Home Tags Lokal

Tag: Lokal

Rikke Iversen fortsætter sin danske odyssé i Esbjerg

0

Team Esbjerg handlede hurtigt for at tiltrække en kvalificeret erstatning, da det stod klart, at norske Vilde Ingstad efter syv sæsoner i klubben ønskede at prøve noget nyt. Den danske landsholdsspiller, Rikke Iversen, havde ikke indgået en ny kontrakt med Odense Håndbold, og nu har hun indgået en treårig aftale med Team Esbjerg gældende fra 1. juli 2023 og frem til 30. juni 2026.

Foto: Privat

– Jeg følte, at jeg skulle prøve noget nyt og havde overvejelser om både Danmark og udlandet, da Team Esbjerg meldte sig på banen. Jeg kender Jesper Jensen som en enormt dygtig træner, der kan være med til at udvikle mig yderligere, og jeg glæder mig til at blive udfordret af dygtige spillere i et andet håndboldmiljø. Og så kan jeg blive tæt på min familie i hovedstadsområdet og Ikast, siger Rikke Iversen, 29 år og 54 landskampe.

Frederiksberg-pigen har efter ungdomsklubberne Virum-Sorgenfri og Lyngby HK ikke været bange for at flytte rundt i landet for at udvikle sig som håndboldspiller. Først tre sæsoner i Nykøbing F. Håndbold, dernæst fem sæsoner i Silkeborg-Voel KFUM og senest to sæsoner i Odense Håndbold med danske mesterskaber, deltagelse i EHF Champions League og et gennembrud på landsholdet. Især hendes forsvarskvaliteter har været iøjnefaldende. 

- Det har været en vild udvikling fra tiden i Silkeborg-Voel, hvor ingen rigtig vidste, hvem jeg var, til en topklub, Champions League, landshold og slutrundedebut. Det er noget af det fedeste at få lov til, og jeg ved nu, at jeg kan være med blandt de bedste. Jeg håber at blive dansk mester med Team Esbjerg, og at klubben kommer til at opleve endnu en Final4, siger Rikke Iversen.

De ambitioner deler hun med Team Esbjergs cheftræner, Jesper Jensen, der har en klar idé om, hvad den hårdføre stregspiller kan tilføre en ellers stjernespækket trup.

– Rikke var en fantastisk mulighed for os, en kapacitet, der med sin vildskab, hårdhed og kynisme passer perfekt ind i, hvad vi gerne vil udvikle. Hun er en rigtig dygtig stregspiller og en vanvittigt dygtig forsvarsspiller, hård og konsekvent i alt, hvad hun gør. Vi har et fint hold, men er også lidt pæne. Rikke kommer med lidt mere street og stiller høje krav til sig selv og holdkammeraterne, især i kampsituationer, hvor hun vil modvirke, at vi drysser point væk unødvendigt, siger Jesper Jensen. 

Trods den kompromisløse tilgang til spillet befinder Rikke Iversen sig efter cheftrænerens vurdering værdimæssigt på samme bundlinje som de øvrige spillere, blot på en anden måde. Hun er følsom, tænker meget over tilværelsen og har truffet et bevidst valg om et miljøskifte.  

Rikke Iversen har, før håndboldkarrieren tog fart, boet i Sverige og Frankrig, hvor hendes far var udstationeret for IBM, og siden blev det til en dansk odyssé. I tiden i Silkeborg-Voel 

 

 

 

 

 

uddannede hun sig til folkeskolelærer og nåede at undervise på Voel Skole og VUC i Silkeborg, inden Odense kaldte. Til januar begynder hun på en akademiuddannelse i ledelse.

– Jeg nyder at spille håndbold, men har også en idé om, at de studier, der skal bringe mig videre i livet, skal jeg have klaret ved siden af. Jeg har en kæmpedrøm om at åbne min egen efterskole, hvor jeg vil forberede eleverne på det store spring mellem 9. klasse og gymnasiet. Jeg er selv ordblind, og jeg vil gerne give de unge et år, hvor de udvikler sig mentalt og fysisk, så de får styrke til at nyde gymnasietiden, siger Rikke Iversen. 

Når hun nævner lokationen Ikast, skyldes det, at storesøster Sarah Iversen spiller samme position i Ikast Håndbold, og deres forhold er meget nært. Det samme gælder Chow chow-hunden Emma, der følger med til Esbjerg. Racen beskrives som viljestærk og stædig.

