Har du tabt en ring i Marbæk

politidk har tidligere på måneden fået indleveret denne vielsesring i sterlingsølv, der er fundet i Marbæk Plantage ved Esbjerg. Der er indgraveret 8/2-21 og et...
Home Tags Læserbrev

Tag: Læserbrev

Læserbrev: Mit juleønske er, at du viser butikspersonalet respekt

0

Formand for HK Handel Sydjylland Hanne K. Mathiasen, Skovløbervænget 15, Varde, skriver:

Formand for HK Handel Hanne K. Mathiasen

Mit største juleønske i år er, at de sydjyske butiksmedarbejdere bliver behandlet med respekt af de handlende.

Det kan måske lyde som et utraditionelt juleønske. Men som formand for HK Handel Sydjylland har jeg gennem året hørt alt for mange beretninger fra medlemmer, som har fået ødelagt deres arbejdsmiljø af vrede, ubehøvlede og utålmodige kunder.

Nu er vi nået til årets travleste måned for ansatte i detailbranchen, og jeg vil meget gerne have, at de kommer igennem den uden ar på krop og sjæl.

Så vil du ikke hjælpe med at opfylde mit ønske?

Hvis det er svært, er mit bedste råd, at du forestiller dig, at det var dit eget barn eller barnebarn, der stod der bag disken. Et andet effektivt råd er at sætte farten lidt ned.

Du kan også sagtens hjælpe, selvom det slet ikke er dig, der ødelægger stemningen. Sig fra, hvis du oplever andre gå over stregen.

Ofte er det de yngste medarbejdere, der lige er kommet ud på arbejdsmarkedet, der får den værste behandling af kunderne. Stå op for dem og vis, at det slet ikke er i orden. De skal jo gerne holde mange år endnu.

Lad os sammen sørge for, at julen bliver hjerternes fest – også i butikkerne.

Foto: Privat

 

Læserbrev: bekymring over frasalg af fritidscentre

Indsendt af Claus Madsen, FRITIDSKULTURELT SAMRÅD I ESBJERG KOMMUNE.

Udtalelse fra Fritidskulturelt Samråd i Esbjerg Kommune (FKS Esbjerg) i anledning af
kommunens planer for salg eller anden udnyttelse af bygninger, som rummer en række
folkeoplysende foreninger.


Frasalg af fritidscentre

Meget kan slås i stykker for en lille,
kortvarig gevinst
FKS Esbjerg noterer sig med voksende bekymring Esbjerg Kommunens planer om salg
eller anden udnyttelse af bygninger, som i dag rummer en række folkeoplysende
foreninger. Vi ser en overordnet tendens og frygter, at man ved disse beslutninger ikke i
tilstrækkelig grad tager hensyn til de berørte foreningers behov. Aktuelt har kommunen
frasalgsplaner for flere lokationer i kommunen (Kokspang, Spandet, Opsneum og Golfvej),
men vi bemærker, at også andre fritidscentre er truet. Det gælder ikke mindst Gjesing
Fritidscenter og Tobakken, hvis nuværende lejere lever med stor usikkerhed og mange
frygter, at kommunen ved opsigelse af de eksisterende lejemål ikke vil være i stand til at
tilbyde adækvate, alternative lokaler i lokalområdet. Usikkerheden fører også til forståelig
tilbageholdenhed m.h.t. investeringer og hvervning af nye medlemmer.
FKS Esbjerg ønsker derfor at påpege betydningen af de folkeoplysende foreningers
vigtige bidrag til kulturlivet i Esbjerg – bidrag, som kun kan udfolde deres fulde virke, hvis
de pågældende foreninger har fornuftige arbejdsforhold, inkl. mulighed for at planlægge og
disponere langsigtet.
Esbjerg Kommunes ønske om at rejse økonomiske midler gennem frasalg af ejendomme
er forståeligt, men vi understreger, at en afvejning af fordele og ulemper bør tage hensyn
til det foreningsliv, der trives i lokalområderne, og hvis værdi ikke nødvendigvis kan
kvantificeres, men ikke desto mindre er afgørende for det følsomme kulturelle økosystem i
kommunen. Meget kan slås i stykker for en lille, kortvarig gevinst.
Som paraplyorganisation for området ønsker FKS Esbjerg tilmed, at forhandlinger mellem
de berørte foreninger og kommunen fremover fra starten af processen også inddrager
Samrådet som bisidder – før uafvendelige beslutninger er truffet.

