Home Tags Læserbrev

Tag: Læserbrev

Læserbrev: Ny nærpolitienhed og flere politibetjente til Esbjerg Kommune

0
Første tirsdag i oktober var der i år trods Corona åbning af Folketinget.

Jeg har længe arbejdet og argumenteret for, at vi fik mere politi til Vestjylland. Aftalen sikrer blandt andet 450 nye betjente og 20 nye nærpolitienheder. 110 lokalbetjente skal have de 20 nye nærpolitienheder som arbejdssted, så der er mindst 5 lokalbetjente tilknyttet hver enhed. Øge borgernes tryghed, tillid til politiet og tilfredshed med politiets arbejde er nøgleord. Og hold nu fast… Esbjerg Kommune får en af de 20 nærpolitienheder 👍Tak for et super samarbejde med vores retsordfører, Jeppe Bruus.

Af Anders Kronborg, Folketingsmedlem for Socialdemokratiet.

Læserbrev: Minkavlerne

0

Min sidste sympati, med minkavlerne, og deres med-sympatisører er væk. Det samme gælder respekten for oppositionspartierne, der bakker op om de uhørt svinske demonstrationer, hvor venstrefløjens politikere bliver udstillet på billeder iført naziuniformer, med fascistiske hentydninger.
Denne total udanske magtkamp, som kun har det ene formål, at befolkningen skal miste tilliden til Regeringen, og myndighederne.
Det kan få fatale følger, hvis den tillid mistes, og den ansvarlighed fra befolkningen, som hidtil har begrænset skaderne af Covid-19, ved de med respekt har fulgt de retningslinjer, og begrænsninger, Regeringen og myndighedernes har anbefalet.
Oppositionen må vise ansvar, og slutte deres samfundsskadelige opførsel, og i stedet være med til at bekæmpe den eneste skyldige, nemlig Covid- 19, og ikke med egoistisk politik, at fremme den.


Med venlig hilsen
Svend Åge Kjærsgaard Møller
Grønlandsparken 30A
6715 Esbjerg N.

Læserbrev: Minksituationen

0

Oppositionen spilder hasard med rigets, og den globale helbredssikkerhed, ved at tage den yderst alvorlige smittespredning af COVID-19, gennem mink, som gidsel, ved populistisk at gøre sig synlig, fuldstændig uden tanke for, at Danmark befinder sig i en krisetilstand, og de skader det kan påføre danskerne, og Danmarks omdømme, ved at lave benspænd for den af sundhedsmyndighederne, og dansk industri´s anbefalede inddæmning af det uforudsigelige virus, hvor hurtigheden er en vigtig faktor.

Oppositionen sinker udførelsen, ved at finde spækker i grundloven paragraf 73, som gør ejendomsretten ukrænkelig, og hvor ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden, hvor almenvellet kræver det. Regeringen og embedsværket, har ikke været opmærksom på at de endnu ikke, men med tendensen snart smittede mink, ikke er omfattet af almenvellet. 

Ansvarligheden må ændre den usikkerhed, ved hurtigt at vedtage en lov som gør det mulig at aflive samtlige mink,

Derefter må der gives minkavlerne en erstatning som skal afspejles i at minkbranchen de sidste 7 år har oplevet et fald i eksporten på 63%, og ansatte fra 6000 til 2.800, på grund af øget konkurrence fra Rusland og Kina, og butikskæder, og modehuse fravælger dyrepelse pga større dyrevelfærdsbevidsthed.  

Med venlig hilsen

Svend Åge Kjærsgaard Møller

Grønlandsparken 30 A

6715 Esbjerg N.

Læserbrev: Covid-19 krisen

0

Det er mig ubegribelig den uforsvarlighed, dele af oppositionen, med Venstre som klar bannerfører, viser mod den dybt alvorlige COVID-19 krise, hvor vi befinder os i en skræmmende uforudsigelighed. 

 Den nødvendige tragiske aflivning af mink, fordi der her er så mange usikkerhedsmomenter, med minken som smittebærer og mulighed for mutering, her har Venstre på trods af myndighedernes klare tale, populistisk talt, med løfter til minkavlerne, som umulig kan efterkommes.

