Home Tags Yesbjerg

Tag: Yesbjerg

Fædrenes synder

0

Fædrenes synder
Der findes et gammelt ordsprog: ”Fædrenes synder nedarves på sønnerne”. I sammenhængen med Afrika er der jo nok nærmere tale om tipolde-fædrenes synder, som stadig plager os den dag i dag.

Da man tilbage i 1800-tallet med blyant og lineal fordelte hele det afrikanske kontinent mellem Europas lande, skabte man unaturlige og reelt ikke bæredygtige nationer, og man gjorde det for at sikre sin egen industrielle udvikling billige råvarer og arbejdskraft – under tiden gratis.

Man gjorde det i påberåbelsen af Vor Herre og en religiøst baseret indlysende ret til at ”hjælpe de tilbagestående afrikanere”, som man i datiden jo knapt betragtede som mennesker, og slet ikke omfattet af det kristne budskab om, at vi i Herrens øjne alle er lige værdige – det blev et korstog med meget langvarige konsekvenser.

Med kold eller varm hånd
Min mor havde et udtryk omkring arv, der handler om, at der som bekendt ingen lommer er i det sidste sæt tøj, så man har valget at aflevere sine midler med kold hånd, når man er død, eller ved arveforskud med varm hånd. Hun valgte det sidste, og fik det udbytte at se, hvad vi gjorde med midlerne.

I forhold til verdens midler gælder det samme princip – det er kun til låns. Og vi kan vælge at holde krampagtigt fast på vores goder og privilegier eller vi kan med varm hånd vælge at bruge af vores midler til at skabe bedre livsbetingelser for flere.

Risikoen ved at dele er, at midlerne lander i de forkerte lommer – men pointen er, at de forkerte også kun låner indtil de med kold hånd bliver tvunget til at aflevere det, som de ikke ville dele med varm.
Risikoen ved at lade være med at dele er, at det i sig selv motiverer de der ikke har noget at miste til at komme og tage vores midler fra vores så kolde hånd…

Afrika må hjælpe Afrika, men ikke alene
Den Afrikanske Union (AU) har for nylig erkendt, at kontinentet har et alvorligt problem med korruption, og det vil alle statslederne så gøre noget alvorligt ved, idet man forventer at have løst problemet allerede i 2063!!!! Det vil sige, at kontinentets nuværende magthavere i realiteten har opgivet selv at løse det problem. Hvis vi som globalt samfund tillader en sådan ansvarsløshed, så vil vi blive de nye fædre, der overlader til vores oldebørn at bære konsekvenserne af vores nye synder.

Realiteten er at ingen har råd til at vente til efter den igangværende befolkningseksplosion på at løse Afrikas problemer – og korruption er helt sikkert et problem, men ikke i nærheden af hovedproblemet, der er overbefolkningen, der skubber bag på fattigdom, elendighed og tilbagegang.
Løsningen af verdens problemer i Afrika må nødvendigvis have et afrikansk udgangspunkt. Ligesom problemet har, så skal løsningen også have udgangspunkt i magten – nationalt og kontinentalt.

At forestille sig den rene frelsers komme, hvorefter rovdyr og planteæder lever i fredelig sameksistens er en utopi. Men ligesom det var en dårlig ide, at man fra Europa blandede sig i Afrikas interne magtkampe og krige, lige så lidt kan verden i dag bestemme magten i de 54 afrikanske lande, men vi kan understøtte de bejlere til magten, der vil bruge en kraftig forbedring af massernes levevilkår som middel til at få magten, for så er der håb om, at færre immigrerer og færre får mange børn.

Det giver i den sammenhæng mening at understøtte fri handel, fjernelse af handelsbarrierer, told og moms fra afrikansk eksport til resten af verden, fordi det vil være den første betingelse for en vellykket udvikling, ligesom det giver mening at yde hjælp til selvhjælp i et inddragende og aktiverende samarbejde, så vi hjælper dem bæredygtigt til selv kan hæve deres egen levestandard. Det handler om basale behov først og fremmest, så finder afrikanerne selv ud af resten: Demokrati, retsstat og frihedsrettigheder – selvfølgelig i en lokal afrikansk version. Hvad ellers?

