Fra årets Sommerlivspulje er der uddelt 260.000 kr. til 42 spændende og gratis arrangementer i kulturens verden. Tilbuddene fordeler sig rundt i kommunen, og der er noget for enhver alder og interesse.
Selv om coronavirus har sat en stopper for den populære Sommerunderholdning, kommer der alligevel masser af sommerstemning i Esbjerg Kommune. Fra slutningen af juni til slutningen af august støtter årets Sommerlivspulje nemlig hele 42 arrangementer i Esbjerg, Ribe, Bramming og Gørding, så kommunens borgere og gæster kan glæde sig til at mødes til gratis kulturoplevelser i sommerlandet.
Fra opera til dragebyggeri
Alle undtagen private virksomheder har kunnet søge om støtte fra Sommerlivspuljen, og heldigvis har mange kulturelle ildsjæle grebet chancen. Faktisk er der kommet ansøgninger ind for knap en halv million kroner, og der er uddelt ca. 260.000 kr.
De mange arrangementer spænder bredt, og der er noget for enhver alder og interesse. De forskellige tilbud dækker alt fra jazzkoncerter og opera til dragebyggeworkshop og børneteater.
Et skud glæde og fællesskab
Formanden for Kultur & Fritidsudvalget, May-Britt Andrea Andersen, glæder sig over den store interesse for Sommerlivspuljen.
”Ideen med puljen er at bakke op om det lokale kulturliv og skabe god stemning i en sommertid, hvor vi i år har ekstra meget brug for gode oplevelser at samles om. Jeg er imponeret over den kreativitet og gejst, som arrangørerne med kort varsel har budt ind med. Derfor er det lykkedes at stable et spændende og alsidigt program på benene, og forhåbentlig kan de mange aktiviteter være med til at give os alle et ekstra skud glæde og fællesskab hen over sommeren”, siger May-Britt Andrea Andersen.
Årets diplomlederpriser er overrakt til to kvindelige offentlige ledere. Den ene for sin store loyalitet og den anden for sin store involvering. Begge har netop færdiggjort diplomuddannelsen i ledelse på UC SYD.
De to prismodtagere Lene Høxbro Larsen (tv.) og Birgitte Lindberg Henriksen (th.). Og i midten Tina Halkjær fra Lederne, som overrakte dem begge diplomet.
Det er ikke hver dag, man hører historien om en leder, der nedlægger sit projekt og egen stilling for the greater good. Eller historien om lederen, der vælger at involvere alle aktører, selvom det stiller særligt store krav til hende selv.
Men de historier findes.
Og derfor er Lene Høxbro Larsen, der er iværksætterkonsulent i Odense Kommune, og Birgitte Lindberg Henriksen, der er pædagogisk leder på Fourfeldtskolen Bohr i Esbjerg Kommune, de fortjente modtagere af årets diplomlederpris.
Begge har de afsluttet diplomuddannelsen i ledelse på UC SYD. Og de har gjort det med så stor overbevisning, at de blev hædret på UC SYD i Esbjerg, hvor bestyrelsesmedlem fra Lederne Tina Halkjær overrakte dem diplomet foran alle dimittender og deres pårørende.
-Jeg er meget glad, beæret og ikke mindst overrasket over at modtage diplomlederprisen. Nu har jeg skrevet på mit afgangsprojekt i lang tid, så det er skønt at komme i hus med uddannelsen på sådan en god måde, fortæller Birgitte, og det er Lene meget enig i:
-Jeg er meget rørt, for jeg havde slet ikke regnet med at modtage diplomet, nu hvor jeg på papiret ikke er leder. Så jeg er glad og stolt over, at min vejleder alligevel har valgt at indstille mig, siger hun med tårer i øjnene.
En glad – og tydeligt rørt – Lene, som modtog diplomlederprisen på UC SYD i Esbjerg.
Loyalitet, involvering og refleksion belønnes
Lene startede først som projektleder for det politiske initiativ “Socialøkonomiske virksomheder i Odense Kommune”, som hun arbejdede på i to år. Men efter at have analyseret implementeringen af projektet i sin afgangsopgave, endte hun til sidst med at lave en indstilling til styregruppen om at nedlægge projektet.
-Gennem hele min diplomuddannelse har jeg dykket ned i, hvad der skal til for at arbejde med socialøkonomiske virksomheders udvikling. Og med tiden er jeg blevet meget bevidst om, at det ikke er muligt at bringe de værktøjer i spil, som er nødvendige for, at projektet kan lykkes. Der har været for mange begrænsninger, forklarer Lene og fortsætter:
-Derfor har jeg valgt at være loyal over for projektet og har indstillet til, at det blev lukket ned. Hvis du skal være en god leder, bliver du nødt til at træffe hårde beslutninger – også selvom det rammer dig selv. Kompetencerne og modet til det har jeg fået styrket på uddannelsen.
Som pædagogisk leder er Birgitte også løbet ind i udfordringer. Politisk blev det sidste år besluttet, Esbjerg Skolevæsen skal sættes mest muligt fri af statslig og kommunal regulering for at udvikle velfærden og skabe større lokalt handlerum. Men hvordan skal det konkret lade sig gøre? Dét har Birgitte med afgangsprojektet på diplomuddannelsen reflekteret over og forsøgt at finde svar på.
-Jeg har fundet ud af, at frisættelsen af skolen fordrer, at ledelsen i fællesskab med lærere, elever og forældre finder en strategi. Men det er op til ledelsen at køre processen, og her ligger mange strategiske overvejelser og valg. Diplomuddannelsen har givet mig nye værktøjer til at løfte udfordringen, og det betyder også, at nogle ting er tilrettelagt anderledes, end hvad vi i ledelsen ellers ville have gjort, forklarer Birgitte.
Smilet var ikke til at skjule, da Birgitte fik diplomet i hænderne.
Udvikling – hele livet
Selvom Lene og Birgitte i dag står med både afgangsbevis og diplomlederpris, har vejen dertil ikke været nem. Og det er netop også én af de pointer, som Tina Halkjær fra Lederne er kommet med i sin tale til de to prismodtagere:
-Efter- og videreuddannelse er ikke noget, du får foræret – det er noget, du kæmper sig til. I har familie og et arbejde ved siden af, som også skal passes og plejes.
Derfor synes Anne Tolstrup Gregersen, som er faglig leder på diplomuddannelsen i ledelse, at diplomlederprisen er en vigtig form for anerkendelse.
-Det er sindssygt vigtigt at blive anerkendt for det arbejde, du laver. Og selvom samtlige dimittender har knoklet, har vi her at gøre med to prismodtagere, som har gjort en ekstraordinær indsats. Derfor betyder det meget, at Lederne kommer og overrækker prisen, så også verden uden for får øje på dem.
Hverken Lene eller Birgitte er afskrækket ved tanken om mere uddannelse. Faktisk tværtimod.
-Det er netop diplomuddannelsen i ledelse, som har hjulpet mig med at tage springet fra lærer til leder. Jeg er kommet hele vejen rundt om ledelse, og det betyder, at jeg har fået noget at hænge min hat på, siger Birgitte og tilføjer:
-Selvom jeg lige nu nyder at være færdig med min diplomuddannelse, og jeg trives i mit nye job, vil jeg ikke afvise at skulle læse videre en dag. For jeg synes, det er så vigtigt, vi mennesker udvikler os. Og det er dét, efter- og videreuddannelse kan hjælpe os til. Vi kan få nye perspektiver, og vi kan flytte spor.
Fakta
Lederne og UC SYD uddeler hvert år diplomlederprisen til to dimittender fra diplomuddannelsen i ledelse. Prisen bliver indstillet af eksaminatorer på uddannelsen ud fra de studerendes faglige viden og engagement i uddannelsen.
Selvom nye grænseværdier for PFAS-stoffer gør, at flere drikkevandsboringer på Fanø overskrider det tilladte niveau, vurderer Styrelsen for Patientsikkerhed, at vandet stadig kan drikkes.
