3 stjerner til Esbjerg

0
1414
Certificeret Dronepilot Christina Simonia

En ny port til verden åbner sig med det nye offshore netværk ONE, der skal samle og højne havnens kompetencer og kickstarte en global vækstproces for Esbjerg Havn og byens virksomheder.

Foto: Christina Simonia Straarup

Med et stærkt netværk og fællesskab vil ONE kunne betyde at Esbjerg Havn højner sit niveau så betydeligt, at Esbjerg Havn kan blive den første havn i Danmark, der kan blive en 3 stjernet havn – en ære der kan sammenlignes med at opnå sin 3. Michelin stjerne.

For at blive en 3 stjernet havn skal man opfylde nogle bestemte kriterier.

  • Der kræves en vis rummelighed både i havnens størrelse og antal af ansatte.

  • Der måles på, hvor mange forskellige kompetencer havnen har.

  • Der måles på, hvor specialiseret havnen er.

Global Cluster Observatory uddeler stjernerne og en 3. stjerne virker ikke usandsynlig med etableringen af et arbejdsfællesskab som ONE.

Esbjerg på verdenskortet

Det vil betyde så utroligt meget for havnen og byen, og det vil på sigt skabe grobund for global vækst og flere samarbejdsmuligheder for alle de implicerede virksomheder, siger initiativtageren til netværket ONE Jens Peder Thomsen.

Helt konkret er formålet med ONE at samle alle relevante leverandører under én fane, og dermed tilbyde at kunden kun skal have kontakten med en enkelt ”overleverandør”, der så for kunden administrerer alle de underliggende leverandører.

Det kunne være en kunde, der i havnen skal bruge en dronepilot til at filme, en serviceteknikker til skibets kran, ny proviantering, et sikkerhedstjek og hjælp til at laste nye varer. I stedet for at kunden nu selv skal ud og finde de forskellige virksomheder i byen, ringer de til ONE, hvor alle kompetencerne er samlet under et tag.

Esbjerg har altid med rette betragtet havnen som adgangsporten til resten af verden. I dag er der så mange virksomheder og kompetencer på havnen, at det nok er de færreste, der har overblik over alt det, virksomhederne samlet set kan tilbyde. Der vil et formaliseret salgsnetværk være en styrkelse af Esbjergs offshoreindustri

Glenda Napier, CEO OffshoreEnergy.dk

Du kan tilmelde dig eller høre mere om ONE her: www.oneesbjerg.com

Foto af certificeret dronepilot Christina Simonia

Leave a Reply