Home Tags Münster

Tag: Münster

Trivsels-indsats bliver et af tre særkender for Esbjergs lægeuddannelse

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Boglig viden og masser af træning fra mødet med patienter er ikke nok: På den særlige overbygning i Esbjerg får de medicinstuderende også nye redskaber til at udbygge deres personlige styrke og arbejdsglæde

’Compassion’ er en nyere bevægelse, der allerede er integreret i lægeuddannelserne på Harvard- og Stanford-universiteterne. Det handler lidt forsimplet om at kunne møde patienters smerte og lidelse og holde fast i ønsket om at hjælpe og handle. De konkrete og efterprøvede redskaber fra compassion hjælper den enkelte til at rumme følelserne i øjeblikket uden at beskytte sig selv ved at ’trække sig’ eller at risikere at brænde ud.

Sydvestjysk Sygehus er nu i en gunstig position i forhold til at hjælpe med at implementere tankegangen i det danske sundhedsvæsen, da praktiserende læge Lone Svenningsen fremover bliver ansat på sygehuset. Hun er certificeret underviser i compassion fra Stanford University – så vidt vides som den eneste danske læge.

 

’Vi glæder os meget til samarbejdet med Lone’, fortæller lægelig direktør Anna-Marie Bloch Münster. ’Lone kommer i starten til at supportere lægeuddannelsen, men tilgangen med at bygge på det enkelte menneskes personlige og emotionelle styrke og bruge aktiv empati som redskab vil forhåbentlig forplante sig til resten af sygehuset’.

’Vi må også her forholde os til verdensomspændende trends som fx truslen om udbrændthed blandt sundhedsprofessionelle. Det er desværre generelt sådan, at for mange unge læger rammes af udbrændthed, angst og depression. Selv om vi oplever lavt sygefravær her på Sydvestjysk Sygehus, handler det om hele tiden at arbejde proaktivt for at bevare den gode trivsel og glæden ved et meningsfuldt arbejde’, tilføjer Anna-Marie Bloch Münster.

Lone Svenningen kommer til at arbejde 20 timer om ugen fra 1. september. Indledningsvist vil redskaberne blive introduceret for de medarbejdere på sygehuset, der bliver rollemodeller for de kandidatstuderende. Når første hold medicinstuderende starter i Esbjerg vil de studerende selv så også blive involveret i forbindelse med deres faste tilknytning til en afdeling.

Kort om Lone Svenningsen

Lone B. Svenningen begyndte som praktiserende læge i 2006, og efter en motivationskrise i mødet med så meget lidelse begyndte hun at lede efter svar på, om man kan bruge sig selv for meget i den gode sags tjeneste.

Det førte til et 2-årigt uddannelsesforløb på Stanford University, som i 2019 gjorde hende til certificeret underviser i Compassion. Hun afhændede herefter sin lægepraksis og begyndte at undervise i compassion.

Foto: Lone Svenningsen

   

’Sydvestjysk Sygehus er fremme i skoene – Compassion kommer til at vokse internationalt og bliver større gennem ny forskning, der er undervejs. Sydvestjysk Sygehus bliver foregangssygehus – også internationalt!’, vurderer Lone.

Man kan læse mere om Esbjerg-uddannelsens tre særkender på kandidatuddannelsens nye hjemmeside. Ud over brugbare redskaber fra compassion er det en uddannelse, hvor boglig viden hele tiden er i samspil med erfaring fra hverdagen i klinikken. Og endelig anvendes Virtuel reality, simulation og gaming-teknologier i de studerendes træning.

Uddannelsen kommer til at høre hjemme på en særlig etage i sygehusets klassiske sengebygning.

Se hjemmesiden: https://www.sdu.dk/da/uddannelse/kandidat/medicin_esbjerg

For anden gang: Fuldt hus af medicinstuderende

0

Hvordan kan man sikre at der er læger nok i området? Fx ved at fortælle fremtidens læger om muligheder for at uddanne sig og arbejde her. Knap 30 af slagsen har lige været i uniformen på Sydvestjysk Sygehus.

Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune

Sygehuset er én af de parter, der er med til at sikre, at studerende fremover vil kunne læse kandidatdelen af medicinuddannelsen i Esbjerg. Det er en uddannelse, som slår dørene op i 2022.
 
Knap 30 medicinstuderende valgte at bruge tre dage på en såkaldt vinterskole på Sydvestjysk Sygehus, der bygger videre på deres viden om ånden og fagligheden på sygehuset – og om områdets stærkeste fortrin.
 