Jordemoderstuderende bekæmper spild – og hjælper patienter i Afrika

0

Det meste medicinsk udstyr har en udløbsdato, men det behøver ikke at betyde, at det ikke duer mere. I stedet for at smide udstyret ud i skraldespanden kom to jordemoderstuderende på Esbjerg Sygehus på ideen om, at udstyret kunne bruges i Afrika. 

Sprøjter, kanyler, handsker og navleklemmer er blot nogle af de ting, som de to jordemoderstuderende Sif Helme Kildegaard og Lykke Aagaard Petersen har samlet sammen. Tingene ville de have med til Afrika, hvor de netop skulle ned i praktik efter endt praktik på Esbjerg Sygehus. 

 

’Vi synes, at det var spild at smide udstyret ud. Så vi undersøgte, om vi kunne få særlig tilladelse af ledelsen til at samle noget det udgået udstyr sammen, og tage det med til Afrika så andre kunne få gavn af udstyret,’ fortæller Lykke Aagaard Petersen.

De to jordemoderstuderende skulle i praktik på Haydom Lutheren Hospital, der ligger 300 km sydvest for Arusha i Tanzania. Hospitalet blev bygget i 1955 af Norge og er den dag i dag stadig økonomisk afhængig af den Norske regering. Derfor er nyt og gratis udstyr meget kærkommen.

Udgået udstyr giver bedre behandlinger

I Danmark er vi langt fremme teknologisk i forhold til medicinsk udstyr, og de to studerende mærkede tydeligt stor begejstring på hospitalet i Tanzania, da de viste, hvad de havde taget med i rygsækken.

’De har generelt ikke så meget udstyr i Afrika. Så det har været meget interessant at se, hvor stor en forskel det gjorde, at vi kom med udstyret,’ fortæller Sif Helme Kildegaard og fortsætter:

 

’På fødeafdelingen i Esbjerg har vi nogle særlige pinde, som vi f.eks. bruger til hindepunktur i forbindelse med igangsættelse af fødsler – og dem havde de aldrig set før i Tanzania. Ved hjælp af disse pinde kunne vi lære jordemødrene i Afrika nogle nye og mere sikre metoder til at udføre hindepunktur til gavn for patienterne. Det var de meget glade for at lære.’

 

Dorthe Svane er instruktion- og udviklingsjordemoder på Afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler på Esbjerg Sygehus, og hun er meget begejstret for ideen om at udnytte udgået udstyr fra sygehuset.

 

’Det er rigtigt dejligt, at tingene kommer andre til gode. Det bliver vores lille lavpraktiske bidrag til at mindske den ulighed i sundhed, der er globalt. Desuden er det meget tilfredsstillende for os på fødeafdelingen, at vi undgår at smide brugbare ting i skraldespanden,’ fortæller Dorthe Svane.

Foto: SVS

Tre vindere af UC SYDs undervisningspris

UC SYD har kåret tre vindere af UC SYDs nye undervisningspris. De tre vindere vil i januar blive indstillet som kandidater til Uddannelses- og Forskningsministeriets Undervisningsprisen 2023.

Foto: Privat

UC SYD har som noget nyt indført en lokal undervisningspris. Et udvalg med repræsentanter for UC SYDs aftagere, studerende, bestyrelse, undervisere og direktionen har besluttet at kåre lektor Tina K. H. Nielsen, socialrådgiveruddannelsen i Aabenraa, adjunkt Bo Meier, sygeplejerskeuddannelsen i Aabenraa og lektor Lene Krogstrup Jakobsen, pædagoguddannelsen i Esbjerg. 

UC SYD-vindere indstilles til national pris

De tre UC SYD-vindere går videre til puljen for Uddannelses- og Forskningsministeriets nationale undervisningspriser. Hver institution må indstille op til tre kandidater til prisen på baggrund af indstillingerne fra de studerende.

Uddannelses- og Forskningsministeriet uddeler Undervisningsprisen til dygtige undervisere på de videregående uddannelser i Danmark, som bidrager til god undervisning og et stærkt undervisningsmiljø.

Ministeriet udbyder syv undervisningspriser på hver 500.000 kroner, hvor 200.000 kroner er en personlig gave, mens 300.000 kroner er til udviklingsaktiviteter på uddannelsesinstitutionerne – det kan fx være kompetenceudvikling, studietur eller teknologi.

To af de syv priser går til undervisere under Danske Professionshøjskoler. Modtagerne af Undervisningsprisen 2023 offentliggøres ved en prisuddeling, der afholdes i juni 2023.

Det var i november, de studerende på UC SYD kunne indstille de undervisere, de mente, fortjente at vinde UC SYDs undervisningspris.