Det kan betale sig
Europa består af 47 lande, og der er ikke 2 der er ens. Afrika består af 54 lande, og heller ikke her, er der 2 der er ens. Løsningen af kontinentets problemer skal selvfølgelig afspejle denne forskellighed, men på det overordnede plan vil implementering af ovennævnte løsning eller strategi kræve en fælles indsats af EU, USA, NATO, OPEC, Kina og Rusland.

Som en del af løsningen af kontinentets overordnede strukturelle problemer bør man give de afrikanerne en reel mulighed for at gentænke grænsedragninger og nationsdannelserne, der var resultatet af blyanters og linealers tilfældigheder i 1800-tallets Europa, og de deraf kunstigt skabte krudttønder af etniske konflikter – hvis kontinentets problemer for alvor skal løses, så må det være på tide med en revision!

En anden del handler om flygtninge fra Afrika, hvor hovedparten er fattige immigranter, der ser et liv på den sociale bund eller lavere i Europa som en betragtelig forbedring af de vilkår de rejser fra. Stormagtsgruppen burde oprette, sikre og drive en række store flygtningebyer langs hovedårerne af de store flygtningeruter. Samtidig vil en sådan løsning kræve, at Europa lukkes hermetisk for denne type flygtninge, således at alle spontane immigranter, der selv kommer til Europa sendes retur til den flygtningelandsby, der ligger tættest ved vedkommende oprindelsesland.

Herudover udvikler stormagtsgruppen i massivt omfang egentlige udviklingsplaner ud fra princippet hjælp til selvhjælp og med beskæftigelse og lokal værdiskabelse for øje, så man ikke alene sikrer allerede modtagne flygtninges muligheder for at vende hjem, men samtidig fjerner incitamenterne til, at nye flygtninge rejser ud.

Jeg er overbevist om, at en sådan indsats ville skabe så stor en velstandsstigning rundt om på kloden, at vi samtidig ville bidrage til en reduktion af “alle problemers moder” – al erfaring viser faldende fødselstal, når velstanden stiger.

Til de der advarer om, at dette er alt for dyrt, så er der den ekstra pointe, at en egentlig gennemførelse formentlig ville skabe den største velstandsstigning hos donorerne selv, fordi vi får flere købedygtige mennesker i verden at handle med end vi har nu.

Og hvis ikke vi hjælper Afrika med at løse deres problemer i Afrika, så vil de sprede sig til vores egen del af verden – med varm eller kold hånd, så nedarves vores synder på de kommende generationer….

Tæt på Ted

Tema: Ensomhed i sporten

Dette er anden del af mit møde med Ted Van Leuwen og Yuriy Yakovenko, hvor emnet er skader og ensomhed i sporten. Du kan læse 1. del her:
Fodboldens skyggeside

Tunge beslutninger

Yuriy skal videre i sit travle træningsprogram, og Ted og jeg snakker lidt videre. Jeg spørger Ted, om ikke også hans stilling som sportsdirektør er en ensom plads at varetage.

Hvis det går godt for holdet, er det som regel holdet og trænerstaben, der modtager roserne. Går det skidt, er det hurtigt ledelsen, der peges på.

Men Ted er som sådan ikke bange for at blive en syndebuk.

Hvis ikke man kan klare mosten, skal man ikke være i det her spil. Succes har mange fædre, og hvis man taber, er man alene. Det gælder for alle i spillet også målmanden, siger han.

Når der skal tages tunge beslutninger forlader alle dig, alle forlader rummet. Ingen kan lide at give de dårlige nyheder, det er det jeg er her for…for at være the bad guy…

Fodbold er en vision

Fodbold er ikke nogen videnskab, det er en mening og en idé om, hvordan spillet skal være. Du er nødt til at tage beslutninger, og som jeg siger, er det her MIN vision for, hvordan det skal være. Det er ikke nødvendigvis sandheden, men jeg er nødt til at lade dig gå, som jeg sagde til Colin Todd.

Projekt Superliga

Nu hvor vi ikke har tabt i 8 uger, kan man sagtens mærke det på kontoret. Der er en meget mere afslappet stemning.

Vi ved godt, det er et 3 årigt projekt at komme tilbage i Superligaen, hvis man er heldig, kan man klare det på 2 år.

