Home Tags 114

Tag: 114

Stak af med 4 kg hash

0

Den 24-årige mand, der i aftes blev standset i Esbjerg med 4 kg hash, er afhørt og løsladt.

Foto: Politiet

Han er sigtet for at ville sælge hashen samt for under sin flugt i bil fra politiet at have forvoldt fare for andres liv og helbred. Sagen kommer senere for retten. #politidk

Politiet finder ingen tegn på skud

0

Der har efter al sandsynlighed ikke været tale om skyderi, da der søndag aften klokken 19.20 på Ulvevej i Esbjerg var et sammenstød mellem to grupper af unge mænd.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

-Vores efterforskning har indtil nu ikke kunne bekræfte, at der har været skudt. I stedet tyder det mere på, at de to grupperinger, som tidligere har påkørt og ødelagt hinandens biler. I den forbindelse kan der være opstået lyde, som vidner kan have opfattet som skud, siger linjechef for efterforskning Jens Langdal.

Det er to kriminelle grupperinger i Esbjerg, der det seneste år har været i konflikt. I forbindelsen med det skete søndag aften var to unge mænd på 16 og 23 år anholdt. De er afhørt og efterfølgende løsladt. De er stadig sigtet på forsøg på vold.

Politiet gennemfører fortsat tryghedsskabende patruljering i Esbjerg.

-Det er klart, at borgerne bliver utrygge, når der meldes om skyderi på offentligt område, siger Jens Langdal. Men efterforskningen viser, at de to grupper fortsætter med at gå til angreb på hinandens biler, når de tilfældigt mødes rundt om i byen. Det er selvfølgelig også fuldstændigt uacceptabelt, men aggressionen er vendt mod modparten og ikke mod borgerne.

Syd- og Sønderjyllands Politi ønsker stadig at tale med borgere, der har overværet det skete, eller som har oplysninger i sagen. De kan kontakte politiet på telefon 1-1-4.

Fire mænd fra Esbjerg dømt for våbenbesiddelse

0

Retten i Esbjerg har i dag afsagt dom i en sag mod fire unge mænd fra Esbjerg vedrørende besiddelse af skydevåben.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

De var tiltalt for våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder som led i en bandekonflikt. Våbnet er en pistol, de fire har håndteret i oktober 2017.

Alle de tiltalte blev dømt for overtrædelse af våbenloven, men retten anså det ikke for dokumenteret, at håndteringen af våbenet skete som led i en bandekonflikt.

En 21-årig mand blev idømt ubetinget fængsel i tre år, en 22-årig to år og seks måneders ubetinget fængsel, en 23-årig to år og tre måneders fængsel og en anden 23-årig to år og tre måneders ubetinget fængsel.

Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi vil nu nærlæse dommen og dens præmisser med henblik på at vurdere, om den skal indstilles til anke.

Politiet i Esbjerg har succes med narkobekæmpelse

0

Syd- og Sønderjyllands Politi har i årets første otte måneder haft ekstraordinært fokus på at bekæmpe narkotika i nattelivet i byerne i politikredsen.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

104 narkosigtelser
Den intensiverede indsats har inden for særligt udpegede områder i nattelivet ført til i alt 104 narkosigtelser i årets første otte måneder. Der er tale om overtrædelser af loven om salg samt besiddelse af euforiserende stoffer.

Indsatsen i nattelivet har dels været rettet mod diskoteker, værtshuse m.m., dels mod de offentlige områder udenfor beværtningerne.

Udover indsatsen på gadeplan og i restaurationerne har politiet haft dialog med forskellige aktører som for eksempel lokalråd, SSP og gadeplansmedarbejdere om indsatsen for i fællesskab at kunne sætte ind mod problemet.

Desuden er politikredsen i dialog med restauratørerne flere steder om, hvordan man i fællesskab kan sætte ind over for narko i nattelivet.

Fortsætter indsatsen
Politiinspektør Kaj Nielsen, der er linjechef for Områdepolitiet oplyser, at politiet i Syd- og Sønderjylland vil fortsætte indsatsen samt fortsætte samarbejdet med restauratører og andre aktører.

– Det er vigtigt, at de unge kan føle sig trygge i nattelivet. Vi har samtidig haft et ekstra fokus på forholdene i restaurationerne. Vi er inde på restauranterne og har rejst en række sigtelser for overtrædelse af restaurationsloven, siger han.

Esbjergs politi versus ung mand på euforiserende stoffer

0

Da en patrulje kontrollerer en bil fuld af unge mænd i Esbjerg, opdager de, at den lugter stærkt af hash. Mens de kigger i bilen, vælger føreren at stikke af.

