Home Tags Studie

Tag: studie

Hædret for godt kammeratskab

Jacqueline Houtved 1

Jacqueline Houtved er modtager af HK’s Fanebærerpris. Prisen bliver uddelt til en særlig elev på hver af regionens uddannelsesinstitutioner indenfor HK’s område.

 

Jacqueline Houtved fra Esbjerg er denne sommers modtager af HK Sydjyllands Fanebærerpris på Rybners EUX Kontor-uddannelse i Esbjerg. Prisen består af træfiguren Fanebærer af Kay Bojesen og et legat på 4.000 kroner, som hun fik overrakt ved dimissionen.

 

Hun blev indstillet af skolen som en af dem, der er gået forrest for at sikre et godt studiemiljø, har udvist et stort engagement og er respekteret af sine medstuderende.

 

– Du har under din uddannelse på EUX, det studierettede forløb, været en sød og behagelig elev med et dejligt smittende humør. Du har været rigtig god til at skabe sammenhold i klassen og sørget for at løse mange praktiske opgaver for at skabe et godt studie- og socialt miljø i klassen. Endvidere har du arbejdet seriøst med opgaverne i fagene og kæmpet for at opnå gode resultater. … Det har været en fornøjelse at have dig som elev, skriver Rybners blandt andet i begrundelsen. 

 

HK Sydjyllands Fanebærerpris er stiftet for at sætte fokus på de elever, der gør en ekstra indsats for, at alle har et godt miljø at lære og udvikle sig i. Prisen bliver uddelt til en elev eller studerende på uddannelsesinstitutioner over hele Sydjylland indenfor HK’s faglige område.

Foto: HK

 

Praktikanter i jubel

0

Det er fantastisk at se, at vores studerende er glade for deres praktik, og at de føler, de kan an-
vende deres undervisning i praksis. Praktikken er en essentiel del af vores 16 uddannelser. Den
giver vores studerende en unik chance for at omsætte teori til handling og blive klar til arbejds-
markedet, siger han.
Undersøgelsen viser også, at 75,5 procent af de studerende på UC SYD føler, at de har modta-
get konstruktiv feedback, støtte og sparring fra deres praktikvejledere, som har hjulpet dem med
at lære af deres erfaringer og udvikle deres kompetencer. Og faktisk siger hele 75,3 procent af
de studerende, at deres praktikforløb har styrket deres lyst til at arbejde inden for deres professi-
onsfelt i fremtiden.

  • Vi lægger stor vægt på at have et tæt samarbejde med vores mange praktiksteder, som gør en
    kæmpe indsats for at vejlede og støtte vores studerende. Tallene fra undersøgelsen tyder jo på,
    at mange af vores studerende faktisk finder deres rette hylde imellem uddannelse og praktik,
    hvor de glæder sig til deres fremtidige arbejdsliv, siger en begejstret rektor, Alexander von Oet-
    tingen.
    Teori i praksis
    To af de studerende, der selv har oplevet et godt praktikforløb er Anna Højbjerg og Maria Hagen
    Ottesen. De er begge studerende på 6. semester på Ergoterapeut-uddannelsen ved UC SYD i
    Esbjerg.
    De to studiekammerater har for nyligt afsluttet praktikforløb på rehabiliteringen i Grindsted ved
    Esbjerg og Grindsted Sygehus og på Sygehus Lillebælt i Kolding. Her har de også oplevet at
    kunne bruge deres faglige viden fra uddannelsen til at gøre en forskel i praksis.
  • Når jeg har brugt min viden fra vores uddannelse i praktikken, så synes jeg, det giver et godt og
    virkelighedsnært billede. Så tænker jeg – okay, det er det her, vi skal bruge til noget. Nu ved jeg,
    hvad jeg kan. Og så får jeg en større forståelse for vores fag, og forankre min identitet i forhold til
    professionen og den viden, jeg har, fortæller Maria Hagen Ottesen.

