Tema: Ensomhed i sporten
Dette er anden del af mit møde med Ted Van Leuwen og Yuriy Yakovenko, hvor emnet er skader og ensomhed i sporten. Du kan læse 1. del her:
Fodboldens skyggeside
Tunge beslutninger
Yuriy skal videre i sit travle træningsprogram, og Ted og jeg snakker lidt videre. Jeg spørger Ted, om ikke også hans stilling som sportsdirektør er en ensom plads at varetage.
Hvis det går godt for holdet, er det som regel holdet og trænerstaben, der modtager roserne. Går det skidt, er det hurtigt ledelsen, der peges på.
Men Ted er som sådan ikke bange for at blive en syndebuk.
Hvis ikke man kan klare mosten, skal man ikke være i det her spil. Succes har mange fædre, og hvis man taber, er man alene. Det gælder for alle i spillet også målmanden, siger han.
Når der skal tages tunge beslutninger forlader alle dig, alle forlader rummet. Ingen kan lide at give de dårlige nyheder, det er det jeg er her for…for at være the bad guy…
Fodbold er en vision
Fodbold er ikke nogen videnskab, det er en mening og en idé om, hvordan spillet skal være. Du er nødt til at tage beslutninger, og som jeg siger, er det her MIN vision for, hvordan det skal være. Det er ikke nødvendigvis sandheden, men jeg er nødt til at lade dig gå, som jeg sagde til Colin Todd.
Projekt Superliga
Nu hvor vi ikke har tabt i 8 uger, kan man sagtens mærke det på kontoret. Der er en meget mere afslappet stemning.
Vi ved godt, det er et 3 årigt projekt at komme tilbage i Superligaen, hvis man er heldig, kan man klare det på 2 år.
Anderledes fankultur
Da Yuriy og jeg var i Grækenland, kunne man slet ikke gå på gaderne i fred eller få lov til at betale regningen, når vi var ude at spise.
Men kom vi hjem i spillerbussen efter at have tabt, ventede de på os med sten.
You´re never alone but sometimes you´re lonely, afslutter Ted.
(Man er aldrig alene, men nogle gange er man ensom)
Vil du høre hele interviewet med Ted, kan du høre det her: