Home Tags Virksomhed

Tag: virksomhed

Esbjergvirksomhed leverer sikkerhed til hele verdens offshore-industri

0

Selvom virksomheden Safe Transfer A/S går lidt under radaren hos den almindelige dansker, så har det ikke forhindret dem i at skabe et internationalt navn. De er i dag leverandører af sikkerhedskurve til nogle af de største projekter i offshore-industrien og har produkter over det meste af verden. ”Det er fantastisk med global succes, men vores egne ambitioner vokser fortsat,” siger en tilfreds direktør i Safe Transfer A/S.

Foto: Safe Transfer

Nede på havnen i Esbjerg ligger en virksomhed, der hver dag beskæftiger sig med sikkerhed. Deres specialister har udviklet et verdenskendt produkt, som de er nogle af de eneste i verden, der producerer. Produktet er sikkerhedskurve – eller Safe Transfer Baskets, der transporterer mennesker mellem forskellige offshore installationer eller boreplatforme.
Deres sikkerhedskurve er både dansk udviklet og produceret og har nu over 35 år bag sig. Det hele startede tilbage i 1985, hvor den danske shippingvirksomhed ESVAGT A/S udviklede kurvene. Siden 2014 har Safe Transfer brandet været ejet og drevet af virksomheden West-Marine A/S, der leverer udstyr og services til den maritime branche og offshore industri.

”Vi kan rapportere efter mere end 35 år i branchen, at vores kunder ikke har oplevet et eneste uheld forbundet med vores sikkerhedskurve,” fortæller Carsten Larsen, adm. direktør i West-Marine A/S og Safe Transfer A/S, og fortsætter:
”Vi har i West-Marine A/S og Safe Transfer A/S en tradition for sikkerhed, og det kommer man ikke sovende til. Vi forsøger hele tiden at gøre produkterne bedre og mere sikre for vores kunder. Og det er selvfølgelig rart at vide, at der ikke har været nogen registreret uheld i de 36 år, der er levereret Safe Transfer-sikkerhedskurve til offshore-branchen.”

Største sikkerhedsleverandør i flere verdensdele


Esbjerg-virksomheden leverer ikke kun sikkerhed til de mange offshore- projekter i Danmark – De har efter mange år i branchen udbygget et større kundekartotek og leverer nu over hele verden.
Den seneste rapport, Safe Transfer A/S har udarbejdet, viser, at virksomheden er blandt de største leverandører i flere verdensdele, eksempelvis i både Mellemamerika og i Sydøstasien har de ramt plet.
”Det er fantastisk, at vi kan være de største leverandører i de dele af verdenen. Det fortæller os, at sikkerhed er et fællessprog, vi alle taler, og uanset om du kommer fra Danmark eller Malaysia, vil du gerne have sikkerhed.” fortæller Carsten Larsen.

Kvalitetsstempel af sikkerhed


Det er ikke mange år siden, at Safe Transfer modtog den eftertragtede godkendelse fra NORSOK på deres senest udviklede ”sit-down”-version, en godkendelse, der gives til produkter, som benyttes i olie- og gasindustrien. Og godkendelsen er et kæmpe skulderklap til Safe Transfers produkt, mener Carsten Larsen.
”Godkendelsen kom som en kæmpe forløsning, og det har givet os et kvalitetsstempel. Vi er de eneste på markedet for sikkerhedskurve, der har modtaget den norske NORSOK-sikkerhedsgodkendelse, og det fortæller os, at vores produkt opfylder omverdens krav til sikkerhed.”
Udover den norske NORSOK-godkendelse har alle Safe Transfer sikkerhedskurve såvel DNV som ABS-godkendelser tillige med, at Safe Transfer A/S opretholder en Bureau Veritas certificering på deres ISO 9001 system. også modtaget andre certifikater fra både Bureau Veritas og Achilles JQS. Alt falder tilbage på de kræfter og den sikkerhed, der bliver lagt ind i hvert eneste produkt.

Bæredygtigheden ligger i holdbarheden


Når det kommer til produkter, der bliver udviklet til offshore-industrien, så tænker man meget på bæredygtighed og klimavenlige materialer til fremtiden. Og Safe Transfer har et holdbart produkt, der adskiller sig fra konkurrenterne i branchen på flere områder.
”Vores sikkerhedskurve holder populært sagt og som de eneste evigt, men de skal selvfølgelig til sikkerhedstjek med nogle års mellemrum. Vi får løbende sikkerhedskurve ind til service, der har været i brug ved vore kunder i mere end 25 år, og det er jo en fornøjelse at se den gode stand de er i selv efter mange års brug i et barsk offshore miljø. Bæredygtighed er for øs også lang produktlevetid, der gør udskiftninger overflødige og så gør det jo i den forbindelse ikke noget, at vore kunder opnår en langt bedre TCO (Total Cost of Ownership),” fortæller Carsten Larsen.


Safe Transfer A/S tilbyder også udlejningsmuligheder til kunder, så de kan levere sikkerhedskurvene tilbage efter et vellykket projekt, hvor behovet for sikkerhedskurve er tilfredsstillet. Og de tilbagelevererede sikkerhedskurve vil blive genanvendt til nye kunder.
Ambitioner for fremtidens sikkerhed
Safe Transfer er glade for det globale aftryk, de har sat på sikkerheden i offshore-branchen, hvor primært olieindustrien har haft gavn af deres
sikkerhedskurve. Selvom de bidrager i mange projekter og i mange lande, så er ambitionerne, at flere skal have bedre sikkerhed. Der er mange markeder, som kan bruge en af Safe Transfers sikkerhedskurve.
”Det er fantastisk med global succes, men vores egne ambitioner vokser fortsat. Der er altid nye markeder og lande, der kan have brug for mere og bedre sikkerhed og i form af vores kurve. Og vi er i gang med at sætte nye ambitioner for Safe Transfers fremtid,” fortæller Carsten Larsen.

Fakta bag historie:


Safe Transfer fremstiller tre forskellige typer og størrelser af sikkerhedskurve, hvor der både findes til fire og otte personer. Desuden er der også en udgave til fire personer, hvor folk kan sidde ned. Fælles for alle typer sikkerhedskurve er, at de er fremstillet som non-collapsible typer og i kraftig dimensioneret og rustfrit 316L stål.

Virksomheder kan være med til at gøre Esbjerg røgfri

0

Esbjerg Kommune inviterer nu alle lokale virksomheder til at blive partnere i Røgfri Fremtid. Målet er sammen at skabe et røgfrit Esbjerg.

Gratis rygestopforløb til medarbejdere, der ønsker at stoppe med at ryge, vejledning fra uddannede tobaksrådgivere fra Esbjerg Kommunes sundhedscentre i at skabe røgfri rammer og hjælp til at indføre røgfri arbejdstid, det er blandt de mange tilbud, som Esbjerg Kommune stiller til rådighed for lokale virksomheder, der vil være partnere i Røgfri Fremtid og dermed være med til at skabe et røgfrit Esbjerg.

– I Esbjerg Kommune arbejder vi for, at færre borgere ryger. Vi vil gerne have flere, som siger nej til tobak og dermed ja til et røgfrit liv. Visionen er et røgfrit Esbjerg i 2030, hvor ingen ryger eller bliver udsat for tobaksrøg. Skal vi gøre visionen til virkelighed, er det nødvendigt, at vi går sammen om det. Sammen kan vi skabe rammerne for, at vores unge ikke starter med at ryge, og vi kan hjælpe alle rygere i kommunen, der ønsker at stoppe. Derfor inviterer vi nu alle virksomheder til sammen med os at blive partnere i Røgfri Fremtid og tage kampen mod røgen op i fællesskab, siger formand for Sundhed & Omsorgsudvalget, Olfert Krog.

Socialt ansvar

Som partner i Røgfri Fremtid går man som virksomhed foran som rollemodel ved at være med til at sætte rammer, som kan forebygge, at unge mennesker starter med at ryge, og fremme røgfrie miljøer, som kan få flere til at holde op med at ryge. Samtidig sender man som virksomhed et klart signal til omverdenen om, at man vægter sundhed for sine medarbejdere højt, og at man er klar til at tage et socialt ansvar.

Som lokal partner modtager man også gratis plakater m.m., ligesom man får mulighed for at bruge Røgfrit Esbjergs logo, som synliggør virksomhedens sociale engagement.

Bliv partner

Flere virksomheder og organisationer har allerede sagt ja tak til at blive lokale partnere i Røgfri Fremtid. I ugerne 44 – 46 vil alle større virksomheder i Esbjerg Kommune med over 50 medarbejdere blive kontaktet med tilbud om at være med.