Efter at Miljøstyrelsen den 9. juni sænkede grænseværdien for summen af PFAS-stofferne PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS fra 100 nanogram pr. liter til to nanogram pr. liter, overskrider drikkevandet på Fanø grænseværdien.
Drikkevandet på Fanø overskrider værdierne med op til fire nanogram pr. liter. Mængden af flourstoffer i Fanøs drikkevand har været meget konstant siden 2018, hvor Esbjerg Kommune som myndighed startede med at screene for disse stoffer.
Vandet kan drikkes
Styrelsen for Patientsikkerhed har i dialog med Esbjerg Kommune tilkendegivet, at vandet forsat kan drikkes, indtil der er fundet en anden løsning.
Fanø Vand A/S og Esbjerg Kommune arbejder nu på højtryk for at finde en løsning, så drikkevandet på Fanø kommer til at overholde de nye grænseværdier. En mulighed er at foretage en rensning af vandet fx ved indsætning af et kulfilter.
“Vi har målt på PFAS siden 2018, og niveauet har det seneste år ligget langt under den tidligere grænseværdi. Nu har Miljøstyrelsen sænket grænseværdien markant, hvilket er det helt rigtige at gøre. Men det betyder også, at vi nu hurtigt skal finde en løsning, så vi overholder det skærpede drikkevandskvalitetskriterie”, siger Karen Sandrini, der er formand for Plan & Miljøudvalget i Esbjerg Kommune.
At der overhovedet kan måles spor af de såkaldte PFAS-stoffer i Fanøs drikkevand kan have forskellige årsager. PFAS står for per- og polyfluorerede stoffer, også kendt som flourstoffer, og de har i mange år været fuldt lovlige at anvende. PFAS-stofferne er nu sivet ned gennem jorden, og har nået grundvandet, i lighed med de pesticider, der i dag også kan spores i drikkevandet mange steder.
“Vi arbejder hårdt og intenst på at finde en løsning, så drikkevandet på Fanø hurtigst muligt opfylder de nye og meget stramme grænseværdier,” siger Kaj Clausen Svarrer, bestyrelsesformand, Fanø Vand.
I Esbjerg Kommune ligger drikkevandsmålingerne stadig under de tilladte grænseværdier.
Fakta:
PerFluorAlkylForbindelser og PolyFluorAlkylForbindelser (PFAS-forbindelser) er menneskeskabte kemiske stoffer. Deres unikke overfladeaktive egenskaber betyder, at de tilsættes diverse produkter med henblik på at forbedreproduktegenskaberne. De bliver ofte anvendt til imprægnering af tekstiler, tæpper og læder samt i almindelige husholdningsprodukter som bagepapir, madpapir og papemballage. Desuden anvendes de i industrielleprodukter som brandslukningsskum, ved galvanisering, i maling og diverse andre produkter, hvor der er behov for en forbedring af flydeevne og reduktion af overfladespænding.
Kilde: Miljøstyrelsen 2016, Spredning og sammensætning i grundvand ved PFAS-forureninger.
I Esbjerg Kommune er status på corona op til den nye uge sådan, at Spangsbjergskolen åbner igen mandag, mens den midlertidige lukning af Bydelens Børnehus er blevet forlænget. Samtidig ser det ud til, at Jerne Sogn kan genåbne tirsdag, hvis den positive udvikling holder.
Når Esbjerg Kommune går ind i uge 19, ser coronasituationen sådan ud, at Spangsbjergskolen genåbner mandag efter en uges nedlukning på grund af coronasmitte blandt elever og ansatte.
Anderledes ser det ud for Bydelens Børnehus. Her har Styrelsen for Patientsikkerhed besluttet, at den midlertidige lukning skal forlænges i yderligere tre dage til og med på onsdag. Det sker, fordi der i ugens løb er kommet meldinger om nye – dog heldigvis få – smittede med tilknytning til daginstitutionen. Det betyder, at der fortsat er risiko for spredning af smitte.
Også børnehaven i Børnehuset Novrupvej er kortvarigt lukket, men det skyldes ikke et påbud på grund af coronasmitte i daginstitutionen. Lige nu er så mange ansatte isolerede hjemme som nære kontakter, at der ikke er voksne nok til at tage sig af børnene. Derfor har daginstitutionen været nødt til midlertidigt at lukke børnehaven, mens vuggestuen fortsat er åben.
