Home Tags 114

Tag: 114

23 årig overført til Rigshospitalet efter leg på tog

0

ADVARSEL: Det kan ikke siges ofte nok. Lad være med at kravle på tog. Nogle steder er der kørestrøm, hvilket en 23 årig mand erfarede i Esbjerg i nat. Manden fik stød og faldt ned fra toget.

Alvorlige forbrændinger. Overført til Rigshospitalet. Sådan skriver vagtchefen ved Esbjerg Politi.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

Bandeopgør i Østergade

1

Politiet modtager i dag klokken 15.09 et opkald fra personalet på Sygehuset, der mener at have hørt skududveksling.

Det viser sig at være 2 personer, der slås mod 2 andre personer, alle fra bandemiljøet. Politiet fandt ingen skydevåben på stedet og det må antages, at det personalet opfangede som skud er de ruder, der er blevet smadret med slagvåben.

2 personer undslap politiet og 2 måtte en tur med ind på stationen. Der er tale om 2 mænd fra henholdsvis årgang 1989 og 1995.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne.

Politimelding til køretøjer på motorvejen

0

En lastbil punkteret på Esbjergmotorvejen i vestlig retning, mellem afkørsel Bramming og Korskroen, hvor der er vejarbejde.

Der er tåget på stedet, og trafikken holder stille. Der er politi og tavlevogn på vej til stedet. Kør forsigtigt. #politidk

To anholdte for grov vold i Sædding

0

Syd- og Sønderjyllands Politi er nået et betydeligt skridt videre i opklaringen af et voldeligt overfald mod to personer på henholdsvis 21 og 24 år. Hændelsen fandt sted søndag den 12. august i krydset Sædding Ringvej – Smedevej i Esbjerg, hvor flere personer stod bag overfaldet, og hvor der også blev anvendt en kniv.

Politiet vurderer, at overfaldet var en del af den verserende konflikt mellem to grupperinger i Esbjerg.

To anholdelser på to dage

Politiet har foretaget to anholdelser i sagen umiddelbart efter hinanden.

En 28-årig mand blev anholdt torsdag klokken 10.19 og sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 245 om kvalificeret vold i forbindelse med et knivstikkeri mod den 24-årige.

Anklagemyndigheden fremstillede den sigtede fredag i et lukket grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg, hvor han blev varetægtsfængslet i fire uger.

Den 28-årige nægter forholdet.

Anholdelsen skabte et nyt grundlag for efterforskning, der førte til endnu en anholdelse. En ligeledes 28-årig mand blev anholdt fredag klokken 17.45 i Esbjerg.

Den 28-årige er også sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 245 om kvalificeret vold i forbindelse med overfaldet.

Anklagemyndigheden fremstillede den sigtede i et lukket grundlovsforhør lørdag ved Retten i Esbjerg, hvor han også blev varetægtsfængslet i fire uger.

Den 28-årige nægter tilsvarende forholdet.

Stort fokus

Politiinspektør Jens Langdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi understreger, at politiet har et stort fokus på konflikten mellem grupperne, og de hændelser, der har været.

– Vi efterforsker intensivt. Fængslingerne er et led i vores overordnede indsats på området. Og vi sender et klart signal til grupperingerne om, at vi ikke tolererer hændelserne, fremhæver han.

Syd- og Sønderjyllands Politi samt anklagemyndigheden har ikke yderligere oplysninger til pressen, da efterforskningen stadig er i gang.

Tryghedsøvelse på sygehuset

0

Repræsentanter fra Syd- og Sønderjyllands Politi samt Sydvestjysk Sygehus afholdt fredag et fælles møde om sikkerhedsprocedurerne på sygehuset i forbindelse med, at personer med tilknytning til bandegrupperinger bliver indlagt.

Mødet blev holdt i forbindelse med debatten tidligere på ugen om utryghed for personale og patienter ved sådanne indlæggelser, hvor der kan opstå uro på afdelingerne.

Fokus på tryghed

Både Sydvestjysk Sygehus og Syd- og Sønderjyllands Politi er meget optaget af, at der skal være trygge forhold for både personale og patienter på sygehuset. Den tilgang afspejles også i de eksisterende planer.

– Der skal ikke herske nogen tvivl om, at der skal være trygge forhold for de ansatte og for patienterne på sygehuset. Vi ser med stor alvor på situationen, hvis dette ikke er tilfældet, pointerer politidirektør Jørgen Meyer fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Faste procedurer

Begge parter er enige om, at der er et særdeles godt samarbejde om sikkerheden på sygehuset, og politiet er løbende til rådighed for at justere indsatsen.

Der er procedurer, der sikrer grundig briefing til sygehuspersonalet og en vurdering af sikkerhedssituationen ved indlæggelser af personer med tilknytning til bandegrupperinger. Der er alarmprocedurer, der sikrer hurtig udrykning, hvis hospitalet har behov for det. Det gælder både parterne imellem samt internt på sygehuset. Derudover har politiet interne procedurer for, at der sendes politipersonale til sygehuset. Det sker i tilfælde af politiopgaver, som kan medføre uro på en afdeling.

Politi på stedet

– Vi har flere gange haft politi på hospitalet i forbindelse med sådanne indlæggelser.Vi ved, at det har den ønskede effekt. Tilstedeværelsen skaber øget tryghed og virker præventivt over for støtter, pårørende eller rivaler til indlagte personer med tilknytning til bandegrupperinger. Og opstår der i øvrigt situationer, hvor hospitalet har brug for politiet, kommer vi prompte, fremhæver Jørgen Meyer.