    Anna Højbjerg fortsætter:
  • Selvom alle mennesker er forskellige, og teorierne ikke altid kan passer i praksis, så føler jeg,
    at det vi lærer på uddannelsen, gør en forskel at have med i praktikken. Og så har jeg personligt
    haft nogle dygtige kliniske vejledere undervejs, som altid husker mig på at have teorien med, så
    jeg altså ikke bare indgår i normeringen, så min praktik bliver et sted, hvor jeg kan lære og blive
    dygtigere. Det gør en kæmpe forskel, siger hun.
    Både Anna og Maria har et ønske om at arbejde som ergoterapeuter efter endt uddannelse.
    Et stærkt fællesskab
    Danmarks Studieundersøgelse viser, at de studerende ved UC SYD ikke kun har et godt forhold
    til deres praktiksteder, men også til deres medstuderende. 81,6 procent fortæller, at de har en
    gruppe af medstuderende, som de føler sig trygge ved. Det er vigtigt, fordi det skaber et godt so-
    cialt og fagligt miljø på uddannelsen, hvor de studerende kan dele deres oplevelser, udfordringer
    og succeser med hinanden.
    Maria Hagen Ottesen og Anna Højbjerg kender godt til fordelene ved at have gode medstude-
    rende på uddannelsen:
  • Vi har et virkelig godt hold på vores 6. semester på Ergoterapeut-uddannelsen. Vi er ikke så
    stort et hold, men vi kender bare hinanden rigtig godt, her efter to og et halvt år, siger Maria
  • Vi bruger hinanden til sparring. Vi er sociale med hinanden og deler vores op- og nedture, og
    det gør jo bare uddannelsen endnu bedre og til et rart sted at være, fastslår Anna.

Jordemoderstuderende bekæmper spild – og hjælper patienter i Afrika

0

Det meste medicinsk udstyr har en udløbsdato, men det behøver ikke at betyde, at det ikke duer mere. I stedet for at smide udstyret ud i skraldespanden kom to jordemoderstuderende på Esbjerg Sygehus på ideen om, at udstyret kunne bruges i Afrika. 

Sprøjter, kanyler, handsker og navleklemmer er blot nogle af de ting, som de to jordemoderstuderende Sif Helme Kildegaard og Lykke Aagaard Petersen har samlet sammen. Tingene ville de have med til Afrika, hvor de netop skulle ned i praktik efter endt praktik på Esbjerg Sygehus. 

 

’Vi synes, at det var spild at smide udstyret ud. Så vi undersøgte, om vi kunne få særlig tilladelse af ledelsen til at samle noget det udgået udstyr sammen, og tage det med til Afrika så andre kunne få gavn af udstyret,’ fortæller Lykke Aagaard Petersen.

De to jordemoderstuderende skulle i praktik på Haydom Lutheren Hospital, der ligger 300 km sydvest for Arusha i Tanzania. Hospitalet blev bygget i 1955 af Norge og er den dag i dag stadig økonomisk afhængig af den Norske regering. Derfor er nyt og gratis udstyr meget kærkommen.

Udgået udstyr giver bedre behandlinger

I Danmark er vi langt fremme teknologisk i forhold til medicinsk udstyr, og de to studerende mærkede tydeligt stor begejstring på hospitalet i Tanzania, da de viste, hvad de havde taget med i rygsækken.

’De har generelt ikke så meget udstyr i Afrika. Så det har været meget interessant at se, hvor stor en forskel det gjorde, at vi kom med udstyret,’ fortæller Sif Helme Kildegaard og fortsætter:

 

’På fødeafdelingen i Esbjerg har vi nogle særlige pinde, som vi f.eks. bruger til hindepunktur i forbindelse med igangsættelse af fødsler – og dem havde de aldrig set før i Tanzania. Ved hjælp af disse pinde kunne vi lære jordemødrene i Afrika nogle nye og mere sikre metoder til at udføre hindepunktur til gavn for patienterne. Det var de meget glade for at lære.’

 

Dorthe Svane er instruktion- og udviklingsjordemoder på Afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler på Esbjerg Sygehus, og hun er meget begejstret for ideen om at udnytte udgået udstyr fra sygehuset.

 

’Det er rigtigt dejligt, at tingene kommer andre til gode. Det bliver vores lille lavpraktiske bidrag til at mindske den ulighed i sundhed, der er globalt. Desuden er det meget tilfredsstillende for os på fødeafdelingen, at vi undgår at smide brugbare ting i skraldespanden,’ fortæller Dorthe Svane.