– Inspirerende undervisning har en enorm betydning for studerendes læring, og specielt er det vigtigt, at vores undervisere er dygtige til at koble virkelighedens problemer med undervisningen. Vi er glade for alle vores engagerede og dygtige undervisere, men vi er også glade for, at vi har studerende, der anerkender og værdsætter fremragende undervisning og inspirerende undervisere, siger direktør Morten Kallestrup.

I alt 14 undervisere anerkendt

– På UC SYD er de tre, som vi har kåret til vores pris og vil indstille til undervisningsprisen, ikke de eneste, der er blevet anerkendt. 14 undervisere i alt er blevet anerkendt af deres studerende ved at blive indstillet til UC SYDs pris, og det er altså et stærkt felt af indstillinger, vi har haft mulighed for at vælge fra.

Nominerede

De 11 resterende undervisere, som af deres studerende er blevet indstillet til UC SYDs undervisningspris og som UC SYDs bud på kandidater til Undervisningsprisen 2023, er:

Anne Thiim Stochholm, lektor, læreruddannelsen, Esbjerg

Francisco Mansilla Castano, lektor, bioanalytikeruddannelsen, Esbjerg

Gitte Hansen Fredslund, lektor, fysioterapeutuddannelsen, Esbjerg 

Hanne Rasmussen, lektor, sygeplejerskeuddannelsen, Aabenraa 

Jakob Jürgensen, adjunkt, pædagoguddannelsen, Aabenraa

Lars Holbæk Pedersen, lektor, læreruddannelsen, Haderslev

Lene Busch Carøe, lektor, pædagoguddannelsen, Kolding

Marianne Svane, lektor, fysioterapeutuddannelsen, Esbjerg

Mette Nyholm Lassen, adjunkt, ergoterapeutuddannelsen, Esbjerg og Haderslev

René Blegvad Jørgensen, lektor, fysioterapeutuddannelsen, Esbjerg og Haderslev

Sebastian Becher, adjunkt, pædagoguddannelsen, Aabenraa.

Stor donation fra Velliv Foreningen hjælper flere unge ind i fællesskaber

Nyt fælles mad-projekt, Come and join us, mellem Vindmøllens ”Energi til hinanden” og Folkekirkens Hus skal hjælpe unge ud af ensomheden. Stor donation fra Velliv Foreningen betyder, at projektet kommer rigtig godt fra start og kan hjælpe flere unge i Esbjerg Kommune.

Unge i køkkenet til onsdagens store julefrokost i Come and join us, hvor Velliv Foreningen besøgte de unge og kom med deres donation. Foto: Esbjerg Kommune

Hver onsdag står den på indkøb, madlavning og fællesspisning for en gruppe unge i Esbjerg, der deltager i projektet: Come and join us. Nogle har haft en barsk barndom, mens andre kæmper f.eks. med psykisk sårbarhed. Ens for dem alle er, at de savner gode fællesskaber. Flere af de unge er i forvejen en del af de forskellige ungeindsatser i Esbjerg Kommune.

En af dem er 21-årige Mariam fra Vindmøllen. Hun har været med siden Come and join us startede for et par måneder siden, og det har allerede haft stor betydning for hende:

”Hvis man ikke lige ved, hvad man skal spise eller måske ikke har råd, kan man altid komme og være med. Her er plads til alle. Jeg har mødt nye mennesker, og jeg kan rigtig godt lide, at man bare kan komme være kreativ sammen. Det er rigtig hyggeligt,” siger Mariam.

Donation fra Velliv Fonden

En ny stor donation på 50.000 kroner fra Velliv Foreningen betyder, at projektet, Come and join us, nu kan bredes ud og rumme endnu flere af Esbjerg Kommunes unge.

”Vi ønsker, at projektet skal bidrage med en positiv udvikling hos de unge der deltager. Ud over at de får et nyt netværk med andre unge, så taler vi meget om, hvordan vi får maden og pengene til at slå til. Hvordan de kan lave en madplan og en indkøbsseddel,” forklarer Tine Nielsen, der er faglig projektleder i Vindmøllen og ansvarlig for Come and join us.

Fælles om maden

De unge møder ind hver onsdag kl. 15 i Folkekirkens Hus’ lokaler, og i fællesskab beslutter de aftenens menu, og så skal der ellers skrives indkøbsseddel, handles og laves mad i køkkenet. Sammen. Det er nemlig nøgleordet bag projektet, og det er en af grundene til, at Velliv Foreningen har valgt at støtte projektet. Lyder det fra Michael Burgdorf, der sidder i repræsentantskab for Velliv i Region Syddanmark:

I Velliv Foreningen arbejder vi for, at flere danskere får et godt liv med overskud. Vi kan se potentialet i projektet Come and join us i Esbjerg Kommune, hvor unge, der har det svært, får et helt nyt netværk og endda noget godt at spise og hjælp til, hvordan de selv får pengene og maden til at række. Vi håber, at donationen er med til at give endnu flere unge fra området et nyt positivt fællesskab,” siger Michael Burgdorf fra Velliv Foreningen.

