Home Tags Sport

Tag: Sport

Esbjerg tager værtskabet for Specialskolernes Landsidrætsstævne de næste tre år

0

Onsdag og torsdag den 6. og 7. oktober 2021 danner Esbjerg endnu engang ramme om Specialskolernes Landsidrætsstævne. Faktisk har Esbjerg fået værtskabet de næste tre gange.

Der er lagt op til smil over hele linjen, når Specialskolernes Landsidrætsstævne igen indtager Esbjerg onsdag og torsdag. Billedet her er fra 2019, hvor stævnet også blev holdt i Esbjerg. Foto: Tue Sørensen

De unge elever fra landets specialskoler skal både dyste i atletik, hockey, skovløb og svømning, når Esbjerg blænder op for den 36. udgave af Specialskolernes Landsidrætsstævne 2021 onsdag og torsdag i denne uge.

Faktisk skulle stævnet være holdt i maj 2020, men som så meget andet blev også Specialskolernes Landsidrætsstævne udskudt på grund af Corona.

”Vi er rigtig glade for, at det er lykkes for Sport & Event Park Esbjerg at finde plads og mandskab til, at vi nu kan afvikle Specialskolernes Landsidrætsstævne her i Esbjerg,” fortæller Henrik Vallø, formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune og han fortsætter:

”Det her er et utroligt livsbekræftende landsstævne med masser af smil, kram og fællesskab. For selvom de unge selvfølgelig kan vinde medaljer, så er det fællesskabet blandt de unge med særlige behov der er i højsædet, og deres mulighed for at komme ud og møde ligesindede.”

Esbjergs nye rolle

Stævnet hang ellers i en tynd tråd, da specialskolerne, der plejer at stå for stævnet, havde svært ved at finde kræfterne til at videreføre det. Derfor gik Esbjerg Kommune sammen med Sport & Event Park Esbjerg om at afholde og planlægge stævnet. Og det er nu endt med, at Esbjerg skal være vært for stævnet de næste tre gange.

”Vi er glade for, at vi kan være med til at facilitere og planlægge stævnet, så det stadig kan eksistere. Det er vigtigt for de unge her, at de stadig kan komme ud og mødes og være fysisk aktive sammen,” fortæller Jacob Drachmann Haag, aktivitets- og værtsskabschef hos Sport & Event Park Esbjerg, der i samme åndedrag sender en stor tak til Rybners og de mange frivillige:

”Deltagerne skal som noget nyt overnatte på Rybners. Rybners reddede os lige på målstregen og hjælper med indkvarteringen. Det er vi meget taknemmelige for, så vi kan afvikle stævnet på bedste vis. Ligesom vi skylder en stor tak til de lokale foreninger, skoler og klubber, der stiller med en række frivillige.”

Specialskolernes Landsidrætsstævne skydes i gang med fælles indmarch på atletikstadionet onsdag den 6. oktober 2021 klokken 10.00.

Pressen er velkommen til at deltage.

FAKTA 

Specialskolernes Landsidrætsstævne 2021

Der er tilmeldt over 200 deltagere fra 11 af landets specialskoler

Deltagerne er unge med særlige behov mellem 16-25 år.

Alle deltagerne skal overnatte på Rybners.

Det er CSV-Esbjerg og Sport & Event Park Esbjerg, der sammen med SLIS komitéen planlægger Specialskolernes Landsidrætsstævne.

Se hele programmet for stævnet her: www.sepe.dk/events/slis

Der er lagt op til smil over hele linjen, når Specialskolernes Landsidrætsstævne igen indtager Esbjerg onsdag og torsdag. Billedet her er fra 2019, hvor stævnet også blev holdt i Esbjerg. Foto: Tue Sørensen

De unge deltagere med særlige behov er alle mellem 16-25 år, og der konkurreres både i atletik, svømning, hockey og skovløb. Foto: Tue Sørensen

21-årig talent kan udfylde flere roller for Team Esbjerg

0

Bagspillertalentet Michala Møller skifter efter fem sæsoner med base i Ikast til Team Esbjerg, som hun har indgået en treårig aftale med frem til 30. juni 2024. 

Den 21-årige Aalborg-pige er lige vendt hjem fra sin første træningssamling med A-landsholdet, som følger efter en stærk halvsæson med Herning-Ikast Håndbold i både Bambusa Kvindeligaen og EHF Cup. Hun var med til at vinde bronze i ligaen efter tre meget jævnbyrdige kampe mod Team Esbjerg, og hun scorede ni mål, da hun med sin klub tidligere i denne måned sikrede tredjepladsen i Santander Final4 mod København Håndbold.  

