Home Tags Event

Tag: Event

Oplev læderskildpadden fra Vadehavet fredag d. 6. august på Fiskeri og Søfartsmuseet

Naturstyrelsen sørgede for at bjærge læderskildpadden, og den blev transporteret til Fiskeri- og Søfartsmuseet, hvor den indtil denne uge har opholdt sig i vores fryser.

Foto: Fiskerimuseet

Fredag d. 6. august skal Fiskerimuseet obducere og undersøge dyret nøje, for at bliver klogere på, hvorfor skildpadden døde, og hvorfor den endte sine dage på en strand i Vadehavet.

Fiskerimuseet obducerer skildpadden den 6. august kl. 12.30, og du kan komme og se med!

I forbindelse med obduktionen får museet besøg af havskildpaddeforskere og dyrlæger, som skal være med til at undersøge skildpadden på kryds og tværs.

“Efter obduktionen tager vores kollegaer fra Statens Naturhistoriske Museum skildpadden med til København, hvor den skal præpareres og gemmes til eftertiden, Vi antager at læderskildpadden nok vejer omkring 300 kg. Normalt er skjoldlængden 125-175 cm og vægten omkring 300-600 kg. Rekordvægten for en læderskildpadde er 916 kg” fortæller naturhistorisk inspektør Charlotte Bie Tøstesen.

Fakta

  • Læderskildpadden er den største art af havskildpadder. Den kan blive op til 2-3 meter i længden (fra hoved til hale). Den kan veje helt op til 900 – 1000 kg
  • Læderskildpadder lever primært af gopler som f.eks. vandmænd og brandmænd.
  • I Vesteuropa træffes læderskildpadden overvejende fra august til december, og det er også i de måneder, at de danske fund er blevet gjort.
  • Læderskildpadderne yngler i troperne, så de vandrer altså over store afstande.

Esbjerg Kommune: Sommertogtets program i Esbjerg tager en pejling på fremtiden

Når Kongeskibet Dannebrog anløber Esbjerg Havn den 31. august venter der Hendes Majestæt Dronningen et alsidigt program, som viser hvordan nye generationer definerer kultur i Danmarks yngste storby.

Sådan så det ud, da Kongeskibet Dannebrog i 2008 lagde vejen forbi Esbjerg. Foto Esbjerg Kommune

Kl. 10 tirsdag den 31. august danner Dokhavnen ramme om modtagelsen af Kongeskibet Dannebrog. Efter en festlig velkomst skal Dronningen køre i karet fra havnen til Esbjerg Rådhus, og ruten krydser byens nyrenoverede gågade, hvor indretningen henter inspiration fra Vadehavet.

Karetturen bliver den eneste på dette års sommertogt, og esbjergenserne får dermed en enestående mulighed for at opleve Garderhusarregimentets Hesteskadron.

”Esbjerg trækker i festtøjet, og hele byen er klar til at byde Dronningen velkommen. Besøget er et tiltrængt højdepunkt, og vi er mange som glæder os til at gøre dagen til en fest for alle, som har lyst til at være med til at hylde Dronningen”, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.

Karetturen slutter ved Esbjerg Rådhus, hvor den officielle modtagelse finder sted. Derefter fortsætter besøget til Musikhuset Esbjerg og Bakkeskolen Cosmos, og begge besøgssteder byder på oplevelser, som understreger, at kulturen i disse år blomstrer og finder nye veje i Esbjerg.

Frokosten står Hjerting Badehotel for, og derefter indeholder programmet tydelige tegn på, at besøget foregår i Danmarks EnergiMetropol med to virksomhedsbesøg. Første stop bliver Viking Life-Saving Equipment og derefter besøger Dronningen Esbjerg Havn, hvor den grønne omstilling og bæredygtighedsinitiativer er i fokus.

Dagens program slutter på GAME Streetmekka Esbjerg. Her viser børn og unge, hvordan gadeidrætten har pustet liv i en gammel remise.