Nye unge er velkomne til at møde op i Folkekirkens Hus, Skolegade 52, 6700 Esbjerg, hver onsdag klokken 15.00.

FAKTA

”Come and join us” 

”Come and join us” er et fælles projekt mellem Vindmøllens projekt ”Energi til hinanden” og Folkekirkens Hus. Projektet er for unge i udsatte positioner i alderen 20-30 år. De unge mødes hver onsdag fra kl. 15-20, hvor de handler, laver mad og spiser sammen. Formålet med projektet er at hjælpe de unge med at få et nyt positivt netværk, få dem ud af deres ensomhed og sikre bedre trivsel.

I Esbjerg kommune står et stort antal unge udenfor uddannelses- eller arbejdsmarkedet. Gruppen af unge har samtidig udfordringer i form af manglende netværk, ensomhed og isolation.

Læs mere om Velliv Foreningen her

Unge i køkkenet til onsdagens store julefrokost i Come and join us, hvor Velliv Foreningen besøgte de unge og kom med deres donation.

Unge i køkkenet til onsdagens store julefrokost i Come and join us, hvor Velliv Foreningen besøgte de unge og kom med deres donation.

Unge i køkkenet til onsdagens store julefrokost i Come and join us, hvor Velliv Foreningen besøgte de unge og kom med deres donation.

Foto: Esbjerg Kommune

Den 39. Internationale fotoudstilling: Magi, drømme, romantik åbner i dag

Et hundrede fotografiske værker indbyder til en spændende rejse.
Endnu engang tager Esbjerg Fotoklub borgerne på en oplevelsesrejse, når dørene d. 6. januar 2023 åbnes for den 39. Internationale Fotoudstilling, klubbens årligt tilbagevendende flagskibsprojekt, igen i år på Phototekets balkon i Esbjergs Hovedbibliotek. Med ca. 100 værker giver udstillingen de besøgende et bredt indblik i fotografiens spændende univers.
Årets internationale udstillere er tre markante fotografer fra England og Canada: Det internationalt højt renommerede fotografpar Jeff og Sarah Ascough udstiller en række fremragende monokrome streetfotografier. Jeff Ascough blev af fagbladet Professional Photographer Magazine (UK) kåret som en af de 100 mest indflydelsesrige fotografer gennem tiderne.


Åbent: Fredag d. 6. januar kl. 16:00 til d. 28. februar.

Foto: Sarah Ascough

HØST underskriver nettilslutningsaftale med Energinet

HØST PtX Esbjerg underskriver tilslutningsaftale med Energinet. Det giver nye muligheder for at bygge fleksibilitet ind i elnettet, og er samtidig en milepæl for et af Danmarks største PtX-projekter.

Foto: HØST

Det Esbjerg-baserede PtX-projekt, der skal producere grøn ammoniak til landbrug og skibsfart er stadig i udviklingsfasen. Med tilslutningsaftalen er endnu en vigtig brik faldet på plads for at få det 1GW store anlæg sat i drift til tiden.

Aftalen betyder, at anlægget vil blive koblet på elnettetfor at kunne modtage el, men anlægget vil samtidigfungere som ’buffer’ eller lager, der kan levere eller frigive overskydende strøm-kapacitet tilbage til nettetnår der er er mangel på strøm fra vedvarende energikilder. 

PtX hænger godt sammen med vind og sol

Dermed skabes mulighed for i højere grad at balancere elnettets produktion og forbrug, som i fremtiden bliver en stor udfordring i takt med udfasning af fossile løsninger. Storskala PtX-anlæg får dermed en positiv effekt på samfundet. Det giver særligt god mening i forhold til at udnytte forsyningen fra vedvarende energikilder, der som bekendt kun producerer strøm,som vinden blæser og solen skinner, hvilket ikke altid passer med hvornår vores samfund har brug for strømmen.

– Det er et markant skridt, der viser den fortsatte udvikling indenfor PtX i Danmark, og vi er glade for, at vi har muligheden for at gå forrest i den sammenhæng sammen med Energinet. Vi har alle sammen en stor opgave i forbindelse med den grønne omstilling, hvor hele infrastrukturen skal løftes, og vi bidrager med glæde til fortsat udvikling ved at forpligte os på denne måde. Udbygningen af vedvarende energi, som for eksempel havvind, og PtX hænger uløseligt sammen, og den symbiose bliver afgørende for den grønne omstilling, som gerne skulle komme både borgere og virksomheder til gode i hele samfundet, konstaterer David Dupont-Mouritzen, projektdirektør hos HØST PtX Esbjerg.