Foto: SVS

Ny uddannelse har kickstartet en helt ny karriere for Amanda

Der er et stort spring fra servicebranchen til energibranchen, men 26-årige Amanda Urup Jensen har taget det alligevel.

Efter at have afsluttet serviceøkonom-uddannelsen på EASV i Esbjerg valgte hun at gå en lidt utraditionel vej og læse videre på top-up uddannelsen i International Sales & Marketing. Den har hun nu afsluttet og har fået job hos den internationale virksomhed Semco Maritime i Esbjerg.

Da Amanda Urup Jensen afsluttede sin uddannelse som serviceøkonom på EASV i Esbjerg sommeren 2020, kunne hun mærke på sig selv, at servicebranchen ikke var en branche, hun skulle arbejde i resten af sit liv. Derfor besluttede hun at skifte spor og søgte ind på professionsbachelor-uddannelsen i International Sales & Marketing, som ellers henvender sig mest til studerende med en baggrund som markedsføringsøkonom. 

”Jeg var ikke direkte kvalificeret til at blive optaget på International Sales & Marketing, så jeg ventede med spænding på,om jeg kom ind. Det gjorde jeg heldigvis,” fortæller hun og fortsætter:

Ingen erfaring med salg og marketing

”Jeg havde de seneste seks år arbejdet i servicebranchen og havde ingen erfaring med de fag og områder, jeg nu blev undervist i på International Sales & Marketing. Jeg gik derfor i gang med at søge alle de studiejobs i Esbjerg, der havde bare den mindste smule med salg og marketing at gøre.”

Amanda Urup Jensen blev tilbudt en stilling som Student Assistant i Procurement hos Semco Maritime. Og at det lige blev Semco Maritime, hun endte med at søge job hos, var ikke helt tilfældigt.

”På uddannelsen have vi på et tidspunkt en gæsteforelæser fra netop Semco Maritime inde i undervisningen. Det var her, jeg sådan rigtig fik øjnene op for virksomheden. Indtil da troede jeg udelukkende, at der arbejdede ingeniører og meget specialiserede faggrupper hos Semco Maritime, men jeg blev meget klogere efter den forelæsning, og det var det, der gjorde, at jeg søgte jobbet hos dem,” siger hun.

Studiejob bliver skiftet ud med fuldtidsjob

Oveni studiejobbet fik Amanda Urup Jensen også mulighed for at tage sit praktikforløb hos Semco Maritime og skrive sin afsluttende bacheloropgave i samarbejde med virksomheden. 

”Semco Maritime er en international ingeniør- og entreprenørvirksomhed inden for energisektoren. En meget kompleks branche, som jeg slet ikke havde noget kendskab til,inden jeg blev ansat. I en stor international virksomhed som Semco Maritime foregår alt på engelsk, så at skulle bruge et fremmedsprog og så ovenikøbet indenfor en branche med termer og begreber, jeg ikke kendte, var lige noget jeg skulle vænne mig til,” fortæller hun.

Alligevel har hun fra første dag følt sig velkommen hos SemcoMaritime, der gør meget ud af, at nye medarbejdere bliver godt etableret i virksomheden. Nu har det endda resulteret i, at hun har sagt ja til en stilling som Global Procurement Performance Leadhos virksomheden, som hun starter i få dage efter, at hun dimitterer fra EASV.

”Da jeg startede på uddannelsen International Sales & Marketingpå EASV håbede jeg, at uddannelsen ville give mig et godt springbræt til en helt ny verden udenfor servicebranchen, ogsamtidig klæde mig godt på til et fremtidigt job i en helt ny branche. Det må man sige, at uddannelsen har gjort, og jeg glæder mig til at starte min fremtidige karriere hos en virksomhed, der spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling,” siger Amanda Urup Jensen.

BLÅ BOG:

Navn: Amanda Urup Jensen

Alder: 26 år

Bopæl: Hjerting i Esbjerg

Uddannelse: Erhvervsakademiuddannelsen som serviceøkonom og professionsbachelor i International Sales & Marketing

Praktikvirksomhed: Semco Maritime i Esbjerg

Foto: EASV

Esbjerg: EASV’er vinder international innovations-konkurrence

0

Sammen med godt 40 medstuderende fra EASV deltog André Sebastian Schou for nylig i en innovations-konkurrence i Gent i Belgien. Sammen med sin gruppe af belgiske studerende vandt han førstepræmien for en idé, der kan bidrage til FN’s Verdensmål nr. 7: Bæredygtig Energi.