Om aftenen er Dronningen vært ved en reception på Kongeskibet Dannebrog.

Endeligt program og akkreditering

I begyndelsen af august kan pressen akkreditere sig til besøget i Esbjerg. Hvis man ønsker at følge besøget, stiller Esbjerg Kommune en pressebus til rådighed.

I august offentliggøres også det endelige program med tider, og her vil man kunne se, hvor det bliver muligt at se Dronningen under besøget.

Esbjerg Kommune: Noget at se frem til: Kæmpe folkefest på havnen i Esbjerg

Spar Nord Fonden og Spar Nord Bank er med ombord som samarbejdspartnere for tredje gang, når The Tall Ships Races igen besøger Esbjerg. Som starthavn får Esbjerg æren af at sende The Tall Ships Races flåden afsted for første gang i to år efter et ufrivilligt afbræk på grund af COVID-19.Ombord på Motorfyrskibet underskrev fondsdirektør Bo Uggerhøj og borgmester Jesper Frost Rasmussen aftalen.

Det bliver en storslået og rørende oplevelse, når nogle af verdens smukkeste sejlskibe anløber Esbjerg Havn i juli 2022. Stolte skibe, fyldte havnebassiner, besætninger fra forskellige lande og masser af glade besøgende. Den oplevelse er mange blevet snydt for i både 2020 og 2021, og det gør Esbjerg nu klar til at råde bod på med støtte fra Spar Nord Fonden og Spar Nord Bank som hovedsponsor.

”Vi har store forventninger til, at arrangementet i 2022 bliver af en hidtil uset kaliber. Lige nu arbejdes der på højtryk for at få alle elementer til at gå op i en højere enhed. Lige fra indretningen af havnefronten til underholdningsprogrammet. At kunne genoptage samarbejdet med Spar Nord Fonden og Spar Nord Bank er en stor fornøjelse, da begge parter har et indgående kendskab til, hvad The Tall Ships Races betyder for Esbjerg”, siger Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune.

Mens The Tall Ships Races gæster Esbjerg fra torsdag den 7. juli til søndag den 10. juli, forventes over 500.000 besøgende at komme til byen for at opleve det imponerende syn langs havnekajerne.

Fællesskab på mange måder

Hos Spar Nord Fonden er fondsdirektør Bo Uggerhøj ikke et øjeblik i tvivl om værdien af, at The Tall Ships Races kommer til byen. ”Når vi giver donationer til gode initiativer, lægger vi stor vægt på effekten af det, vi støtter – og et af målepunkterne er ”fællesskab”. For os er folkefesten i Esbjerg en fin-fin base for fire dages fælleskab – med fx familien, arbejdspladsen, vennerne, erhvervsnetværket, børnebørnene, byen og tilrejsende gæster fra hele regionen. Alle kan – i fire døgn – glæde sig over at være en del af et stort og veltilrettelagt fællesskab på havnen i Esbjerg.”

Gertie Gorzelak, Esbjergpige og ny direktør i Spar Nord Esbjerg er oprigtig glad for Spar Nord Fondens donation til The Tall Ships Races i 2022. ”Det er en flot opbakning til det lokalsamfund, hvor vores kunder bor og lever – og hvor vi driver bank i. I banken har vi netop besluttet at bruge en pæn sum på at sørge for maritime hyggestunder for vores kunder, netværk, borgere og alle andre gæster på havnen til juli næste år. Kan næsten ikke vente, siger Gertie Gorzelak. Lige nu trænger vi alle til en folkefest, men må vente lidt endnu. Til gengæld er det nu sikret, at den kommer – og hvornår.”

Esbjerg bliver første stop i kapsejladsen, der fører skibene til Harlingen i Holland, Antwerpen i Belgien og Aalborg. Mødet mellem nationer og den kulturelle udveksling har siden 1956 været en kongstanke hos Sail Training International, som står bag den maritime sejlbegivenhed. Arrangørerne i Esbjerg forventer at give mindst 150 unge mellem 15 og 25 år mulighed for at sejle med på strækningen mellem Esbjerg og Harlingen i Holland. De unge får en forsmag på livet til søs og lærer at begå sig i en international besætning, og denne kombination skal gerne få flere unge fra Esbjerg-området til at interessere sig for en maritim uddannelse.

