Home Tags Vækst

Tag: vækst

Esbjerg ruster sig strategisk til nyt væksteventyr

Esbjerg Havn Yesbjerg Fotograf Simonia
Fotograf Simonia 2020

Klimaaftalen indgået af regeringen og et bredt flertal i folketinget den 22. juni sætter nu endnu mere skub i de i forvejen ambitiøse planer for Esbjerg Havn. Den kommunale selvstyrehavn i Esbjerg er det sted i verden, hvor der udskibes flest havvindmøller, og med regeringens mål om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030 er mulighederne perfekte for et nyt væksteventyr inden for havvind og grøn energi i Esbjerg. Esbjerg Havns bestyrelse har derfor i dag besluttet at få udarbejdet en strategisk redegørelse for, hvordan havnens og kommunens ambitiøse planer kan blive til virkelighed.

Foto: Christina Simonia Straarup

I Esbjerg Kommune er der i dag mange tusinde arbejdspladser forbundet med energi, og den grønne omstilling vil bidrage til mange flere. Samtidig er Esbjerg Havn det sted i verden, hvor der er udskibet flest havvindmøller, og en markant del af Europas havvindparker er også installeret fra Esbjerg. Mange virksomheder i Esbjerg og omegn er direkte knyttet op på etableringen af havvind, og den nye klimaaftale vil sætte fart på denne udvikling.

En massiv vækst forudsætter selvfølgelig også, at infrastrukturen kan følge med.  Derfor går Esbjerg Havn nu i gang med at kigge på, hvad der giver virksomhederne på havnen og i oplandet de bedst mulige vilkår, uden at det går ud over allerede eksisterende aktiviteter. Det kræver et tæt samarbejde mellem kommune og havn.

“Vi har en unik position som Danmarks EnergiMetropol. Havnen, virksomhederne og medarbejderne er afgørende for, at vi kan nå i mål med klimaplanen og samtidig starte et nyt væksteventyr i kommunen. Derfor har havnens bestyrelse besluttet at få udarbejdet en strategisk redegørelse for havnen, som inddrager virksomhederne, så vi sammen kan planlægge fremtidens energiby og -havn”, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.

Esbjerg Havn har gennem længere tid arbejdet strategisk for at gøre sig klar til fremtiden, hvilket den igangværende proces om havneudvidelse vidner om.

Strategiske partnerskaber i vækst

Esbjerg Havn er i dag en af verdens knudepunkter for havvind, men med endnu flere aktiviteter kræves yderligere havneudvidelser. Ligeledes har havnedirektør Dennis Jul Pedersen tidligere beskrevet ønsket om at blive en del af energi-ø-projektet i Nordsøen, og derfor gør havnedirektøren det meget klart: “Det er et utroligt vigtigt arbejde, vores bestyrelse har fokus på, og det er vigtigt, at vores fremtidige planer tænkes sammen med den energiklynge, vi er en del af.”

“I praksis betyder det, at kommune, havn og fremtidens energiforsyning nu tænkes sammen med virksomhedernes udvikling i forhold til de muligheder, der ligger i klimaplanen. Forskellige havneudvidelser skal tænkes ind, og vi skal skaffe den nødvendige kapital. Men det giver os også en fantastisk mulighed for strategiske partnerskaber, der danner grundlag for en grøn omstilling og vækst. Vi skal også tænke uddannelsesinstitutionerne ind i dette arbejde, de er en meget vigtig brik i denne sammenhæng, så vi sammen kan løfte EnergiMetropol Esbjerg til helt nye højder”, udtaler borgmester Jesper Frost Rasmussen.

Esbjerg Havn tiltrækker førende vindmølleproducent

0

En af verdens største vindmølleproducenter, Siemens Gamesa, samler nu servicering og renovering af større komponenter i den såkaldte Adwen 5.0 MW-mølle på havnen i Esbjerg.

Foto: Christina Simonia Straarup

Esbjergs Borgmester Jesper Frost Rasmussen udtaler at det understreger Esbjergs position som energimetropol, og havnens meget centrale rolle som førende havn for udskibning af vindmøller.