De tre januar-dage ville have været de studerendes sidste ferie-dage inden et nyt semester. Trods dette, var efterspørgslen efter at komme forbi høj. Derfor kan sygehuset for anden gang melde om fuldt optaget på holdene, hvor medicinstuderende følger færdiguddannede læger i deres hverdag – med alt hvad det indebærer af stuegang, konsultationer, operationer eller arbejde med journaler.

En forsmag på en kliniknær uddannelse

– Der er en mening med, at vi er så hurtige til at lade de studerende komme i uniformen og med ud på sygehuset. Vi vil nemlig skrue Esbjerg-uddannelsen sammen så den bliver så klinik-nær som overhovedet muligt, fortæller lægelige direktør Anna-Marie Bloch Münster.


– Vi fik mange gode meldinger fra de studerende – både om, at det var det hele værd, samt om åbenhed, hjælpsomhed og samarbejdskultur hos sygehusets læger. Man mærker en stor tørst efter at supplere de boglige studier med indblik i virket som læge, og selv om vi ikke holder vinterskole for vores egen skyld, får vi også masser af energi af deres nysgerrighed, supplerer Anna-Marie Bloch Münster.
 
De studerende hører også om arbejdet i forskellige specialer og prøver gennem simulation at styre udstyr til kikkertoperation, sy en skade sammen, samarbejde ved et hjertestop og meget meget mere.

– Vi må i nogle tilfælde ty til simulation for at de studerende kan øve sig på situationer uden at de skal frygte at gøre skade på patienter. Selv i de situationer, er det ekstra livagtigt for dem, fordi de véd, at den rigtige patientbehandling foregår lige på den anden side af væggene, siger Anna-Marie Bloch Münster.
  
14 af de knap 30 deltagende studerende var gengangere fra Sommerskolen i 2019. Gruppen af gengangere oplevede fx også besøg i Psykiatrien i Esbjerg samt et rollespil, hvor to jordemødre gennemgik hele forløbet ved en fødsel og rent faktisk forløste en baby-lignende figur fra en aftagelig, gravid mave.
 
– Jeg er meget glad for, at gengangerne blandt de studerende kvitterede for, hvordan vi allerede har tilpasset programmet for besøget efter deres kommentarer i sommers, siger Anna-Marie Bloch Münster. – Vi gør alt, hvad vi kan for at kende de studerendes ønsker og være i dialog med dem, slutter hun. 

Ikke sidste gang…

Sommer- og vinterskoler for medicinstuderende fra Syddansk Universitets bachelor i Odense har udviklet sig til en tilbagevendende charmeoffensiv for sygehuset og for området – frem mod den dag ude i fremtiden, hvor første studerende kan søge ind på Esbjerg-kandidaten.

Arbejdet med at etablere en lægeuddannelse i Esbjerg foregår som et samarbejde mellem Syddansk Universitet, Region Syddanmark, Sydvestjysk Sygehus, Sygehus Lillebælt, Sygehus Sønderjylland, Psykiatrien i Region Syddanmark og almen praksis – og med samarbejde med Esbjerg Kommune.

Ribe og Fanøs tidligere borgmestre er enige: Frederik fra Esbjerg skal i folketinget

Ribe og Fanøs tidligere borgmestre er enige: Frederik fra Esbjerg skal i folketinget

I denne uge hustandsomdeler Det Konservative Folkeparti pjecer til Ribe og Fanø. Budskabet er klart. Frederik Bloch Münster skal i folketinget. Medunderskriverne er bl.a. Ribes eksborgmester Jørgen Elsted og Fanøs ditto Kjeld Nielsen der tilsammen tæller 24 års borgmestererfaring.

Det Konservative Folkeparti har ikke ligesom mange andre partier lokale spidskandidater, men én der dækker hele Syd- og Sønderjylland. Alligevel går lokale politikere nu sammen og støtter den 24 årige Frederik Münster der er opstillet længere nede på listen.

Udover de to eksborgmestre nyder Frederik Münster opbakning fra samtlige byrådsmedlemmer i byrådene i Fanø og i Esbjerg Kommuner.

-Det er helt naturligt, at vi opfordrer til at sætte kryds ved Frederik Münster. Vi har haft et rigtig godt samarbejde med Münster og området har brug for en lokal og borgerlig stemme i folketinget, siger Christian Lorenzen, konservativ gruppeformand på Fanø.

