Home Tags Politik

Tag: Politik

Ambitiøst netværk løfter indsatsen for små børn

Alle børn skal have lige chancer for at få en god start på livet. Det er målet for Småbørnsløftet, som Esbjerg Kommune nu tilslutter sig. Dermed forpligter kommunen sig til at gå forrest og sætte de små børns vilkår på dagsordenen både lokalt og nationalt.

Foto: Yesbjerg

For de fleste børn er både Danmark og Esbjerg Kommune gode steder at vokse op. Alligevel er der stadig ulighed i børns chancer for at trives, lære og udvikle sig, og det er tydeligt, fra de er helt små. Den ulighed vil Børn & Familieudvalget gøre en indsats for at komme til livs og har derfor besluttet, at Esbjerg Kommune som en af foreløbigt ti kommuner i landet tilslutter sig Småbørnsløftet.

Bag Småbørnsløftet står en meget bred kreds af indtil videre 161 organisationer, fonde, fagpersoner og kommuner, som er gået sammen i et løfte om at sætte fokus på indsatsen over for de mindste børn. Det er nemlig i de første leveår, at børnenes trivsel, læring og udvikling bliver grundlagt, og en god start på livet har stor betydning i mange år frem.

Til gavn for børnene

I Esbjerg Kommune har fokus i de senere år netop været rettet mod at udvikle kvaliteten af tilbuddene for børn i 0-6 årsalderen, og gennem netværket i Småbørnsløftet får kommunen en oplagt mulighed for at trække på viden, erfaring og kompetencer fra andre til gavn for børnene. Samtidig er der konkrete aktiviteter for deltagerne i Småbørnsløftet, og Esbjerg Kommune kommer til at deltage i samarbejde, der bidrager til at nytænke området for de mindste børn.

“Vi vil gerne være med til at gå forrest og sætte de små børns vilkår på dagsordenen både hos os selv i Esbjerg Kommune og i national sammenhæng. Vi tilslutter os Småbørnsløftet, fordi vi på den måde forpligter os til at være ambitiøse og fortsat udvikle indsatsen, så alle børn får lige chancer for et godt liv”, siger formanden for Børn & Familieudvalget, Diana Mose Olsen.

Ansvar for to mål

Ved at bakke op om Småbørnsløftet tager Esbjerg Kommune ansvar for projektets to mål, som dels handler om, at alle småbørn skal have forudsætningerne for en god skolegang, dels at de første 1000 dage af alle børns liv skal være præget af tryghed og stimulering. Målene ligger i naturlig forlængelse af FN’s verdensmål om, at alle børn fra de er små, skal have adgang til udvikling, omsorg og læring af høj kvalitet.

Småbørnsløftet er startet af Egmont Fonden og Tænketanken DEA, og Esbjerg Kommune er i selskab med blandt andre Mary Fonden, Experimentarium, Mødrehjælpen, Børnerådet og kommuner som København, Odense og Århus.

Ny strategi skal sende flere unge i uddannelse og job

Byrådet har godkendt en ny strategi, som skal få flere unge i uddannelse eller job. Indsatsen sker i tæt samarbejde mellem kommunen, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv, og allervigtigst skal den enkelte unge selv sidde for bordenden.

Foto: Yesbjerg

Alle unge skal have en ungdomsuddannelse eller et job. Det er målet med den ungeindsats, som Esbjerg Byråd netop har godkendt en ny strategi for. Bag strategien ligger Folketingets reform fra 2017 “Bedre veje til uddannelse og job”, der skal styrke indsatsen over for de unge, som ikke er klar til en ungdomsuddannelse eller et job.

Esbjerg Kommune løfter opgaven i et tæt samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv, og byrådet har nedsat et særligt Unge & Uddannelsesudvalg, som tænker nye tanker om de unges overgang fra folkeskolen til uddannelse og job. Udvalget står bag strategien for den nye tværgående ungeindsats, som bygger på en involverende proces med input fra de mennesker, som hver dag har kontakt med de unge.

Omsætte strategi til praksis

Formanden for Børn & Familieudvalget, Diana Mose Olsen, ser parternes forskellige perspektiver og deres engagement i strategien som en stor fordel.