Momentum er afgørende

For projektdirektøren hos HØST er tilslutningsaftalen en vigtig milepæl, der danner grobund for fremtidens PtX-landskab. Det handler kort og godt om at definere betingelserne for et erhverv, der har et meget stort potentiale, men som samtidig også investerer storeressourcer

– Vi planlægger et projekt til et større milliardbeløb – uden at kende de eksakte rammevilkår, som vi skal operere under. Derfor er det også bydende nødvendigt, at vores myndigheder handler i overensstemmelse med den verden, vi befinder os i fastslår David Dupont-Mouritzen, som derfor håber, at aftalen kan være med til at trykke på speederen.

– Momentum er afgørende i disse år, hvor vi har brug for at skabe nye løsninger, der på samme tid kan gavne klimaet og frigøre os fra russisk gas. Vi skal sætte tempo på processen, der selvfølgelig skal overholde lovgivningen og sikre at alle berørte parter bliver hørt, men det er også ekstremt vigtigt, at vi definerer forudsætningerne bedst muligt i henhold til den meget alvorlige situation vi befinder os i. Nu tager vi endnu et konkret skridt, og forhåbentligt er det med til at vise vejen, så Danmark og Esbjerg kan være bannerførere for en ny PtX-industri. Der er behov for at industri, marked, regulering og infrastruktur spiller sammen, og her har vi så et eksempel på hvordan infrastruktur spiller en afgørende rolle i den omstilling, vi står overfor, pointererDavid Dupont-Mouritzen.

Fremtidens elsystem

Hos Energinet pågår opgaven med at skabe et elsystem, der er gearet til nye vilkår, og derfor er tilslutningsaftalen med et større anlæg som HØST PtXEsbjerg også et væsentligt aspekt i den proces. 

– Vi står med en enorm opgave med at sikre balance og stabilitet i fremtidens elsystem, hvor de store PtX-anlæg både bliver nye storforbrugere af el og samtidig vigtigebrikker i vores infrastruktur. De giver os mulighed for atbalancere de øgede mængder el fra vedvarende energikilder, og dermed får PtX både stor effekt og indvirkning. Derfor indgår vi i tæt dialog med de involverede interessenter, og vi forventer flere af den her slags aftaler i de kommende år, siger Henrik Riis, Energinets direktør for eltransmission, og uddyber.

– Udvikling af infrastrukturen er essentiel for at imødekomme fremtidens behov, og det er den opgave, som vi skal løse sammen. Med de første tilslutningsaftaler med store PtX-anlæg tager vi et nyt skridt, der skaber bedre forudsætninger for både forsyningssikkerhed og bedre udnyttelse af grøn energi. 

Fakta:

Power-to-X anlægget HØST PtX Esbjerg (HØST) skal på baggrund af sol- og vindenergi producere grøn ammoniak, som er et CO2-reducerende alternativ til landbruget og skibsfarten. Anlægget forventes etableret ultimo 2026.

Anlægsomkostninger er på over 10 milliarder kroner. Anlægget vil have 1 GW elektrolysekapacitet og bebygget areal er på cirka 30 ha. Den forventede årlige produktion lander på omkring 600.000 ton ammoniak, og byggeriet forventes påbegyndt i 2023 og i drift ultimo 2026. Det er Copenhagen Infrastructure Partners, der står bag projektet.

Ørsted og Copenhagen Infrastructure Partners planlægger flere vindmølleparker til havs, der kan levere strøm til produktionen.

Konsortiet Green Fertilizer Denmark, der består af Arla, Danish Crown, Danish Agro og DLG, arbejder hen imod etableringen af en grøn gødningsfabrik, der kan aftage ammoniakken produceret på HØST PtX Esbjerg.

Fakta:

Energinet er et selvstændigt statsligt selskab, som ejer og driver dansk energi-infrastruktur.

Med tilslutningsaftalen forbindes og forsynes HØST PtX Esbjerg fra to transformerstationer. Hovedforbindelsen på 400kV fra Endrup forsyner elektrolysedelen med en totaleffekt på 1.200 MW. Den sekundære forbindelse på 150 kV fra Lykkegaard forsyner ammoniakproduktionen med en totaleffekt på op til 199 MW.  

