
Tag: Stengårdsvej
Borgmester møder regeringens ghettorepræsentanter
Ghettoplanens omfattende konsekvenser for Esbjerg Kommune er kernen i budskabet til regeringens ghettorepræsentanter, når de
besøger Stengårdsvej i dag den 20. december.
Foto: Yesbjerg/Adobe
Boligområdet Stengårdsvej i Esbjerg står på ghettolisten, som det er regeringens mål inden 2030 at komme til livs for at undgå parallelsamfund i Danmark.
De tre ghettorepræsentanter er udpeget til følge op på ghettoplanens initiativer og sikre fremdrift.
Fremme positiv udvikling
Rammen om mødet er Stengårdsvejs nybyggede midtpunkt Bydelshuset Krydset.
Borgmester Jesper Frost Rasmussen, sammen med kommunaldirektør, Rikke Vestergård, og en række af kommunens direktører og politiske udvalgsformænd tager imod regeringens ghettorepræsentanter.
På mødet vil borgmesteren og de kommunale direktører præsentere gæsterne for de omfattende konsekvenser, som ghettoplanen forventes at få lokalt, og samtidig fortælle om nogle af de tiltag og aktiviteter, som Esbjerg Kommune har sat i værk for at fremme den positive udvikling på Stengårdsvej.
Målet med initiativerne er netop en bevægelse væk fra de kriterier, der gør Stengårdsvej til en ghetto.
“Vi går naturligvis konstruktivt ind i arbejdet med ghettoplanens krav, men vil benytte os af lejligheden til at fortælle ghettorepræsentanterne om den drastiske effekt, ghettoplanen vil få på virkeligheden både økonomisk og menneskeligt.
Det er samtidig vigtigt for os at fremhæve den indsats, som vi lokalt tror på i det lange løb kan løfte vilkårene for beboerne på Stengårdsvej og boligområdet som helhed,” siger borgmester, Jesper Frost Rasmussen.
Daginstitutioner udhules
Med regeringens ghettoplan følger konkret lovgivning, som får konsekvenser for flere områder i Esbjerg Kommune.
Det gælder især kommunens seks daginstitutioner i området omkring Stengårdsvej, som ghettoplanen risikerer at udhule, fordi der fra 2020 højst må optages 30 procent børn, som bor i området.
Det kan derfor blive nødvendigt at lukke nogle af daginstitutionerne og udvide kapaciteten eller bygge helt nye daginstitutioner uden for området.
Som en anden markant konsekvens skal andelen af familieboliger på Stengårdsvej bringes ned til højst 40 procent, og med det mål for øje skal Esbjerg Kommune og den almene boligforening Ungdomsbo, som administrerer boligerne på Stengårdsvej, sammen udarbejde en udviklingsplan.
Yesbjerg speeddater Stengårdsvej
Yesbjerg tog for nyligt Susanne Rønne, leder i bydelsprojekt 3-i-1 under armen til en gåtur på berygtede Stengårdsvej.
Foto og video: Christina Simonia Straarup
Ghettoens oprindelse
En ghetto er en (ofte fattig og isoleret) bydel med en ensartet befolkning, typisk med en bestemt etnisk baggrund eller fra en bestemt samfundsklasse. Oprindelig betegnede det særlige jødiske bydele i en række europæiske byer fra senmiddelalderen og frem. Selve ordet “ghetto” kommer således fra navnet på det jødiske område i Venedig. I nyere tid er det brugt mere generelt om særlige områder i moderne storbyer, der er præget af særlige etniske grupper og/eller fattigdom og sociale problemer. I Danmark har det siden 2010 været brugt om en række officielt udpegede særligt udsatte almene boligområder (“ghettolisten”), der er præget af lav beskæftigelse, indkomst og uddannelse, høj kriminalitet og/eller mange ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.
Andre ghettotyper
Undertiden bruges ordet i overført betydning om andre former for isolerede fællesskaber, hvor mennesker af samme type og med samme interesser mødes, f.eks. rigmandsghetto, eliteghetto, ældreghetto eller middelklasseghetto.