– Jeg blev kontaktet af Team Esbjerg for få uger siden og syntes, det lød rigtig spændende med den rolle, klubben havde tiltænkt mig. Jeg trives i et elitemiljø og tror på, at det er i de omgivelser, jeg bedst kan udvikle mig som håndboldspiller. Nu glæder jeg mig bare til at komme til klubben, møde de nye holdkammerater og finde ind i spilkonceptet, siger Michala Møller.

Hun indgik i januar en aftale med Holstebro Håndbold gældende fra den nye sæson for at opnå mere spilletid, og det er med blandede følelser, vestjyderne afgiver hende. Michala Møller føler dog, at klubben har vist stor forståelse for, at hun med sine præstationer siden nytår er blevet interessant for større klubber. 

Team Esbjergs cheftræner, Jesper Jensen, er blandt dem, der har fulgt hendes udvikling, og han er yderst tilfreds med, at klubben er lykkedes med at indgå aftale med en ung, dansk spiller med stort potentiale. Tilføjelsen til truppen er aktualiseret af, at Estavana Polman på ny er korsbåndsskadet og risikerer en længere pause. 

– Michala kan spille alle tre pladser i bagkæden, har et stærkt gennembrudsspil ogdækker godt op på begge backpladser. Hun begår sig allerede nu på et højt niveau og har senest vist sin alsidighed i syv mod seksspillet og på højre back. På den måde minder hun lidt om både Polman, Henny Reistad og Annette Jensen. Der er lagt en plan for fremtiden for hende, og hun kommer nok også til at cirkulere lidt rundt for Team Esbjerg, siger Jesper Jensen.

Som landstræner var han tæt på Michala Møller ved træningssamlingen i Skærbæk i Sønderjylland og har fået bekræftet indtrykket af både hendes spillemæssige og menneskelige potentiale. Som højrehåndet bagspiller er favoritpladsen venstre back.

Talentet er efter de første ungdomsår i Aalborg udviklet på først ISI Idrætsefterskolen i Ikast, hvor hun tog 10. klasse, og siden i Herning-Ikast Håndbold. Michala Møller har deltaget i tre EM- og VM-slutrunder med landsholdene fra U17 til U19.  

I tiden i Ikast har Michala arbejdet ved siden af håndboldspillet, senest 15 timer om ugen i Spar Nord Bank, og hun holder af at have andet indhold i tilværelsen endhovedbeskæftigelsen, håndbold. Hun tænker på at bygge oven på sin HHX-eksamen ved at studere, når hun har etableret sig i Team Esbjerg. Men der skal også være tid til kæresten Oliver, der bor i Herning, vennerne samt forældrene og lillebroren i Aalborg.  

Michael Kryger ny assistenttræner i EfB

0

Esbjerg fB har ansat Michael Kryger som ny assistenttræner i stedet for Lars Vind, der fortsat vil varetage rollen som akademichef. Dermed er et stærkt team omkring cheftræner Roland Vrabec på plads.

Foto: EfB

44-årige Michael Kryger er fra dags dato ny assistenttræner i Esbjerg fB, hvor han vil indgå i teamet med Rafael van der Vaart og cheftræner Roland Vrabec. Lars Vind vil fortsat, som det har været planen, varetage jobbet som akademichef.
Jens Hammer Sørensen, adm. direktør i EfB, er glad for, det er faldet på plads med Kryger, der de seneste syv år har været i Hobro IK, og fremhæver særligt kendskabet til dansk fodbold som en vigtig faktor.

Vi er glade for at have lavet en aftale med Michael Kryger, der udover at have den højeste træner-licens, også har et indgående kendskab til dansk topfodbold, hvilket har været et vigtigt parameter for os. Vi ser frem til at byde Michael velkommen i klubben, siger han.
Michael Kryger kommer til EfB, og glæder sig til at lære alle i klubben at kende og komme i gang på træningsbanen.

Da jeg fik opkaldet, og blev forelagt muligheden for at blive en del af EfB, var jeg ikke i tvivl. Der er tale om en stor klub, og jeg glæder mig til at bidrage med de ting, jeg er god til, så vi i fællesskab forhåbentligt kan vinde mange kampe. Nu ser jeg frem til at lære alle i klubben at kende og trække i træningstøjet, fortæller han.
Kryger flytter til Esbjerg, og har første træning med holdet i dag.