Læserbrev: Vil Esbjerg kommune overhovedet have en lystbådehavn?

2

af Anja Nielsen

Som ejer af en båd i havnen kan jeg godt blive i tvivl. Havnebyen Esbjerg bryster sig med at de vil lave en ny fantastisk havn, med et flot maritimt center. Der kan sammenlignes med de fineste havne på østkysten. Desværre er der ikke tænkt nogle af de helt basale ting ind i planen. Det kommer jeg tilbage til.

Som med alt andet man anskaffer sig, er der vedligehold og udgifter på en båd. Den skal vaskes, bundsmøres og der skal skiftes zink. Der skal tankes diesel og tjekkes op på at alt virker som det skal. Faktisk er det lidt ligesom at have en bil. Når man køber en bil, er det vigtigt at have et sted at få den tanket, derfor er der benzinstationer rundt omkring i hver en flække. På Østkysten er der et tankanlæg i næsten hver, eller hver anden havn. Herovre, ved vores dejlige vadehav/Vesterhav er det nærmeste tankanlæg til både i Thyborøn. Der kan bestilles og tankes i Hvide Sande. En sejltur på ca. 7 timer væk fra Esbjerg. Alternativt må vi tanke fra dunke, og pumpe det over i tanken. Ulempen her er at man hurtigt kommer til at spilde når man balancerer rundt på en båd med en 20 l. dunk, og skal til at skifte til den næste dunk. De færreste både kommer ret langt på 20 l. Igen ligesom en bil. Det er ikke smart, men der er ikke lagt op til et tankanlæg i Esbjerg, så også i fremtiden må dette blive løsningen. Selv turister der kommer i havnen, undrer sig over at man ikke engang kan tanke i Esbjerg. I sommers hjalp vi nogle nordmænd med at finde trailer, chauffør og ikke mindst dunke så de hver især kunne få 200 l diesel på.

For at vaske, bundsmøre og andet vedligehold på vores båd, er den nødt til at komme op at vandet. På østkysten har flere havne en kran eller et beddingssystem, der løfter både op på havnens vaskeplads, hvor man kan vaske sin båd miljørigtigt. De fleste havne har også et stativsystem og en plads hvor det er muligt at stå på land, når man skal have sin båd op. Heller ikke dette bliver en mulighed i Esbjerg. Der bliver en vaskeplads, men så er det også sagt. Det er op til bådejer selv at leje en vognmand, der kan løfte båden, derudover skal bådejer selv finde et sted båden kan blive kørt hen, udenfor havnens område. Her kan man så ordne sin båd, inden man igen betaler vognmand osv. For at komme i vandet igen. Alternativt skal man sejle de 7 timer til Hvide Sande og få sin båd op der. For at blive ved bilen, tror jeg de færreste ville køre 7 timer væk, for at vaske bilen, eller skifte mellem sommer og vinterdæk. Jeg føler mig også sikker på at de ville finde det ekstra træls at bruge flere 1000 kroner ekstra på det. 

Særligt sejlbåde må man spørge sig selv om er velkomne i Esbjerg strand. Nu ved vi jo at det blæser i Danmark, særligt om vinteren. Så hvad enten din sejlbåd skal på land, eller blive liggende i havnen er det vigtigt at få masten af, så den ikke knækker og evt. ødelægger andre både. Når så det bliver forår, og sæsonen går i gang. Skal masten på igen. Dette bliver der ikke mulighed for i Projekt Esbjerg Strand, da der ikke kommer en mastekran op. Dette er ellers fast inventar i enhver havn med bare en smule respekt for sig selv. 

