Et flertal i Folketinget har landet en aftale om at skabe bedre uddannelsesmuligheder i hele landet. Aftalen kommer efter, at regeringen i slutningen af maj lancerede udspillet “Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund”.
Foto UC Syd
– Vi er glade for aftalen, som betyder, at vi kan fastholde og videreudvikle den høje kvalitet i vores uddannelser – til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver – og endnu bedre leve op til vores regionale forpligtelser. For vi har brug for dygtige velfærdsprofesionelle i hele landet – også i Syd- og Sønderjylland, siger rektor Alexander von Oettingen.
Forhøjet taxametertilskud Aftalen betyder blandt andet, at taxametertilskuddet – det vil sige det tilskud, uddannelsesinstitutioner modtager pr. studerende, der uddannes – hæves over de kommende år. Med 5 pct. i 2023 og 2024, 6 pct. i 2025 og 2026 og 7 pct. fra 2027 og frem.
Hvad det konkret betyder for UC SYDs økonomi, bliver der regnet på lige nu, men det vil betyde bedre muligheder for at opretholde økonomisk bæredygtige uddannelser på campusserne i Esbjerg, Kolding, Haderslev og Aabenraa.
UC SYD ligger i et område, som mange unge flytter fra for at tage en uddannelse i en storby. De forbedrede rammevilkår vil medvirke til, at de videregående uddannelsesinstitutioner i provinsen kan klare sig bedre i konkurrencen med uddannelserne i de store byer.
– Og det er vigtigt for hele vores dækningsområde, at der er gode muligheder for at uddanne sig her. Det er vigtigt for skolerne, sygehusene, daginstitutionerne, kommuner og region, at vi kan levere den professionelle arbejdskraft, de har så hårdt brug for. Og endeligt er det vigtigt for de unge at kunne uddanne sig, hvor de bor, understreger Alexander von Oettingen, der også udtrykker glæde over, at der med et tilskud på 6 mio. kr. nu vil blive oprettet en ergoterapeutuddannelse i Haderslev.
Årets diplomlederpriser er overrakt til to kvindelige offentlige ledere. Den ene for sin store loyalitet og den anden for sin store involvering. Begge har netop færdiggjort diplomuddannelsen i ledelse på UC SYD.
De to prismodtagere Lene Høxbro Larsen (tv.) og Birgitte Lindberg Henriksen (th.). Og i midten Tina Halkjær fra Lederne, som overrakte dem begge diplomet.
Det er ikke hver dag, man hører historien om en leder, der nedlægger sit projekt og egen stilling for the greater good. Eller historien om lederen, der vælger at involvere alle aktører, selvom det stiller særligt store krav til hende selv.
Men de historier findes.
Og derfor er Lene Høxbro Larsen, der er iværksætterkonsulent i Odense Kommune, og Birgitte Lindberg Henriksen, der er pædagogisk leder på Fourfeldtskolen Bohr i Esbjerg Kommune, de fortjente modtagere af årets diplomlederpris.
Begge har de afsluttet diplomuddannelsen i ledelse på UC SYD. Og de har gjort det med så stor overbevisning, at de blev hædret på UC SYD i Esbjerg, hvor bestyrelsesmedlem fra Lederne Tina Halkjær overrakte dem diplomet foran alle dimittender og deres pårørende.
-Jeg er meget glad, beæret og ikke mindst overrasket over at modtage diplomlederprisen. Nu har jeg skrevet på mit afgangsprojekt i lang tid, så det er skønt at komme i hus med uddannelsen på sådan en god måde, fortæller Birgitte, og det er Lene meget enig i:
-Jeg er meget rørt, for jeg havde slet ikke regnet med at modtage diplomet, nu hvor jeg på papiret ikke er leder. Så jeg er glad og stolt over, at min vejleder alligevel har valgt at indstille mig, siger hun med tårer i øjnene.
En glad – og tydeligt rørt – Lene, som modtog diplomlederprisen på UC SYD i Esbjerg.