Alle virksomheder uanset størrelse og andre organisationer, som ønsker at arbejde for visionen om et røgfrit Esbjerg, er velkomne til at blive partnere. Læs mere på www.røgfritesbjerg.dk.

Velkomstmøde for nye virksomheder i Esbjerg

For første gang inviterede Esbjerg Kommune til velkomstmøde for nye virksomheder. Inspirationen stammer fra de populære velkomstmøder for tilflyttere.

Torsdag bød borgmester Jesper Frost Rasmussen velkommen til ca. 50 gæster fra 32 virksomheder, som indenfor de seneste to år har valgt at etablere sig fysisk i Esbjerg Kommune.

“Arrangementet var jo det første af sin art, men det må siges at være en vellykket debut. På forhånd vidste vi ikke, hvor stor interessen ville være, men det glæder mig, at så mange takkede ja”, siger Jesper Frost Rasmussen, som bl.a. fortalte deltagerne, at han gerne vil fremme relationen mellem virksomheder og kommunen.

Populært forbillede

Arrangementet blev afviklet under samme forhold som kommunens populære tilflyttervelkomstmøder, som holdes i slutningen af året. Det er også disse arrangementer, som har inspireret Jesper Frost Rasmussen til at foreslå, at nyetablerede virksomheder inviteres til et halvanden times arrangement på Esbjerg Rådhus.

Udover en velkomsthilsen fra borgmesteren kunne deltagerne også høre, hvordan kommunen kan hjælpe med i forhold til rekruttering, fysisk etablering og fastholdelse af medarbejdere. Der var indlæg ved kommunens Tilflytterservice, Jobcenter Esbjerg og den særlige taskforce i Teknik & Miljø, som håndterer større og komplekse erhvervsbyggesager. Direktør Susanne Nordenbæk fra Business Esbjerg fortalte også om fordelene ved at være en del af netværket af medlemsvirksomheder.

Nyt navn på talerstolen

En af kommunens nyere virksomheder var inviteret som hovedtaler. Siden 2018 har Acurail solgt sikkerhedshåndtag og -rækværk fra adressen i Havnegade, og CEO Torben Pedersen fortalte om deres erfaringer med at etablere virksomhed i Esbjerg Kommune og relationen til Business Esbjerg.

“Jeg har haft mange sparringsmøder med Business Esbjerg, og organisationen har været medvirkede til, at vores virksomhed kunne starte. I første omgang fik vi hjælp til at finde finansieringsmuligheder og senere hjalp Business Esbjerg, da det stod klart, at vores nystartede virksomhed skulle tage springet fra salgs- til produktionsvirksomhed”, siger Torben Pedersen.

Torben Pedersen fra Acurail (t.h) fortalte de andre deltagere om processen med at starte egen virksomhed.

Mere dialog med virksomhederne

I den seneste DI undersøgelse af erhvervsklimaet i kommunerne sprang Esbjerg Kommune 20 placeringer frem i kategorien, hvor de lokale virksomheder vurderede informationen fra og dialogen med kommunen.

“Det momentum skal vi selvfølgelig bygge videre på, og det gør vi fx via initiativer som dette velkomstmøde for erhvervslivet. Vores lokale virksomheder skal gerne opfatte kommunen som en imødekommende serviceorganisation”, slutter Jesper Frost Rasmussen.

Vedhæftede billeder er taget af Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Fotograf Torben

Kæmpe domicil på Bryggen

0

Et af Sydjyllands største sammenhængende domicilbyggeri planlægges i Esbjerg.

Det Faglige Hus og Esbjerg Kommune er klar med en historisk købsaftale, der baner vejen for et markant domicilbyggeri på 12 etager ved Esbjerg Brygge.

Illustration Det Faglige Hus’ kommende domicil set fra Esbjerg Strand.

Det Faglige Hus og Esbjerg Kommune har underskrevet en købsaftale, hvor virksomheden køber i alt 22.500 m2 for at realisere et ambitiøst domicilbyggeri på 12 etager med 22.000 m2 etageareal og et fireetagers parkeringshus. Derudover er der plads til at udvide med endnu en bygning på 4.875 m2 etagemeter.