Værtsby for femte gangEsbjerg har fungeret som vært for The Tall Ships Races i 1993, 2001, 2014 og senest i 2018, da by og havn fejrede 150-års jubilæum.

Foto Esbjerg Kommune

Esbjerg Konference & Event ser dagens lys

0

Siden 2009 har EfB Konference faciliteret fester, konferencer, møder og andre arrangementer på Blue Water Arena i Esbjerg, men nu skifter virksomheden navn og visuel identitet til Esbjerg Konference & Event for at stå endnu stærkere som eget brand og omfavne en bredere målgruppe.
D. 30. juni skifter EfB Konference navn til Esbjerg Konference & Event, ligesom logoet og den visuelle identitet ændres for at opnå en stærkere position til at nå en bredere målgruppe på både privat- og erhvervssiden – med udgangspunkt i værdierne grundighed, fleksibilitet og nærvær.
Blue Water Arena, der siden 2009 har dannet rammer om utallige fester, konferencer, møder og andre arrangementer, vil fortsat være hjemmebanen, og tidspunktet for den nye lancering skal markere, at Esbjerg Konference & Event er klar til at invitere inden for i takt med, at Danmark igen vender tilbage til hverdagen og weekenderne med gode selskaber.
Konferencechef Lars Fyhn fortæller:

Med Esbjerg Konference & Event vil vi i endnu højere grad skabe en virksomhed, der kan realisere et stort potentiale og tilbyde mennesker, privat såvel som erhverv, en masse gode oplevelser i helt unikke rammer. Vi har i det nye udtryk særligt lagt vægt på vores værdier og fået dem inkorporeret i den nye identitet samtidig med, at vi fastholder vores høje niveau på service og kvalitet. Vi glæder os til at stå på egne ben som et tydeligere, selvstændigt brand, og byde velkommen til en masse spændende arrangementer.
Esbjerg Konference & Event afholder alt fra dagsmøder med et par personer som deltagere, til bryllupper og konfirmationer og op til 1.600 gæster ved større arrangementer, og er fortsat et vigtigt forretningsben for EfB Elite A/S.
Om navnet og brand-identiteten:
I forlængelse af navneskiftet fra EfB Konference til Esbjerg Konference & Event bliver der d. 30. juni lanceret et nyt logo samt en ny brand-identitet. Logoet og identiteten tager udgangspunkt i værdierne grundighed, fleksibilitet og nærvær samt det høje service- og kvalitetsniveau i forbindelse med arrangementerne i de unikke lokaler på Blue Water Arena.

Massevis af gratis ferieoplevelser i Musikhuset Esbjerg

Inden der går alt for meget ferie i den, vil jeg lige tippe jer om alle de gratis arrangementer og aktiviteter, vi har på programmet i løbet af sommeren – og som i naturligvis er meget velkomne til at komme og deltage i, med eller uden familien.

 

Man er naturligvis også hver eneste dag hjertelig velkommen til at tage børnene med forbi Musikhuset og lade dem soppe i bassinet på Henning G. Kruses Plads, mens forældrene nyder en kop kaffe eller en kold øl i vores nye BIG-designede loungemøbler

 

Musikhusets orienteringsløb

GRATIS: I sommerferien inviterer Musikhuset Esbjerg indenfor til orienteringsløb. Her får du og din familie eller dine venner lov til at opleve de hellige haller, komme bag kulisserne og udforske de områder af huset, der normalt ikke er tilgængelige for offentligheden.

Orienteringsløbet er gratis at deltage i, og det giver jer en unik mulighed for at opleve Sydvestdanmarks største kulturhus på en måde, I ikke er vant til. Samtidig får I også på en sjov og anderledes måde mulighed for at lære en masse om husets historie og arkitektur.