Loyalitet, involvering og refleksion belønnes
Lene startede først som projektleder for det politiske initiativ “Socialøkonomiske virksomheder i Odense Kommune”, som hun arbejdede på i to år. Men efter at have analyseret implementeringen af projektet i sin afgangsopgave, endte hun til sidst med at lave en indstilling til styregruppen om at nedlægge projektet.
-Gennem hele min diplomuddannelse har jeg dykket ned i, hvad der skal til for at arbejde med socialøkonomiske virksomheders udvikling. Og med tiden er jeg blevet meget bevidst om, at det ikke er muligt at bringe de værktøjer i spil, som er nødvendige for, at projektet kan lykkes. Der har været for mange begrænsninger, forklarer Lene og fortsætter:
-Derfor har jeg valgt at være loyal over for projektet og har indstillet til, at det blev lukket ned. Hvis du skal være en god leder, bliver du nødt til at træffe hårde beslutninger – også selvom det rammer dig selv. Kompetencerne og modet til det har jeg fået styrket på uddannelsen.
Som pædagogisk leder er Birgitte også løbet ind i udfordringer. Politisk blev det sidste år besluttet, Esbjerg Skolevæsen skal sættes mest muligt fri af statslig og kommunal regulering for at udvikle velfærden og skabe større lokalt handlerum. Men hvordan skal det konkret lade sig gøre? Dét har Birgitte med afgangsprojektet på diplomuddannelsen reflekteret over og forsøgt at finde svar på.
-Jeg har fundet ud af, at frisættelsen af skolen fordrer, at ledelsen i fællesskab med lærere, elever og forældre finder en strategi. Men det er op til ledelsen at køre processen, og her ligger mange strategiske overvejelser og valg. Diplomuddannelsen har givet mig nye værktøjer til at løfte udfordringen, og det betyder også, at nogle ting er tilrettelagt anderledes, end hvad vi i ledelsen ellers ville have gjort, forklarer Birgitte.
Smilet var ikke til at skjule, da Birgitte fik diplomet i hænderne.
Udvikling – hele livet
Selvom Lene og Birgitte i dag står med både afgangsbevis og diplomlederpris, har vejen dertil ikke været nem. Og det er netop også én af de pointer, som Tina Halkjær fra Lederne er kommet med i sin tale til de to prismodtagere:
-Efter- og videreuddannelse er ikke noget, du får foræret – det er noget, du kæmper sig til. I har familie og et arbejde ved siden af, som også skal passes og plejes.
Derfor synes Anne Tolstrup Gregersen, som er faglig leder på diplomuddannelsen i ledelse, at diplomlederprisen er en vigtig form for anerkendelse.
-Det er sindssygt vigtigt at blive anerkendt for det arbejde, du laver. Og selvom samtlige dimittender har knoklet, har vi her at gøre med to prismodtagere, som har gjort en ekstraordinær indsats. Derfor betyder det meget, at Lederne kommer og overrækker prisen, så også verden uden for får øje på dem.
Hverken Lene eller Birgitte er afskrækket ved tanken om mere uddannelse. Faktisk tværtimod.
-Det er netop diplomuddannelsen i ledelse, som har hjulpet mig med at tage springet fra lærer til leder. Jeg er kommet hele vejen rundt om ledelse, og det betyder, at jeg har fået noget at hænge min hat på, siger Birgitte og tilføjer:
-Selvom jeg lige nu nyder at være færdig med min diplomuddannelse, og jeg trives i mit nye job, vil jeg ikke afvise at skulle læse videre en dag. For jeg synes, det er så vigtigt, vi mennesker udvikler os. Og det er dét, efter- og videreuddannelse kan hjælpe os til. Vi kan få nye perspektiver, og vi kan flytte spor.
Fakta
Lederne og UC SYD uddeler hvert år diplomlederprisen til to dimittender fra diplomuddannelsen i ledelse. Prisen bliver indstillet af eksaminatorer på uddannelsen ud fra de studerendes faglige viden og engagement i uddannelsen.