Aftalen om forbindelsen til Endrup er den første af to aftaler, der omhandler HØST PtX Esbjerg, og det betyder, at elstationen i Endrup udvides og nye kabelforbindelser etableres til HØST PtX Esbjerg. Forbindelsen forventes etableret, så strømmen er tilgængelig 1. januar 2026.

36 foreninger får tilskud til næste år

1.850.900 kr. bliver i 2023 uddelt fra Esbjerg Kommunes fritidskulturelle pulje til gavn for 36 foreninger i hele kommunen. Kultur & Fritidsudvalget har fordelt næste års tilskud til en lang række projekter, som især tilgodeser børn og unge.

36 foreninger kan til næste år se frem til at få et økonomisk tilskud til at gennemføre projekter, som giver forholdene for medlemmerne et løft. Kultur & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune har godkendt fordelingen af 1.850.900 kr., som i løbet af 2023bliver sendt ud til foreningerne fra kommunens fritidskulturelle pulje.

Udvalget har givet tilskud fra den fritidskulturelle pulje til en række idrætsforeninger, spejdere og øvrige børne- og ungeforeninger til blandt andet udvidelse af halkapacitet med en ekstra badmintonbane, indretning af en vinterbane til golf, renovering af hhv. et klubhus og et køkken og etablering af ekstra plads til fitness. Også tilskud til køb af f.eks. motocrosser, polokajakker, gymnastikredskaber og en opkridtningsmaskine er der blevet plads til i årets fordeling af puljemidler.

– Ansøgningerne vidner om en stor alsidighed i kommunens foreningsliv, og det vil vi gerne bakke op om. I Kultur & Fritidsudvalget er vi glade for at kunne støtte de mange gode initiativer med midler fra den fritidskulturelle pulje, så vi sammen kan få skabt de bedste rammer for et varieret fritidsliv for alle i vores kommune, siger formand for Kultur & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune, Jakob Lose.

Fokus på børn og unge

Udvalget har i år modtaget 48 ansøgninger om tilskud. Heraf falder 36 ansøgninger inden for de principper for fordeling, som gælder for midlerne fra den fritidskulturelle pulje.

Midlerne fra den fritidskulturelle pulje fordeles fortrinsvist til foreninger for børn og unge og til foreninger, der ikke har modtaget tilskud året før. Samtidig sikres der ved fordelingen en geografisk spredning i hele kommunen, ligesom hver forening kun kan få tilskud til én ansøgning.

Fantastisk julegave til Esbjergs udsatte børn og unge

0

14 døgninstitutioner i Esbjerg Kommune har fået en tidlig julegave fra Lauritzen Fonden og Claus Sørensen Fonden i form af skræddersyede biblioteker til de børn og unge, der bor på institutionerne.

Esbjerg Kommunes børn og unge, der bor enten i et opvækstmiljø eller på en døgninstitution kan se frem til at få langt nemmere ved at komme i gang med at læse i det nye år. En stor donation fra Lauritzen Fonden og Claus Sørensen Fonden på samlet 1,5 mio. kr. giver nemlig 14 skræddersyede biblioteker til kommunens døgninstitutioner.

Foto: Colourbox

Mange børn og unge i udsatte positioner kommer fra bogløse hjem. Ofte møder de heller ikke bøger på de børn- og ungehjem, de bliver flyttet til. Det er et stort tab og kan give udfordringer i livet, som i sidste ende kan påvirke de unges uddannelsesmuligheder.

Derfor er det en rigtig glædelig nyhed, at 14 døgninstitutioner i Esbjerg Kommune har modtaget en stor boggave fra Lauritzen Fonden på hele 1,2 millioner kroner og yderligere 300.000 kroner fra Claus Sørensen Fonden.

”Det her er en helt fantastisk mulighed for, at vi kan gøre læsningen til en naturlig del af hverdagen for de børn og unge, der bor på vores institutioner,” fortæller Ulla Kjeldsen tilbudsleder i Familiecentret i Esbjerg Kommune, der er utrolig glad for den store boggave fra Lauritzen Fonden og Claus Sørensen Fonden.

Projekt Læs for Livet

Det er igennem projekt Læs for Livet pengene doneres, og derfor også Læs for Livet, der skal stå for at etablere de 14 nye skræddersyede biblioteker på de 14 børn- og ungehjem i Esbjerg.