Forestil dig, at du producerer energi, når du går. Det var, hvad en gruppe bestående af studerende fra Artevelde University of Applied Science i Gent i Belgien og danske André Sebastian Schou fra EASV i Esbjerg gjorde, da de sammen med 170 andre studerende fra de to uddannelsesinstitutioner for nylig deltog i Global Entrepreneurship Week på det belgiske universitet.

International inspiration

André Sebastian Schou, der er i gang med 1. semester på uddannelsen til markedsføringsøkonom på EASV, deltog sammen med godt 40 andre EASV-studerende i den internationale innovationsuge i Belgien. De studerende skulle i grupper arbejde med forslag til løsninger på nogle af verdens store udfordringer med udgangspunkt i FN’s 17 Verdensmål for Bæredygtig Udvikling.

”Vi havde valgt at arbejde med Verdensmål nr. 7 om bæredygtig energi, og så blev vi sat sammen med belgiske studerende, som havde valgt det samme,” fortæller André Sebastian Schou og fortsætter:

”Det gav en masse diversitet og anderledes inspiration at arbejde sammen med studerende fra et andet land på den måde. I Belgien giver det f.eks. umiddelbart mening at tænke i vandenergi, fordi de har masser af floder. I Danmark derimod tænker vi meget på vind, når vi snakker bæredygtig energi, men i Belgien er der stort set ingen vindmøller.”

Fliser kan producere strøm

Hans gruppe endte da også med en idé, som hverken har noget med vand eller vind at gøre. 

”Vi konstruerede en prototype og lavede beregninger på en ny slags belægning, som genererer energi, når man træder på den. Sekskantede fliser, der ligger på en membran, og som derfor giver sig en lille smule, når man træder på dem. Trykket er nok til at presse en magnet ned gennem en spole, der sidder under flisen, og det genererer strøm,” forklarer André Sebastian Schou. 

Gruppen lavede også en beregning på både investering og afkast af løsningen, og det gjorde absolut ikke idéen dårligere, forklarer han: 

”Hvis man lagde fliserne ved banegården i Gent, hvor der dagligt går 50.000 mennesker, ville en investering på 600.000 Euro i anlæg og vedligehold gennem 10 år give en samlet energiproduktion til en værdi af 1,5 mio. euro. Dermed ville investeringen være betalt tilbage i løbet af 5-7 år. Til sammenligning regner man f.eks. med en tilbagebetalingstid på 10 år for solceller.” 

André Sebastian Schou har siden konkurrencen været i kontakt med en af de belgiske studerende fra gruppen, som forsøger at arbejde videre med idéen.

Billedtekst: André Sebastian Schou sammen med sin gruppe af belgiske studerende, som vandt førstepræmien ved en innovations-konkurrence i Gent i Belgien for deres idé, der kan bidrage til FN’s Verdensmål nr. 7: Bæredygtig Energi. Foto: Privat

Anerkendelse styrker EASV og syddanske virksomheder

0

Erhvervsakademi SydVest (EASV) er nu en såkaldt akkrediteret uddannelsesinstitution, og akademiet med campus i Esbjerg og Sønderborg kan dermed søge om at oprette nye uddannelser. Det giver EASV endnu bedre muligheder for at imødekomme syddanske virksomheders aktuelle behov kvalificeret arbejdskraft.

Foto: Kim Duus Thøisen

Hvis du ser nogen i Esbjerg eller Sønderborg gå rundt med armene over hovedet i disse dage, er der gode chancer for, at de er tilknyttet EASV. Akademiet har nemlig netop fået en såkaldt institutions-akkreditering, og det er godt nyt både for EASV og for de virksomheder, som akademiet skal uddannet kvalificeredemedarbejdere til.

