Transfervinduet januar 2018 blev for EfB en stille omgang med forholdsvis beskeden trafik i svingdøren.
Tilgang
Tim Hölscher, 22 år, skifter fra hollandske Go Ahead Eagles, hvor han har fået ophævet sin kontrakt.
Han er på kontrakt i EfB resten af sæsonen med option på forlængelse.
Ben Aziz Zagre, skifter fra Ajeb, Burkina Faso på lejeaftale med købsoption.
Afgang
Budu Zizivadze er udlejet Dinamo Tbilisi i georgierens hjemland med købsoption.
Marco Lund, 21 år, er solgt til OB
I ungdomsafdelingen har der på det seneste været et par spændende tilgange af meget talentfulde spillere fra ind- og udland. Det tegner godt for klubbens langsigtede planer omkring 2020-projektet, ligesom vinduet også for den nuværende 1. holds trup bekræfter strategien med vægt på egen avl, idet næsten halvdelen er under 23 år og af egen avl – talentmasse i det omfang, er der ikke ret mange klubber i Danmark, der kan matche.
Siden regeringen trådte til er det blevet slået fast gang på gang, at der er et ønske om at hele Danmark skal have de bedste muligheder for at vokse på alle parametre, således at der hersker udvikling og et positivt syn på fremtiden overalt i Danmark.
I Esbjerg er vi ikke omringet af ligeså befolkningsrige områder som vores eget, nej her er vi den største kommune befolkningsmæssigt og økonomisk, og fører an på både arbejdspladser, kulturtilbud og uddannelser.
Netop uddannelser er af stor betydning, for det er uddannelsesmulighederne i Esbjerg Kommune der sikrer at unge esbjergensere kan dygtiggøre sig og starte sin egen familie på hjemstavnen, samtidig med at ambitiøse unge udefra kan lokkes til området, og få øjnene op for hvad vi rent faktisk har at tilbyde dem.
Desværre halter det med at sikre flere uddannelser. Ganske vidst har både Esbjerg og Ribe fået glæde af udflytningen af statslige arbejdspladser, men det der for alvor batter noget, er hvis vores kommune sikres flere uddannelser.
Tænketanken Kraka var forleden ude med meldingen om, at Esbjerg ville passe perfekt som hjemby til uddannelser som jura, historie og psykologi.
Netop sådanne uddannelser vil kunne sende Esbjerg op i en hel ny liga som uddannelsesby, hvor vi i så fald vil kunne konkurrere med Odense, Aarhus og København i langt højere grad end vi gør i dag.
Vi skal kunne tro på at vores område kan rumme sådanne ambitioner og uddannelser, for uddannelsernes placeringer er ikke skrevet i sten, men er derimod politisk besluttet. Vi kan gøre en forskel, hvis blot vi sørger for at Christiansborg forstår vigtigheden af et stærkt Sydvestjylland med et vibrerende erhvervsliv, en god ungdomskultur og uddannelser i verdensklasse.
Dette er anden del af mit møde med Ted Van Leuwen og Yuriy Yakovenko, hvor emnet er skader og ensomhed i sporten. Du kan læse 1. del her: Fodboldens skyggeside
Tunge beslutninger
Yuriy skal videre i sit travle træningsprogram, og Ted og jeg snakker lidt videre. Jeg spørger Ted, om ikke også hans stilling som sportsdirektør er en ensom plads at varetage.
Hvis det går godt for holdet, er det som regel holdet og trænerstaben, der modtager roserne. Går det skidt, er det hurtigt ledelsen, der peges på.
Men Ted er som sådan ikke bange for at blive en syndebuk.
Hvis ikke man kan klare mosten, skal man ikke være i det her spil. Succes har mange fædre, og hvis man taber, er man alene. Det gælder for alle i spillet også målmanden, siger han.
Når der skal tages tunge beslutninger forlader alle dig, alle forlader rummet. Ingen kan lide at give de dårlige nyheder, det er det jeg er her for…for at være the bad guy…
Fodbold er en vision
Fodbold er ikke nogen videnskab, det er en mening og en idé om, hvordan spillet skal være. Du er nødt til at tage beslutninger, og som jeg siger, er det her MIN vision for, hvordan det skal være. Det er ikke nødvendigvis sandheden, men jeg er nødt til at lade dig gå, som jeg sagde til Colin Todd.