“Jeg vil gerne rose de ambitioner og de løsninger, som Det Faglige Hus skitserer i planerne for arealet på Esbjerg Brygge. Den oprindelige interesse har udviklet sig til et storslået projekt. I sig selv er projektet enestående, men i samspil med de nuværende bygninger skabes et flot og interessant facadeforløb langs Esbjerg Brygge, som visuelt spiller godt op til vandet og havneøen med de rekreative muligheder”, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.

Allerede i 2017 købte Det Faglige Hus 12.500 m2 ved Esbjerg Brygge. I tre år har virksomheden haft køberet på yderligere 7.500 m2, men arealet vokser til 10.000 m2 i den nuværende købsaftale.

“Ifølge vores oplysninger bygger vi et af de største sammenhængende domicilbyggeri i Sydjylland på en beliggenhed med en fantastisk udsigt og i et område, som i de næste år vil blomstre og blive en ny attraktiv bydel i Esbjerg. Det er vi selvfølgelig meget stolte af, og vi er glade for, at Esbjerg Kommune har bidraget til omsætte vores visioner til virkelighed”, siger administrerende direktør for Det Faglige Hus, Brian Elsted Hansen.

Store p-arealer erstattes af p-hus

Aftalen indeholder også planer om et stort parkeringshus med 480 p-pladser, mens der etableres 380 p-pladser ved bygningen. P-huset bygges forskudt for domicilet og tæt på Molevej.

P-huset er resultatet af en konstruktiv dialog mellem Det Faglige Hus og Esbjerg Kommune, hvor ønsket om at etablere 860 parkeringspladser til brugerne af domicilbyggeriet blev til en ny plan centreret omkring et p-hus. Bygningen etableres af hensyn til helhedsindtrykket af området og udsigten fra Esbjerg Strand.

 

“Netop naboskabet med Esbjerg Strand har været vigtigt. Her udvikles et spændende rekreativt område, hvor der vil komme domicilbyggerier og hvem ved, om der måske på sigt også kan etableres boliger i området. Derfor har det været vigtigt, at der netop ikke laves massiv overfladeparkering, som på nogle tidspunkter af døgnet vil stå øde hen”, uddyber Jesper Frost Rasmussen.

Esbjerg Brygge

Esbjerg Brygge er en del af Esbjerg Strand projektet, som udover et attraktivt byområde med lystbådehavn, rekreative maritime funktioner og grønne områder også rummer Esbjerg Brygge. Dette område har hele tiden været planlagt som et højprofileret erhvervsområde med mulighed for domicilbyggeri i tæt kontakt til hav og havn. IKun 15.500 m2 resterer nu af det samlede erhvervsområde.

Illustration Esbjerg Brygge vil huse en række markante byggerier.

I dag har både Claus Sørensen Gruppen og Semco Maritime til huse på Esbjerg Brygge.

Vedhæftede illustrationer skal krediteres det faglige hus.

Esbjerg Kommune åbner for ny service til virksomheder

Det skal være let og overskueligt for virksomheder enten at udvide eller slå sig ned i Esbjerg Kommune. Derfor præsenterer Esbjerg Kommune en ny hjemmeside, der bygger videre på den succes, som kommunen har haft med hjemmesiden med salg af parcelhusgrunde.

Hjemmesiden viser, hvor der der findes ledige erhvervsgrunde i hele Esbjerg Kommune.

Foto: Esbjerg Kommune

Med den eksisterende hjemmeside har Esbjerg Kommune på knapt et halvt år haft 17.000 besøgende og har allerede solgt 81 private byggegrunde i 2019. De mange købere har rost hjemmesiden, som giver et samlet overblik over alle de informationer, som potentielle købere måtte have brug for i forbindelse med et køb. Nu lanceres en søsterside, dedikeret til erhvervsgrunde, nemlig www.erhvervsgrunde.esbjergkommune.dk.

“Processen omkring erhvervsgrunde er selvfølgelig mere kompliceret sammenlignet med byggegrunde til private. Men med den nye hjemmeside får vi skabt et udstillingsvindue, hvor interesserede virksomheder kan snuse til de erhvervsgrunde, vi har på hylderne i øjeblikket, og de kan stille skarpt på netop deres behov. Et klik på den nye hjemmeside skal gerne være første skridt til en nærmere dialog, som vi altid står klar til at gå ind i”, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.