”Det er fantastisk vigtigt, fordi det betyder, at vi nu kan videreudvikle akademiet og vores uddannelsestilbud på et formelt godkendt grundlag. Dermed kan vi søge om at oprette nye uddannelser, som rammer netop de kompetencer, som virksomheder i vores del af Danmark på ethvert givent tidspunkt har brug for,” forklarer en stolt rektor, Henrik Larsen.

Blåstempling af kvaliteten

Blåstemplingen er givet af det såkaldte Akkrediteringsråd, som er udpeget af uddannelses- og forskningsministeren med det formål at kvalitetssikre og udvikle videregående uddannelser i Danmark.

”På Erhvervsakademi SydVest har vi set et sammenhængende og velfungerende kvalitetssikringssystem, som er både transparent og dialogorienteret. Der er en klar fordeling af ansvar og opgaver mellem institutionsledelsen, uddannelseschefer, undervisere og andre medarbejdere på begge erhvervsakademiets campusser og et bredt engagement i kvalitetsarbejdet,” siger rådsformand Per B. Christensen blandt andet om begrundelsen for akkrediteringen af EASV.

Bureaukrati skal give mening

Det er tre års hårdt og målrettet arbejde med at beskrive kvalitetssystemer og processer, der nu endelig betaler sig for EASV, men det hårde arbejde har ikke kun skullet tilfredsstille Akkrediteringsrådet, fortæller rektor Henrik Larsen:

”Vi har haft et mantra omkring arbejdet med at blive akkrediteret, som hedder: Det skal give mening,” forklarer han og fortsætter:

”Det vil sige, at de systemer og procedurer, vi har skullet beskrive, ikke er bureaukrati for bureaukratiets skyld, men også har skullet tilføre reel værdi til vores måde at undervise de studerende og drive akademi på.”

Samme EASV – bare bedre

Henrik Larsen er særligt stolt af, at det er lykkedes at leve op til kriterierne for akkreditering uden at gå på kompromis med EASV’s måde at drive uddannelser og institution på:

”Vi er altid tæt på, hvilket vil sige, at vi samarbejder tæt med virksomhederne, og at undervisere og studerende har tætte interaktioner, fordi vi har klasserumsundervisning i forholdsvis små hold. Samtidig har den enkelte underviser relativt store frihedsgrader rent pædagogisk og didaktisk,” forklarer han. 

Erhvervsakademi SydVest har også syv år i træk haft de mest tilfredse studerende blandt alle erhvervsakademier i Danmark, og grundlaget for den tilfredshed, nemlig klasserumsundervisning og de studerendes tætte kontakt til både undervisere og virksomheder er der altså ikke rokket ved, understreger Henrik Larsen.

Allerede fire nye uddannelser på vej

Hen fortæller videre, at EASV, nærmest samtidig med at akkrediteringen kom i hus, har søgt om lov til at oprette hele fire nye uddannelser.

Det drejer sig om en finans-bachelor, en uddannelse som energiteknolog og en uddannelse i iværksætteri og entreprenørskab. Den sidstnævnte er en top-up-uddannelse på samtlige EASV’s akademiuddannelser. Endelige har akademiet med fast campus i Esbjerg og Sønderborg søgt om at oprette en datamatikeruddannelse i Tønder som et led i regeringens strategi om videregående uddannelser i hele Danmark.

Akkrediteringen er gældende i seks år, og EASV skal dermed først søge om at blive akkrediteret igen i 2027.

UC SYD ansætter tre nye direktører

Fra et smalt rektorat med en rektor og en prorektor ændrer UC SYD nu organisationen. UC SYD vil fremover blive ledet af en direktion, der består af rektor og tre direktører.

Anette Nicolaisen.jpg

Anette Nicolaisen, direktør for Samfund & sundhed.

De tre nye direktører er Morten Kallestrup, direktør for Pædagogik og skole, Anette Nicolaisen, direktør for Samfund & sundhed, og Stine Bilstrup Rask, direktør for Ressourcer.

To kendte ansigter og et nyt
To af de nye direktører er kendte ansigter i UC SYD. Anette Nicolaisen som chef for Institut for samfund og kommunikation siden 2015, og Stine Bilstrup Rask som chef for Studieadministration og HR siden 2016.

Stine Bilstrup Rask.jpg

Stine Bilstrup Rask, direktør for Ressourcer.