Fra 22. marts til 31. maj har Alexander von Oettingen været fungerende rektor, men fra 1. juni kan han slå streg over fungerende. Nu er han rektor for en organisation, som har spillet en stor rolle i hans liv, siden han var ung.
Foto UC Syd
Fra 22. marts til 31. maj har Alexander von Oettingen været fungerende rektor, men fra 1. juni kan han slå streg over fungerende. Nu er han rektor for en organisation, som har spillet en stor rolle i hans liv, siden han var ung.
Han er uddannet lærer fra Haderslev Statsseminarium, der i dag bl.a. huser en del af UC SYDs læreruddannelse, og har arbejdet som efterskole- og folkeskolelærer. Senere blev han cand.pæd. og seminarielektor på CVU Sønderjylland (nu UC SYD). Han har en ph.d. i pædagogik og tog derefter en doktorgrad i faget.
Efter at have været forskningsleder på Danmarks Pædagogiske Universitet, vendte han tilbage til UC SYD, hvor han har været direktør og siden 2015 prorektor.
Da professionshøjskolerne blev skabt, blev også en interessant karrierevej skabt for von Oettingen – både som underviser og leder.
– At stå i spidsen for en professionshøjskole er for mig en drøm, der går i opfyldelse. Og at det er UC SYD, er helt specielt for mig, for min personlige historie hænger tæt sammen med UC SYD og med den egn, UC SYD ligger i, fortæller von Oettingen, der har en dansk mor, en tysk far og er vokset op i Sydslesvig, hvor han har gået i en dansk skole.
Han er optaget af, at UC SYD skal have en tydeligere stemme – i den offentlige debat om uddannelser og velfærd – og i endnu højere grad skal bidrage aktivt til udviklingen af professionerne.
Stærk dannelsestradition Alexander von Oettingen vedkender sig en stærk dannelsestradition og mener, at professionsfagene er et spørgsmål om, hvordan vi vælger at udvikle vores samfund, hvordan vi er i verden, og hvad vi vil med vores liv.
– Jeg vil gerne skabe en organisation, der i højere grad er bevidst om de værdier, vi som professionshøjskole står for. Navnet professionshøjskole er ikke tilfældigt. Hvor profession understreger det kompetenceniveau, vi uddanner til, understreger højskole den menneskelige dannelse. Der er ingen uddannelse uden dannelse, og UC SYD skal i højere grad stå for de dannelsesmæssige værdier, som ligger i professionsfagene og i at uddanne professionelle til velfærdssamfundet. Vi skal leve dem internt, og vi skal vise dem eksternt.
– Jeg ønsker at forstærke rammerne for en kultur, hvor fagligt dygtige medarbejdere og gode kolleger er fælles om at udvikle vores uddannelsesinstitution og vores uddannelser, og hvor de studerende lærer at tage ansvar for de samfundsopgaver, de uddannes til.
Kan mere von Oettingen er nu øverste chef for en velfungerende organisation, der kan mere, end den giver udtryk for, som han formulerer det.
– På UC SYD kan vi mere, end vi viser. Vi er for beskedne, men vi finder gode løsninger og tit løsninger, som er mere ukomplicerede, mere fleksible og pragmatiske – men løsninger, der virker. Sådan har vi f.eks. styret igennem covid 19-krisen, og det er en evne, vi gerne selv må være mere bevidste om, og som gerne må være mere kendt i omverdenen. Blandt potentielle studerende og blandt vores samarbejdspartnere, som vi gerne vil knytte endnu tættere til os i de kommende år – landets professionshøjskoler, SDU, erhvervsakademierne, ungdomsuddannelserne og kommunerne.
– Jeg glæder mig til at få det overordnede ansvar for, at vi som uddannelsesinstitution bidrager til udviklingen af vækst og velfærd i Danmark, siger han.
