Jan brænder for at redde unge liv

1
426

Jan Petersen er en ildsjæl, han brænder for at redde unge mennesker på kanten, unge mennesker som ofte er opgivet af systemet. Og han kan noget særligt, han er ikke på job fra 8-16, han har dedikeret sig selv til at være der 100 % for de unge mennesker, han arbejder på at hjælpe. Ringer det unge menneske klokken 3 om natten, så er det dér, vi rykker ud, siger Jan som har så stor succes med Petersen Consult, at han netop har ansat den 19. medarbejder.

Læs også: Minister besøg i Kvaglund

Jeg er ikke en behandler, jeg regulerer adfærd.

Jan Petersen

Sammen med politiker Ulla Tørnæs (V) og Anders Kronborg (S) lyttede vi til Jan Pedersen og nogle af de unge mennesker, han har haft under vingerne. Fælles for de unge er en opfattelse af at være misforstået af systemet, nogle endda opgivet af den kommune, de bor i. Mødet med Jan har givet dem livet tilbage, skabt en hverdag igen med skole, arbejde og ikke mindst familie.

Netop familien er central i Jans proces. Familien skal samarbejde og fungere, så man ikke først hjælper den unge på rette kurs, for så bagefter at sende den unge hjem til en dysfunktionel familie, hvor mønstret bare gentager sig selv.

Det er ikke samfundet, der skal redde den unge, det er familien.

Jan Petersen
Jan driver Petersen Consult

Efter en god times foredrag og dialog, forlod vi Petersen Consult med en hul fornemmelse i brystet over de skæbnehistorier, vi fik indblik i, men også med en dyb taknemmelighed for, at der findes mennesker som Jan.

Please follow and like us:

Facebook kommentarer

1 KOMMENTAR

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here