Den nye direktør for Pædagogik og skole – Morten Kallestrup – kommer fra SDU, hvor han siden 2016 har været viceinstitutleder på Institut for Statskundskab. Han er cand.scient.adm. i samfundsvidenskab og har en ph.d. i offentlig politik og forvaltning – både kandidat og ph.d. er fra Aalborg Universitet.

Morten Kallestrup.jpg

Morten Kallestrup, direktør for Pædagogik og skole.

Samarbejde på tværs
– Vi har ansat et stærkt hold, der vil have fokus på hele organisationen, udviklingen mod et nyt UC SYD, og på, at vores nye Strategi 2025 – med hoved, hånd og hjerte – bliver integreret i den nye organisering, siger rektor Alexander von Oettingen. Han fortsætter:

– Holdet skal være med til at skabe sammenhæng på tværs af hele organisationen og etablere nye måder at samarbejde om aktiviteter på vores grunduddannelser, på forskningsområdet og på efter- og videreuddannelserne.

Men det nye hold skal også skabe en tydeligere ekstern profil og sammen med regionens øvrige uddannelsesinstitutioner, kommuner, den private sektor og professionshøjskolesektoren være med til at udvikle og styrke landsdelens uddannelsesmuligheder, så Sydjylland på trods af færre potentielle studerende de kommende år også i fremtiden har professionelle pædagoger, lærere, sygeplejersker og socialrådgivere.

– Og det er netop vigtige brikker i UC SYDs nye Strategi 2025, forklarer Alexander von Oettingen.

– Det nye hold skal både arbejde for, at UC SYD kan bidrage endnu mere til at udvikle vores område, Syd- og Sønderjylland, og arbejde for at styrke kvaliteten i vores uddannelser, fordi kravene stiger og professionerne er under konstant udvikling.

– Men vi vil også bidrage til en grønnere fremtid – bl.a. ved at skabe uddannelsesindhold, hvor bæredygtighed spiller en stor rolle. Det er alt sammen ting, jeg glæder mig til at tage fat på i samarbejde med det nye hold og de øvrige ledere, chefer og medarbejdere i UC SYD.

De tre direktører begynder i deres nye stillinger 1. november.

Foto: UC SYD – SDU

Nyt forskningsprojekt vil finde patienter med tilbagevendende hjertekrampe

0

I et nyt forskningsprojekt vil forskere fra Sydvestjysk Sygehus undersøge, om det allerede i starten af et udredningsforløb er muligt at udpege, hvilke patienter med stabil hjertekrampe der vil opleve vedvarende symptomer efter endt behandling. Det skal gøre det muligt at afgøre, hvem der bør tilbydes målrettet symptomlindrende behandling tidligt i forløbet.

Foto: SVS

Op mod 100.000 danskere lever med stabil hjertekrampe og oplever periodevist smerte eller ubehag i brystet.

Stabil hjertekrampe skyldes i de fleste tilfælde åreforkalkning af hjertets kranspulsårer, som reducerer blodforsyningen til hjertet. Behandlingen kan spænde fra medicinsk behandling til ballonudvidelse med stent eller bypassoperation. Til trods for at der i dag er både gode udrednings- og behandlingsmuligheder, oplever et stigende antal patienter fortsat trykken og ubehag i brystet efter endt behandling, hvilket kan påvirke livskvaliteten negativt.

Læge og ph.d.-studerende Kristian Tækker Madsen undersøger i et nyt projekt muligheden for tidlig opsporing af de patienter, som er i risiko for vedvarende symptomer.

– Patienter med stabil hjertekrampe, som behandles medicinsk eller i kombination med ballonudvidelse/bypassoperation, har generelt en god prognose, men er ikke garanteret fuldstændig frihed for tilfælde med hjertekrampe. Derfor vil en del af patienterne have behov for at modtage supplerende symptomlindrende medicinsk behandling, forklarer Kristian Tækker Madsen.

Han tilføjer, at problemet er, at det aktuelt ikke er muligt at identificere, hvilke patienter der har behov for ekstra behandling. Derfor bliver behandlingen i nogle tilfælde ikke opstartet, eller også påbegyndes den sent i forløbet.    