Sådan skriver Business Esbjerg i dag på LinkedIn, og sikke en skøn nyhed det er for byen.

Next Step Challenge går egne veje

0

SE Next Step trekløveret Lisbeth Valther, Noor Meng og Søren Røn, har pr. 1. januar 2019 købt SE Next Step ud af SE og fortsætter nu virksomheden under navnet Next Step Challenge.

Foto: Next Step Challenge

De tre, som til dagligt har udgjort ledelsen i SE Next Step, ser store muligheder for at kunne gøre en forskel for virksomheder, der ønsker at vækste. Next Step Challenge tilbyder med udgangspunkt i FN’s verdensmål, at hjælpe virksomheder med at transformere forretningen og få udløst deres vækstpotentiale. Next Step Challenge driver blandt andet tre af 12 danske Scale-Up Denmark elitetræningscentre for vækstvirksomheder. Virksomheden fortsætter sine aktiviteter og ser frem til at tilføje yderligere tiltag i fremtiden.

– Vi ønsker at bygge på vores viden som specialister i vækst og derfor er det et helt naturligt step for os, at vi nu løsriver os helt fra SE og skaber vores egen forretning, der ikke knytter sig til én bestemt branche eller én bestemt samarbejdspartner. SE har været et solidt fundament for Next Step Challenge i de tidlige år, men vi har også kunnet se en udvikling, hvor vi i stigende grad har finansieret os selv og med programforløb inden for områder, hvor SE ikke naturligt har et forretningsben. Som samlet team glæder vi os nu derfor også til at kunne udnytte de muligheder for vækst, der er i Danmark. Med den erfaring vi har opbygget igennem de seneste 6 år, er vi ikke i tvivl om, at vi kan gøre en forskel – lokalt, regionalt og nationalt, siger Lisbeth Valther, CEO, Next Step Challenge.

SE Next Step har siden 2013 drevet vækstprogrammet Next Step Challenge, hvor små og mellemstore virksomheder kan få sparring til at udarbejde en 5-årig strategiplan og dermed sikre en valideret plan for deres transformation til at skabe øget omsætning og flere arbejdspladser. Siden da har 76 virksomheder fra hele verden deltaget i programmet og d. 9. januar starter et nyt programforløb op med 25 virksomheder, der kigger ind i et 5 måneders fokuseret og intenst forretningsudviklingsforløb.

Da SE etablerede vækstprogrammet, var der et særligt fokus på, at de mindre virksomheder i tæt samarbejde med SE skulle skabe merværdi af den digitale infrastruktur i SE’s forsyningsområde. Men de resultater som Next Step Challenge skabte, inspirerede Regionerne til at etablere ’Scale-Up Denmark’ som et nationalt erhvervsfremmeinitiativ. Siden 2016 har Next Step Challenge derfor været drevet som en del af Scale-Up Denmark. Nu er tiden så kommet, hvor Next Step Challenge tager det fulde skridt og bliver 100% uafhængige af SE.

– Vi har født noget godt med SE Next Step. Der var noget rigtigt for os i at stimulere regional vækst og innovation i forhold til vores DNA. Next Step er gået fra at være et Esbjerg-projekt til et landsdækkende projekt, derfor er tiden er inde nu til at give videre. Vi har været fødselshjælpere og det er positivt, at projektet er lykkedes og blevet internationalt anerkendt. Det er lykkedes at skabe et innovativt miljø som globale virksomheder har lyst til at være en del af. Og vi kan kun kippe med flaget for, at det nu er vores eget ledelsesteam, der tager over, lyder det fra Niels Duedahl, CEO, SE-koncernen.

Next Step Challenge skaber et særligt samarbejde mellem store etablerede virksomheder og SMV’ere i Advisory Boards for de mindre virksomheder. Her bidrager de etablerede virksomheder bl.a. med deres industrividen og kan dermed understøtte en validering af de mindre virksomheders strategi for de kommende år. De mindre virksomheder kan til gengæld inspirere de store virksomheder, f.eks. i deres agilitet, den måde de arbejder med deres kunder eller helt nye forretningsmodeller for afsætning af deres produkt/service.