UC SYD er den største uddannelsesinstitution i Sydjylland. En vigtig vidensinstitution, et samlingspunkt for landsdelen. Vi har 14 professionsbacheloruddannelser, enkelte erhvervsuddannelser og korte videregående uddannelser. Vi udbyder en lang række videreuddannelser og bedriver udvikling og forskning inden for pædagogik, sundhed, og samfundsfag. Center for undervisningsmidler hjælper områdets skoler med kurser og materialer.
Hendes Majestæt Dronningen har udnævnt UC SYDs rektor Birthe Friis Mortensen til Ridder af Dannebrogordenen. Den fornemme hædersbevisning gives for Birthe Friis Mortensens mangeårige virke i uddannelsessektoren. Ordenen blev overrakt på et bestyrelsesmøde i UC SYD af bestyrelsesformand og regionsrådsformand Stephanie Lose.
Rektor Birthe Friis Mortensen blev dekoreret med Dannebrogordenen overrakt af Stephanie Lose, formand for UC SYDs bestyrelse og regionsrådsformand. Foto: Jonas Normann/UC SYD
Det var en glad og overvældet Birthe Friis Mortensen, der modtog ordenen af en lige så glad bestyrelsesformand, der bl.a. sagde:
– Det er en imponerende indsats, du har ydet for UC SYD siden du kom her i 2012. Ikke alene har du sat en kurs for UC SYD, du har også været en central drivkraft i, at UC SYD blev akkrediteret i første forsøg i 2017. Jeg er også stolt over, at vi har en høj studentertilfredshed, et højt undervisningstimetal, og at medarbejderne har en god arbejdsplads.
– Det er utrolig dejligt at få en påskønnelse for sit arbejde, og meget rørende og intenst at modtage ridderkorset, siger Birthe Friis Mortensen.
– Jeg var meget berørt af bestyrelsesformandens tale, og på en måde, jeg var helt uforberedt på. Det er nemt at yde en stor indsats, når man har så fine rammer, så fine kolleger og studerende. UC SYD er et fantastisk sted, og jeg er enormt stolt af alt det, vi kan sammen.
18 år som øverste leder Det er UC SYDs bestyrelse, der har indstillet rektor Birthe Friis Mortensen til modtagelse af ordenen på baggrund af hendes 18-årige virke som øverste leder ved en række videregående uddannelsesinstitutioner.
Birthe Friis Mortensen har siden 2012 været rektor ved professionshøjskolen UC SYD, Sydjyllands største uddannelsesinstitution, med campusser i Esbjerg, Haderslev, Aabenraa og Kolding. Hun var forinden direktør for Århus Købmandsskole og VIA University College samt rektor for Jysk Center for Videregående Uddannelse. Hun har som øverste leder i alle ansættelser stået i spidsen for store udviklings- og fusionsprocesser med positive resultater og med stor vægt på kvalitet i uddannelserne.
18 år som øverste leder Birthe Friis Mortensen har desuden varetaget en række tillidsposter som bestyrelsesformand for Tønder Gymnasium, Erhvervsakademi Aarhus og næstformand for bestyrelsen for Aabenraa Statsskole samt medlem af bestyrelserne for Rybners i Esbjerg, Esbjerg Gymnasium, Fonden Syddanske Forskerparker samt Vækstforum i Region Syddanmark. Desuden har hun været medlem af- og næstformand for UNI-C’s bestyrelse, beskikket af Undervisningsministeriet.
Herudover er Birthe medlem af Uddannelses- og Forskningsministeriets referencegruppe for “Nyt optagesystem” og var medlem af Uddannelses- og Forskningsministeriets censorudvalg.
“Undervisning i kontroversielle emner – hvad er på spil?” Webinar for undervisere og studerende på læreruddannelsen i Haderslev og Esbjerg, afholdt 26. oktober.
Hvordan skal emner, som vækker stærke følelser og skaber spændinger, gribes an i arbejdet med demokratisk dannelse i folkeskolen?