Hvis du kigger med i Station 2 Politirapporten i aften, kan du se, hvem der løber hurtigst. Hvad tror du? #politidk

Foto: Politiet

44 årig mand varetægtsfængslet for mordet på en 76 årig mand fra Esbjerg

0

Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi fremstillede lørdag en 44-årig mand fra Gram-området i et lukket grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg.

Den 44-årige er sigtet for drabet på en 76-årig mand i Esbjerg ved brug af stump vold og blev varetægtsfængslet i fire uger.

Den sigtede nægter sig skyldig.

Drabet på den 76-årige blev anmeldt torsdag den 6. september.

Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke yderligere oplysninger til pressen, da retsmødet foregik for lukkede døre.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

Politiet forlænger visitationszonen i Esbjerg

0

Syd- og Sønderjyllands Politi har i dag besluttet at forlænge den eksisterende visitationszone i Esbjerg.

Foto: Politiet

Zonen er et område afgrænset af E20 – Dokken -E20- Adgangsvejen – H.E. Bluhmes Vej – Sædding Strandvej – Gudenåvej – Stenhuggervej – Smedevej – Sædding Ringvej – Gjesing Ringvej – Kjersing Ringvej og tilbage til E20 inklusiv de nævnte gader. Se også det vedhæftede kort.

Visitationszonen forlænges fra mandag den 17. september 2018 kl. 18.00 til onsdag den 17. oktober 2018 kl. 18.00.

Baggrunden for politiets beslutning er den fortsat anspændte situation mellem to lokale grupperinger i Esbjerg-området. De seneste sammenstød foregik den 7. september med stenkast ved Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg og den 12. september, hvor to personbiler forfulgte hinanden på Degnevej i Esbjerg.

Der er i løbet af den periode, hvor visitationszonen har været i kraft – det vil sige fra fredag den 17. august, foretaget 258 visitationer. Det har resulteret i seks sager om overtrædelse af våbenloven og tre sager om overtrædelse af knivloven. Desuden 23 sager om overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Formålet med forlængelsen er at skabe tryghed for borgerne ved så vidt muligt at sikre, at der ikke bæres våben i området.

Syd- og Sønderjyllands Politi gør en massiv indsats i forhold til både patruljering og efterforskning i de sager, konflikten mellem de to grupperinger afføder. I øjeblikket er 15 personer fængslede, og syv personer er dømt.

Desuden er der et tæt samarbejde med blandt andre Esbjerg kommune om forebyggelse i de to boligområder, Kvaglund og Stengårdsvej, hvor grupperingerne stammer fra.

48 årig mand dømt for adskillige seksuelle overgreb mod børn

0

Nævningeting ved VL i Esbjerg har stadfæstet dom på 8 års fængsel til 48 årig mand for seksuelle overgreb mod 4 mindreårige piger, heraf to døtre, begået over periode på 11 år.

Bl.a. dømt for voldtægt af 3 piger. Også idømt forbud mod at bo eller opholde sig med børn. #anklager

Grafik: Adobe/Yesbjerg

10 gymnasieelever fra Esbjerg reddet i land

0

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog tirsdag klokken 17.35 anmeldelse om, at i alt 10 elever fra Esbjerg Gymnasium, fordelt i fire kanoer, muligvis var i havsnød på Varde Å.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

De 10 var en del af en større gruppe gymnasieelever, fordelt på i alt 14 kanoer, der var stævnet ud fra Statoil på Storegade i Varde med Janderup Ladeplads som destination.

Da kajakroerne skulle holde pause på stedet, stod det klart, at ikke alle var nået frem.

Læreren på turen forsøgte at ro mod strømmen for at finde de manglende kanoer, men måtte give op, da strømmen var for stærk.

Fartøjer og drone i aktion

Redningsberedskabet sendte to redningsfartøjer i vandet, en fra Varde by og en fra Tarphagebroen som et led i redningsindsatsen, lige som en drone også blev sendt i luften.

Det lykkedes redningsbådene at finde to savnede kanoer, som blev taget med på slæb, mens dronen kortlagde positionen på yderligere to kanoer, hvorefter de også fik bistand fra redningsbådene.

Samtlige elever, der var iført redningsveste på turen, blev således bjærget i land. De var våde og kolde, men havde ikke umiddelbart været i livsfare.

Esbjerg Gymnasium har underrettet de pårørende.

Vidner til overfald i Umanakparken søges

0

Umotiveret vold søndag ca. 09.45 på cykelstien bag Umanakparken i Esbjerg, hvor 44-årig hundelufter fik tildelt slag i hovedet med en styrthjelm af passager på forbikørende knallert.

Vidner søges til episoden, siger vagtchefen ved Esbjerg Politi.

Grafik: Adobe/Yesbjerg