14 døgninstitutioner i Esbjerg Kommune har fået en tidlig julegave fra Lauritzen Fonden og Claus Sørensen Fonden i form af skræddersyede biblioteker til de børn og unge, der bor på institutionerne.

Esbjerg Kommunes børn og unge, der bor enten i et opvækstmiljø eller på en døgninstitution kan se frem til at få langt nemmere ved at komme i gang med at læse i det nye år. En stor donation fra Lauritzen Fonden og Claus Sørensen Fonden på samlet 1,5 mio. kr. giver nemlig 14 skræddersyede biblioteker til kommunens døgninstitutioner.

Foto: Colourbox

Mange børn og unge i udsatte positioner kommer fra bogløse hjem. Ofte møder de heller ikke bøger på de børn- og ungehjem, de bliver flyttet til. Det er et stort tab og kan give udfordringer i livet, som i sidste ende kan påvirke de unges uddannelsesmuligheder.

Derfor er det en rigtig glædelig nyhed, at 14 døgninstitutioner i Esbjerg Kommune har modtaget en stor boggave fra Lauritzen Fonden på hele 1,2 millioner kroner og yderligere 300.000 kroner fra Claus Sørensen Fonden.

”Det her er en helt fantastisk mulighed for, at vi kan gøre læsningen til en naturlig del af hverdagen for de børn og unge, der bor på vores institutioner,” fortæller Ulla Kjeldsen tilbudsleder i Familiecentret i Esbjerg Kommune, der er utrolig glad for den store boggave fra Lauritzen Fonden og Claus Sørensen Fonden.

Projekt Læs for Livet

Det er igennem projekt Læs for Livet pengene doneres, og derfor også Læs for Livet, der skal stå for at etablere de 14 nye skræddersyede biblioteker på de 14 børn- og ungehjem i Esbjerg.

Lauritzen Fonden har støttet indsatsen med 1,2 mio. kr. med henblik på at understøtte og stimulere anbragte børn og unges læselyst og i sidste ende uddannelsesmuligheder og Kamilla Søgaard, projektchef i Lauritzen Fonden udtaler i den forbindelse:

”I Lauritzen Fonden arbejder vi bl.a. for at sikre børn og unges vej gennem uddannelse. En af de vigtigste forudsætninger for børns succes i skolen, er at de bliver sprogligt stimuleret. Desværre halter læselysten hos rigtig mange børn og unge i dag, særligt dem i udsatte positioner. Der er brug for at styrke adgangen til positive læseoplevelser og de voksnes rolle i at skabe dem. Derfor er vi stolte af at støtte Læs for Livets indsats i Esbjerg, hvor 14 døgninstitutioner nu får et lystlæsningsløft til gavn for de børn og unge, der bor der”.


FAKTA

Læs for Livet

Læs for Livet er en nonprofitorganisation, der blev stiftet i 2012 af børnebogsforfatter Rachel Röst, som selv er tidligere anbragt.

Organisationen indsamler bøger fra private, forlag, anmeldere, forfattere og mange andre. Bøgerne bliver samlet i biblioteker på ml. 400-1000bøger og doneres til institutioner, hvor udsatte børn og unge opholder sig. Det kan være børnehjem, familieafdelinger, opvækstinstitutioner og ungdomspensioner – indtil videre er der etableret 140 af sådanne biblioteker.

Leave a Reply