Lauritzen Fonden har støttet indsatsen med 1,2 mio. kr. med henblik på at understøtte og stimulere anbragte børn og unges læselyst og i sidste ende uddannelsesmuligheder og Kamilla Søgaard, projektchef i Lauritzen Fonden udtaler i den forbindelse:

”I Lauritzen Fonden arbejder vi bl.a. for at sikre børn og unges vej gennem uddannelse. En af de vigtigste forudsætninger for børns succes i skolen, er at de bliver sprogligt stimuleret. Desværre halter læselysten hos rigtig mange børn og unge i dag, særligt dem i udsatte positioner. Der er brug for at styrke adgangen til positive læseoplevelser og de voksnes rolle i at skabe dem. Derfor er vi stolte af at støtte Læs for Livets indsats i Esbjerg, hvor 14 døgninstitutioner nu får et lystlæsningsløft til gavn for de børn og unge, der bor der”.


FAKTA

Læs for Livet

Læs for Livet er en nonprofitorganisation, der blev stiftet i 2012 af børnebogsforfatter Rachel Röst, som selv er tidligere anbragt.

Organisationen indsamler bøger fra private, forlag, anmeldere, forfattere og mange andre. Bøgerne bliver samlet i biblioteker på ml. 400-1000bøger og doneres til institutioner, hvor udsatte børn og unge opholder sig. Det kan være børnehjem, familieafdelinger, opvækstinstitutioner og ungdomspensioner – indtil videre er der etableret 140 af sådanne biblioteker.

Tre unge kvinder fra Stengårdsvej vandt årets integrationspris

Det frivillige ungenetværk bag årets nye musikfestival Blok Beats på Stengårdsvej vinder Esbjerg Kommunes Integrationspris 2022.

Stort tillykke til de unge kvinder bag Det frivillige ungenetværk bag Blok Beats festivalen på Stengårdsvej. Foto: Esbjerg Kommune

Igennem musik, mad og dialog lykkedes det denne sommer de unge kvinder fra det frivillige ungenetværk at skabe festivalen Blok Beats på Stengårdsvej. Med kulturel diversitet har Blok Beats været med til at nedbryde fordomme og forene unge i hele Esbjerg.

Det frivillige ungenetværk lykkedes via en kæmpe indsats at engagere og mobilisere en masse frivillige kræfter, så festivalen kunne afvikles og nåede endda også ud til forældregenerationen, som havde deres børn med til aktiviteterne til festivalen om dagen.

Derfor var Forum for integration og beskæftigelse slet ikke i tvivl om, at årets Integrationspris skulle gå til de unge kvinder i Det frivillige ungenetværk bag Blok Beats:

”Vi vil med prisen gerne anerkende de unges initiativ til at samle unge fra hele Esbjerg gennem kunst, kultur og musik. De unge har virkelig formået at skabe en ”vi”-følelse på tværs af kulturer og gøre alle fordomme til skamme, og det er integration på højeste plan,” forklarer Jakob Lykke, formand for Forum for integration og beskæftigelse, der tirsdag aftenkunne løfte sløret for, at de unge bag Blok Beats løb med dette års Integrationspris i Esbjerg Kommune.

Med prisen følger også en check på 10.000 kroner, som de unge kvinder fik overrakt i en fyldt Storm P sal på Esbjerg Hovedbibliotek.

Fokus på beskæftigelse og netværk

Ud over overrækkelsen af Integrationsprisen var der også spændende oplæg på programmet, hvor temaet var beskæftigelse og netværk.

Grethe E. Johnsen fra Dronning Louis delte ud af sine erfaringer med sine 20+ års arbejde med ansættelse af flygtninge. Der var besøg af frivillige mentorer og mentees fra Mentornetværket i Esbjerg/Varde. Ligesom to værtsfamilier fra Ribe og Bramming delte rørende historier om at åbne deres hjem for mødre og børn fra Ukraine.

FAKTA 

INTEGRATIONSPRISEN

Forum for Integration & Beskæftigelse uddeler hvert år Integrationsprisen i Esbjerg Kommune.

Det er borgerne, der indstiller kandidaterne til prisen. I år var følgende indstillet:

  • Ermin Culjandji
  • Bodil Jensen
  • Frivillig ungenetværk Blok Beat festival
  • Christian Høj Varming
  • Christina Simonia Straarup
  • Peder Tørnqvist
  • Havvanur Demir
  • Jimmi Søndergaard, Forenede Service
  • Yvonne Kure Hyldig, AMU Vest

Forskningsprojekt undersøger åreforkalkning hos nydiagnosticerede type-2 diabetikere

0

I et ph.d.-projekt fra Esbjerg Sygehus, Syddansk Universitetshospital har læge Monija Mrgan Hansen undersøgt åreforkalkning blandt patienter med type-2 diabetes, som netop har fået stillet diagnosen. Resultaterne viser, at diabetikerne har mere åreforkalkning – også af den mere farlige form, der kan udvikle sig til blodpropper.