Virksomhederne har på hjemmesiden nem adgang til at beregne et prisoverslag på de arealer, som måtte have interesse, og kan samtidig finde svar på nogle af de spørgsmål, der ofte dukker op, når en virksomhed overvejer at bygge nyt eller bygge til.

“Efter at have udforsket lidt på hjemmesiden, er det næste som regel, at en virksomhed ønsker at tage direkte kontakt til Esbjerg Kommune for at høre nærmere. Den del bliver meget lige til med den nye hjemmeside. Så snart der er taget kontakt her, står både kommunen og Business Esbjerg klar i et samarbejde, til at hjælpe og guide virksomheden med den fremtidige etablering”, uddyber Jesper Frost Rasmussen.

 

Alle erhvervsgrunde har udførlige beskrivelser. 

Alt efter omfanget af et nybyggeri tilbyder Esbjerg Kommune en service i form af en virksomhedslods eller en taskforce, der begge har til formål at gøre det lettere og mere overskueligt at købe en grund og indhente de nødvendige tilladelser. Alt det kan man læse mere om på den nye hjemmeside.

Finansminister Kristian Jensen på visit i Esbjerg

0

Lige nu besøger finansministeren Danhaus Production A/S i Esbjerg, hvor han på et par timer vil få indblik i virksomheden, der har tripple A kreditværdighedsmærkat og stor succes med at lave personlige huse.

Foto: Nadia Fryd

Finansminister Kristian Jensen er født den 21. maj 1971 i Middelfart. Han er gift og far til tre drenge, Magnus, Oliver og Asbjørn.

En Esbjerg “Gazelle” med fokus på kerneydelsen gør det igen

0

Ved Børsens kåring af Gazellevirksomhederne 2018, som fandt sted d. 14. november, var 44 Esbjerg virksomheder at finde på listen. Det er en markant stigning fra de 26, som var på listen sidste år. En Gazellevirksomhed vækster markant mere end andre virksomheder, og en af Esbjerg ’gazellerne’ har endda tidligere været kåret.

Foto: Østergaard Entreprise A/S

Credit: Business Esbjerg

At blive kåret som Gazellevirksomhed er noget særligt. At modtage flere kåringer er meget særligt. Det er virkeligheden for Østergaard Entreprise A/S.

Østergaard Entreprise A/S har eksisteret i en længere årrække, men ser fortsat sig selv som en iværksættervirksomhed. Virksomheden beskæftiger sig med nye anlæg og renovering af fjernvarmeledninger enten i totalentreprise eller som underentreprenør på smedearbejdet. Virksomheden er vokset i flere perioder, og blev allerede i 2007, 2008 og 2009 kåret som Gazellevirksomhed.

Virksomheden vandt i 2015 en række store kontrakter, og for at kunne kontrollere væksten, valgte Østergaard Entreprise A/S at investere i ledelse og dermed en styrkelse af virksomhedens grundfundament. Samtidigt blev entreprenørafdelingen outsourcet, og der blev fokuseret på kerneydelsen; svejse- og muffearbejde.

Den positive udvikling ser ud til at fortsætte for Østergaard Entreprise A/S. Omlægningen til CO2 venlige varmeforsyninger betyder øget interesse fra kunderne, og virksomhedens evne til at løfte store og længerevarende kontrakter kommer i spil.

”Vi fokuserer meget på de kontrakter, som ikke tildeles på prissætningen alene, men hvor også ledelse og kvalitet betyder noget for, om man får ordren eller ej,” 

Jimmy Østergaard, ejer og direktør

I en branche, som oplever udfordringer med at tiltrække og fastholde den kvalificerede arbejdskraft, oplever Østergaard Entreprise A/S, at deres evne til at byde ind på de længerevarende kontrakter, giver dem en fordel i forhold til medarbejderne.

”Vores medarbejdere er glade for den sikkerhed, som lange kontrakter giver. Det betyder, at medarbejderne er mere sikre på deres job, og det er lettere at rekruttere til, når arbejdskraften er en mangelvare,” 

Knud Erik Madsen, direktør

Facebook står bag gigantisk datacenter ved Esbjerg

Den amerikanske internetgigant Facebook, der allerede er i gang med at bygge datacenter syd for Odense, går snart i gang med at bygge endnu et dansk datacenter ved Esbjerg. Det bliver Danmarks største!

Det skriver Avisen Danmark.

Internetgiganten planlægger at bebygge 250.000 kvadratmeter mellem Esbjerg-motorvej og Andrup, det skriver Avisen Danmark.