Projekt Superliga
Nu hvor vi ikke har tabt i 8 uger, kan man sagtens mærke det på kontoret. Der er en meget mere afslappet stemning.
Vi ved godt, det er et 3 årigt projekt at komme tilbage i Superligaen, hvis man er heldig, kan man klare det på 2 år.
Anderledes fankultur
Da Yuriy og jeg var i Grækenland, kunne man slet ikke gå på gaderne i fred eller få lov til at betale regningen, når vi var ude at spise.
Men kom vi hjem i spillerbussen efter at have tabt, ventede de på os med sten.
You´re never alone but sometimes you´re lonely, afslutter Ted.
(Man er aldrig alene, men nogle gange er man ensom)
Vil du høre hele interviewet med Ted, kan du høre det her:
Hvilken profil søges som den nye chef for lufthavnen?
Hvordan vil det gå, hvis visionen og den fremadrettede målsætning for lufthavnen er i indbyrdes konflikt?
Den fremadrettede vision
Der er ikke lagt op til den store udvikling i visionen, som du kan læse på lufthavnens hjemmeside.
Ambitionen er “Her er intet vokseværk”, og ønsket er heller ikke at blive den største. Det er en meget defensiv vision, uden ambition om vækst, og det er sjældent at se en virksomhed, der ikke har det som sit mål at vokse.
Den nye chef
Esbjerg Kommune har sat det eksterne headhunter bureau Mercuri Urval på opgaven at finde den næste lufthavnschef. De søger i annoncen en ny lufthavnschef, der skal stå for fortsat effektivisering og udvikling af forretningen. Dette er i direkte modstrid med visionen og ønsket om ikke at vokse. Du kan læse hele jobopslaget nederst på siden.
Modstridende udmeldinger
Det er vigtigt for enhver virksomhed, at man har fuldstændig overblik over, hvad man vil og hvor man vil hen. Hvilke mål og visioner har virksomheden for fremtiden, og hvem skal styre den? Den person lufthavnen søger, skal fremme udviklingen i en virksomhed, der i sin vision, ønsker stagnation. Det ligner lidt starten på ulykkelig kærlighed ved første blik.
Hvad vil Esbjerg Kommune med lufthavnen? Vil man udvikle eller vil man afvikle?
Screenshots fra Esbjerg lufthavns hjemmeside og fra Jobindex
GF fejrer ildsjæle med ekstra overskud
I aftes afholdte GF forsikring i Esbjerg en overraskelsesfest for nogle af regionens ildsjæle. De indbudte vidste ikke, hvorfor de skulle dukke op, de fleste havde fået en historie om, at de kunne få en virkeligt billig forsikring i hus, hvis de dukkede op i GF huset på Gl. Vardevej i går eftermiddag kl 16.30.
Der var 14 smukke unikke mennesker, der hver især har gjort en særlig indsats for deres lokalsamfund. Blandt de nominerede var blandt andet en pigehåndboldtræner fra SGI, en receptionist fra TV SYD, et speedwayteam, Breinholtgård golfklub, en skolelærerinde fra en specialklassen på Bakkeskolen i Esbjerg, et ældre par der hvert år deler julekurve ud til værdigt trængende, en cykel klub og mange andre.
Sheila Sydbøge modtog hæder og diplom for at være en uovertruffen fantastisk kærlig, givende og omsorgsfuld skolelærer i specialklassen på Bakkeskolen. Hendes forståelse og omsorg for børn med særlige behov og hendes levende, farverige, sprudlende væsen, der altid kan gøre omgivelserne i godt humør var indstillingsgrunden for en mor til et af Sheilas skolebørn.
Breinholdtgård golfklub fik sin hæder for at være særligt gode til at skabe en ungeafdeling.
Sammen med deres diplom modtog de også en check på kr. 6000.
De to glade damer fra klubben, kan du se med deres flotte diplom herunder.
Du har sikkert ikke tænkt over det, for kun de største partier har meldt ud, de deltager i kampen om borgmesterposten, men rent faktisk er alle spidskandidaterne for de forskellige partier borgmesterkandidater.
Om det rent sandsynligt kan lade sig gøre, at gå ind og blive borgmester for eksempelvis Diana Mose afhænger 100 % af, hvor mange stemmer hun får til valget.