Godt nyt for Jerne
I søndags blev Jerne Sogn midlertidigt lukket, fordi bydelen opfyldte de nationale myndigheders kriterier for automatisk nedlukning. Derfor har Bakkeskolen Cosmos og en række indendørs aktiviteter i kultur- og fritidslivet siden været lukkede. Heldigvis ser der ud til at være godt nyt for beboerne i Jerne, for hvis tallene holder i de næste dage, ligger bydelen igen under grænserne for automatisk nedlukning. Derfor håber Esbjerg Kommune på at kunne genåbne Jerne Sogn på tirsdag.
God idé at blive testet
For at forebygge spredning af smitte er det en god idé at blive testet. Få overblik over de aktuelle muligheder for test i Esbjerg Kommune her: www.esbjerg.dk/om-kommunen/corona/teststede
Efter en grundig rekrutteringsproces har UC SYDs bestyrelse i dag besluttet, at prorektor Alexander von Oettingen med virkning fra 1. juni tiltræder stillingen som rektor ved UC SYD, den største uddannelses- og vidensinstitution i Syd- og Sønderjylland.
Foto: UC Syd
– Alexander brænder for og har et tæt kendskab til professionshøjskolesektoren og har gennem de seneste 20 år været en aktiv del af UC SYD. Først som underviser, så som leder, udviklingschef og -direktør og siden 2015 som prorektor ved UC SYD, fortæller bestyrelsesformand Stephanie Lose.
Alexander von Oettingen vil i perioden fra den 22. martsog til den 31. maj være fungerende rektor ved UC SYD.
– Bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at sige den afgående rektor Birthe Friis Mortensen mange tak for et godt samarbejde og for den store indsats, hun har ydet som UC SYDs rektor i de seneste ni år. Birthe Friis Mortensen har leveret flotte resultater og har stået i spidsen for en god og positiv udvikling for UC SYD, siger bestyrelsesformand Stephanie Lose.
– Bestyrelsen ser frem til samarbejdet med Alexander von Oettingen og ønsker ham held og lykke med at føre UC SYD ind i næste udviklingsfase i samarbejde med ledelse og medarbejdere, slutter Stephanie Lose.
Fakta om UC SYD
Professionshøjskolen UC SYD er den største videregående uddannelses- og vidensinstitution i Syd- og Sønderjylland. Vi uddanner lige nu ca. 6.500 studerende på 17 grunduddannelser. De fire største uddannelser er lærer-, pædagog-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne.
UC SYDs efter- og videreuddannelse udbyder en lang række diplom- og akademiuddannelser. Samtidig forsker UC SYD i professionernes felter og driver udviklingsprojekter i blandt andet børnehaver, skoler og på sygehuse. Sammenhængen mellem uddannelse, forskning og udvikling er et vigtigt pejlemærke for UC SYD. Der er cirka 700 ansatte på fire campusser i Esbjerg, Haderslev, Aabenraa og Kolding. Læs mere på ucsyd.dk.
Coronasmitten i Esbjerg-bydelen Jerne ligger fortsat på et meget højt niveau, og en intensiv indsats er nødvendig for at dæmme op for det lokale smitteudbrud. Derfor er det for tidligt at genåbne Bakkeskolen Cosmos, og efter dialog mellem Esbjerg Kommune og Styrelsen for Patientsikkerhed bliver den midlertidige lukning af skolen forlænget med foreløbig en uge til og med den 23. marts.
I Esbjerg-bydelen Jerne er der nu langt flere borgere smittet med coronavirus end i sidste uge, hvor Bakkeskolen Cosmos midlertidigt blev lukket som et led i indsatsen for at dæmme op for smitten. I første omgang blev skolen lukket til og med den 17. marts, men Esbjerg Kommune og Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer nu, at skolen skal holde lukket i foreløbig en uge endnu. Det betyder, at eleverne ikke må komme på skolen før tidligst den 24. marts. Det gælder både i skole- og fritiden, men skolen tilbyder nødpasning til de elever, der af forskellige grunde ikke kan være hjemme.
