbindelse i Esbjerg

    0

    I begyndelsen af december inviterede Bulk borgmester Jesper Frost Rasmussen indenfor i virksomhedens nybyggede faciliteter i Esbjerg, Denmark Data Center Campus, DK01. Besøget blev brugt som en anledning til at markere opkoblingen til det undersøiske fiberkabel, Havfrue, så der nu er forbindelse mellem kablet og det nye energieffektive datacenter.Venstre til højre: Rikke Vestergaard, Susanne Nordenbaek, Rune Bråten og Jesper Frost Rasmussen.

    Foto:Bulk

    Havfrue er det første undersøiske kabelsystem i 20 år, der forbinder Danmark med Nordamerika. Den nye fiberforbindelse tilføjer ny kapacitet til et globalt netværk, der står over for stigende overbelastning og udfordringer på grund af aldrende systemer. Det er en vigtig del af Bulks voksende fibernetværk, der forbinder Norden med verdens største markeder via fiber med lav latenstid og høj kapacitet.

    ”Jeg ønsker Bulk tillykke med den vellykkede udvidelse her i Esbjerg og forhåbentlig er dette kun begyndelsen,” siger Jesper Frost Rasmussen. “Vi ser frem til at udvikle forholdet yderligere, og sammen vil vi skabe endnu større opmærksomhed omkring vores unikke geografiske placering, der forhåbentlig vil tiltrække flere investeringer fra den fremadstormende it-sektor.”

    I mødet deltog kommunaldirektør Rikke Vestergaard, administrerende direktør for Business Esbjerg, Susanne Nordenbaek og erhvervschef Karsten Rieder. Dette var første møde med Bulk siden 2018, hvor der blev taget første spadestik på det 50.000 kvadratmeter store areal, hvor virksomheden nu har bygget. De ansatte i Esbjerg viste stolt rundt og forklarede om datacentrets formåen.

    På grund af rejserestriktioner og ud fra et forsigtighedsprincip blev der afviklet et digitalt møde med den Oslo-baserede ledelse, som også inkluderede grundlæggeren af Bulk, Peder Nærbø.

    Der blev bl.a. talt om Bulks vision for regionen og fælles mål omkring bæredygtighed og tilslutningsmuligheder. Ambitionerne på disse områder deles af begge parter.

    Besøget faldt sammen med at, det ca. er et år siden, DK01-campusset i Esbjerg stod færdigt. Faciliteterne tager højde for bæredygtige principper og satser på vedvarende energi i form af vind.

    ”Vores tilstedeværelse i Esbjerg med DK01, der nu er forbundet med Havfrue, er vigtig for at være med forrest i løbet om at bringe bæredygtig infrastruktur til et globalt publikum. Borgmester Jesper Frost Rasmussen, virksomhederne i Esbjerg og i hele verden anerkender vigtigheden af at reducere CO2 udledningen, og her ser vi, at det samtidigt kan gøres omkostningseffektivt,” siger Peder Nærbø.

    Esbjerg er kendt som den danske EnergiMetropol, og det skyldes ikke mindst den vindenergi, som havvindmøller udskibet fra Esbjerg generer. Havvindmøllerne forsyner Bulk, og understøtter virksomhedens vision om at levere bæredygtig infrastruktur til et globalt publikum. Konkrete planer, der har til formål at reducere CO2-fodaftrykket yderligere, inkluderer tiltag som fx at genbruge varmen fra datacentret i Esbjergs kommende fjernvarmesystem.

    Skibsfart afprøver biodiesel på raps

    For første gang i Skandinavien blev et skib tanket med biodiesel. Det skete fredag på havnen i Esbjerg som en del af en omstilling til en mere klimavenlig skibsfart.

    Foto: Mathilde / Christina Simonia Straarup

    Foto: Mathilde – Hanen åbnes

    Fredag blev det 2.627 bruttoregisterton store tankskib Key Bora i Esbjerg tanket med biodiesel fra Emmelev A/S i Otterup. Denne biodiesel er produceret på grundlag af raps fra danske marker og erstatter fossil sort diesel.