Anderledes fankultur

Da Yuriy og jeg var i Grækenland, kunne man slet ikke gå på gaderne i fred eller få lov til at betale regningen, når vi var ude at spise.

Men kom vi hjem i spillerbussen efter at have tabt, ventede de på os med sten.

You´re never alone but sometimes you´re lonely, afslutter Ted.

(Man er aldrig alene, men nogle gange er man ensom)

Vil du høre hele interviewet med Ted, kan du høre det her:

 

 

Hvad vil Esbjerg Kommune med lufthavnen?

Hvad vil Esbjerg Kommune med lufthavnen?

  • Hvad er den fremadrettede vision for lufthavnen?
  • Hvilken profil søges som den nye chef for lufthavnen?
  • Hvordan vil det gå, hvis visionen og den fremadrettede målsætning for lufthavnen er i indbyrdes konflikt?
Den fremadrettede vision

Der er ikke lagt op til den store udvikling i visionen, som du kan læse på lufthavnens hjemmeside.
Ambitionen er “Her er intet vokseværk”, og ønsket er heller ikke at blive den største. Det er en meget defensiv vision, uden ambition om vækst, og det er sjældent at se en virksomhed, der ikke har det som sit mål at vokse.

Den nye chef

Esbjerg Kommune har sat det eksterne headhunter bureau Mercuri Urval på opgaven at finde den næste lufthavnschef. De søger i annoncen en ny lufthavnschef, der skal stå for fortsat effektivisering og udvikling af forretningen. Dette er i direkte modstrid med visionen og ønsket om ikke at vokse. Du kan læse hele jobopslaget nederst på siden.

Modstridende udmeldinger

Det er vigtigt for enhver virksomhed, at man har fuldstændig overblik over,  hvad man vil og hvor man vil hen. Hvilke mål og visioner har virksomheden for fremtiden, og hvem skal styre den? Den person lufthavnen søger, skal fremme udviklingen i en virksomhed, der i sin vision, ønsker stagnation. Det ligner lidt starten på ulykkelig kærlighed ved første blik.

Hvad vil Esbjerg Kommune med lufthavnen? Vil man udvikle eller vil man afvikle?

Screenshots fra Esbjerg lufthavns hjemmeside og fra Jobindex

Lokale ildsjæle blev hyldet

GF fejrer ildsjæle med ekstra overskud
I aftes afholdte GF forsikring i Esbjerg en overraskelsesfest for nogle af regionens ildsjæle. De indbudte vidste ikke, hvorfor de skulle dukke op, de fleste havde fået en historie om, at de kunne få en virkeligt billig forsikring i hus, hvis de dukkede op i GF huset på Gl. Vardevej i går eftermiddag kl 16.30.

Der var 14 smukke unikke mennesker, der hver især har gjort en særlig indsats for deres lokalsamfund. Blandt de nominerede var blandt andet en pigehåndboldtræner fra SGI, en receptionist fra TV SYD, et speedwayteam, Breinholtgård golfklub, en skolelærerinde fra en specialklassen på Bakkeskolen i Esbjerg, et ældre par der hvert år deler julekurve ud til værdigt trængende, en cykel klub og mange andre.

Sheila Sydbøge modtog hæder og diplom for at være en uovertruffen fantastisk kærlig, givende og omsorgsfuld skolelærer i specialklassen på Bakkeskolen. Hendes forståelse og omsorg for børn med særlige behov og hendes levende, farverige, sprudlende væsen, der altid kan gøre omgivelserne i godt humør var indstillingsgrunden for en mor til et af Sheilas skolebørn.

Breinholdtgård golfklub fik sin hæder for at være særligt gode til at skabe en ungeafdeling.
Sammen med deres diplom modtog de også en check på kr. 6000.
De to glade damer fra klubben, kan du se med deres flotte diplom herunder.

Fodboldens skyggeside

Tema: Ensomhed i sporten
Jeg mødes med Ted Van Leuwen og Yuriy Yakovenko til en snak om skader og om ensomhed i sporten.