“Det har sikret en forståelse og et ejerskab hos dem, der skal omsætte strategien til praksis og være med til at skabe positive forandringer sammen med den enkelte unge. Det er netop et centralt fokus i strategien, at den unge selv sidder for bordenden, når der bliver lagt planer for uddannelse og job”, siger Diana Mose Olsen.

Øget fokus på job

Som en del af Folketingets reform skal andelen af unge uden tilknytning til uddannelse eller job være halveret inden 2030, og i Esbjerg Kommune ligger det tal på 10 procent. Ifølge formanden for Social & Arbejdsmarkedsudvalget, Henrik Vallø, er det positivt, at fokus nu i højere grad end tidligere er rettet mod arbejdsmarkedet frem for udelukkende uddannelse.

 

“Med strategien sætter vi fokus på den tidlige indsats, hvor vi forebygger, at unge søger offentlig forsørgelse. For nogle unge går vejen til uddannelse via et job, og det er vigtigt, at flere unge får et fritidsjob, fordi vi kan se, at langt flere unge med et fritidsjob finder vej ind i uddannelsessystemet”, siger Henrik Vallø.

Med byrådets godkendelse bliver strategien for den tværgående ungeindsats nu pejlemærket, som sikrer en rød tråd i arbejdet med unge på deres vej fra folkeskole til uddannelse eller job.

Kom til gratis sommerunderholdning under åben himmel

Hele 22 koncerter og underholdende shows fordelt hen over sommerens dage og aftener. Sådan er programmet for Esbjerg Kommunes sommerunderholdning i Esbjerg, Ribe og Bramming. Og det hele er endda ganske gratis.

Foto: Esbjerg Kommune

Sommerferie er lig med gode oplevelser, og i Esbjerg Kommune står sommeren igen i år i musikkens tegn. Programmet for Esbjerg Kommunes sommerunderholdning er klar til sæson 2019, og publikum i alle aldre kan godt glæde sig. 22 koncerter og shows fordelt hen over mere end en måned, og der er noget for enhver smag, for underholdningen kommer igennem alt fra jazz, rock og country til rap, syng-med og luftguitar.

 

For børn i tre byer

For børnene begynder underholdningen i Bramming ved biblioteket onsdag den 3. juli kl. 10.30 og fortsætter med masser af sjov og musik hver onsdag frem til den 24. juli. Her får børnene blandt andre besøg af Mek Peks Abe Show og Wickmanns Børneshow.

 

I Esbjerg kan børnene glæde sig til underholdning i Byparken fra torsdag den 4. juli kl. 10.30 og de næste seks torsdage til og med den 8. august. På de samme torsdage går det løs for børnene ved Ribe Domkirke, og her er det kl. 15, de skal smøre sangstemmerne og finde danserytmerne frem. I Esbjerg og Ribe er det blandt andre Ole Kibsgaard Show, Muddi Solo og Stine Michel & Eventyrorkestret, der giver den gas sammen med børnene.

 

Sommeraftener med musik

For de voksne er sommerunderholdningen planlagt, så de skal sætte kryds i kalenderen om onsdagen kl. 19.30. Her byder programmet på hyggelige sommeraftener med musik i en række forskellige genrer. Rækken af koncerter lægger ud med Bon Jovi Band den 3. juli, og derefter følger Thomas Helmig Jam, Signe Juhl Quartet Feat, Den Danske Mafia og Hula Hula Bamse Kopi, mens Ester Brohus slutter af onsdag den 7. august.

 

Bygger videre på tradition

Formanden for Kultur & Fritidsudvalget, May-Britt Andrea Andersen, glæder sig over, at sommeren igen i år bliver fuld af musik og underholdning i kommunens tre største byer.

“Sommerunderholdningen i Esbjerg Kommune har igennem mange år skabt store og glade oplevelser for både børn og voksne. Årets program bygger videre på den tradition, og det er en fornøjelse, at vi i Esbjerg, Ribe og Bramming igen kan lade sommerunderholdningen danne rammen om fællesskabet og den særlige stemning, der opstår, når kulturen rykker ud under åben himmel”, siger May-Britt Andrea Andersen.

 

Anders Kronborg (S) stemmer med familien

0

Klokken 9.30 stemmer den lokale socialdemokratiske folketingskandidat i Esbjerg Bykreds på det lokale valgsted i Gjesing. Anders Kronborg vil sammen med sine to børn og sin hustru ankomme til Vitaskolens valglokale klokken 9.30.