Som i ethvert godt orienteringsløb foregår løbet i Musikhuset således, at I får et kort udleveret, og herefter skal I finde de poster, der er lagt ud. I Musikhusets orienteringsløb gemmer der sig små historier og spørgsmål ved posterne. Ved at svare rigtigt på spørgsmålene er I med i konkurrencen om et gavekort til Musikhuset Esbjerg.

Orienteringsløbet er for alle – unge som gamle, esbjergensere som turister. Dog går ruten rundt i Musikhuset op og ned ad trapper og gennem lange gange, så man skal være godt gående for at kunne gennemføre løbet. 
Løbet begynder i Kulissen, Musikhusets hyggelige café. Her får I udleveret den brochure, I skal tage med jer for at kunne gennemføre turen gennem Musikhuset. I brochuren er ruten, I skal følge, beskrevet, og brochuren indeholde også de spørgsmål, I skal besvare undervejs.
Husk at medbringe coronapas.

Tid: Alle dage indtil den 8. augustkl. 11-17. Det tager cirka en time at gennemføre.
Sted: Musikhuset Esbjerg

 

Yoga med livemusik

GRATIS: Efter en længere corona-pause er vi tilbage med vores Yoga med livemusik sammen med yogalærer Gavin Rutherford og musiker Sten Elten. Det bliver let hatha yoga, alle kan være med til, som dyrkes til ambient instrumentalmusik, der tilpasses yogaen.

I løbet af timen føres du gennem en sansevækkende yogarejse, som hjælper til at slippe spændinger i kroppen samt fremme stabilitet, mobilitet og balancen.

Timen afsluttes med en oase af meditative toner og dyb afspænding.

Musikhusets café, Kulissen, har åben, så du efterfølgende kan nyde en kop kaffe eller juice og få en god start på lørdagen.

Så tag din yogamåtte og gode ven under armen, og kom til en dejlig, afslappende omgang yoga i Musikhuset.

Du kan leje en yogamåtte på dagen for 25 kr. – betales via Mobilepay.

Det er gratis at deltage, men antallet af pladser er begrænser og deltagelse kræver billet.

Husk at medbringe coronapas.

Tid: 3. juli og 7. august, begge dage kl. 11:00

Sted: Musikhuset Esbjerg, Hovedfoyer

 

Familietræning

Kom og træn med, når vi er klar med familietræning på pladsen foran Musikhuset – hele familien er inviteret med til en skøn formiddag.

Til familietræning får du aktiveret hele kroppen med styrke, balance, konditionstræning, stræk, sjov og ballade. Og der er også rig mulighed for at synge med på den gode musik, vi spiller.

Du vil blive guidet gennem træningen af Henriette Nørgaard Jensen fra Movements by Laekkerbuks, der siden 2011 har undervist i de fleste former for holdtræning, arbejdet på La Santa Sport og har en stor passion for bevægelse for alle. Det er vigtigt, at det føles godt og at hver ny træning er en ny oplevelse.

I det (forhåbentligt) gode sommervejr foregår træningen på pladsen foran Musikhuset Esbjerg, Henning G. Kruses Plads.

Træningen er fra 5 år og op, og alt du skal huske er en måtte eller et håndklæde at ligge på.

Tid: 14. juli, kl. 11:00

Sted: Henning G. Kruses Plads (foran Musikhuset Esbjerg)

 

Løbecykelbane

Musikhuset Esbjerg forvandler foyerområdet og til en miniput-by fyldt med liv og glade dage, som en kørebane for løbecykler baner vejen igennem.

Så tag din løbecykel under armen, og kom og oplev en lille version af Esbjerg By.

Har du ikke en løbecykel, har vi en, du kan låne. Ribe Cykellager har nemlig udlånet et par løbecykler, som kan lånes på skrift.

Husk at medbringe coronapas.