Fakta

Navn: Michael Kryger
Født: D. 26. september 1976
Tidligere klubber: Lystrup IF, Aarhus Fremad, Randers FC, Hobro I

Kampoptakt SønderjyskE vs. Esbjerg Energy

0

Esbjerg Energy skal i morgen fredag kl. 20.15 forsøge at følge op på den gode afslutning på sidste fredags premierekamp i Granly Hockey Arena mod Rødovre Mighty Bulls i Metal Ligaen, når ”de gulblusede” gæster SønderjyskE og Vojens i Frøs Arena.

  • I trænerteamet vurderer vi, at vi spillede en god kamp mod Rødovre. Vi blev bekræftet i, at vi formår at presse en modstander så meget, at vi kan vinde til sidst. Det holdt hårdt, men med scoringen kort før tid blev sejren og de tre point lige akkurat sikret, forklarer assistenttræner Jan Jensen fra Esbjerg Energy.
  • Vi vurderer, at vi kom godt ud fra kampens start mod Rødovre. Mighty Bulls får scoret og vender momentum til deres fordel. Det kunne gøres bedre, og så var vi pludselig bagud med 2-0. Spillere gav ikke op, øgede presset og viste de ville og kunne arbejde i 60 minutter.
    Vestjyderne var bagud med 2-0, da der resterede 11 minutter af kampen sidste fredag, men med tre scoringer, de seneste 11 sekunder før slutsignalet, sikrede Energy- drengene sejren med 3-2 og de tre point.
  • Det tegner godt efter sejren over Rødovre. Vi viste moral og vilje til at arbejde trods modgang. Pointene er vigtige. Ikke mindst i forhold til vores ambition om at kvalificere os til Final 4 efter 16 kampe. Men også fremadrettet er sejren vigtig. Pointene kan ingen tage fra os og succesoplevelsen er også noget værd, fortsætter Energy-assistenten.
    Craig Puffer, Kale Kerbashian og Søren Nielsen scorede for Esbjerg i 3-2 sejren. SønderjyskE spillede tirsdag deres første kamp i årets Metal Liga i Odense, hvor de lokale Bulldogs måtte se sig besejret med 1-0 af sønderjyderne.
  • Vi forventer en god og intens kamp. En rigtig derby-kamp med alt hvad det indebærer. Og så er det det første
    lokalopgør med tilskuere på lægterne. Det må blive ganske særligt for både trupperne og for publikum.
  • SønderjyskE har haft et hårdt program i Champions Hockey League. De manglede vist et par stykker i tirsdagens 1-0 sejr i Odense, men de kan jo måske få spillere tilbage i truppen før fredag. Og så synes jeg, at der var lovende takter i træningskampen dernede. Så vi er spændte, slutter Jan Jensen.
    Esbjerg Energy og SønderjyskE kunne dele bronzemedaljerne i sidste sæson efter begge mandskaber blev elimineret i hver deres semifinalerunde. Vestjyderne blev nummer tre i grundspillet med 94 point, SønderjyskE blev nummer fire med 75 point.

UC SYD, idrætsforeninger og Esbjerg Kommune samarbejder om idrætstilbud

0

Igennem et nyt samarbejde vil UC SYD, Esbjerg Kommune og kommunens idrætsforeninger skabe kontakt mellem de studerende og idrætsforeningerne med det mål at styrke fysisk aktivitet, fritids- og idrætslivet og de studerendes trivsel og tilhørsforhold til kommunen. Et bredt udsnit af Esbjergs idrætsforeninger byder derfor på en aktiv formiddag for de studerende fredag den 10. september 2021 ved UC SYDs Campus Esbjerg.

Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune.

Når UC SYD den 9. og 10. september 2021 holder Professionsfestival på Campus Esbjerg, byder Esbjergs idrætsforeninger som en del af programmet de studerende op til bevægelse, sport og leg. Her kan man både få rørt sig i et hyggeligt fællesskab og blive klogere på det arbejde, som foregår i foreningerne, for måske at blive medlem eller frivillig.

Bag tilbuddet om at prøve idræt står idrætsforeningerne i Esbjerg, UC SYD, Talentidrætsrådet, Idrætsrådet og Esbjerg Kommune. Gennem et nyt samarbejde ønsker de i fællesskab både at få flere til at være fysisk aktive, styrke foreningslivet og ikke mindst styrke fællesskab og netværk blandt de unge studerende, så de trives under deres uddannelse og på sigt får lyst til at slå sig ned i kommunen.