– Vores fokus for forretningen er at tilbyde virksomheder, der arbejder inden for FN’s verdensmål, hjælp til at transformere deres virksomhed til en højvækstvirksomhed. Særligt fokus har de virksomheder, der arbejder inden for at støtte den grønne omstilling og fremme innovation, digitalisering og bæredygtig infrastruktur”, fortæller Noor Meng, CFO, Next Step Challenge.

 

Succesfuld Esbjergvirksomhed fik ministerbesøg

0
Ulla Tørnæs på besøg hos virksomheden Glycom i Esbjerg

Virksomheden Glycom i Esbjerg fik i dag besøg af
Minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs (V). I sine 25 år som folkevalgt politiker har det optaget ministeren meget at skabe vækst og udvikling i vores landsdel. Glycom omsatte i 2018 for 350 millioner kroner, og er en virksomhed i stadig vækst.

Foto: Christina Simonia Straarup

Jesper Mørk (CTO) og Kjeld Kjeldsen direktør i Esbjerg tog pænt imod og viste rundt på fabrikken.

Ulla Tørnæs på besøg hos virksomheden Glycom i Esbjerg

Hvem er Glycom

Glycom er et dansk bioteknologiselskab dedikeret til den videnskabelige, kliniske og kommercielle udvikling af humane mælkeoligosaccharider(HMO), som kan anvendes til en række forskellige sundhedforbedrende forhold. Det er et helt unikt produkt, de fremstiller på fabrikken i Esbjerg. Som de første i verden har de knækket koden og skabt det unikke HMO, som indtil nu kun har været at finde i modermælk.

Virksomheden Glycom i Esbjerg

Hvad er HMO

Human Milk Oligosaccharider er komplekse kulhydrater, der forekommer naturligt i store mængder i menneskets modermælk.

Indtil for nyligt kunne HMO (Human Milk Oligosaccharides) kun findes i kvindens modermælk. Ved Glycom har de lavet de videnskabelige gennembrud, der er nødvendige for at producere HMO’er og gøre dem kommercielt tilgængelige for første gang. Glycoms oligosaccharider har den samme struktur som dem i modermælken, og de er rensede og sikre at bruge.

Ulla Tørnæs på besøg hos virksomheden Glycom i Esbjerg

Sådan virker HMO

HMO bidrager til at opbygge en stærk tarmbarriere og regulere immunsystemet til både beskytte og reducere skadelige inflammation.

Det bruges det til

Glycom har med deres HMO udviklet et unikt produkt, der i første omgang er tilsigtet patienter med IBS (Irritabel tyktarm). Et igangværende studie med afslutning i marts 2019 viser at patienterne får en bedre livskvalitet, forberede tarmfunktioner, mindre mavesmerter og oppustethed.

Produktet hedder Holigos IBS og er lanceret i USA. Det kan købes på Amazon og via producentens egen hjemmeside Holigos.com.

Vi modtog en prøvepakke på Holigos, og gennem de næste uger tester Yesbjerg på egen krop, hvad HMO kan gøre for maven og de generelle velvære.

Tankene på Glycom er så store, at vi måtte tage elevatoren til 5. sal.

3 stjerner til Esbjerg

0
Certificeret Dronepilot Christina Simonia

En ny port til verden åbner sig med det nye offshore netværk ONE, der skal samle og højne havnens kompetencer og kickstarte en global vækstproces for Esbjerg Havn og byens virksomheder.

Foto: Christina Simonia Straarup

Med et stærkt netværk og fællesskab vil ONE kunne betyde at Esbjerg Havn højner sit niveau så betydeligt, at Esbjerg Havn kan blive den første havn i Danmark, der kan blive en 3 stjernet havn – en ære der kan sammenlignes med at opnå sin 3. Michelin stjerne.

For at blive en 3 stjernet havn skal man opfylde nogle bestemte kriterier.

  • Der kræves en vis rummelighed både i havnens størrelse og antal af ansatte.