Øvelse – for en sikkerheds skyld

På mødet blev de nuværende sikkerhedsrutiner og -udstyr gennemgået og drøftet. Og fremadrettet vil Sydvestjysk Sygehus i samarbejde med politiet for en sikkerheds skyld afholde en såkaldt planspilsøvelse.

– Ser vi på de få hændelser, der har været de seneste par år, har procedurerne fungeret upåklageligt, og samarbejdet med politiet har været særdeles godt. Men det er altid sundt at trykprøve rutinerne. På denne måde får vi også i endnu større omfang udbredt medarbejdernes kendskab til, hvordan beredskabet fungerer. Det gælder internt og tværsektorielt. Og øget kendskab kommer både ansatte og patienter til gode, fastslår direktør Per Busk fra Sydvestjysk Sygehus

Vidner til voldtægtsforsøg søges

0

Syd- og Sønderjyllands Politi håber på borgernes hjælp til at finde gerningsmanden i forbindelse med en anmeldelse om forsøg på voldtægt i Esbjerg.

Hændelsen fandt sted fredag den 10. august klokken cirka 01.45 i baggården til Østergade 19, hvor det lykkedes kvinden at sparke sig fri og flygte fra stedet.

Signalement af gerningsmanden:

18 – 23 år Cirka 175 centimeter høj Østeuropæisk udseende, muligvis fra Balkanområdet Talte gebrokkent engelsk Lysebrun hudfarve Almindelig af bygning 5 – 7 centimeter langt, brunt hår, lidt bølger/krøller på toppen og kort i siderne Rundt ansigt Brune øjne Var iført sorte cowboybukser og sort forvasket/gammel hættetrøje Medbragte en hvid plasticpose

Syd- og Sønderjyllands Politi håber at komme i kontakt med vidner til hændelsen, eller borgere, som kan genkende gerningsmanden. Man kan kontakte politiet på 1-1-4.

2 anholdt for våbenbesiddelse, tvang og vold

0

Syd- og Sønderjyllands Politi anholdt onsdag eftermiddag i alt fem personer i en sag om ulovlig tvang samt vold og våbenbesiddelse

Hændelserne har fundet sted på en adresse i Skodborg i Vejen Kommune natten til onsdag.

Fire personer blev anholdt onsdag eftermiddag ved en koordineret aktion på en adresse i Øster Løgum i Aabenraa Kommune, mens den femte person blev anholdt på en adresse i Rødding i Vejen Kommune.

Tre personer blev efterfølgende løsladt, mens to mænd på henholdsvis 29 og 30 år fortsat er anholdt.

De ventes fremstillet ved et grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg senere torsdag med krav om varetægtsfængsling.

Banderne skaber utryghed på sygehuset

0

Som akutsygehus påvirkes Sydvestjysk Sygehus af begivenheder i optageområdet – således også den seneste tids episoder med relation til Esbjergs bandegrupperinger. Sygehuset kommer i spil, når ofre for episoderne behøver behandling. Oftest foregår dette i ro og orden, men i sjældne tilfælde opleves det, at andre involverede følger med ind på sygehuset.

De tilfælde kan opleves som voldsomme for sygehusets medarbejdere og øvrige patienter. Derfor træder en række sikkerhedsmæssige foranstaltninger i kraft. Det gælder såvel internt som i kontakten med politiet.

Klare aftaler
Parterne har igennem flere år haft klare aftaler og procedurer på området. Og hvis der er risiko for, at en person, der er indlagt, kan blive opsøgt på sygehuset – og at der således kan være risiko for uro – sætter politiet politipersonale på sygehusafdelingen. Og opstår der i andre tilfælde uro på sygehuset, sender politiet omgående betjente til stedet.

De seneste episoder med tilknytning til bandeuroen i Esbjerg har ikke givet anledning til nogen form for skærpelse af sikkerheden på Sydvestjysk Sygehus. Her er ikke ændret i de sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Medarbejdere i Akutmodtagelsen vælger selv, om de ønsker at bære en overfaldsalarm. Ønsket om dette er ikke større end hidtil.

Godt samarbejde
Både Sydvestjysk Sygehus og Syd- og Sønderjyllands Politi er meget optaget af, at der skal være trygge forhold for både medarbejdere og patienter på sygehuset. Og begge parter understreger, at vi har et særdeles godt samarbejde om sikkerheden for både personale og patienter, hvis der opstår uro og andre utryghedsskabende hændelser på sygehuset, når personer med tilknytning til bandegrupperinger bliver indlagt.

Parterne holder jævnligt møder om det daglige samarbejde, og har desuden aftalt møde fredag den 24. august for at gennemgå de nuværende arbejdsgange og drøfte, om der er behov for yderligere tiltag.

24-årig sigtet for forsøg på manddrab

0

En 24-årig mand blev onsdag ved et lukket grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for forsøg på manddrab.

Manden, der er fra Esbjerg, blev anholdt tirsdag klokken 16.47 i byen og er sigtet for forsøg på manddrab i forbindelse med en skudhændelse torsdag den 16. august om aftenen i Esbjerg.

Der blev afgivet flere skud mod en personbil, der blev fundet på Askelunden i Esbjerg, men ingen personer kom noget til ved hændelsen.