Vi har allerede fået at vide at lystbådene fremadrettet skal finansiere en stor del at driften i Projekt Esbjerg strand, gennem havnepladsleje. Til gengæld får vi ingen af de mest basale ting, der hører hjemme i en lystbådehavn. Med alt dette in mente er det jeg spørger mig selv om Esbjerg kommune overhovedet vil have en funktionel lystbådehavn med faciliteterne til både?

Læserbrev

0

I store dele af verden misundes det danske demokrati, hvor det bl.a. er vigtigt, at oppositionen skal være kvalificeret kritisk over for den siddende regering.

Den nuværende oppositions kvalifikationer på dette område er dog skræmmende lav.

Under coronakrisen har oppositionen populistisk forsøgt at være meget klogere end sundhedsmyndighederne, hvilket regeringen har lænet sig op ad med deres viden på området. Oppositionen må derfor, hvis de har skam i livet, have meget røde ører, når det nu viser sig, at Danmark er kommet igennem krisen om et af de bedste lande i verden – både sundhedsmæssigt og økonomisk.

Med bulder og torden angriber oppositionen nu også regeringens håndtering af tilbagetrækningen fra Afghanistan. Her er de igen meget klogere end Forsvarets Efterretningstjeneste og alle vores allierede, som alle blev overrasket over, hvor hurtigt afghanske regeringsstyrker nedlagde våbnene og overgav magten til Taliban.

Det burde også her give oppositionen meget røde ører, når vi oplever, hvor hurtigt og effektivt danske tropper har har klaret evakueringen.

Ud over denne enestående indsats har der også været overskud til at hjælpe andre allierede.

Hvis ikke oppositionen i deres iver efter stemmer finder nogle mere seriøse emner at angribe regeringen med, er jeg bange for, at det resulterer i en massiv politikerlede.

Svend Åge K. Møller

Esbjerg

Læserbrev: Mord, svindel, krig og Corona

0

Ved store tragiske begivenheder som mord, svindel og krig, ønsker mennesker, at der skal placeres et ansvar. I de fleste tilfælde er det heldigvis muligt at finde en skyldig eller få placeret et ansvar. 

Når det drejer sig om naturkatastrofer som jordskælv eller en tsunami, er det noget helt andet, for her er det umulig at placere et ansvar.

Eneste mulighed er at behandle og begrænse skaderne.  Covid-19 epidemien skiller sig her ud. ved at det er en langtrukken biologisk katastrofe, hvor alle i starten rykker tæt sammen for at løse den store uforudsigelige opgave. 

Med tiden melder egoistiske frustrationer sig i kampen om at blive set og hørt til egen vinding,  hvor det er nødvendig at konstruere en, der bærer skylden, og i dette tilfælde, tilfalder dette åg af skindemokrati Statsministeren. Det er ikke alene uretfærdigt, men også skadeligt for den almene forståelse for, at upolitisk sammenhold, er eneste mulighed for at komme mest skånsomt ud af krisen.

Med venlig hilsen

Svend Åge Kjærsgaard Møller

Grønlandsparken 30 A

6715 Esbjerg N.

Klumme: I krig og kærlighed

0

Klumme skrevet af: May-Britt Andrea Andersen, medlem af Esbjerg Byråd og spidskandidat for Det Konservative Folkeparti

Foto: Christina Simonia Straarup

Farvel og på gensyn. Med de ord blev min kærlighed udsendt som Danmarks bidrag til en væbnet konflikt mod Syrien og Irak. For mig var det, på sin vis, en afsked præget af både hjerteskær, men det var også med hjertet fyldt af stolthed over at bidrage til den vestlige verdens frihed.

Når man møder manden i sit liv og gør sig tanker om fremtiden, så har det ikke tidligere været nødvendigt for mig at gøre mig overvejelser om, hvordan det vil være at sende en, man elsker, afsted på missioner i udlandet. Men sådan blev det, da jeg mødte min bedre halvdel.