Demokratisk dannelse og undervisning i kontroversielle emner som slaveri, religion, fri abort, kønsidentitet og ligestilling m.m. hænger sammen. Men hvordan skal de og lignende emner gribes an i folkeskolen i en tid, hvor vi er blevet mindet om, at undervisning også kan være farlig?
Det afholdt læreruddannelsen på UC SYD webinar om torsdag for godt 50 undervisere og studerende og med deltagelse af bl.a. Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, der talte om, hvad der kan være på spil i folkeskolen fra et skolelederperspektiv, når man underviser i kontroversielle emner.
For det er ikke en let opgave for skoleledere at sætte rammerne for en skolekultur, der beskytter og styrker demokratisk dannelse – eller for lærere at navigere i spændet mellem dannelse og kontroversielle emner og samtidig styrke elevernes evne til at indgå i respektfuld dialog med mennesker, der har andre værdier, end de selv har.
Læreruddannelsen skal reflektere over sin tid
– På læreruddannelsen er vi optagede af at understøtte refleksion om de emner, der fylder i den offentlige debat, og det gælder fx kønsidentitet og ytringsfrihed. Det sker selvfølgelig lokalt på de forskellige hold, men det er også vigtigt, at vi som institut skaber rum for refleksion på tværs af uddannelsen for både studerende og undervisere, siger Dorthe Kingo Thruelsen, institutchef på læreruddannelsen.
Med webinaret ønsker læreruddannelsen på UC SYD at skabe en ramme for de dilemmaer, de studerende vil møde i folkeskolen, hvor de selvstændigt skal argumentere for de didaktiske valg, de træffer – også når der skal undervises i kontroversielle emner.
Stærkt fundament og klar prioritering
Men webinaret er også udtryk for uddannelsens prioriteringer, for der dukker hele tiden nye forslag op om aktuelle fagligheder, som uddannelsen skal forholde sig til eller undervise i.
– Kønsidentitet og ytringsfrihed er blandt de seneste af mange emner, og det kræver et stærkt fundament og en klar prioritering af læreruddannelsen, hvis man løbende skal etablere en stærk faglighed og forskningsbasere de fag og emner, som er på dagsordenen i et omskifteligt samfund. For det er den eneste måde at udvikle den læreruddannelse, som er afgørende for udviklingen af folkeskolen, understreger Dorthe Kingo Thruelsen.
En ny dimittendundersøgelse fra UC SYD viser, at en diplomuddannelse ikke kun styrker fagligheden. Men også arbejdsglæden og selvtilliden. Og dét kan 40-årige Stine Friis, der oprindeligt er uddannet sygeplejerske, i dén grad bekræfte. Foto: UC Syd
Øget arbejdsglæde og større selvtillid.
Det lyder som resultatet af talrige teambuildingsøvelser og trivselskurser. Men faktisk er det to ekstra gevinster, du kan få ved at tage en diplomuddannelse på UC SYD. Gevinster, der rækker ud over fagligheden.
Dét viser resultatet af den seneste dimittendundersøgelse, der er foretaget blandt dimittender på UC SYDs diplomuddannelser. Én af dem, der fremhæver selvtillid som en særlig gevinst, er Stine Friis. Hun er oprindeligt uddannet sygeplejerske og har netop lagt sidste hånd på sin sundhedsfaglige diplomuddannelse.
-Rent personligt har jeg fået mindst lige så meget ud af det, som jeg har fået fagligt. Jeg har fået noget mere selvtillid og en tro på mig selv. Hvis man havde spurgt mig for fire år siden, om jeg ville videreuddanne mig, så tror jeg, at jeg havde sagt nej, forklarer Stine.
Men da Stines daværende arbejdsplads spørger, om én af sygeplejerskerne på afdelingen kan tænke sig en sundhedsfaglig diplom, springer hun alligevel på. Ligesom 81 procent af de adspurgte dimittender i undersøgelsen gør hun det, fordi hun ønsker nye input og nye ansvarsområder. Men også for udfordringens skyld.