Elever, forældre og ansatte på skolen er blevet orienteret om forlængelsen af den midlertidige lukning, og skolen fortsætter den undervisning på distancen, som blev sat i værk i sidste uge.
Inden lukningen mærkede også Bakkeskolen Cosmos konsekvenserne af den stigende smitte i Jerne, og flere elever og ansatte blev testet positiv for coronavirus. Derfor anbefaler skolen på linje med Styrelsen for Patientsikkerhed fortsat, at alle lader sig teste, så smitten kan blive opsporet og smittekæderne brudt.
Massivt til stede i Jerne
Esbjerg Kommune følger udviklingen af smitte i området tæt og har i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed og lokale aktører sat en række tiltag i værk for at opspore og begrænse smitten, lige som smittede borgere kan få hjælp og rådgivning.
”Vi har i den seneste tid konstant optrappet indsatsen og er massivt til stede i Jerne med muligheder for test og information om, hvordan man bedst kan hjælpe med at komme smitten til livs. Vi kontakter alle smittede i området med tilbud om vejledning og praktisk hjælp, og håbet er, at vi i løbet af nogle dage kan få vendt udviklingen. Foreløbig er vi nødt til at holde Bakkeskolen Cosmos lukket, lige som Præstegårdsskolen Urban også er blevet lukket i en periode, og så håber vi, at de tiltag sammen med de andre aktiviteter kan få bremset smitten”, siger borgmester, Jesper Frost Rasmussen.
Smitten med coronavirus stiger i Esbjerg, og efter dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed lukker Esbjerg Kommune nu midlertidigt Præstegårdsskolen Urban, idet der midlertidigt er fastsat forbud mod adgangen til eller brugen af skolen. Tiltaget er en del af den samlede indsats for at dæmme op for smittespredningen i området.
Som et led i indsatsen for at dæmme op for udbrud af coronasmitte i Esbjerg Kommune lukker kommunen efter dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed nu Præstegårdsskolen Urban foreløbigt frem til den 23. marts. Lukningen betyder, at der i perioden er forbud mod adgang til eller brug af skolen. Lukningen omfatter også Specialundervisningscenter Urban og den afdeling af børnehaven Børnehuset Bøndergårdsvej, som i øjeblikket har til huse på Præstegårdsskolen Urban.
Anbefaling om test
Også Præstegårdsskolen Urban har mærket konsekvenserne af den stigende smitte, og flere elever og ansatte er blevet testet positiv for coronavirus. Den udvikling skal den midlertidige lukning gerne være med til at bremse, så skolen hurtigt igen kan tage del i den gradvise genåbning.
Konkret bliver elever og ansatte sendt hjem fra tirsdag den 16. marts og må tidligst møde op på skolen igen den 23. marts. I den periode foregår undervisningen i stedet på distancen, sådan som både elever og ansatte har prøvet det før.
Elever, forældre og ansatte er blevet orienteret om den midlertidige lukning, og skolen anbefaler på linje med Styrelsen for Patientsikkerhed, at alle ansatte, elever og deres familier lader sig teste i løbet af den næste uge, så smitten kan blive opsporet og smittekæderne brudt.
Fortsætter opsøgende indsats
Esbjerg Kommune følger udviklingen af smitten i området tæt, og en række forskellige tiltag er allerede sat i værk for at opspore og begrænse smitten og rådgive de smittede i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed og lokale aktører i området:
”Allerede i sidste uge har vi lokalt sat ind med en fokuseret og opsøgende indsats, hvor vi informerer og opfordrer til at lade sig teste og gå i isolation, hvis man er smittet eller nær kontakt til en smittet. Det fortsætter vi selvfølgelig med. Samtidig har vi udbygget indsatsen, så vi nu kontakter alle smittede i området for at spørge, om der er noget, vi kan hjælpe med, og oplyse om muligheder for test og isolation og råd om adfærd under isolation, så vi kan få bremset smitten. Et af værktøjerne er at lukke Præstegårdsskolen Urban i en kort periode. Jeg håber, at både familierne og skolens ansatte kan trække på de tidligere erfaringer med hjemmeundervisning, til det igen bliver muligt at møde på skolen”, siger Jesper Frost Rasmussen.