Tid: 19.-25. juli, alle dage kl. 11:00-17:00

Sted: Musikhuset Esbjerg og Henning G. Kruses Plads

 

Fyraftenskoncert: Flat Bop
Christoffer Find, Chris Falkenberg og Gunnar Ringøen er de tre musikere, der har samlet sig i det klassiske trioformat med orgel, trommer og saxofon. Soupe de Loop er navnet på deres debutalbum, som de udgav i 2019, og titlen her lægger op til forskellige associationer. Men mest af alt er det en vrøvletitel, der understreger bandets legelyst. Endnu værre bliver det med det kommende album, der udgives i 2021 under titlen El Butcho. Og hvad betyder det så? Svaret findes (måske) til næste koncert.

Genremæssigt bevæger trioen sig inden for jazzen med tråde til funk, soul og blues, og som er komponeret i moderne arrangementer.

Koncerten er gratis, og du møder bare op på dagen.

Tid: 6. august, kl. 16:00

Sted: Henning G. Kruses Plads (foran Musikhuset Esbjerg)

Esbjerg Kommune: Attraktioner står sammen og modtager 1 mio kr. Til markedsføring og udviklingsplan

Det er en hård tid for turismeerhvervet, men særligt er attraktionerne i Ribe og Esbjerg ramt af manglende gæster. Det har fået Destination Vadehavskysten til at samle de store attraktioner i Esbjerg Kommune til et hastemøde for at udlede, hvordan man i fællesskab kan afhjælpe situationen.

Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune

I et samarbejde mellem attraktionerne, Esbjerg Kommune og Destination Vadehavskysten har man udviklet en langsigtet markedsførings- og udviklingsplan, der kan afhjælpe den usikre situation og sikre attraktionerne flere gæster både i sommeren 2021 og på længere sigt.

”Vi må alle stå sammen for at hjælpe vores attraktioner i den her tid, for vi har alle sammen brug for, at de også er her på den anden side af Corona. Derfor har vi valgt, at Esbjerg Kommune støtter op med 1 million kroner til at markedsføre alle vores spændende museer og kulturinstitutioner, så vi kan hjælpe med at få gæsterne tilbage, siger Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune.

COVID19 har skabt en ændret adfærd hos de besøgende og markedsførings- og udviklingsplanen skal være med til at sikre attraktionernes fremtid og samtidig styrke Vadehavskysten som destination.

“Vi er meget pressede økonomisk pga. de manglende gæster og er usikre på, hvordan sommeren bliver. Derudover har COVID19 medført en ændring i gæsternes adfærd og attraktionerne er ikke top of mind i en hverdag, hvor det at tage på café eller ud og shoppe er blevet en større oplevelse i sig selv. Vi er derfor mindst lige så bekymrede for fremtiden”, udtaler museumsdirektør Flemming Just, Sydvestjyske Museer.

Det er derfor med stor glæde, at Esbjerg Kommune har bidraget med 1 million kr. til initiativet, der skal være med til at sikre attraktionernes overlevelse på længere sigt.

“Det er meget stærkt at attraktionerne står sammen og ønsker at komme igennem denne svære situation i fællesskab. Vi er meget afhængige af, at vi har nogle særlige oplevelser til vores gæster, så de har lyst til at besøge vores destination. Vi støtter derfor op med alt det vi kan, i en situation som denne”, siger destinationschef Hans Peter Folmann.

Destination Vadehavskysten skal eksekvere markedsførings- og udviklingsplanen, der ligger i tråd med destinationens arbejdsopgaver.

Esbjerg Kommune: 42 kulturtilbud skaber sommerliv rundt i kommunen

Fra årets Sommerlivspulje er der uddelt 260.000 kr. til 42 spændende og gratis arrangementer i kulturens verden. Tilbuddene fordeler sig rundt i kommunen, og der er noget for enhver alder og interesse.