 

Ny teknologi skal finde patienter i risiko

Ved hjælp af en ny og avanceret analysemetode kaldet FFRCT vil forskerne undersøge, om de kan forudsige, hvilke patienter som er i risiko for at få vedvarende symptomer.

FFRCT er en avanceret computersimulering af blodgennemstrømningen i patientens kranspulsårer og kan med høj præcision vurdere, hvorledes åreforkalkningen påvirker blodforsyningen til hjertet. Teknologien er baseret på data fra en hjerte-CT scanning, som de fleste patienter allerede har fået udført. Patienten skal dermed ikke gennemgå yderligere undersøgelser.

– Vi har til dette forskningsprojekt ud fra eksisterende FFRCT-analyser udviklet en ny metode til at vurdere, om åreforkalkningens påvirkning af blodgennemstrømningen kan anvendes som grundlag for at udpege de patienter, der vil have behov for supplerende symptomlindrende medicinsk behandling, forklarer Kristian Tækker Madsen.

Samarbejde på tværs af regioner

Forskningsprojektet bygger på lovende resultater fra et nyligt forskningsprojekt af forskerne på Sydvestjysk Sygehus og foretages i samarbejde med Odense og Aarhus Universitetshospital.

Tilsammen er cirka 900 patienter med stabil hjertekrampe fra de tre sygehuse blevet undersøgt og fulgt i 3 år. I perioden er de blevet adspurgt, om de oplever vedvarende symptomer, ligesom de er blevet bedt om at vurdere deres livskvalitet.  

Målet er bedre behandling

Håbet er, at forskningen kan bruges til allerede fra starten af udredningen at forudsige, hvem der bør tilbydes øget behandling, så patienternes symptomer enten reduceres eller helt forsvinder.

– Vi håber, at forskningsprojektet vil resultere i, at vi får et værktøj, der gør os i stand til at påbegynde den korrekte behandling og opfølgning så tidligt som muligt, således at vi kan forbedre patienternes livskvalitet mest muligt. Hvis vores analysemetode viser sig at være effektiv, vil det være muligt at udbrede den til de steder i verden, hvor man benytter FFRCT. På den måde kan resultaterne få betydning for rigtig mange mennesker, siger Kristan Tækker Madsen.

Fakta:

– Forskningsprojektet startede den 1. maj 2021 og forventes afsluttet i 2024.

– Stabil hjertekrampe anvendes her som synonym for den medicinske betegnelse stabil angina pectoris.

– FFRCT er en relativ ny undersøgelsesmetode, der består af komplekse, matematiske beregninger baseret på 3D-information fra patientens egen hjerte-CT scanning. I Danmark anvendes metoden til klinisk undersøgelse i Region Syddanmark og på Aarhus Universitetshospital.

www.sydvestjysksygehus.dk/



 

UC SYD inviterer disse dage til Professionsfestival

0

UC SYD åbner dørene den 9. og 10. september for alle interesserede til to dage med faglige oplæg, foredrag, politiske debatter, musik, kunst og kultur. Det skal alt sammen skabe oplysning, debat, inspiration, refleksion og meget mere.

Campus Esbjerg bygninger maj 2018 (5).jpg
Foto: UC Syd

Se program for alle UC SYDs campusser her: professionsfestival.dk.

I Sydjylland indtager UC SYD positionen som en oplysende, debatterende, værdiskabende og kulturbærende uddannelses- og vidensinstitution. Det er en rolle, uddannelsesinstitutionen tager alvorligt – og for at understrege det, inviterer UC SYD alle studerende, medarbejdere, borgere fra lokalsamfundet og UC SYDs mange samarbejdspartnere til en fælles dialog om vores uddannelser og deres rolle i vores samfund.

Fundament under vores velfærd

UC SYD uddanner unge mennesker til vigtige professioner – lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver og mange flere, vi efter- og videreuddanner, vi forsker, og vi bringer ny viden i spil.

De professioner, vi uddanner til, udgør fundamentet under samfundets udvikling og velfærd. De er udtryk for en måde at organisere et samfund på og for værdier som omsorg, pleje, inklusion, læring, leg, udvikling og anerkendelse.