Stengårdsvej forbliver på listen over udsatte områder
Parallelsamfund i Esbjerg: Stengårdsvej på listen igen i år. Esbjerg, en by kendt for sin rige historie og dynamiske udvikling, står over for sociale udfordringer i visse områder. Ifølge den seneste liste over parallelsamfund, offentliggjort af det danske Social- og Boligministerium, er Stengårdsvej det eneste område i Esbjerg, der er inkluderet på listen både i […]
Esbjerg åbner Himmelrummet: En ny multibane for Stengårdsvejs stjerner
Onsdag den 13. november inviterer Esbjerg Kommune til åbning af Himmelrummet, der er byens nye multibane på Stengårdsvej. Alle er velkomne til musik og mad, og så bliver banen selvfølgelig indviet med en sjov fodboldturnering. På Stengårdsvejs nye multibane Himmelrummet danner stjernehimlen grundlaget for sport og fællesskab. Foto: NOORD Sæt kryds i kalenderen onsdag den 13. november […]
Tag med politiet på tur
Politiet inviterer til tre tryghedsvandringer For at øge trygheden inviterer Syd- og Sønderjyllands Politi til tre tryghedsvandringer i boligområdet Hedelundgårdparken i Esbjerg Syd- og Sønderjyllands Politi har inviteret beboere og andre samarbejdspartnere til tre tryghedsvandringer i boligområdet Hedelundgårdparken i Esbjerg. Tirsdag formiddag mødte omkring 15 personer op til den anden vandring, der blev gennemført på […]
Tre unge kvinder fra Stengårdsvej vandt årets integrationspris
Det frivillige ungenetværk bag årets nye musikfestival Blok Beats på Stengårdsvej vinder Esbjerg Kommunes Integrationspris 2022. Stort tillykke til de unge kvinder bag Det frivillige ungenetværk bag Blok Beats festivalen på Stengårdsvej. Foto: Esbjerg Kommune Igennem musik, mad og dialog lykkedes det denne sommer de unge kvinder fra det frivillige ungenetværk at skabe festivalen Blok […]
Tag med til indvielse af nærpolitistationen på Stengårdsvej
Borgerne inviteres med, når justitsminister Nick Hækkerup indvier nærpolitistation i Esbjerg Der vil være både politibiler, motorcykel og mobil politistation at kigge ind i samt kage, kaffe og noget at drikke til børnene på indvielsesdagen I forbindelse med Flerårsaftalen – den store politiske aftale om politi og anklagemyndighed for 2021-2023, der blev indgået i december […]
Mobil politistation til stede i Kvaglund og på Stengårdsvej i Esbjerg i eftermiddag
Initiativet kommer efter en hændelse torsdag, hvor to køretøjer med tilknytning til bandemiljøet i Esbjerg påkører en tredje personbil i krydset Degnevej – Spangsbjerg Møllevej i Esbjerg. Syd- og Sønderjyllands Politi er til stede med den mobile politistation fredag eftermiddag i Kvaglund og på Stengårdsvej i Esbjerg. Der er tale om følgende adresser/tidspunkter: Ved Kvaglund […]
Vidner søges til uheld på Stengårdsvej
Knallert med 2 personer onsdag ca. kl. 15.10 påkørt på Stengårdsvej i Esbjerg – ramt af trailer, der blev trukket af en orange SUV kørende i nordlig retning. Vi vil meget gerne tale med føreren af køretøjet samt vidner til uheldet, skriver politiet. #politidk
Danmark Spiser Sammen – hver for sig på Stengårdsvej.
Kvaglund og Østerbyen er også inviteret med til en anderledes ”fællesspisning” og 485 beboere har allerede meldt sig til. Foto: Bydelsprojekt 3i1 Bydelsprojekt 3i1 inviterer sammen med Kvaglund Kirke, Platformen, Medvind i Østerbyen og andre lokale aktører til fælles spisning – hver for sig. Fællesspisning er en del af Danmark Spiser Sammen, som er et initiativ […]
Politiet efterlyser vidner til overfald på Stengårdsvej i Esbjerg
Hændelsen fandt sted tirsdag aften, hvor en 25-årig mand blev udsat for vold af flere unge mænd. Syd- og Sønderjyllands Politi håber på borgernes hjælp i forbindelse med efterforskningen af et voldeligt overfald på Stengårdsvej i Esbjerg. Hændelsen fandt sted tirsdag den 24. marts klokken 18.10 nær Stengårdsvej 38, hvor en 25-årig mand blev udsat […]
Borgerne på Stengårdsvej i Esbjerg har fået øget tillid til politiet
Hele 88,2 procent af borgerne i det særligt udsatte boligområde i Esbjerg har tillid til politiet. Det viser politiets nye tryghedsundersøgelse. Tallet er steget med over 10 procentpoint efter en målrettet, lokal indsats i kvarteret. Borgerne i det særligt udsatte boligområde Stengårdsvej i Esbjerg har det seneste år øget deres tillid til politiet markant. Det fremgår […]
Kilde: Wikipedia
Ministerbesøg i Kvaglund
Minister for udviklingsarbejde Ulla Tørnæs (V) og Anders Kronborg (S) besøgte i går beboerhuset i Kvaglund til en dialog med repræsentanter for nogle af de boligorganisationer, der har boliger i Kvaglund og på Stengårdsvej.
Foto: Christina Simonia Straarup
Yesbjerg var med de to lokale folketingskandidater i Esbjergs bykreds henholdsvis Hedelundgårdparken og senere ved Petersen Consult.
Læs også: Jan brænder for at redde liv

Ghettoplanens problematikker
Beboerrepræsentanterne drøftede de problematikker og bekymringer de har i forbindelse med den nye ghettopakke. Blandt de primære problematikker for beboerrepræsentationerne er den nye lovgivning omkring at skulle beskære ghettoen med 60 %. Der blev efterlyst nogle flere oplysninger og hjælp til, hvordan man i ren praksis eksempelvis skal beskære sit boligområde med 60 %. Beboernes frygt går på, om de nu skal flytte fra deres hjem, hvem de berørte bliver, og hvordan det udvælges, hvem der skal flyttes.