For mig har krig altid været noget, der har eksisteret i det fjerne – det har aldrig været noget, jeg har haft inde i mit liv eller haft tæt på, på anden vis. Derfor var det også nyt for mig, da jeg faldt for en mand, der har valgt at gøre karriere i flyvevåbnet, hvor militære udsendelser er en del af arbejdsbeskrivelsen.

Forsvaret har altid, for mig, været Danmarks vigtigste forsikring – vores livsforsikring. Jeg har derfor altid næret den største respekt overfor de mennesker, der vælger at sætte livet på spil for, at vi andre kan opleve frihed og i sidste ende en mere fredelig og bedre verden at leve i. Det kan virke modsætningfuldt at stille det sådan op, men for mig hænger det uløseligt sammen.

At jeg en dag skulle stå og være hende, der sender sin partner afsted på en militær mission, havde jeg egentlig aldrig forestillet mig, men sådan kom det til at gå alligevel.

Da dagen oprandt

Jeg husker tydeligt dagen, hvor jeg skulle sige farvel og på gensyn. På én vis var jeg fyldt med sorg over, at jeg skulle undvære ét af de mennesker, jeg skatter allerhøjst, i en længere periode, men på samme tid var mit hjerte fyldt med stolthed over at give mit bidrag – om end det blot var følelsesmæssigt – til at gøre verden til et mere sikkert sted at leve.

For mig var det paradoksalt, og jeg brugte længe på at håndtere de to følelser, som en periode overtog mine tanker. Selvom min partner skulle være på en sikker base i Tyrkiet, så gjorde jeg mig stadig tanker om, at det jo rent faktisk godt kunne være en mulighed – om end mikroskopisk – at jeg aldrig fik ham hjem igen i live. De tanker fyldte en del, særligt omkring perioden hvor der blev begået et militærkup på basen, som skabte en del usikkerhed hos mig. Primært fordi vi i perioden under kuppet knap havde kontakt, som vi ellers havde haft gennem den første periode, så jeg vidste simpelthen ikke, hvad der var hændt udover mediernes udlægning. Jeg vidste blot, at den tyrkiske regering havde lukket for forsyninger af vand, mad og strøm, og at der var en del kaos dernede.

Det fyldte mig med usikkerhed og også fortvivlelse, at vi ikke rigtigt kunne have en fast kontakt, som vi plejede, og at jeg ikke kunne få vished om, at alt var i den skønneste orden. Heldigvis blev der genoprettet en vis orden igen på basen i Tyrkiet, og situationen kom under kontrol, og vi kunne igen have en stabil kontakt til hinanden. I situationen tænkte jeg meget på dem, der deler livet med soldater i frontlinien, hvor påvirkede de må være, når de sender deres elskede afsted på missioner, hvor de er i reel livsfare. Så var det her trods alt en mindre tort for mig.

Efter vi har fået børn, så har hele tanken omkring udsendelser fået tilføjet en helt ny dimension, som jeg ikke vil komme ind på i dag.

Når noget er større end os selv

Det fremgår tydeligt af min hukommelse, da udsendelsens afslutning nærmede sig – det var som om, at tiden pludselig stod stille, og den sidste uge føltes nærmest som en måned, men jeg fandt også ud af, at selvom adskillelsen var svær, så var det ikke en umulighed at gennemleve.

Mange har sidenhen spurgt mig, hvordan jeg kan leve med at have en partner, som risikerer militære udsendelser i væbnede konflikter, og hvordan jeg overhovedet kan kapere det – til dét spørgsmål har jeg kun ét svar – jeg ville ikke bytte det for noget i verden. Én ting er adskillelsen og håndteringen af de følelser, der kommer i spil i forbindelse med en udsendelse, men hvis man tænker på, at der kæmpes for noget, der er langt større end os selv, så kan jeg alligevel ikke lade være med at tænke, at jeg er så heldig, at ham jeg deler mit liv med og hans kollegaer i hele det danske forsvar gør en kæmpe forskel både for Danmark, men også for hele den vestlige verdens frihed. Så må alt andet være sekundært – det er det i hvert fald for mig.