Flagene har i de seneste dage været hejst og den røde løber rullet ud på socialområdet i Esbjerg Kommune. Omkring 520 borgere er blevet vaccineret mod Covid-19.
Det gode vejr blev nydt i køen udenfor Ribelunds Festsal, hvor der blev vaccineret i Ribe.
Første skridt mod en mere normal hverdag er nu taget af en stor del af borgerne på socialområdet i Esbjerg Kommune. Ikke mindre end ca. 520 voksne handicappede, psykisk sårbare og socialt udsatte har siden torsdag lagt skuldre til det første vaccinestik mod Covid-19.
Og det får en kæmpestor betydning for borgerne på socialområdet, fortæller Lise Willer, direktør for Borger & Arbejdsmarked i Esbjerg Kommune:
– Den her gruppe borgere er særligt udsatte for Covid-19, og derfor er de også så langt fremme i vaccinekøen. Det første vaccinestik er et vendepunkt for alle, og det var tydeligt at mærke henover weekenden, hvor der både var rød løber, flag på kørestolene og der blev klappet, når den enkelte var blevet vaccineret, fortæller Lise Willer.
Minutiøs planlægning
Det har krævet enorm planlægning fra personalets side at få alle voksne handicappede, psykisk sårbare og socialt udsatte, der ønskede en Covid-19 vaccine, vaccineret.
Men med en minutiøs tidsplan og stort pædagogisk arbejde er det de seneste dage lykkedes Esbjerg Kommune at få vaccineret ca. 520 borgere på det sociale område.
– Hver borger skulle have en ledsager eller pædagog med, og de måtte maksimalt møde op ti minutter før tid. Nogle fik stikkene hjemme i deres botilbud, andre fik det på vores pop-up vaccinesteder, mens nogle helt tredje skulle transporteres ind til det store vaccinecenter i Esbjerg, fortæller Lise Willer og fortsætter:
– Det er langt fra alle af de her borgere, der har det nemt ved sådan nogle situationer. Nogle er udadreagerende og skal hjælpes for at komme igennem sådan en dag. Andre er hjemløse, og de skulle først findes, og derfor har det krævet en helt særlig indsats af vores personale, og jeg er så stolt af, at det er lykkes på så fornem vis, siger Lise Willer.
Fest og balloner
Derfor er vaccinestikkene også blevet fejret ude på de forskellige botilbud med både pizzafester, burger fra McDonalds og Othello-lagkager.
– Medarbejderne i de sociale tilbud har gjort alt for, at de borgere der ønskede at blive vaccineret også blev det. Nu venter borgerne på den anden vaccination om nogle uger, så skal der være rigtig fest, siger Lise Willer.
Udover de voksne handicappede, psykisk sårbare, så har også hjemløse borgere tilknyttet kommunens §110 tilbud som Mandecentret, Forsorgshjemmet, Skjoldbo og Refugiet fået del i vaccinerne i denne omgang.
Alle borgere skal vaccineres igen indenfor 3-5 uger for at få andet og sidste stik af Covid-19 vaccinen.
Vaccinationerne er givet på vaccinationscentret i Esbjerg Kommune og 5 pop-up vaccinations-steder i Esbjerg Kommune: Bramming fritidscenter, Aktivitetstilbuddet Åmosen, Ribelunds Festsal, Botilbuddene Kornvangen, forsorgshjemmets idrætssal.
På flere botilbud kom lægerne ud til borgerne og gav dem stikket i eget hjem.
Udover borgerne fra Esbjerg Kommunes egne botilbud tælles også borgere fra Helheden, Mandecentret, Skjoldbo, Det gamle Mejeri og Stormly med i det samlede antal vaccinerede på ca. 520 fra torsdag til søndag.