Foto: Christina Simonia Straarup

– Jeg bor og lever i Esbjerg. Jeg vil også blive boende i valgkredsen, hvis jeg vælges til folketinget. Det er vigtigt, at man bor i sin valgkreds, så man har fingeren på pulsen. Når man bor i sin valgkreds, så stemmer man også på sit lokale valgsted i Gjesing, hvor jeg bor med hele min familie, fortæller Anders Kronborg (S).

Anders Kronborg blev folketingskandidat i Esbjerg Bykreds efter tidl. Finansminister, Bjarne Corydon. Anders Kronborg bliver i Esbjerg på valgdagen og valgaftenen.

– Jeg vil gerne takke mine mange frivillige ordentlig. Derfor bliver jeg i valgkredsen på valgaftenen, da jeg skylder mine mange frivillige en stor tak for den kæmpe energi og entusiasme, som de har lagt alle valgkampens dage, siger Anders Kronborg (S).

Ribe og Fanøs tidligere borgmestre er enige: Frederik fra Esbjerg skal i folketinget

Ribe og Fanøs tidligere borgmestre er enige: Frederik fra Esbjerg skal i folketinget

I denne uge hustandsomdeler Det Konservative Folkeparti pjecer til Ribe og Fanø. Budskabet er klart. Frederik Bloch Münster skal i folketinget. Medunderskriverne er bl.a. Ribes eksborgmester Jørgen Elsted og Fanøs ditto Kjeld Nielsen der tilsammen tæller 24 års borgmestererfaring.

Det Konservative Folkeparti har ikke ligesom mange andre partier lokale spidskandidater, men én der dækker hele Syd- og Sønderjylland. Alligevel går lokale politikere nu sammen og støtter den 24 årige Frederik Münster der er opstillet længere nede på listen.

Udover de to eksborgmestre nyder Frederik Münster opbakning fra samtlige byrådsmedlemmer i byrådene i Fanø og i Esbjerg Kommuner.

-Det er helt naturligt, at vi opfordrer til at sætte kryds ved Frederik Münster. Vi har haft et rigtig godt samarbejde med Münster og området har brug for en lokal og borgerlig stemme i folketinget, siger Christian Lorenzen, konservativ gruppeformand på Fanø.

Hans kollega i Esbjerg Byråd May-Britt Andrea er enig “Esbjergenserne kan trygt sende Frederik i Folketinget. Han er hamrende dygtig og sulten efter at sikre Esbjerg-området maksimal indflydelse”.

-Jeg er super stolt over den tillid jeg har fået. 63 års byrådserfaring bare i Esbjerg by og omegn. Det forpligter altså! Og så med en kæmpe aldersspredning fra Frejs 22 år til Jørgens 77 år. Derfor glæder jeg mig til fortsat at kæmpe for flere muligheder i Syd- og Sønderjylland – nu med massiv støtte i ryggen, lyder det fra Frederik Münster der kan findes på stemmesedlen til Folketingsvalget der afholdes senest 17. juni.

Derudover anbefaler bl.a. Mike Legarth, tidligere MF’er, minister og borgmester i Vamdrup også Frederik Bloch Münster.

Frederik Bloch Münster

født efteråret 1994

Født og opvokset i Esbjerg

St. Joseph High School i Californien fra 2010-2011

Student fra Esbjerg Gymnasium 2014

Sad i Konservativ Ungdoms Forretningsudvalg 2016-2018

Bac scient. pol i 2018

Arbejder i Den konservative pressetjeneste på Christiansborg

Jørgen Elsted Hansen har siddet i byrådet i 32 år og deraf otte år som borgmester i Ribe Kommune. Han har også siddet i Ribe Amtsråd i fire år og han har været medlem af De Konservative siden 1968.

Kjeld Nielsen har siddet i byrådet i 24 år og deraf 16 år som borgmester i Fanø Kommune. I 2017 trak han sig fra lokalpolitik.

Christian Lorenzen blev valgt i Fanø Byråd i 2013 og blev i 2017 Formand for Erhverv-, Natur- og Teknikudvalget. Han sidder sammen med Frej Kofoed Petersen der blev valgt som bare 21 årig.