Debat: Esbjerg, er vi klar til energiøen?

0

Henny Fiskbæk, formand for HK Privat Sydjylland, Sportsvej 3, Gredstedbro, skriver:

Danmarkshistoriens største anlægsinvestering er på vej mod Nordsøen. En kunstig energiø vil blive anlagt i havet 80 km fra Esbjerg. Klimaministeren kalder øen et fyrtårnsprojekt i den grønne omstilling, og borgmesteren forudser tusindvis af nye arbejdspladser til Esbjerg.

Som lokalformand for HK Privat kan min begejstring matche begge herrers. Det glæder mig inderligt, at netop Esbjerg er blevet valgt til dette ambitiøse og fremsynede projekt.

Men, kære venner… er vi klar? Har vi de kompetencer i byen, der skal til for at varetage de mange specialiserede job, der vil komme lokalt indenfor grøn omstilling på energiøen?

Det er vigtigt, at vi hurtigst muligt forsøger at kortlægge hvilke kompetencer, der skal i spil, og hvordan vi klæder vores arbejdsstyrke indenfor flere forskellige faggrupper på til de nye udfordringer. For hvor vil det dog være ærgerligt, hvis øen bliver tvunget til at importere arbejdskraft langvejs fra, fordi Esbjerg og omegn ikke kan levere.

Ifølge de officielle udmeldinger vil øen stå klar i 2030. Der er dog også antydninger af, at det kan komme til at gå hurtigere. Men andre ord har vi travlt med at få uddannet, efteruddannet og opkvalificeret folk.

Jeg vil derfor nu tage fat i byens uddannelsesinstitutioner og starte den dialog, der skal sikre, at vi bliver klar til, at Danmarks største anlægsinvestering nogensinde bliver placeret i vores baghave.

Sikke muligheder – lad os ikke forspilde dem.

Læserbrev: Plastplanen er en gevinst for Esbjerg Kommune

Læserbrev af:

Anne Marie Geisler Andersen, gruppeformand for Radikale Venstre i Esbjerg Byråd

Og

May-Britt Andrea Andersen, gruppeformand for Det Konservative Folkeparti i Esbjerg Byråd

I november 2018 blev der rejst en sag i byrådet om forbud mod opsendelse af heliumballoner, som ikke vandt flertal. Vores nej til forslaget handlede mest om, at vi fandt forslaget for smalt; at det ikke ville få den store betydning, idet heliumballoner langt fra er den største synder, når det kommer til plast i naturen. Ligeledes så vi intet formål med et decideret forbud, som alligevel ikke ville kunne håndhæves, hvorfor vi ønskede en politik i stedet. 

Derfor stillede vi i Radikale og Konservative et forslag om at lave en strategi med et langt bredere fokus rettet mod flere typer af plast. Forslaget mødte bred opbakning, hvorfor sagen blev tilbagesendt til Plan- og Miljøudvalget, som skulle arbejde på en strategi med fokus på mere end blot heliumballoner. Først i 2020 mundede dette ud i en plaststrategi, som er i fin tråd med de ambitioner, vi i kommunen har på klima- og miljøområdet, hvilket vi kun kan være tilfredse med. 

Debatten var næppe opstået uden heliumsballonforslaget. Men den var næppe heller landet i bred enighed uden vores ændringsforslag. I stedet for at kæmpe om at tage æren for dette, vil vi gerne anerkende de gode løsninger, der kan komme ud af det, når flere politikere giver deres besyv med. Ligesom det er glædeligt at mærke den store opbakning, der er hele vejen rundt i byrådet til at være ambitiøse med den grønne omstilling; en af de vigtigste udfordringer i vores tid.