  • Der måles på, hvor mange forskellige kompetencer havnen har.

  • Der måles på, hvor specialiseret havnen er.

Global Cluster Observatory uddeler stjernerne og en 3. stjerne virker ikke usandsynlig med etableringen af et arbejdsfællesskab som ONE.

Esbjerg på verdenskortet

Det vil betyde så utroligt meget for havnen og byen, og det vil på sigt skabe grobund for global vækst og flere samarbejdsmuligheder for alle de implicerede virksomheder, siger initiativtageren til netværket ONE Jens Peder Thomsen.

Helt konkret er formålet med ONE at samle alle relevante leverandører under én fane, og dermed tilbyde at kunden kun skal have kontakten med en enkelt ”overleverandør”, der så for kunden administrerer alle de underliggende leverandører.

Det kunne være en kunde, der i havnen skal bruge en dronepilot til at filme, en serviceteknikker til skibets kran, ny proviantering, et sikkerhedstjek og hjælp til at laste nye varer. I stedet for at kunden nu selv skal ud og finde de forskellige virksomheder i byen, ringer de til ONE, hvor alle kompetencerne er samlet under et tag.

Esbjerg har altid med rette betragtet havnen som adgangsporten til resten af verden. I dag er der så mange virksomheder og kompetencer på havnen, at det nok er de færreste, der har overblik over alt det, virksomhederne samlet set kan tilbyde. Der vil et formaliseret salgsnetværk være en styrkelse af Esbjergs offshoreindustri

Glenda Napier, CEO OffshoreEnergy.dk

Du kan tilmelde dig eller høre mere om ONE her: www.oneesbjerg.com

Foto af certificeret dronepilot Christina Simonia

Et samlet byråd bag økonomisk ansvarligt budgetforlig

For første gang i nyere tid står samtlige partier i Esbjerg Byråd bag forliget om kommunens budget. Aftalen om Budget 2019-2022 bygger på økonomisk ansvarlighed og giver samtidig plads til velfærd og nye initiativer.

Foto: Esbjerg Kommune

De 31 byrådsmedlemmer mødte et budgetoplæg med store udfordringer, da de for mere end en uge siden gik i gang med budgetforhandlingerne for Esbjerg Kommune. Alligevel er det lykkedes at nå frem til et budgetforlig, som alle partier i byrådet kan stå bag. Og det på trods af mange økonomiske faktorer, der lægger pres på budgettet. Det gælder eksempelvis voksende demografiske udfordringer, statens moderniserings- og effektiviseringsprogram og centrale aftaler og reformer, som lægger pres på Esbjerg Kommunes økonomi.


Balance i økonomien
Bag forliget står Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Borgerlisten, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre. Økonomisk ansvarlighed er grundlaget for forliget, der skaber balance i kommunens økonomi og samtidig giver plads til velfærd og nytænkning. 


Disse er nogle af de områder, der styrkes.

 Handicapområdet får tilført ressourcer på 30,8 mio. kr.
 Familieområdet får tilført 27,8 mio. kr.
 Esbjerg Lufthavn 18,8 mio. kr.
 Pulje til flere almene boliger 30 mio. kr.
 Styrkelse af den kollektive trafik 30 mio. kr.
 Styrket indsats overfor ordblinde i folkeskolen, tilførsel af 10,2
     mio. kr., så der sammenlagt bruges 20,8 mio. kr. på området
 Pulje til forbedring af skolernes it i folkeskolerne 16 mio. kr.
 Sydvestjysk Brandvæsen styrkes med 8,2 mio.kr.
 Toldboden Ribe fornyelse 10,2 mio. kr.


Beløbene er for budgetperioden 2019-22.


Skole og kolonier bevares
I direktionens oplæg til budgettet blev en lukning af Vejrup Skole Fortuna
foreslået, men i stedet for at flytte eleverne fra Vejrup til Gørding Skole
Fortuna har byrådet valgt at bevare den lokale skole. Også
feriekolonierne i Rendbjerg og Sønderho er fortsat prioriteret i budgettet,
så der også fremover kan afholdes lejrskoler og andre ophold på Fanø og
i Sønderjylland. Kulturtalentklasserne på Rørkjær Skole Urban bevares også.