May-Britt Andrea blev valgt i Esbjerg Byråd i 2017 og er formand for Kultur- og Fritidsudvalget.

Kronborg skifter valgplakaterne ud

Kampen for den grønne omstilling er en af Socialdemokratiets vigtigste mærkesager ved det forestående folketingsvalg. I Esbjerg – Danmarks Energimetropol – vil socialdemokraten Anders Kronborg bruge denne uge i valgkampen til at sætte ekstra fokus på Socialdemokratiets kamp mod klimaforandringerne. Fra i dag onsdag og ugen ud vil Kronborgs annoncer og valgmateriale derfor blive grønt.

Foto: Kronborg

”Der er hårdt brug for, at vi sætter fart på den grønne omstilling. Regeringen har spildt fire år, hvor der er oppositionen der har presset på for flere havvindmølleparker. Nu er det på tide, at vi gør Danmark til en grøn stormagt igen ved at investere massivt i grøn energi. Fra i morgen onsdag vil min kampagne ikke kun være rød. Den vil også være grøn. Vores annoncer og valgmateriale skifter farve til grøn, og i bybilledet vil vi være synlige med nye grønne valgplakater i lygtepælene.” forklarer Anders Kronborg.

Esbjerg i en nøglerolle

Ifølge S-kandidaten vil den grønne omstilling også være en god forretning for Esbjerg. Massive investeringer i nye vindmølleparker vil utvivlsomt skabe nye grønne arbejdspladser på Esbjerg Havn:

”Esbjerg spiller en nøglerolle i den grønne omstilling. På mit arbejdsværelse har jeg et billede af Svend Auken hængende. Jeg er stolt af, at det var ham, der startede Danmarks grønne eventyr. Nu skal eventyret op i et højere gear, og Esbjerg spiller en central rolle blandt andet med udskibning af vindmøller til Nordsøen.” fortæller Anders Kronborg.

Unge sætter klimaet på dagsordenen

Anders Kronborg er især stolt over, at ungdommen har været med til at sætte klimaet øverst på dagsordenen.

”Jeg er glad for, at vores unge mennesker tager udfordringen meget alvorligt. Det er der god grund til. Socialdemokratiet skabte velfærdssamfundet. Nu er det vores opgave at gøre det bæredygtigt. Derfor er min opfordring klar: Når du står i stemmeboksen, skal du ikke kun stemme rødt – Du skal også huske at stemme grønt!” afslutter Kronborg.

Natten mellem tirsdag og onsdag vil der blive sat grønne valgplakater op i lygtepælene i Esbjerg Bykreds.

Historisk aftale mellem Danmark, Esbjerg og Sydkorea

Esbjergs førende rolle inden for grøn vindenergi på havet er nu ved at åbne dørene til et helt nyt marked mange tusinde kilometer herfra i den sydkoreanske by Ulsan.

Sydkorea får i næste uge besøg af en dansk delegation med H.K.H kronprins Frederik og H.K.H. kronprinsesse Mary i spidsen. Herudover deltager en række af Danmarks største virksomheder, repræsentanter fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og borgmester Jesper Frost Rasmussen og kommunaldirektør Rikke Vestergaard.

 

– Det er en fantastisk mulighed for Esbjerg og de virksomheder, som arbejder med offshorevind i EnergiMetropolen. Der er to ting på dagsordenen. Der skal indgås en aftale på internationalt niveau mellem Danmark og Sydkorea, og derudover vil vi underskrive en aftale med den sydkoreanske by Ulsan, som sætter fokus på udviklingen af offshorevind, siger Jesper frost Rasmussen.

 

Ulsan er kendt for sin store havn, de mange værfter og produktionen af Hyundai-biler. Nu er Sydkoreas mål at forvandle byen til den nye hub for offshorevind i Østasien, og derfor har man kigget efter de mest kvalificerede samarbejdspartnere.

 

– Valget faldt på Esbjerg, og det er meget naturligt. Vi har jo været igennem en tilsvarende udvikling og har nu opbygget masser af kompetencer og viden på området. Det giver vores lokale virksomheder fantastiske muligheder for at få foden indenfor i Ulsan og skabe helt nye forretningsmuligheder, siger Jesper Frost Rasmussen.