Merete Jankowski står fra den 1. maj i spidsen for Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Her ser hun frem til sammen med museets personale at fortsætte arbejdet med det store og visionære udviklingsprojekt, som skal gøre museet til Danmarks museum for havet til glæde og gavn for hele Danmark.
Merete Jankowski. Foto: Privat.
Bestyrelsen for Fiskeri- og Søfartsmuseet har på indstilling fra et enigt ansættelsesudvalg valgt at ansætte Merete Jankowski som direktør for Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg fra 1. maj 2021.
Merete Jankowski er uddannet mag.art i kunsthistorie og er specialist i kultur- og oplevelsesøkonomi. Hun har igennem 12 år været leder af en række kulturinstitutioner, senest som direktør for kunsthallen Overgaden i København.
Fremtidens Fiskeri- og Søfartsmuseum
Når Merete Jankowski tiltræder den nye stillingen som direktør for Fiskeri- og Søfartsmuseet, er det langt fra første gang, hun sætter sine ben i den sydvestjyske kulturinstitution. Her har hun nemlig allerede som barn hvert år troligt dissekeret fisk og lært om hvaltyper på museets sommerskole. En passion for museet og Sydvestjylland er derfor en del af den bagage, Merete Jankowski bringer med ind i den nye stilling foruden en omfattende faglig erfaring og værktøjskasse.
– Nogle gange står stjernerne bare helt rigtigt for at tage de store skridt. Esbjerg skal være foregangsby for den grønne omstilling, en pandemi har åbnet danskernes øjne for den vidunderlige natur i landet, hvor vi bor, og på globalt plan skal vi finde nye og bæredygtige måder at udnytte klodens ressourcer på. Med sit fokus på Vesterhavets unikke natur, samspillet mellem menneske og hav og sin centrale placering i Esbjerg ser jeg fremtidens Fiskeri- og Søfartsmuseum som et oplagt prisme til at belyse nogle af vores samfunds vigtigste dagsordener til glæde og gavn for hele Danmark – og det glæder jeg meget til sammen med museets medarbejdere at blive en del af, siger Merete Jankowski.
En kreativ profil med værdifuld erfaring
Bestyrelsesformand for Fiskeri- og Søfartsmuseet, Jakob Lose, ser frem til samarbejdet og er sikker på, at Merete Jankowski er den rigtige til opgaven:
– Det har været vigtigt for os at finde en leder, som kan stå i spidsen for det store og visionære udviklingsprojekt, der skal gøre Fiskeri- og Søfartsmuseet til Danmarks museum for havet. Det er af afgørende betydning for projektets succes, at det bliver ledet med en sikker hånd. Det får vi med Merete Jankowski, som er valgt blandt et stærkt felt af ansøgere. Merete er en meget kreativ profil, som kender kulturområdet rigtigt godt. Hun har værdifuld erfaring fra en række tidligere job som leder af kulturinstitutioner, erfaring med oplevelsesøkonomi, og samtidig har hun bevist sit værd i forhold til fundraising, siger Jakob Lose.
Merete Jankowski afløser David Dupont-Mouritzen, som efter knapt fem år på posten valgte at søge nye udfordringer og stoppede som direktør på museet i januar 2021.
Som Danmarks museum for havet, vil vi spille en aktiv rolle i fællesskabet vej mod en mere bæredygtig verden. Siden 1968 har vi samlet og formidlet Danmarks maritime historie. Gennem indsamling af genstande, dokumenter og beretninger puster vi liv i fortællinger om vores fælles kultur- og naturarv. En arv, vi aktivt bruger til at forstå og formidle fortiden, medfortolke nutiden og sætte ringe i vandet for fremtiden.
Om Fiskeri- og Søfartsmuseet
Fiskeri- og Søfartsmuseet er kultur- og naturhistorisk specialmuseum for dansk fiskerimuseet-omkring-1980, dansk offshore, dansk havmiljø, danske havpattedyr, vestjysk søfart og Vadehavets kultur- og naturhistorie. Vi er en selvejende institution, stiftet i 1962. Statsanerkendt som kultur- og naturhistorisk specialmuseum i 1972.
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage, at du er indforstået med det.