De endelige planer skal vedtages i Økonomiudvalget og byrådet den 8. oktober, hvorefter der kommer otte ugers høring.

Facebook køber ifølge Avisen Danmark to millioner kvadratmeter jord mellem Esbjerg-motorvejen og landsbyen Andrup. 

Her vil den amerikanske techgigant i etaper bebygge et areal på 250.000 kvadratmeter, svarende til 40 fodboldbaner. 

Det skal huse datahaller, administration, logistik og servicebygninger og højspændingsstationer. 

Grafik: Adobe/Yesbjerg

Kilder: Politiken og Avisen Danmark

3 stjerner til Esbjerg

0
Certificeret Dronepilot Christina Simonia

En ny port til verden åbner sig med det nye offshore netværk ONE, der skal samle og højne havnens kompetencer og kickstarte en global vækstproces for Esbjerg Havn og byens virksomheder.

Foto: Christina Simonia Straarup

Med et stærkt netværk og fællesskab vil ONE kunne betyde at Esbjerg Havn højner sit niveau så betydeligt, at Esbjerg Havn kan blive den første havn i Danmark, der kan blive en 3 stjernet havn – en ære der kan sammenlignes med at opnå sin 3. Michelin stjerne.

For at blive en 3 stjernet havn skal man opfylde nogle bestemte kriterier.

  • Der kræves en vis rummelighed både i havnens størrelse og antal af ansatte.

  • Der måles på, hvor mange forskellige kompetencer havnen har.

  • Der måles på, hvor specialiseret havnen er.

Global Cluster Observatory uddeler stjernerne og en 3. stjerne virker ikke usandsynlig med etableringen af et arbejdsfællesskab som ONE.

Esbjerg på verdenskortet

Det vil betyde så utroligt meget for havnen og byen, og det vil på sigt skabe grobund for global vækst og flere samarbejdsmuligheder for alle de implicerede virksomheder, siger initiativtageren til netværket ONE Jens Peder Thomsen.

Helt konkret er formålet med ONE at samle alle relevante leverandører under én fane, og dermed tilbyde at kunden kun skal have kontakten med en enkelt ”overleverandør”, der så for kunden administrerer alle de underliggende leverandører.

Det kunne være en kunde, der i havnen skal bruge en dronepilot til at filme, en serviceteknikker til skibets kran, ny proviantering, et sikkerhedstjek og hjælp til at laste nye varer. I stedet for at kunden nu selv skal ud og finde de forskellige virksomheder i byen, ringer de til ONE, hvor alle kompetencerne er samlet under et tag.

Esbjerg har altid med rette betragtet havnen som adgangsporten til resten af verden. I dag er der så mange virksomheder og kompetencer på havnen, at det nok er de færreste, der har overblik over alt det, virksomhederne samlet set kan tilbyde. Der vil et formaliseret salgsnetværk være en styrkelse af Esbjergs offshoreindustri

Glenda Napier, CEO OffshoreEnergy.dk

Du kan tilmelde dig eller høre mere om ONE her: www.oneesbjerg.com

Foto af certificeret dronepilot Christina Simonia

Kender du udbudspanelet?

0
Dronefoto Fotograf Simonia

Som lokal erhvervsdrivende har du rent faktisk mulighed for byde på de udbud som Esbjerg Kommune sender ud. Udbudspanelets opgave er at øge dialogen mellem det lokale erhvervsliv og kommunen, således at de lokale virksomheder får nemmere ved at afgive tilbud på de offentlige udbud.

Her kommer en række eksempler på hvilke opgaver der i øjeblikket ligger i udbud hos Esbjerg Kommune:

  • Indkøb af havsalt til glatførebekæmpelse til Esbjerg Kommunes Entreprenør.

  • Indkøb af specialkørsel, læge- og speciallægekørsel samt genoptræningskørsel til samtlige ordregivers enheder og institutioner.

  • Esbjerg Kommune forventer at udbyde lovpligtig kommunal rottebekæmpelse i landzone.

  • Levering af licenser til Esbjerg Kommunes infrastruktur for geografisk information (GIS, Serverside) og dele af klientlicenserne.

Er du blevet nysgerrig? Så slå vejen forbi www.udbudspanelet.dk og se hvad de kan gøre for at ruste dig til opgaven.