 

En af de lokale Esbjerg-virksomheder, der kan se store muligheder i dette internationale samarbejde, er Semco Maritime.

 

– Jeg synes, at det er rigtigt godt, at Esbjerg er med helt fremme på et sådant fremstød på det østasiatiske marked. Det giver os og de mange andre offshorevirksomheder i Esbjerg nye forretningsmuligheder, og det hilser vi selvfølgelig meget velkommen, siger Steen Brødbæk, der er President og CEO for Semco Maritime.

 

Den nye aftale med Ulsan passer også særdeles godt sammen med den strategi, der blev lagt i Esbjerg for flere år siden, og som netop sætter fokus på dialog og samarbejde med andre energibyer verden over.

 

– Vi har jo været medlem i verdens energibyer, det såkaldte World Energy Cities Partnership, siden 2013. Her kan vi også mærke den store interesse for grøn energi på havet, så det nye samarbejde med Ulsan er kun med til at understrege vores førende position, siger borgmesteren i Esbjerg.

 

Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv

Ulla Tørnæs (V) uddeler morgenbrød ved byens gymnasier

0

Ulla Tørnæs, udviklingsminister og folketingskandidat for Venstre i Esbjerg By og på Fanø, uddeler de kommende dage morgenbrød ved Rybners Gymnasium og Esbjerg Gymnasium sammen med Venstres Ungdom i Esbjerg.

Arkivfoto: Christina Simonia Straarup

Torsdag morgen er det elever og ansatte ved Rybners Gymnasium, der får besøg af udviklingsministeren, mens Tørnæs og VU-teamet fredag morgen besøger Esbjerg Gymnasium.

“Jeg glæder mig rigtigt meget til at møde elever og ansatte på de to gymnasier og drøfte valgets temaer, fx klima, bæredygtig udvikling, pension, udlændingepolitik og sundhedsreform. Der er knap 280.000 førstegangsvælgere ved det kommende folketingsvalg, og jeg vil gerne være med til bringe synspunkterne hos Esbjergs unge med ind i det nye Folketing. Og så er det altid enormt inspirerende at drøfte politik med unge, der ofte bringer fordomsfrie og nye idéer på banen i forhold til de udfordringer, vi som samfund står overfor”, siger Ulla Tørnæs.

Uddelingen af morgenbrød torsdag d. 9 maj ved Rybners Gymnasium indledes kl. 07.45, mens Tørnæs og VU Esbjerg fredag d. 10 maj møder elever og ansatte ved Esbjerg Gymnasium fra kl. 07.30.

Folketingskandidat samler skrald på stranden

Mandag den 29. april var den lokale konservative folketingskandidat Frederik Bloch Münster en tur på Fanø for at besøge Ren Strand Fanø, der er et initiativ der sikrer, at stranden på Fanø ikke overdynges med affald fra fragtskibe, fiskerkuttere, platforme og mange andre steder med menneskelig aktivitet. Siden projektets opstart i vinteren 2017, har Ren Strand Fanø indsamlet over 35 ton skrald på stranden.

Foto: Frederik Bloch Münster

“Det er helt vildt for mig at opleve, hvor meget skrald der skyller op på strandene hver evig eneste dag. Det vidner om at Esbjerg som energimetropol og centrum for meget maritimt erhverv har en særlig forpligtigelse til at holde vores hav rent. I sidste ende skyller det alligevel tilbage i hovedet på os, og kan på vejen gøre stor skade på dyrelivet” siger Frederik Bloch Münster.

Udover Frederik Bloch Münster var spidskandidaten for Det Konservative Folkeparti til Europaparlamentet Pernille Weiss tilstede, samt Christian Lorenzen og Frej Petersen fra den konservative byrådsgruppe i Fanø Kommune.

Business Esbjerg inviterer til politisk debat

0

Det er gratis at deltage, og du er meget velkommen til at invitere dine kolleger med. Vi gør opmærksom på, at der er plads til maks 300 antal deltagere, og der er tilmelding efter først-til-mølle-princippet.

Foto: Presse

Tirsdag 30. April 2019

klokken 16.00 – 18.00

Semco Maritime, Esbjerg Brygge 30, Esbjerg

Kontaktperson:

Birgit Bech Jensen

bbj@businessesbjerg.com