Lad være med at rykke vores boliger ned, husene er der ikke noget i vejen med. Vi lejer bare ud til dem med det laveste nummer, lyder det fra boligrepræsentanterne.
Ulla Tørnæs havde interesse i, hvad ghettoplanen helt konkret har af betydning for Esbjerg, og hvordan man kan få en smidig gennemførsel af den.
Det blev til en god debat, som politikerne kan tage med til Christiansborg, og måske er et tættere samarbejde mellem alle instanserne vejen frem.

Tag en tur med på Stengårdsvej
Hånden på hjertet, hvilke fordomme har DU om Stengårdsvej?
Vi har spurgt projektchef Susanne Rønne fra Bydelsprojekt 3i1, hvad de mest almindelige fordomme om Stengårdsvej er.
Blandt de største fordomme er, at her er meget kriminalitet herude og at det er utrygt at være her. Faktum er, at vi har afmeldt Nabohjælp herude, fordi vi simpelthen ikke oplever, der er behov for det.
Susanne RønneBydelsprojekt 3i1 har til formål at styrke tryghed og trivsel og forebygge kriminalitet i lokalområdet. Udover en masse faste aktiviteter og events, tilbyder 3i1 også borgerne hjælp til at komme i arbejde og uddannelse. Blandt nogle af de faste kurser, man som borger i området gratis kan deltage i er bl.a. økonomirådgivning og JobShop.
På Stengårdsvej bor mange mennesker, som har haft til huse her i mange år. Ved et besøg på Krydset mødte jeg Inger Andersen, som med sine 35 år i samme lejlighed netop falder i dén kategori, og jeg spurgte hende, hvad hun tænker om at bo på Stengårdsvej, og om hun er tryg i sin dagligdag.
De er så søde i min opgang, og der er aldrig nogle problemer.
Inger Andersen 73 år, boet på Stengårdsvej i 35 år.På Yesbjergs You-tube kanal kan du se interviewet med Susanne Rønne.
Opdaterede fakta om konflikten i Esbjerg
Dømte efter 20.10.2017 til og med søndag den 30.09.2018.
22-årig idømt 2 år 6 mdr. fængsel
23-årig idømt 2 år og 3 mdr. fængsel
22-årig idømt 3 års fængsel
23-årig idømt 2 år og 3 mdr. fængsel
22-årig idømt 4 år og 6 mdr. fængsel samt udvist for bestandig
22-årig idømt 4 år og 6 mdr. fængsel
23-årig idømt 2 års fængsel
20-årig idømt 6 mdr. fængsel
20-årig idømt 9 mdr. fængsel
22-årig idømt 6 mdr. fængsel samt betinget udvisning.
I alt er der i øjeblikket 15 fængslede og varetægtsfængslede.
Visitationszonen til og med søndag den 30.09.2018.
310 visitationer
1 sag vedr. fornærmelig tiltale mod politimand
2 færdselssager (§54)
24 sager vedr. lov om euforiserende stoffer
8 våbenlovssager
3 knivlovssager
1 sag vedr. ordensbekendtgørelsen.
Grafik: Adobe/Yesbjerg
Jobmesse i Østerbyen
Tirsdag den 25. september kl. 9-12 er der jobmesse i Østerbyen ved “KRYDSET” på Stengårdsvej 319.
Foto: Esbjerg Kommune
Jobcentret vil gøre en ekstra indsats for borgerne i Østerbyen, og jobmessen vil forhåbentlig inspirere borgerne og bidrage til en fornyet tro på, at der også er plads til dem på arbejdsmarkedet.
Formålet er at gøre jobmulighederne synlige for de ledige borgere og give ny energi til deres jobsøgning.
– Vi håber på, at jobmessen vil gøre mulighederne synlige og lettilgængelige for både de ledige og for virksomhederne. Vores mål er at skabe det rigtige match for rekruttering, siger Peter Nikolajsen, der er sektionsleder i Jobcenter Esbjerg.
Program for dagen
På dagen vil der være oplæg af AMU Vest og Jobcentrets Energiteam. Lillian Pedersen fra Jobcentret vil bl.a. fortælle om mulighederne i energibranchen. Desuden vil Jobcentret informere om mangelområderne i nærområdet.
Flere lokale virksomheder vil være repræsenterede, og på messen kan deltagerne desuden møde forskellige uddannelsesinstitutioner og frivillige organisationer. Bydelsprojekt 3i1, Vindrosen og Jobcenter Esbjerg har også en stand på messen.
De besøgende kan dumpe ind til en uformel snak ved de enkelte stande eller besøge Jobcenter Esbjergs jobcafé, der er bemandet af en uddannelseskonsulent, der kan hjælpe ledige med information om uddannelses- og jobmuligheder.
Deltagere:
ABC rengøring
AMU Vest
Brinck
Bydelsprojekt 3i1
De forenende dampvaskeri i Vejen
Ehlers Rengøring
Jobcenter – Energiteamet
Jobcenter – Pop Up-butik
Jobcenter – rådgivere og uddannelseskonsulent Peter Worm
REN Service PLUS
SOSU-skolen med to medarbejdere
UC-Syd
Vindrosen