Overbygningsskole drøftes igen
For at styrke fagligheden og trivslen havde direktionen foreslået en fælles overbygning i SeminarieHuset for alle Vadehavsskolen 7.-9. klasser. Forligspartierne er enige om, at det er et visionært forslag, og forligspartierne har noteret sig, at såvel ledelsen som skolebestyrelsen for Vadehavsskolen bakker op om forslaget. Forligspartierne savner dog en grundig behandling i Børn & Familieudvalget, inden der tages endeligt stilling til forslaget. Forligspartierne er grundlæggende tilfredse med den nuværende skolestruktur, og derfor skal forslaget om en overbygningsskole tænkes ind i en samlet helhed. Forhandlingsudvalget imødeser, at et gennemarbejdet og politisk behandlet forslag drøftes.


30 mio. kr. til handicapområdet
Forligspartierne har drøftet en mulig genopretningsplan for handicapområdet i forbindelse med dette års forhandlinger. Det er besluttet, at handicapområdet ikke alene skal bære opgaven med at skabe balance. Området får derfor tilført 30 mio. kr. over budgetperioden. Det betyder bl.a., at der ikke som foreslået skal gennemføres besparelser på botilbud for handicappede og aflastning.


For yderligere information se Esbjerg Kommunes hjemmeside:
http://budget.esbjergkommune.dk/

Esbjerg får gylden hæder

0

Esbjerg Kommune får fornem pris for nytænkning.

Foto: Esbjerg Kommune

Byggesocietetet har tildelt Esbjerg Kommune prisen Det Gyldne Søm for Esbjergs evne til gennem 150 år at transformere sig og skabe gunstige betingelser for byens erhvervsliv.
Indbyggerne i Esbjerg Kommune er kendt for deres entreprenørånd. Det er deres helt unikke DNA, der igennem 150 har præget udviklingen i Esbjerg og resten af kommunen, og som har gjort, at 23 indbyggere i 1868 i dag er vokset til mere end 116.000 indbyggere.
 
Denne særlige entreprenørånd har Byggesocietetet nu hyldet, ved at overdrage den fornemme pris “Det Gyldne Søm” til Esbjerg Kommunes borgmester, Jesper Frost Rasmussen. Byggesocietetet er en landsdækkende interesseorganisation og Danmarks stærkeste netværk inden for bygge- og ejendomsbranchen.

“Årsagen til, at Esbjerg Kommune får Det Gyldne Søm, er byens evne til at transformere sig og skabe de rigtige betingelser for byens erhvervsliv. Derfor har det været muligt over 150 år at gå fra en eksporthavn til fiskerihavn, videre til olie- og gasoperationer og herefter igen en udbygning med vindaktiviteter, som i alt er endt med optagelse i netværket for verdens energibyer, WECP, der på sigt vil få positiv betydning for byens erhvervsliv, ” siger Finn Ehlers, formand for Byggesocietetet Syd & Vestjylland.


I Esbjerg Kommune er man naturligvis meget stolt over at modtage den fornemme pris.

“I byen hersker en helt særlig entreprenørånd og vilje til fremdrift. Esbjergenserne er vant til at omstille sig og gribe de nye muligheder. Erhvervslivet bærer derfor præg af nytænkning, og klynger af virksomheder blomstrer op omkring de fag, hvis kompetencer er efterspurgt. Alt sammen vidner om en by, der efter 150 år trives i bedste velgående og har sat kursen mod en lys fremtid. Et fortsat højt gear og spændende ambitioner for udviklingen kræver selvfølgelig, at mange gode kræfter også fremover arbejder sammen, og i Esbjerg Kommune sætter vi stor pris på netværket og samspillet med blandt andet Byggesocietetets medlemmer her i Syd- og Vestjylland, siger borgmester, Jesper Frost Rasmussen.

Foto: Esbjerg Kommune