Læserbrev af Svend Åge K. Møller

0

I denne Corona- krisetid, kæmper Regeringen, med sit flertal for menneskeliv, arbejdspladser, og den basale økonomi.

Dette på trods, angribes regeringen af oppositionen, der selv om det ikke altid reelt og velovervejet, så må deres ret til kritisk opposition respekteres.

Værre er den yderste højrefløj, der forsøger at kopiere Trumps absurde politik, ved at fremture med helt vanvittige konspirationsteorier, og opildne til ballade, senest ved den skandaløse traktordemonstration, med nazistiske undertoner, og hvor Inger Støjberg sammen med Pernille Vermund der er den yderste højrefløjs gallionsfigurer, bl.a brugte Trumps sprogbrug “ Dræn sumpen “

Inger Støjberg og Trump er begge blevet stillet for en rigsret, begge fordrejer virkeligheden. Inger Støjberg prøver at aflede den virkelighed hun er tiltalt for, ved populistisk at spinde en fortælling, ved at kalde instrukskommisionen, for barnebrudskommisitionen, hvor purunge piger bliver tvangsgift med ulækre gamle mænd, uden at forsvare barnebrude, siger virkeligheden at den gennemsnitlig aldersforskel er 7 år,

Når Inger Støjbergs spind bliver sorteret fra, drejer sagen sig alene om hvorvidt, som alt tyder på, at hun bevidst har handlet ulovlig og løjet over for folketinget, og befokningen, det skal en rigsret tage stilling til.

Med venlig hilsen

Svend Åge Kjærsgaard Møller

Grønlandsparken 30 A

6715 Esbjerg.

Læserbrev: Tesla til Esbjerg

0
Tesla Esbjerg Ole

Formand for HK Sydjylland Ole Kjær, Tjørnelunden 2, Jelling, skriver:
Nu er det blevet offentliggjort, at der for få år siden blev arbejdet på at få Tesla til at lægge en ny bilfabrik i Esbjerg. Det var et spændende projekt, hvor HK Sydjylland, Region Syddanmark, Esbjerg Kommune og Invest in Denmark arbejdede sammen om oplægget til virksomheden.

Vi foreslog projektet, fordi det bød på masser af nye arbejdspladser. Esbjergs grønne profil ville blive styrket, den såkaldte Siemens-grund var perfekt med jernbane, motorvej og lufthavn lige ved siden af, der er et stort opland med solid energi- og data-forsyning og uddannelsesinstitutioner og der er et stort opland med højt kvalificeret arbejdskraft. Dette treparts-samarbejde er en del af fagforeningsarbejdet, som udenforstående sjældent ser, men som er en væsentlig del af at være en rigtig fagforening. Det danske arbejdsmarked bygger på disse samarbejder og ville fungere meget dårligere uden. På landsplan laver man trepartsaftaler mellem regering, arbejdsgivere og fagforeningerne, hvor man aftaler store og små reformer i en konstant proces. For eksempel er rettighederne til at bruge uddannelse som et aktivt instrument i vores arbejdsmarkedspolitik opstået i sådan et forum.

I HK Sydjyllands område bruger vi de nye muligheder aktivt i et konstruktivt samarbejde, ikke mindst i det regionale arbejdsmarkedsråd – RAR Sydjylland. Det har resulteret i, at parterne er suveræne Danmarksmestre i at bruge efteruddannelsesmulig-hederne og udtænke nye samarbejdsmuligheder. For eksempel er Job-VEU modellen skabt af RAR Sydjylland men er i dag en anerkendt model i hele landet.

Det er i den sammenhæng, at man skal se det fælles forsøg på at trække Tesla til vores område. Selv om firmaet til sidst desværre valgte Berlin i stedet for Esbjerg, lever samarbejdet mellem de forskellige, danske aktører videre i bedste velgående. Det gælder på alle områder af vores dynamiske arbejdsmarked – uanset om det er uddannelse, tiltrækning af arbejdspladser, fastholdelse af arbejdspladser eller nye måder at tænke arbejde på.

Foto: Privat

WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com