I forbindelse med en knæskade tager jeg med Yuriy til behandling ved Emcare. Her mødes vi af fysioterapeut Søren Møller Kristensen, der tager os med ind i et behandlingsrum, hvor Yuriy begynder af afmontere sin benskinne. Vi bliver bedt om at tage nogle specielle laserbriller på, så vi ikke lider øjenskade af at være i rummet, når behandlingen går i gang. Det ser ikke særligt rart ud, men Yuriy ømmer sig næsten ikke.

Det hedder en High power laser, og den Søren bruger, er en k-laser og førende på markedet.

Yuriy får laserstimulation og laver knæøvelser for at seneste skade kan hele hurtigere.
Jeg er ikke med i holdtræningen, og prøver bare at hele mit knæ, så jeg kan komme hurtigt tilbage, siger Yuriy.


 


Baggrund
Yuriy kommer fra en fodboldfamilie, hvor faderen og storebroderen begge har/har haft flotte fodboldkarierrer.

Jeg startede med at spille fodbold, fordi alle i min familie spiller fodbold, mine onkler, min bror, min far. Jeg prøvede bare at følge min bror. Vi har dog aldrig spillet på samme hold kun mod hinanden, siger Yuriy.

Topangriberen har tidligere spillet for klubber i Ukraine, franske Ajaccio og Anorthosis i Cyperne, men har haft skadesproblemer siden 2015, så Esbjergs sportsdirektør Ted van Leeuwen erkender, at han tager en chance med Yakovenko, men at han har en sjælden kombination af en fysik som Simon Makienok, kombineret med en stor smidighed og hurtighed på bolden.

Stor skade satte Yuriy 2 år på bænken
Det er ikke første gang, Yuriy har været skadet. I Grækenland fik han en af de værste skader, man som fodboldspiller kan få og havde efter en operation i knæet en lang skadespause på 2 år, hvor han var på en klinik i Tyskland og dermed helt væk fra holdet i Grækenland. Og genoptræningen var ikke nogen leg, det var hårdt arbejde fra 9-17 hver dag.
Det var hårdt, siger Yuriy. Men det var aldrig et valg at give op, jeg ville tilbage til fodbolden igen.

Her i Esbjerg føler jeg mig tættere på holdet og lidt mere som en del af teamet, selvom jeg er skadet. Man kommer hurtigere tilbage, når man genoptræner i nærheden af sit hold.

Hvordan er det mentalt at være en skadet spiller?
Du er alene og væk fra holdet, du kan gå ud på banen og lugte græsset og fodbolden, men du kan ikke være med, siger Ted Van Leuwen.

Hvordan er det at spille i Danmark
Det er sværere at spille i Danmark end i Ukraine, alle lande har forskellige måder at spille på, her er det mere fysisk, og jeg skal have bygget flere muskler på, slutter Yuriy af.

Yuriy er i følge EfB godt på vej, men er ikke helt skadesfri endnu.

Fotoportræt af Carl Holst

0

Du kender sikkert Carl Holst på den klassiske brille. Du kender ham også for alle hans sager, men de sager du ikke hører om, er alle dem, der ligger på kontoret. Carls vindue bugner af sagsmapper…sager han sætter sig ind i og prøver at gøre en forskel i. Men hvad laver Carl Holst på en almindelig hverdag?
Jeg besluttede mig for at tage et nærmere indblik i, hvad en folkevalgt politiker bruger sin dag på, og jeg kan fortælle, at jeg efter mit besøg på Christiansborg har fået et helt anderledes syn på politikerprofessionen.

Her kan du få et anderledes indblik i en folketingspolitikers dagligdag på Borgen.

09:30-10:30 – møde med økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll. Carl er kommunalordfører.

10:30-11:30 – møde i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Om større gennemsigtighed i udenlandske donationer til trossamfund – arbejdsgruppens konklusioner. Carl deltager som kirkeordfører.

11:30-12:30 – møde på Carls kontor om satspule med repræsentant fra High:five. Carl er socialordfører for Venstre og sidder derfor med ved bordet til efterårets satspuljeforhandlinger.

13-14 – Møde med Produktionsskoleforeningen. Carl er sammen med Anni Matthiesen forhandlere for Venstre i forbindelse med FGU (Forberedende Grunduddannelse).

Normalt er der på dage som denne også fuld fart på lovbehandlinger mv, men da jeg besøgte Carl var Folketingsåret ved sin afslutning.