Hans kollega i Esbjerg Byråd May-Britt Andrea er enig “Esbjergenserne kan trygt sende Frederik i Folketinget. Han er hamrende dygtig og sulten efter at sikre Esbjerg-området maksimal indflydelse”.

-Jeg er super stolt over den tillid jeg har fået. 63 års byrådserfaring bare i Esbjerg by og omegn. Det forpligter altså! Og så med en kæmpe aldersspredning fra Frejs 22 år til Jørgens 77 år. Derfor glæder jeg mig til fortsat at kæmpe for flere muligheder i Syd- og Sønderjylland – nu med massiv støtte i ryggen, lyder det fra Frederik Münster der kan findes på stemmesedlen til Folketingsvalget der afholdes senest 17. juni.

Derudover anbefaler bl.a. Mike Legarth, tidligere MF’er, minister og borgmester i Vamdrup også Frederik Bloch Münster.

Frederik Bloch Münster

født efteråret 1994

Født og opvokset i Esbjerg

St. Joseph High School i Californien fra 2010-2011

Student fra Esbjerg Gymnasium 2014

Sad i Konservativ Ungdoms Forretningsudvalg 2016-2018

Bac scient. pol i 2018

Arbejder i Den konservative pressetjeneste på Christiansborg

Jørgen Elsted Hansen har siddet i byrådet i 32 år og deraf otte år som borgmester i Ribe Kommune. Han har også siddet i Ribe Amtsråd i fire år og han har været medlem af De Konservative siden 1968.

Kjeld Nielsen har siddet i byrådet i 24 år og deraf 16 år som borgmester i Fanø Kommune. I 2017 trak han sig fra lokalpolitik.

Christian Lorenzen blev valgt i Fanø Byråd i 2013 og blev i 2017 Formand for Erhverv-, Natur- og Teknikudvalget. Han sidder sammen med Frej Kofoed Petersen der blev valgt som bare 21 årig.

May-Britt Andrea blev valgt i Esbjerg Byråd i 2017 og er formand for Kultur- og Fritidsudvalget.

Folketingskandidat samler skrald på stranden

Mandag den 29. april var den lokale konservative folketingskandidat Frederik Bloch Münster en tur på Fanø for at besøge Ren Strand Fanø, der er et initiativ der sikrer, at stranden på Fanø ikke overdynges med affald fra fragtskibe, fiskerkuttere, platforme og mange andre steder med menneskelig aktivitet. Siden projektets opstart i vinteren 2017, har Ren Strand Fanø indsamlet over 35 ton skrald på stranden.

Foto: Frederik Bloch Münster

“Det er helt vildt for mig at opleve, hvor meget skrald der skyller op på strandene hver evig eneste dag. Det vidner om at Esbjerg som energimetropol og centrum for meget maritimt erhverv har en særlig forpligtigelse til at holde vores hav rent. I sidste ende skyller det alligevel tilbage i hovedet på os, og kan på vejen gøre stor skade på dyrelivet” siger Frederik Bloch Münster.

Udover Frederik Bloch Münster var spidskandidaten for Det Konservative Folkeparti til Europaparlamentet Pernille Weiss tilstede, samt Christian Lorenzen og Frej Petersen fra den konservative byrådsgruppe i Fanø Kommune.

Frederik Bloch Münster

    0

    Konservativ, ung og lovende politiker med stærke rødder i Esbjerg. Frederik Bloch Münster stiller op til Folketingsvalg, og valgplakaterne er klar.
    Lyt med på podcasten og bliv klogere på, hvem Frederik er, og hvad han kæmper for.

    Læserbrev: Esbjerg er fortsat i KUs ledelse

    0

    Esbjerg er fortsat i KUs ledelse

    Til Konservativ Ungdoms landsråd, der nyligt blev afholdt i Ringsted, var der esbjergensisk succes. Esbjerg KU formåede nemlig at samle en bred opbakning, der sikrede nyvalg til Mikkel Frahm i KUs ledelse med hele 62 stemmer. Frahm erstatter Frederik Bloch Münster, der efter to år i ledelsen nu vil fokusere på sit hverv som folketingskandidat.

    “Jeg er rigtig stolt af at så mange KU’ere har tillid til mine evner, og jeg ønsker at gøre alt hvad jeg kan for at fortsætte fremgangen for Konservativ Ungdom”, udtaler Mikkel Frahm.