Venstre opfører sig på en måde, hvor det vigtigste for dem er at komme til orde, med påstande hvor eneste mulighed er, at kigge i krystalkuglen. Den slags spådomme hører hjemme i omrejsende Tivoli, og ikke seriøs politisk, som kan have store konsekvenser, for folkesundheden i bekæmpelsen af det uhyggelige spøgelse COVID-19 er.

Med venlig hilsen

Svend Åge Kjærsgaard Møller

Grønlandsparken 30 A

6715 Esbjerg A.

Læserbrev: Svend Åge om Me Too

0

Det er mod strømmen hvis man ikke betingelsesløs deler synspunkter med Me Too- bevægelsen.

Jeg mener sager med direkte alvorlige overgreb skal anmeldes og prøves ved domstolene, og ikke af folkedomstolen. Sager der ikke kan bære en afgørelse ved domstolene, her skal kulturen ændres, gennem retningslinjer.

Kultur, der ikke har strafferetslige aspekter, skal ændres over tid, henkogte sager uden forældelsesfrist, skal ikke med tilbagevirkende kraft, uden om de demokratiske retsprincipper, dømmes af folkedomstolen.

Der har gennem tiderne løbende været gode fornuftige kulturændringer, eksempelvis, at der ikke drikkes spiritus på arbejdspladserne, og ud over det retslige, moralsk ikke er i orden, at køre i spirituspåvirket tilstand- Måske kan en kraftig reduktion af spiritusindtagelsen gavne på steder hvor kulturen skal ændres .
Det er udelukkende mænd der bliver udstillet som skyldige, selv om det også kan forekomme krænkere på den kvindelige banehalvdel, og deres brug af seksualitet, hvor magtfulde er attraktive til at opnå fordele, også kan forekomme.       

I øvrigt vil jeg godt røbe, at jeg er en meget stor beundrer af kvinder, som både er smukke loyale, dygtige, med meget andet, og ikke mindst i spillet med forskelligheden.


Med venlig hilsen
Svend Åge Kjærsgaard Møller
Grønlandsparken 30 A
6715 Esbjerg N.

Læserbrev: Svend Åge om Covid-19 krisen

0

Det er forståeligt at de økonomisk ramte i denne alvorlige COVID-19 krise forsvarer deres eget område mod restriktioner. 

Uden at tage stilling til bæredygtigheden i produktionen af minkpelse, hvor kun pelsen bruges, resten ender som slagteriaffald, modsat kroppene fra køer lam svin, der bliver fuldt udnyttet, kan jeg alligevel have medfølelse for de ramte minkavlere, men efter min mening er det helt udelukkende fornuften der taler for aflivningen af de mange mink, som på grund af uforudsigeligheden af spredningen, og mutering mellem mink og menneske, gør det yderst risikabelt sundhedsmæssigt, og med risiko for meget større generelle nedlukninger.

Tabet for nedslagtningen, skal naturligvis i et vist omfang kompenseres, så forskellen udlignes, om minken bliver pelset og solgt til de mere velstillede, der modsat må fryse eller mangle eksponering, eller må købe andet mere bæredygtig beklædning, og må leve med, at det ikke har den højre prestigemæssige værdi. Det har ikke min store medfølelse. 

Med venlig hilsen

Svend Åge Kjærsgaard Møller

Grønlandsparken 30 A

6715 Esbjerg N.

Læserbrev: Svend Åge om sexismedebatten

0

Sofie Linde`s er en stærk stemme, i den vigtige Me Too bevægelse. 
Hun formåede at sige fra, da hendes overordnede betingede fremadrettet udvikling i jobbet, med sexuelle ydelser.
Hendes budskab var, at det kan betale sig at sige fra, ved at vise det efterfølgende er gået hende godt.
De Radikale havde med Morten Østergaard i front, placeret Radikale i en puritansk højborg, 
hvorfra der startede en feministisk heksejagt, hvor Morten Østergaard end ikke selv kunne  forsvare en lidt vovet dans ved en lystig julefrokost for ti år siden. Han blev uden nåde totalt strippet både socialt og menneskeligt, af sin egen opfundne heksejagt. 
Nu er Frank Jensen også blevet ofret af denne feministiske heksejagt, på fortiden. Ikke fordi han har truet nogen, som i Sofie Lindes tilfælde, men på grund af forkert løssluppen frivol opførsel, på grund af spiritusindtagelse under julefrokoster, og hvor en undskyldning ikke var nok for den feministiske bevægelse.
Hvis denne nådesløse, uden bagatelgrænse, feministiske hærgen, får yderligere grobund, vil den oprindelige syge kultur, som i Sofie Lindes tilfælde miste sit fokus, og mange afdøde mænd, og kvinder, vil kunne udstilles som skamstøtter, og mange nulevende sat til skue i offentlige gabestokke..