Værdier under pres

– Det er grundlæggende værdier, men det er også værdier, som kan være under pres, siger Alexander von Oettingen og fortsætter:

– Hvem skal have adgang til hvilke ydelser? Skal alle have adgang til alle ydelser? Er der varme hænder nok til alle, der har behov, uanset hvor de bor? Hvornår er normeringerne i vores daginstitutioner gode nok? Og hvem tager sig af de borgere, som er udsatte og lever på kanten af samfundet?

Bag alle disse spørgsmål ligger væsentlige opfattelser af, hvad der er værdifuldt og ønskværdigt, og hvad der ikke er det, men spørgsmålene afspejler også dilemmaer, politiske prioriteringer og kampen om de rette definitioner.

– Og det er dem – værdierne, dilemmaerne og uenighederne om de rigtige definitioner – vi med Professionsfestivalen vil have frem i lyset, fortsætter han.

– Vi vil skabe debat og diskussion, og vi vil i dialog med vores studerende, borgere i nærområdet og alle, vi samarbejder med – kommuner, region, virksomheder. For vi har brug for en lokal og regional debat om de værdier og opfattelser, der er grundlæggende for vores velfærd – og vi har brug for en debat om, hvordan værdierne og vores velfærdssamfund i kraft af udviklingen vil forandre sig de kommende år.

UC SYD, idrætsforeninger og Esbjerg Kommune samarbejder om idrætstilbud

0

Igennem et nyt samarbejde vil UC SYD, Esbjerg Kommune og kommunens idrætsforeninger skabe kontakt mellem de studerende og idrætsforeningerne med det mål at styrke fysisk aktivitet, fritids- og idrætslivet og de studerendes trivsel og tilhørsforhold til kommunen. Et bredt udsnit af Esbjergs idrætsforeninger byder derfor på en aktiv formiddag for de studerende fredag den 10. september 2021 ved UC SYDs Campus Esbjerg.

Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune.

Når UC SYD den 9. og 10. september 2021 holder Professionsfestival på Campus Esbjerg, byder Esbjergs idrætsforeninger som en del af programmet de studerende op til bevægelse, sport og leg. Her kan man både få rørt sig i et hyggeligt fællesskab og blive klogere på det arbejde, som foregår i foreningerne, for måske at blive medlem eller frivillig.

Bag tilbuddet om at prøve idræt står idrætsforeningerne i Esbjerg, UC SYD, Talentidrætsrådet, Idrætsrådet og Esbjerg Kommune. Gennem et nyt samarbejde ønsker de i fællesskab både at få flere til at være fysisk aktive, styrke foreningslivet og ikke mindst styrke fællesskab og netværk blandt de unge studerende, så de trives under deres uddannelse og på sigt får lyst til at slå sig ned i kommunen.

Fysisk aktivitet, sjov og bevægelse 

Fredag den 10. september kan de studerende prøve blandt andet disc golf, fodbold, amerikansk fodbold, dans, rospinning, sup boards og volleyball. Mens fysisk aktivitet, sjov og bevægelse selvfølgelig er i fokus, vil det også være muligt at få en snak med foreningerne og stille spørgsmål.

– Det er vigtigt, at vi får skabt kontakt mellem de studerende og idrætsforeningerne i Esbjerg Kommune. For idrætsforeningerne er samarbejdet med UC SYD og de øvrige videregående uddannelser i Esbjerg en vigtig og velkommen mulighed for potentielt at få flere medlemmer og flere frivillige efter en tid, hvor foreningslivet på grund af coronasituationen har kørt på lavt blus, siger formand for Esbjerg Idrætsråd, Helle Rohde Pedersen, og formand for Talentidrætsrådet, Lars Henry Andersen.

Også på UC SYD ser man frem til samarbejdet, da et attraktivt studiemiljø med tilbud om idræt, aktivitet og netværk kan være med til at tiltrække flere studerende og styrke de studerendes mulighed for at gennemføre deres uddannelse.

Fakta

Et bredt udsnit af Esbjergs idrætsforeninger byder på en aktiv formiddag for de studerende på UC SYD fredag den 10. september 2021 kl. 8.30 – 12.00 på udearealerne foran UC SYDs Campus Esbjerg, Degnevej 16, 6705 Esbjerg Ø.