-Jeg har ikke troet, at jeg kunne klare en efter- eller videreuddannelse, for jeg har aldrig været teoretisk eller akademisk anlagt. Jeg er mere praktisk og hands-on. Og så kan det føles enormt usikkert at starte på en uddannelse, hvor man igen skal vurderes og gå til eksamen.
Men Stine kommer igennem diplomuddannelsen. Alle seks moduler. Blandt andet fordi hun møder vejledere, som er gode til at guide hende igennem teorien og opgaverne.
-Jeg har fået rigtig god vejledning hele vejen igennem, hvor jeg også har turde at vise, hvor jeg er, og at der er ting, jeg ikke kan forstå. For jeg er blevet grebet i den anden ende og har fået god, konstruktiv feedback, så jeg har været i stand til at rette op på det, der skulle rettes op på. -Det har gjort mig bedre til at tackle teorien, men det har også været en fordel, at studiet kører sideløbende med ens job, så du dagen efter undervisning kan gå ud og afprøve din nye viden. Så det ikke bare er teori, der flyver højt oppe i luften, tilføjer hun.
Større selvtillid og mod på mere
Ligesom 90 procent af dimittenderne føler Stine, at hun gennem uddannelsen har bevist noget over for sig selv. Specielt som en anti-akademiker, der har skullet balancere både studie, job og familie.
-Hver gang jeg har klaret en eksamen, har jeg fået mere selvtillid. Det har givet mig hår på brystet og fået mig til at tænke, at hvis der opstår et problem eller en udfordring, så finder jeg ud af det. Derfor har jeg også fået mod på mere uddannelse. Måske en sundhedsfaglig kandidat, som kan åbne endnu flere døre, siger hun og fortsætter:
-Og når du har lyst til at blive ved med at udvikle dig inden for dit arbejdsfelt, får du også en form for øget arbejdsglæde.
Den øgede arbejdsglæde er hun ikke alene om. 7 ud af 10 af de adspurgte dimittender har fået en større jobtilfredshed, efter de er blevet færdige med deres diplomuddannelse.
“Jeg tror” er byttet ud med “Jeg ved”
Tallet er nogenlunde lige højt, når dimittenderne har skullet svare på, om de har fået større selvtillid i forhold til deres arbejdsopgaver. Her er 73 procent enige eller meget enige i, at de er blevet mere selvsikre.
En nyvunden selvtillid, som også har været gavnlig for Stine. For hvis hun skal have noget ført igennem på arbejdspladsen, er det nødvendigt med skudsikre argumenter.
-Jeg er blevet mere sikker i min sag, fordi jeg har fået mere baggrundsviden. Og hvis du gerne vil have ført noget igennem, som kræver lægefaglig backup, så er du nødt til at have dine argumenter i orden. Det har uddannelsen været med til, for i stedet for “Jeg synes” eller “Jeg tror” kan jeg nu sige: “Undersøgelser viser, at det er den bedste måde at gøre det på”, uddyber hun.
Ny viden til gavn for alle
På diplomuddannelsen indhenter de studerende blandt andet deres nye viden gennem undersøgelser. For Stine har det betydet, at hun har kunnet interviewe tidligere patienter og få indsigt i deres oplevelse med sundhedsvæsenet. Eller kolleger for at få indsigt i arbejdsgange, eller hvordan man som afdeling skal implementere nye ting.
-Undersøgelserne kan være med til at vise, at vi som afdeling skal fokusere på noget andet, end vi måske lige havde tænkt. Eller finde nye måder at gøre tingene på. Så dén viden er i virkeligheden værdifuld for hele afdelingen, siger Stine.
Ved at lave undersøgelserne og bringe ny viden videre til kollegerne har Stine i fællesskab med sine kolleger kunnet udtænke løsninger og skabe ændringer på arbejdspladsen. Og på samme måde føler 91 procent af de adspurgte dimittender også, at de har bidraget med at udvikle deres praksis, mens 82 procent mener, at uddannelsen har lært dem at arbejde løsningsorienteret.Kilde: Efter- og videreuddannelsens dimittendundersøgelse 2019
Efter at hendes forgænger gik på pension, er 53-årige Pia Mortensen ansat som ny studieleder på bioanalytiker- og laborantuddannelserne ved UC SYD i Esbjerg.