Foto: Christina Simonia Straarup

Selv om coronavirus har sat en stopper for den populære Sommerunderholdning, kommer der alligevel masser af sommerstemning i Esbjerg Kommune. Fra slutningen af juni til slutningen af august støtter årets Sommerlivspulje nemlig hele 42 arrangementer i Esbjerg, Ribe, Bramming og Gørding, så kommunens borgere og gæster kan glæde sig til at mødes til gratis kulturoplevelser i sommerlandet.

Fra opera til dragebyggeri

Alle undtagen private virksomheder har kunnet søge om støtte fra Sommerlivspuljen, og heldigvis har mange kulturelle ildsjæle grebet chancen. Faktisk er der kommet ansøgninger ind for knap en halv million kroner, og der er uddelt ca. 260.000 kr.

De mange arrangementer spænder bredt, og der er noget for enhver alder og interesse. De forskellige tilbud dækker alt fra jazzkoncerter og opera til dragebyggeworkshop og børneteater.

Et skud glæde og fællesskab

Formanden for Kultur & Fritidsudvalget, May-Britt Andrea Andersen, glæder sig over den store interesse for Sommerlivspuljen.

”Ideen med puljen er at bakke op om det lokale kulturliv og skabe god stemning i en sommertid, hvor vi i år har ekstra meget brug for gode oplevelser at samles om. Jeg er imponeret over den kreativitet og gejst, som arrangørerne med kort varsel har budt ind med. Derfor er det lykkedes at stable et spændende og alsidigt program på benene, og forhåbentlig kan de mange aktiviteter være med til at give os alle et ekstra skud glæde og fællesskab hen over sommeren”, siger May-Britt Andrea Andersen.

Esbjerg Konference & Event ser dagens lys

0

Siden 2009 har EfB Konference faciliteret fester, konferencer, møder og andre arrangementer på Blue Water Arena i Esbjerg, men nu skifter virksomheden navn og visuel identitet til Esbjerg Konference & Event for at stå endnu stærkere som eget brand og omfavne en bredere målgruppe.


D. 30. juni skifter EfB Konference navn til Esbjerg Konference & Event, ligesom logoet og den visuelle identitet ændres for at opnå en stærkere position til at nå en bredere målgruppe på både privat- og erhvervssiden – med udgangspunkt i værdierne grundighed, fleksibilitet og nærvær.
Blue Water Arena, der siden 2009 har dannet rammer om utallige fester, konferencer, møder og andre arrangementer, vil fortsat være hjemmebanen, og tidspunktet for den nye lancering skal markere, at Esbjerg Konference & Event er klar til at invitere inden for i takt med, at Danmark igen vender tilbage til hverdagen og weekenderne med gode selskaber.
Konferencechef Lars Fyhn fortæller:

Med Esbjerg Konference & Event vil vi i endnu højere grad skabe en virksomhed, der kan realisere et stort potentiale og tilbyde mennesker, privat såvel som erhverv, en masse gode oplevelser i helt unikke rammer. Vi har i det nye udtryk særligt lagt vægt på vores værdier og fået dem inkorporeret i den nye identitet samtidig med, at vi fastholder vores høje niveau på service og kvalitet. Vi glæder os til at stå på egne ben som et tydeligere, selvstændigt brand, og byde velkommen til en masse spændende arrangementer.
Esbjerg Konference & Event afholder alt fra dagsmøder med et par personer som deltagere, til bryllupper og konfirmationer og op til 1.600 gæster ved større arrangementer, og er fortsat et vigtigt forretningsben for EfB Elite A/S.
Om navnet og brand-identiteten:
I forlængelse af navneskiftet fra EfB Konference til Esbjerg Konference & Event bliver der d. 30. juni lanceret et nyt logo samt en ny brand-identitet. Logoet og identiteten tager udgangspunkt i værdierne grundighed, fleksibilitet og nærvær samt det høje service- og kvalitetsniveau i forbindelse med arrangementerne i de unikke lokaler på Blue Water Arena.

