Home Tags Offshore

Tag: Offshore

3 stjerner til Esbjerg

0
Certificeret Dronepilot Christina Simonia

En ny port til verden åbner sig med det nye offshore netværk ONE, der skal samle og højne havnens kompetencer og kickstarte en global vækstproces for Esbjerg Havn og byens virksomheder.

Foto: Christina Simonia Straarup

Med et stærkt netværk og fællesskab vil ONE kunne betyde at Esbjerg Havn højner sit niveau så betydeligt, at Esbjerg Havn kan blive den første havn i Danmark, der kan blive en 3 stjernet havn – en ære der kan sammenlignes med at opnå sin 3. Michelin stjerne.

For at blive en 3 stjernet havn skal man opfylde nogle bestemte kriterier.

  • Der kræves en vis rummelighed både i havnens størrelse og antal af ansatte.

  • Der måles på, hvor mange forskellige kompetencer havnen har.

  • Der måles på, hvor specialiseret havnen er.

Global Cluster Observatory uddeler stjernerne og en 3. stjerne virker ikke usandsynlig med etableringen af et arbejdsfællesskab som ONE.

Esbjerg på verdenskortet

Det vil betyde så utroligt meget for havnen og byen, og det vil på sigt skabe grobund for global vækst og flere samarbejdsmuligheder for alle de implicerede virksomheder, siger initiativtageren til netværket ONE Jens Peder Thomsen.

Helt konkret er formålet med ONE at samle alle relevante leverandører under én fane, og dermed tilbyde at kunden kun skal have kontakten med en enkelt ”overleverandør”, der så for kunden administrerer alle de underliggende leverandører.

Det kunne være en kunde, der i havnen skal bruge en dronepilot til at filme, en serviceteknikker til skibets kran, ny proviantering, et sikkerhedstjek og hjælp til at laste nye varer. I stedet for at kunden nu selv skal ud og finde de forskellige virksomheder i byen, ringer de til ONE, hvor alle kompetencerne er samlet under et tag.

Esbjerg har altid med rette betragtet havnen som adgangsporten til resten af verden. I dag er der så mange virksomheder og kompetencer på havnen, at det nok er de færreste, der har overblik over alt det, virksomhederne samlet set kan tilbyde. Der vil et formaliseret salgsnetværk være en styrkelse af Esbjergs offshoreindustri

Glenda Napier, CEO OffshoreEnergy.dk

Du kan tilmelde dig eller høre mere om ONE her: www.oneesbjerg.com

Foto af certificeret dronepilot Christina Simonia

Podcast med Glenda Napier

    0

    Mød Glenda Napier, administrerende direktør for Offshoreenergy.dk. En stærk ervhvervskvinde, som vi har fået fornøjelsen af at få til Esbjerg.

    I denne podcast fortæller hun om sine drømme og ambitioner for organisationen, og om hvordan det er at flytte fra hovedstaden til vestkysten. Glenda Napier er ikke blot en stærk evhvervskvinde, hun er også enlig mor med interesse for fodbold. En spændende kvinde som er værd at lytte til!

    Bliv klogere på Offshoreenergy.dk, og hvad de kan gøre for offshore branchen, og få et lille indblik i hvordan Esbjerg gør sig interessant for en storbykvinde med masser af drive.

    Innovation Break 2018
    Energiens folkemøde 2018

    Nordsøens offshore-borgmestre mødtes i Stavanger

    0

    På verdens næststørste olie- og gasmesse, ONS i Stavanger, mødtes Esbjerg Kommunes borgmester, Jesper Frost Rasmussen, med sine kolleger fra energibyerne Stavanger og Aberdeen. Temaet var det gode samarbejde omkring Nordsøen.

    De tre borgmestre fra energibyerne omkring Nordsøen har netop sat hinanden stævne i Stavanger, Norge. Det var Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmusssen, der i forbindelse med verdens næststørste olie- og gasmesse ONS, havde inviteret de to kollegaer fra Aberdeen og Stavanger og mange af de største offshore-virksomheder på besøg i Esbjergs telt på Stavanger Havn.

    Formålet med mødet var at give de mere end 100 deltagende virksomhedsrepræsentanter mulighed for at netværke på tværs af landegrænser. Inden der blev tid til det, holdt hver borgmester en kort tale.

    – Samarbejdet omkring Nordsøen og vores optagelse i verdens energibyer har virkelig styrket vores position i energibranchen. Vi er jo et stærkt hold fra Esbjerg Kommune og Esbjerg Erhvervsudvikling, der for fjerde gang deltager i ONS. Det gør vi for at understrege Esbjergs rolle som EnergiMetropol og for at skabe gode business til business muligheder for offshore-virksomhederne i Esbjerg, sagde Jesper Frost Rasmussen.

    Borgmesteren i Stavanger, Christine Sagen Helgø, fremhævede en af Esbjergs særlige styrker i sin tale.

    – Jeg er meget glad for det gode samarbejde, vi har med såvel Aberdeen som Esbjerg. Vi er jo alle tre medlemmer i det verdensomspændende netværk af energibyer, det såkaldte World Energy Cities Partnership, og derudover har vi været venskabsby med Esbjerg i rigtig mange år. Byerne kan lære rigtig meget af hinanden, og Esbjerg er særlig interessant, idet Esbjerg er førende indenfor offshore vind, sagde Christine Sagen Helgø.

    Borgmester Barney Crocket fra Aberdeen fremhævede også det gode samarbejde omkring Nordsøen, men naævnte samtidig byernes fælles udfordringer. Tiderne har i de seneste år været svære for olie- og gasindustrien, men nu ser fremtiden meget lysere ud.

    Ud over mødet mellem borgmestrene gav besøget på messen også Jesper Frost Rasmussen mulighed for at tale med den øverste ledelse i Total-koncernen. Total har overtaget olie- og gasaktiviteterne efter Mærsk i Nordsøen.

    Foto og tekst fra Esbjerg Kommune

    Energiens folkemøde

    0

    Esbjerg er Danmarks energimetropol,  og kunne i år for første gang præsentere et forhåbentlig tilbagevendende folkemøde i energiens tegn.
    Formålet med Energiens Folkemøde var at give den almindelige befolkning i Esbjerg et bedre indblik i,  hvad energivirksomhederne i Esbjerg arbejder med og hvad det betyder for byen. Der var 25 virksomhedstelte man kunne besøge på folkemødet.

    Aalborg Universitet Esbjerg var en af de virksomheder man kunne møde

    Spændende talere

    Mødet var spækket med spændende talere, bl.a. besøgte Energiminister Lars Christian Lilleholt byen og fortalte om hans fremtidige visioner indenfor dansk energi og Esbjergs betydning for det danske erhvervsliv. H

    En glad minister

    Lilleholt understregede, at han løbende har en god dialog med Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen, som han ser som en god samarbejdspartner.

    Borgmester Jesper Frost Rasmussen

    Stærke kvinder i energien

    Ligestillingsminister Eva Kjær Hansen skulle have deltaget i mødet men var i sidste øjeblik forhindret. Det lykkedes dog uden problemer panelet fint at diskutere emner som innovation og ligestilling i energiens verden.

    Susanne Nordenbæk, Stephanie Lose og Glenda Napier

    Panelet bestod af Susanne Nordenbæk, direktør i Esbjerg Erhvervsudvikling, Regionsformandinde Stephanie Lose og Direktør i klyngenetværket OffshoreEnergy Glenda Napier.

    Direktør i Offshore Energy Glenda Napier