Foto: UC SYD
Pia Mortensen er dog på ingen måde ukendt med hverken UC SYD eller uddannelserne. Hun har nemlig været med som underviser siden 2009, hvor bioanalytikeruddannelsen første gang blev et uddannelsestilbud i Esbjerg.
-Det var faktisk lidt et tilfælde. Jeg var glad for mit job som bioanalytiker og havde ikke gjort mig nogen tanker om, at jeg skulle undervise. Men så rendte jeg ind i Birgit (tidligere studieleder red.) i Føtex, og hun overtalte mig til at begynde at undervise, siger Pia Mortensen.
Siden gik det slag i slag – fra undervisning til at påtage sig rollen som studiekoordinator over en diplomuddannelse i ledelse. Og da stillingen som studieleder for de to uddannelser blev slået op, lå det lige for at søge stillingen.
-Da Birgit første gang meddelte sin afgang, tænkte jeg, hvem skal så lede mig? Jeg kunne godt se mig i rollen som studieleder, specielt fordi jeg kender de to uddannelser så godt, og har været med hele vejen. Men det skyldes da også, at vi har en enorm god arbejdsplads, hvor fleksibilitet og selvledelse er nøgleord, som betyder meget for mig i mit arbejdsliv. Men hvor den daglige interaktion med de studerende også er et kæmpe plus, som man kun finder på en uddannelsesinstitution, siger Pia Mortensen.
Fremtiden Når hun som studieleder skal pege på uddannelsernes udfordringer, kommer rekruttering som den første og store.
-Lige nu har vi faktisk ikke nogen rekrutteringsproblemer på bioanalytikeruddannelsen og der er også øget optagelse på laborantuddannelsen. Jeg tror, det skyldes corona-virussen. Bioanalytikerne og laboranternes arbejde foregår ofte, så man ikke lægger mærke til det, men med virussituationen er deres arbejde pludselig blevet synligt. Bioanalytikerne har jo været meget i medierne. Laboranternes bidrag er lidt mere skjult for befolkningen, men de er jo blandt andet med i medicinalindustrien og forskningslaboratorier, Det tror jeg, er med til at flere søger uddannelserne, siger Pia Mortensen.
Hun tilføjer med et stort smil, at ingen, med hende ved roret, skal forvente den store revolution på uddannelserne. For som hun siger: Jeg vil ikke reparere på noget, der ikke er i stykker. Men selvfølgelig vil der ske ændringer, da man som ny på posten får øje på ting, der kan gøres anderledes.
Privat Pia Mortensen er indfødt esbjergenser, hvor hun stadig bor. Nu sammen med sin kæreste, som har tre udeboende børn ligesom Pia selv. Der er også børnebørn, så den store familie fylder en del i fritiden og så bliver der også lige tid til indretning af den ny lejlighed og en tur i fitnesscentret. Kontaktinformation
Lars Wahlun Pedersen er ny studieleder på pædagog- og pædagogisk assistentuddannelserne i Kolding. Han begynder pr. den 1. juni.
Foto: UC SYD
Lars Wahlun Pedersen kommer fra en stilling i Fredericia Kommune som leder af Center for pædagogisk viden og udvikling – en udviklingsenhed i Børne- og Ungeforvaltningen, som rummer en række pædagogiske og faglige tilbud til børn, forældre, medarbejdere og ledere.
Men uddannelsesområdet er ikke nyt for ham, for i 2002 blev han med en cand.mag. i nordisk litteratur og filosofi fra SDU i bagagen ansat som adjunkt på læreruddannelsen på UCL i Jelling, og fra 2006 til 2013 var han lektor på VIA i Viborg, hvor han underviste på pædagoguddannelsen i pædagogik og dansk, kultur og kommunikation.