Hun skal have flere stemmer end de partier, hun har dannet valgforbund med, og her er den største modkandidat John Snedker og Socialdemokratiet.
Under normale omstændigheder, ville SF ikke få flere stemmer end S, men da det i år er et valg, hvor Johnny Søtrup ikke stiller op, står hans ca. 12.000 personlige stemmer og flyver lige nu….
Anders Samuelsen tager rundt i Danmark for at bakke kandidaterne op, og i dag er turen nået til Esbjerg.
Vi har fået mange huk gennem de sidste 7 år, men vi bliver alligevel ved med at få flere vælgere, siger Samuelsen småsmilende.
Liberal Alliance holder opstillingsmøde på Portlands i Skolegade.
Kandidaterne giver hver en kort præsentation af sig selv. Yngste kandidat er Mads på 18 år, studerende. Mads lægger ud, da han skal nå at tilbage i skole.
Rene på 55 år har været i udlandet mange år, og oplever der er for mange regler og bureaukrati at vende tilbage til, så det vil han fokusere på at gøre noget ved.
Jens på 44 år ønsker at streetrace skal have en bane, de må køre lovligt på. Ligeledes vil han kæmpe for bedre vilkår for landbruget.
Lasse på 42 år kæmper for, at erhvervslivet skal have bedre vilkår og Esbjerg skal være en bedre by at komme til som tilflytter.
Marianne siger hun har sparet regionen for ufatteligt mange penge, “og inden jeg er færdig med regionen, så er kommunen blevet totalt skattefri”, griner Marianne.
Du kan stemme på Marianne Mørk Matthiesen til regionsrådsvalget.
Nikolaisen, spidskandidaten til kommunalvalget, arbejder meget med unge i kommunen, unge der har det svært. Nikolaisen vil gerne lave et ungehus, så den unge kun har 1 indgang og 1 sagsbehandler.
LA har valgforbund med Borgerlisten, Dansk Folkeparti og Venstre, og den med fleste stemmer får borgmesterposten, man må formode, det her er Jesper Frost Rasmussen, der er tale om.
Jesper Frost Rasmussen borgmester kandidat i Esbjerg kv17
På lørdag går valgkampen for alvor i gang. Byens lygtepæle frigives klokken 12.00, og alle kandidater til KV17 kan hermed hænge deres valgplakater op.
Men hvad er strategien, hvor skal man hænge sine plakater op? Er det den bedste synlighed, man kæmper om, eller gælder det om at blive set i sit lokalområde… der hvor man regner med at hente flest stemmer?
Jeg har sendt spørgsmålet videre til nogle af kandidaterne i KV17.
Hvilken lygtepæl vil du satse på:
Maria Høj Pedersen (Borgerlisten) Før jeg blev spurgt af dig havde jeg ikke tænkt videre over, hvor det var bedst at starte med at sætte op, for alle 300 plakater skal jo bare op, fra en ende af.
Men egentlig så tror jeg at en af mine favorit lygtepæle bliver efter et af de mange lyskryds i Jernbanegade.
Så kan folk sidde der uendeligt for rødt lys, kigge på mig og huske på at med en stemme på mig, så gør vi ikke sådan noget tåbeligt noget igen
Britta Bendix (Venstre) Det bliver nok den på Hjerting Byvej v. Kirken/centeret
Diana Mose (SF)
Jeg har ikke fundet en lygtepæl… hos os får vi en køreplan og den er tilrettelagt af vores kyndige organisationsfolk, som har langt mere viden end jeg
Jakob Lose (Venstre) Hmm det må være ud for ECH Park i Stormgade
John Snedker (Socialdemokratiet) Jeg finder umiddelbart de store indfaldsveje og til byen og større fordelingsveje i byen som vigtige og synlige steder. Storegade, Frodesgade, Stormgade, Hjertingvej, Jernevej. Men altså desværre ikke et specifikt sted. Synlighed betyder noget.
Jesper Frost Rasmussen (Venstre)
Det er jo et svært spørgsmål – og hvis man er alt for åben, er man jo ikke alene ved lygtepælen:-)
Henrik Vallø (Borgerlisten)
hahaha det er jeg aldrig blevet spurgt om før, det har jeg slet ikke tænkt over…hmmm det må være på strækningen mellem Spangsbjerg Møllevej og Spangsbjerg Kirkevej på Stormgade.
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage, at du er indforstået med det.