Foto: Læge og ph.d.-studerende Monija Mrgan Hansen til ph.d. forsvar på Esbjerg Sygehus.

Omkring 250.000 danskere lever med type-2 diabetes, og tallet er stigende. Hvis du lider af diabetes, har du også en øget risiko for åreforkalkning. Men hvordan ser det ud hos de diabetikere, som netop har fået stillet diagnosen?

Det har læge og ph.d.-studerende Monija Mrgan Hansen undersøgt i sit ph.d.-projekt ved Esbjerg Sygehus,  Syddansk Universitetshospital, hvor hun har undersøgt åreforkalknings udbredelse, struktur og påvirkning af strømningen i kranspulsårerne hos nydiagnosticerede type-2 diabetikere. Undersøgelsen er fundet sted ved anvendelse af hjerte-CT scanning kombineret med non-invasiv måling af fractionel flow reserve, FFRCT.

 

Resultaterne viser, at asymptomatiske ny-diagnosticerede diabetikere har mere åreforkalkning end alders- og kønssvarende raske mennesker, at åreforkalkningen ser ud til at være mere skrøbelig, og at flere allerede på diagnosetidspunktet har påvirkning af hjertets blodgennemstrømning. 

 

’Når vi finder, at åreforkalkningen blandt diabetespatienter allerede ved diagnosetidspunktet kan være udbredt og betydende, er det vigtig viden, som kan indikere, at der skal iværksættes tidligere behandling’, siger Monija Mrgan Hansen, der understreger, at resultaterne dog først skal testes på en større gruppe af patienter.


Øget risiko blandt kvinderne

 

Resultaterne viste også, at kvinder med type-2 diabetes ved diagnosetidspunktet havde en større andel af skrøbelig åreforkalkning og en øget forekomst af irritationsmarkører i blodet sammenlignet med mænd med type-2 diabetes.

 

’Overordnet skelner vi mellem om åreforkalkning er hård og stabil, eller om den er blød og skrøbelig og dermed indikerer øget risiko for at forårsage blodpropper. Vores resultater viser, at kvinderne har en større andel af den skrøbelige åreforkalkning. Normalt er det kvindelige køn en beskyttende faktor, men den effekt synes reduceret hos kvinder med ny-diagnosticeret type-2 diabetes’, siger Monija.

 

Hun forklarer at viden om, hvem der er i særlig risiko for at udvikle alvorlige hjerte-kar hændelser, må formodes at være vigtig, så behandlingen kan optimeres med henblik på at bedre prognosen.

 

Selvom Monija Mrgan Hansens ph.d. nu er forsvaret, slipper hun ikke forskningen. Hun vil nemlig deltage i et større nationalt forskningsprojekt omhandlende screening af patienter med type-2 diabetes ved hjælp af hjerte-CT scanning med henblik på tidlig opsporing af personer med åreforkalkning.

 

 

Læs mere

 

Om projektet

–        Forskningsprojektets resultater blev præsenteret til ph.d.-forsvar fredag den 11. november på Esbjerg Sygehus, Syddansk Universitetshospital.

–        I projektet er der inkluderet 44 raske personer, som er matchet med 44 diabetikere i forhold til køn og alder, ligesom der er set på kønsforskelle mellem mænd og kvinder blandt 112 personer med type-2 diabetes.

–        Deltagerne er blandt andet spurgt indtil anamnese/sygehistorie, ligesom der er foretaget spørgeskemaundersøgelse, undersøgt højde, vægt og talje-hofte-forhold, taget blod- og urinprøver, blodtryksmåling, ultralydsundersøgelse af halskar, måling af karrenes stivhed, hjerte-CT scanning og FFRCT.

 

I løbet af ph.d.-projektet har Monija Mrgan Hansen blandt andet publiceret artiklerne:

–        High burden of coronary atherosclerosis in patients with a new diagnosis of type 2 diabetes.

–        Sex differences in coronary plaque composition evaluated by coronary computed tomography angiography in newly diagnosed Type 2 diabetes: association with low-grade inflammation.

–        Coronary flow impairment in asymptomatic patients with early stage type-2 diabetes: Detection by FFRCT.

 

 

 

Venlig hilsen

Katrine Klelund Josephsen 
Kommunikationsmedarb. 
Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen

E-mail:

Katrine.Klelund.Josephsen@rsyd.dk

Direkte:

Mobil:

92435722

image005.jpg



Sydvestjysk Sygehus
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Hovednummer:

+45 7918 2000

https://sydvestjysksygehus.dk