På VIA i Viborg debuterede han som forfatter med bidrag til en ny grundbog om pædagogik. Siden er det blevet til en række bidrag til udgivelser på det pædagogiske område.
– Vi – jeg og Lars’ nye kolleger – glæder os meget til at byde ham velkommen og til at udvikle pædagoguddannelsen videre sammen med ham. Pædagog- og pædagogisk assistentuddannelserne er begge uddannelser, der i vid udstrækning bidrager til alle danskeres velfærd, og derfor er vi rigtig glade for, at vi har kunnet ansætte en studieleder med bred erfaring fra både kommune og uddannelsesverdenen.
– Jeg glæder mig til igen at være i et miljø, hvor man kombinerer grunduddannelse med forskning og udviklingsarbejde, og hvor der uddannes til en profession, som er afgørende for, at der kan arbejdes med trivsel og udvikling for borgere i alle aldre i bl.a. den kommunale verden, siger Lars Wahlun Pedersen.
Han har været glad for sin tid i spidsen for Center for pædagogisk viden og udvikling i Fredericia Kommune.
– Men hvis man som jeg har bidraget til forsknings- og udviklingsarbejde og undervist hundredvis af pædagogstuderende og været glad for det, så er det ikke mærkeligt, at man savner miljøet. Samtidig har jeg lært meget af at være ansat i en kommune. Jeg har haft et aftagerperspektiv og har altså siddet på begge sider af bordet. Jeg tror, det er et perspektiv, som kan skubbe nogle ting i en god retning for pædagoguddannelsen.
Lars Wahlun Pedersen bor i Give sammen med Mira, som er gymnasielærer. Fra tidligere forhold har han to børn på 18 og 19, som begge går i gymnasiet, og Mira har Walter, som er otte og går i 2. klasse. Ud over hus og have bliver der også tid til old boys-fodbold, lidt løb, når fibersprængninger ikke plager, og til at læse skønlitteratur.
Restaurationerne kan holde længe åbent uden forudgående ansøgning
foto: Kim Matthäi Leland
I forbindelse med nytårsaften vil alle restaurationer i Syd- og Sønderjyllands Politikreds – uden ansøgning – kunne holde åbent frem til klokken 07.00 nytårsdag.
Restaurationer, der har udvidet åbningstiden, skal efterfølgende holde lukket mellem klokken 07.00 og 09.00 nytårsdag.
Udlændingekontrolafdelingen (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi gennemførte tidligt tirsdag morgen – i samarbejde med Arbejdstilsynet – et besøg hos transportvirksomheden Kurt Beier i Padborg for at undersøge forholdene for en gruppe filippinske og srilankanske chauffører.
Grafik: Adobe/Yesbjerg
Med i indsatsen er desuden Skattestyrelsen, Aabenraa Kommune samt Brand og Redning Sønderjylland.
Afgiver endnu forklaring I forbindelse med besøget er 22 filippinske og 4 srilankanske chauffører frivilligt taget med politiet og afgiver endnu forklaring om de nærmere vilkår og forhold i forbindelse med deres ophold i Danmark. Det gælder blandt andet deres arbejdsforhold, ansættelsesforhold samt skatte- og boligforhold.
I løbet af dagen er repræsentanter fra Center mod Menneskehandel under Socialstyrelsen også ankommet til Udlændingekontrolafdelingen for at bidrage til de nærmere undersøgelser af chaufførernes situation.
Social dumping Skattestyrelsen deltager ligeledes i aktionen som led i den samlede myndighedsindsats mod social dumping. Formålet er at kontrollere, at udenlandske virksomheder er korrekt registreret og afregner korrekt skat til Danmark samt at sikre fair konkurrencevilkår. Det sker blandt andet ved, at Skattestyrelsen interviewer de ansatte og spørger ind til deres ansættelses- og arbejdsforhold. Skattestyrelsen oplyser, at det endnu er for tidligt at konkludere på dagens aktion.
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage, at du er indforstået med det.