Søtrup bliver ny formand for Esbjergs populære festuge

Afgående borgmester Johnny Søtrup bliver ny formand for styregruppen for Esbjerg Festuge.

Det bliver et særdeles kendt ansigt, som fra årsskiftet afløser Brian Knudsen på posten som formand for styregruppen for Esbjerg Festuge.
Johnny Søtrup har takket ja til opgaven, og Esbjergs borgmester gennem 24 år glæder sig til den:

”Det var ikke svært at takke ja, da jeg blev spurgt. Festugen er en af de bedste events, vi har i kommunen og Esbjerg by. Jeg har selv været med til at starte den op i sin tid, og det har været spændende at følge Festugens rejse og enorme udvikling”, siger Johnny Søtrup.

Festugens afgående formand, EfB-direktør Brian Knudsen, har selv været med til at pege på sin afløser.
”Johnny Søtrup er det helt oplagte valg. Gennem min tid som formand har jeg oplevet hans store engagement i Festugen; ikke bare i form af kommunens sponsorat men også i form af en oprigtig interesse og veneration for Festugen. Han har været en fremragende medspiller”, siger Brian Knudsen:

”Johnny Søtrup kender – om nogen! – Esbjerg. Han kender erhvervslivet, som er vigtigt for at kunne tiltrække sponsorer og sikre finansieringen af Festugen, og han kender byen og ved, hvordan man skal samle den”, siger Brian Knudsen.

Brian Knudsen har været meget glad for sine otte år som formand og er navnlig glad for den mangfoldighed, Festugen har udviklet sig til med over 200 arrangementer i år.
For Johnny Søtrup er det fortsættelsen af netop den linje, der er målsætningen:

”Den formel, vi har på Festugen i dag, er rigtig god. Der er noget for enhver smag, og den brede appel er en af de klare styrker, som jeg gerne vil holde fast i. Den giver samtidig plads til en løbende udvikling, som gennem årene har været med til at forandre og forme den Festuge, vi har i dag”, siger Johnny Søtrup.

Direktør Tom Nielsen fra Esbjerg Erhvervsudvikling, som Festugen hører under, glæder sig over Johnny Søtrups ja til opgaven:
”Det er en opgave, der kræver et stort netværk – og det fås næppe meget større end Johnny Søtrups! Vi skylder Brian Knudsen stor tak for otte gode år ved roret. Jeg er sikker på, at vi med Johnny Søtrup i spidsen kan fortsætte den positive udvikling, Esbjerg Festuge har været i, siger Tom Nielsen.

FAKTA:
I 2017 overtog Annette Posselt depechen som event manager for Festugen efter Bjarne Simonsen. Der er således to nye i spidsen for Festugen.

10 ting du kan lave med dit barn i Esbjerg

Du får her 10 bud på, hvad du kan lave med dit barn en helt almindelig weekend i Esbjerg. Der er selvfølgelig altid ekstra aktiviteter og events, du kan opleve, når det eksempelvis er jul, sommerferie eller lignende. Buddene her er i vilkårlig rækkefølge og skrevet af mig som mor.

  1. Strandtur, samle sten og skaller til sjove aktiviteter hjemme.
  2. Byparkens legeplads.
  3. Fiskerimuseet.
  4. Lergravssøen, fodre ænder og svaner.
  5. Svømmehal.
  6. Biograftur.
  7. Cafétur kun med én forælder.
  8. Bustur, tag en runde med en busrute og snak om de steder I passerer. Lær byen at kende.
  9. Macdonalds eller Burger King er altid et hit.
  10. Gå en tur med hunden, lån eventuelt naboens.

EfB er klar til juleferie

0

Efter årets sidste hjemmebanekamp mod Brabrand IF kan 1. divisionsholdet efter denne uge gå på juleferie.
Her er lidt stemningsbilleder fra kampen , der endte 4-0 i Efbs favør.

Læserbrev af Susanne Hartvig

0

Giv børnene en stemme

Jeg er netop kommet hjem fra en politisk debataften, hvor emnet var fremtidens familiepolitik. Fire politikere, der alle stiller op til det forestående kommunalvalg, gav os forældre lov til at debattere og komme med ideer til fremtidens politik inden for familieområdet i Esbjerg Kommune.