Med venlig hilsen
Svend Åge Kjærsgaard Møller
Grønlandsparken 30 A
6715 Esbjerg N.

Læserbrev

0

Jeppe Kofoed`s sex med en 15 årig for 12 år siden. En handling der foregik uden tvang, og ikke var ulovlig, men udelukkende en umoden moralsk forkert beslutning, som han stærk beklagede, og efter min mening fik en passende straf for, udført på tidspunktet, med en kraftig irettesættelse, og fratagelse af bl.a. udvalgsposter, og ikke en livstidsstraf udført af folkedomstolen iværksat af Radikale, som med deres puritanske opfattelse, som deres vigtigste politiske mærkesag, kan fylde Danmarks åbne pladser med mænd og kvinder i offentlige gabestokke. 

Den vigtige igangværende sexismedebat startet af Sofie Linde´s fortælling, hvor hendes overordnede i hendes start på karrieren krævede sexuelle ydelser for videre udvikling i karrieren. Det er vigtigt at denne syge kultur bremses, men også at få ændret kulturen med uønsket og upassende tale og berøringer mellem kønnene. Her står de Radikale overfor en større renselsesproces.

Det er også vigtig at den livsgivende søde kontakt mellem kønnene, ikke bliver til en modpollisering.

 Med venlig hilsen 

Svend Åge Kjærsgaard Møller

Grønlandsparken 30 A

6715 Esbjerg N.

Læserbrev om sexisme

0

Jeg er enig, at ingen hverken kvinder eller mænd skal krænkes, hverken sexuelt eller med mobning, som typisk udføres af den stærke mod den svagere part.

Derfor er det fuldstændig uacceptabel, som i Sofie Linde`s fortalte episode, at hendes overordnede betingede fremadrettet samarbejde og udvikling i jobbet, med sexuele ydelser.

 Jeg mener det er vigtig, for at holde os på sporet, med den vigtige ændring, af denne syge kultur, at det ikke udvandes, med at bringe oplevelser frem med ikke ønsket men iøvrigt velmente berøringer, eller en misforstået dialog, som på det givne tidspunkt, kunne afgøres med en undskyldning.

Når de Radikale, med Morten Østergård i spidsen, har gjort sig til bannerførere for, og som en hellig ild, har lagt den hårde stil i sexismedebatten, ville han selv om han til en julefrokost for mange år siden havde danset tæt med en kvinde, mistet sin evne til selvforsvar, mod selv de mindste beskyldninger om krænkelse.

Med venlig hilsen

SvendÅge Kjærsgaard Møller

Grønlandsparken 30 A

6715 Esbjerg N.

Læserbrev af Svend Åge Kjærsgaard Møller

0

Statsminister Mette Frederiksen`s tale ved Folketingets åbning var så omfattende, og præcis, at oppositionen, og støttepartierne havde svært ved på stående fod, at komme med deres normale populistiske kritik. Efter de havde fået lidt fodfæste, kom de alligevel, med de Radikale i spidsen, vaklende med noget useriøst kritik. 

Det kommer sig helt sikkert af, at de har mere end svært ved at acceptere den enorme popularitet Mette Frederiksen, fuld fortjent, har opnået ved hendes statsmandsagtige lederskab under COVID-19 krisen.
Derfor er det måske forståeligt de prøver at pille statsministeren håndtering af krisen fra hinanden, men de kan naturligvis ikke finde det rigtige værktøj, fordi det stadig er et ugennemsigtigt, og ukendt område, derfor er det kun muligt i bagklogskabens lys at finde rigtige værktøj, bortset fra De Radikale, som udelukkende, og konsekvent kun bruger en hammer, med stor risiko for at lave store skader, og slå sig selv over fingrene.


Med venlig hilsen
Svend Åge Kjærsgaard Møller
Grønlandsparken 30 A
6715 Esbjerg N.