3 steder i Esbjerg har gratis PCR testning lige nu

0

PCR-test i Esbjerg og Esbjerg Ø den 10. – 14. marts 2021

Du kan få taget en PCR-test i:

Mosaikken, Stengårdsvej 163, 6705 Esbjerg Ø

Onsdag den 10. marts kl. 14-20
Lørdag den 13. marts kl. 9-17.30

Festsalen, Platanvej 15, 6700 Esbjerg

Torsdag den 11. marts kl. 14-20
Lørdag den 13. marts kl. 9-17.30
Søndag den 14. marts kl. 9-17.30

Cafeen, Veldtofte Idrætspark, Sportsvej 17-19, 6705 Esbjerg Ø

Søndag den 14. marts kl. 9-17.30

Du skal ikke bestille tid, men blot møde op. Børn kan også blive testet, hvis de følges med deres forældre. Husk det gule sundhedskort.

Cykelløb sender toppen af cykelsporten til Esbjerg Kommune

0

Til august er Esbjerg Kommune i fokus på hele to etaper af cykelløbet PostNord Danmark Rundt. Mens den første etape slutter i Esbjerg, begynder den anden i Ribe, og det store cykelløb er med til at sætte kommunen på landkortet.Foto: Esbjerg Kommune

Når cykelløbet PostNord Danmark Rundt til august ruller ud på de danske landeveje, er Esbjerg Kommune i centrum på ikke mindre end to etaper. Allerede på den første etape den 10. august drøner feltet nemlig i mål i Esbjerg, mens starten til løbets anden etape den 11. august går i Ribe. Det betyder, at cykelentusiaster begge dage kan opleve cykelrytterne og hele løbets karavane på kommunens veje.

Et brag af et cykelløb

PostNord Danmark Rundt og Danmarks Cykle Union har netop offentliggjort årets rute rundt i Danmark, og efter at cykelløbet sidste år blev aflyst på grund af coronavirus, er der i år lagt op til et brag af et cykelløb. 20 spændende hold deltager, og seks af dem er såkaldte World Tour hold, som før PostNord Danmark Rundt har kørt bl.a. Tour de France. Publikum kan derfor se frem til et cykelløb på højeste sportslige niveau.

Fra Struer sætter feltet på den første etapes 176 km kursen mod Esbjerg, hvor dagens vinder findes på rundstrækningen i midtbyen med opløb i Havnegade og mål ved Musikhuset Esbjerg. På dag to kører feltet samlet fra pladsen ved Ribe Domkirke og ud gennem Nordens ældste by, inden løbets anden etape for alvor bliver sat i gang i udkanten af byen, og målet for dagens 183 km er Sønderborg. PostNord Danmark Rundt har i alt fem etaper og slutter med en enkeltstart på Frederiksberg den 14. august.

Toppen af cykelsporten

Også sidste år skulle Esbjerg Kommune have lagt veje til PostNord Danmark Rundt, og borgmester, Jesper Frost Rasmussen, glæder sig over, at det i år er lykkedes at få både mål og start i kommunens byer.

”Det bliver spændende igen at mærke stemningen og suset, når toppen af cykelsporten samles her hos os. Vi har efterhånden en del erfaring med at skabe gode rammer om de store cykelløb, og hver gang oplever vi, hvordan det giver gode oplevelser og sætter vores kommune på landkortet, fordi vi får vist os frem og fortalt om alt det gode her hos os”, siger Jesper Frost Rasmussen.

Optakt til festugen

PostNord Danmark Rundt var senest i Esbjerg Kommune i 2016, hvor Esbjerg var målby for en etape, og i 2019 blev DM i Landevejscykling afholdt i Esbjerg Kommune. I år ligger PostNord Danmark Rundt i dagene lige op til Esbjerg Festuge, så cykelløbet bliver en festlig optakt til festugens aktiviteter.

Video: Velkommen til PostNord Danmark Rundt i Esbjerg Kommune

Foto: Esbjerg Kommune

Foto: Esbjerg Kommune