Store drømme

De fire politikere delte deres drømme for familieområdet. ”Lad os nytænke hele børnepasningsområdet. Der er brug for innovation!” lød det fra en drømmende politiker, og jeg nikkede anerkendende til hvert et ord. Det er godt, at der er politikere, der drømmer og har ambitioner på vegne af vores børn og familier.

Men det slog mig også, at mange forældre, der har børn i kommunens dagtilbud, er holdt op med at drømme store drømme. For det eneste vi drømmer om er, at de helt fundamentale behov hos vores børn bliver mødt.

Er det ikke en falliterklæring, at noget, der burde være så selvfølgeligt; nærvær og voksenkontakt, er det vi forældre går og sukker efter?

Når nærvær er en mangelvare

I kommunens vuggestuer, børnehaver og på folkeskolerne er ressourcerne ofte så få, at børnene ikke oplever nok af det nærvær, vi alle ved er fundamentet for deres trivsel og udvikling.

I effektiviseringens navn tænker kommunens politikere i stordrift, kvantitet og produktionsniveau. Tænk, at New Public Management, der ellers efterhånden bandlyses af så mange, lever i bedste velgående ude i vores institutioner. På sygehusene måler vi formålsløst på, hvor mange syge borgere vi får igennem systemet, frem for at være optaget af, hvor mange syge borgere, der rent faktisk bliver raske. Men er vi ikke alle enige om, at det er det sidste, der skaber egentlig værdi?

På samme måde virker det til, at kommunens politik tager udgangspunkt i, hvor mange børn vi kan stuve sammen på en stue, og hvor mange pædagoger vi kan spare væk. Ambitionen er ikke at udvikle børnene, blot at opbevare dem. Men hvem kigger på konsekvenserne af undernormeringerne? Hvem sætter sig i børnenes sted? Hvem spørger, hvad der skal til for, at vores børn trives og udvikler sig til velfungerende samfundsborgere.

Et nedslag i virkeligheden

Min ene datter nåede (desværre) at gå nogle uger i en kommunal vuggestue. Det sluttede brat en tidlig fredag eftermiddag, hvor jeg fandt min datter grædende i et hjørne på en voksenforladt stue sammen med 10-12 andre vuggestuebørn. Hun havde høj feber, men ingen havde set hende, trøstet hende eller taget hendes varme trøje af. Den dag lovede mig selv aldrig at udsætte hende for det omsorgssvigt igen.

På vejen ud af stuen mødte jeg den stakkels pædagogstuderende, der var dagens vikar (den faste pædagog var sygemeldt med stress). Jeg spurgte hende vredt, hvorfor hun ikke havde ringet efter mig eller i det mindste taget min datters trøje af. Hun svarede opgivende: ”Det hele er lidt hektisk i dag. Jeg har desværre ikke nået det” og fortsatte ind på stuen, hvor flere ildebrande ventede.

I dag går mine børn i privatskole og i privat børnehave, for jeg har ikke tillid til, at kommunen kan løfte opgaven. Jeg ved, at pædagogerne vil og kan, men ressourcerne skal og må følge med.

Giv familierne en stemme

I aften har jeg mødt politikere, der tør drømme stort. Politikere, der også er forældre, og som ønsker at se en forandring inden for det familiepolitiske område.

Min drøm er, at vi begynder at inddrager børnene og forældrene i den familiepolitik, kommunen udarbejder. At vi, børn og forældre, får en stemme. Som der blev sagt under debatten i aften: ”Hvem spørger egentlig børnene?” Børnene, familierne, burde have mulighed for at komme til orde. Det er trods alt dem, det hele handler om.

I Esbjerg Kommune har vi et Udsatteråd og et Handicapråd, hvor repræsentanter for socialt udsatte og handicappede giver deres mening til kende, udvikler ideer, opsøger eksperter og udfordrer de beslutninger, politikerne træffer. Men hvad med os forældre? Og hvad med vores børn? Hvor kan vi få lov til at komme til orde? Hvordan kan vi få politikerne i tale – også efter valget?

Måske kunne et skridt i den rigtige retning være at etablere et Familieråd, der tvinger politikerne til at lytte til dem, der taler børnenes sag.

Skrevet af en mor – Susanne Hartvig