    Foto: Simonia

    Det er ifølge medejer af Emmelev A/S, Morten Simonsen, første gang i Skandinavien, et skib tanker biodiesel, og generelt er det sjældent, at biodiesel indgår i brændstof til havs.

    Foto: Simonia

    Men flere og flere tager hensyn til klimaet, og biodiesel indgår i stigende grad som brændstof på busser og tunge lastbiler og nu til skibsfarten. Biodiesel produceret på raps fortrænger 72 procent af den CO2, som almindelig fossil diesel udleder, og dermed vil tankskibet Key Bora, hvis det sejler på 100 procent biodiesel, være fire-fem gange mere klimavenlig, end hvis der blev tanket ren fossil diesel.

    Politisk tilfredshed

    Medieinteressen for tankningen var stor, og til stede var også Niels Fl. Hansen, som er transportordfører for Det Konservative Folkeparti og med fokus på klimaløsninger for skibsfarten.

    ”Biodiesel er en del af løsningen i en tid, hvor vi arbejder med mange forskellige muligheder for at nedbringe CO2-udledningen. Jeg tror ikke, vi finder kun en løsning, og biodiesel har den fordel, at der umiddelbart kan bruges i dieselmotorer uden tekniske ændringer,”sagde Niels Fl. Hansen i forbindelse med, at han sammen med Morten Simonsen drejede på hanen og dermed satte tankningen i gang.

    På vej til Amsterdam

    Key Bora ankom til Esbjerg fra Thyborøn ved midnatstid og forlod havnen igen kl. 17 kort tid efter med kurs mod Skagen og siden Amsterdam. Key Bora sejler med olie og kemikalier i den nordlige del af Europa, og på broen udtrykte kaptajn og ejer tilfredshed med, at der nu kan sejles mere miljøvenligt.

    Med til tankningen var også sales manager Søren Madsen fra Nordic Marine Oil, som er specialiseret i forsyning af bunker og smøreolie til skibsfarten. Han forklarede, at skibsfarten skal reducere CO2-udledningen med 40 procent fra 2018 til 2030. Sektoren har fået mulighed for selv at finde frem til løsninger og vise handling inden 2023, forklarede Søren Madsen.

    God overgangsløsning

    Morten Simonsen, Emmelev A/S, sagde, at biodiesel produceret på raps er et omkostningseffektivt bidrag til at nå målet om 70% CO2-reduktion i 2030:

    ”I en situation, hvor der især indenfor den tunge transport vil være en betydelig andel af dieseldrevne køretøjer mange år frem, er biodiesel på raps en god overgangsløsning,” siger Morten Simonsen.

    Udnytter al biomasse

    Alt biomasse fra rapsmarken anvendes i produktionskæden. Det primære produkt er foderkager, men også glycerin til den farmaceutiske industri. Biodiesel udgør således kun 20 procent af markens biomasse, forklarer han.

    Dermed er biodiesel-produktion også med til at styrke dansk foderproduktion og undgå øget sojaimport fra bl.a. Sydamerika, forklarer Morten Simonsen.

    Dansk 1. generations-biodiesel fra Emmelev har en certificeret 72 procent CO2-reduktion sammenlignet med fossil diesel. Biodiesel kan anvendes direkte i biler og maskiner, der i dag kører på fossile brændstoffer, og kan øjeblikkeligt bidrage til CO2-reduktionen fra transportsektoren, uden at der skal opbygges ny infrastruktur eller udskiftes materiel.

    Foto: Medejer Morten Simonsen, Sales manager Søren Madsen og MF Niels Flemming Hansen var med på havnen i Esbjerg, da Key Bora blev tanket.

    Morten Simonsen og Niels Fl. Hansen åbnede for hanen, og dermed var biodiesel som brændstof til Key Bora en realitet.