    Mikkel Frahms lokalformand, Mathias Pedersen, ytrer begejstring for valget: “Der er langt fra normen at Esbjerg er repræsenteret i KUs ledelse, og derfor er jeg lykkelig over at vi nu tre år i streg har opbakningen til at få afgørende indflydelse i landsorganisationen.”

    Landsrådet havde 350 deltagende, hvilket er det højeste deltagerantal i indeværende årti.

    Det nu afgående ledelsesmedlem, Frederik Bloch Münster, er fortrøstningsfuld om KUs fremtid: “Mikkel kommer til at være del af en kompetent ledelse, der skal føre os frem mod næste valg. Jeg er som kandidat klar til at kæmpe for konservativ indflydelse, og det ved jeg at resten af KU også er.”

    Konservativ Ungdom har over 40 lokalforeninger i Danmark, hvoraf fem ligger i Sydjylland.

    Læserbrev og foto af Frederik Bloch Münster

    YesbjergYesbjerg

    Læserbrev: Esbjerg går gode tider i møde

    Esbjerg går gode tider i møde

    Af Frederik Bloch Münster, Folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti

    I den seneste tid har der været gode nyheder for Esbjerg, og for den fremtid byen går i møde.

    Først kom aftalen om Thyrafeltet, der sikrer vores område masser af arbejdspladser.

    Så kom offentliggørelsen af IKEAs etablering i Esbjerg, der for nyligt blev efterflugt af nyheden om at Espresso House kommer til byen, samt den snarlige åbning af den københavnske bar Brass Monkey i Skolegade.

    Budskabet bag udviklingen synes at være klar; det kan betale sig at drive forretning i Esbjerg, og mange ambitiøse virksomheder ønsker en bid af kagen. Det er godt for hele området, for det giver flere muligheder for at ens penge kan bruges bedst muligt, og det er med til at skabe et miljø der er aktivt og levende for især de unge og børnefamilierne i Sydvestjylland.

    I Sydjylland må trekantsområdet siges at være den store vækstmotor, grundet dets favorable placering og korte transporttid til byer som Aarhus og Odense. Dog virker det til at Esbjerg bliver mere og mere attraktiv for private virksomheder, og det er en udvikling vi skal være glade for. Vi kan sagtens have et ligeså attraktivt lokalsamfund som enhver andet område i Danmark.

    Vi skal bare styrke fortællingen om at Esbjerg og Sydvestjylland er et område med gods i, og at man kan etablere sig et liv, hvor alle ens ambitioner kan blive til virkelighed, uden at lokalområdet er en hindring.

    Alt kan ikke fikses gennem mentalitet, for ting som uddannelser og infrastruktur skal også være på plads, men for nu finder der en god udvikling sted, som man skal huske at tale op.

    Læserbrev: MDMA på Fanø

    0

    Lad os vise hvad livet handler om

    Noget af det vigtigste unge lærer i overgangen fra at være børn, til at være unge voksne, er at lære at være selvstændige, og bestemme i højere grad over eget liv. Hvor man som ung får flere og flere valg, bliver der også behov for at tage flere og flere fravalg, hvad end det vedrører uddannelse, omgangskreds mv.

    Desværre har vi på det seneste set eksempler på, at det ikke altid er lige nemt at tage disse fravalg, men at flere end man tror kan tage valg der kan få store konsekvenser får resten af deres liv.

    Det seneste eksempel på dette taler sit eget tydelige sprog, nemlig de to unge der måtte indlægges efter at have taget det farlige stof MDMA på Fanø, et stof der kunne have taget livet af dem.

    Der er gået noget grueligt galt forud for denne episode, hvis de der udsatte sig selv for dette stof virkelig mente at stoffet var noget der ville gøre deres liv rigere, og at denne oplevelse ikke var noget der skulle fravælges.

    Mit opfordring er derfor, at vi alle i vores daglige færden i lokalsamfundet prøver at være mere opmærksomme på de unge der er omkring os, og forsøger at guide dem i den rigtige retning.

    Det handler om at de skal finde deres rette hylde, og udnytte det potentiale de har. Ingen skal kunne føle, at den bedste udgave af dem selv er den udgave der har brændt hjernen af på hårde stoffer, i stedet for at danne sig selv, sin fremtid og sin egen lykke.

    Indsendt af

    Folketingskandidat for Konservative Frederik Bloch Münster