Fysisk aktivitet, sjov og bevægelse 

Fredag den 10. september kan de studerende prøve blandt andet disc golf, fodbold, amerikansk fodbold, dans, rospinning, sup boards og volleyball. Mens fysisk aktivitet, sjov og bevægelse selvfølgelig er i fokus, vil det også være muligt at få en snak med foreningerne og stille spørgsmål.

– Det er vigtigt, at vi får skabt kontakt mellem de studerende og idrætsforeningerne i Esbjerg Kommune. For idrætsforeningerne er samarbejdet med UC SYD og de øvrige videregående uddannelser i Esbjerg en vigtig og velkommen mulighed for potentielt at få flere medlemmer og flere frivillige efter en tid, hvor foreningslivet på grund af coronasituationen har kørt på lavt blus, siger formand for Esbjerg Idrætsråd, Helle Rohde Pedersen, og formand for Talentidrætsrådet, Lars Henry Andersen.

Også på UC SYD ser man frem til samarbejdet, da et attraktivt studiemiljø med tilbud om idræt, aktivitet og netværk kan være med til at tiltrække flere studerende og styrke de studerendes mulighed for at gennemføre deres uddannelse.

Fakta

Et bredt udsnit af Esbjergs idrætsforeninger byder på en aktiv formiddag for de studerende på UC SYD fredag den 10. september 2021 kl. 8.30 – 12.00 på udearealerne foran UC SYDs Campus Esbjerg, Degnevej 16, 6705 Esbjerg Ø.

Esbjerg fB tilknytter Dino Halilovic

0

23-årige Dino Halilovic er ny spiller i Esbjerg fB, idet midtbanespilleren har underskrevet en kontrakt frem til 2023.

Foto: EfB


Esbjerg fB styrker konkurrencen på midtbanen med Dino Halilovic, da den 23-årige kroat har bundet sig på en to-årig aftale til sommeren 2023.
Jens Hammer Sørensen, adm. direktør i EfB, siger om Halilovic, der har været omkring alle kroatiske ungdomslandshold:

  • I Dino Halilovic får vi en dygtig midtbanespiller ind, som vil styrke truppen. Vi har scoutet ham grundigt via vores netværk, og er glade for at byde ham velkommen i Esbjerg og i EfB.
    Dino Halilovic, vis favoritposition er på den centrale del af banen, glæder sig til at støde til truppen, og spille for EfB i de kommende år.
  • Jeg har læst en del om klubben, inden jeg skrev under, og jeg kan se, at det er en stor klub. Faciliteterne her er fremragende, og jeg mener, vi skal rykke op i Superligaen igen, for det er her, vi hører hjemme. Det kommer til at kræve hårdt arbejde, og det vil jeg byde ind med, og jeg ser frem til at møde mine nye holdkammerater, trænerne og ikke mindst fansene, siger han.
    Fakta:
    Navn: Dino Halilovic
    Født: D. 8. februar 1998
    Tidligere klubber: GNK Dinamo Zagreb, Udinese Calcio, NK Istra 1961, NK Lokomotiva Zagreb, NK Rudes

EfB skriver kontrakt med Corey Addai

0

23-årige Corey Addai er ny Esbjerg fB-spiller, idet målmanden tilføjes truppen på en aftale gældende frem til sommeren 2022. Englænderen har senest været på kontrakt i Barnsley Football Club.

Esbjerg fB skærper konkurrencen yderligere på målmandspositionen, idet den 23-årige englænder Corey Addai har skrevet under på en kontrakt for resten af sæsonen.

Paul Conway, bestyrelsesmedlem i EfB, udtaler:

– Corey Addai er en talentfuld målmand, som vi har et indgående kendskab til fra sin tid i Barnsley, og ved at tilføre ham truppen i EfB så er vi sikret et kompetent målmandsteam med stor konkurrence om pladserne. Vi glæder os til at byde ham velkommen i klubben.

 

Målmanden, der startede sin fodboldkarriere i Arsenal FC, ser frem til at trække i træningstøjet og møde fansene i Esbjerg.

 

– Jeg er glad for at have skrevet kontrakt med EfB, som er en stor klub med ambitioner om at vende tilbage til Superligaen, hvilket giver mig motivation til at gøre det godt. Jeg kan ikke vente med at starte op og komme ud på banen og møde folk i klubben og fansene, siger Corey Addai.

 

Addai får nummer 34.

 

Fakta:
Navn: Corey Addai
Født: D. 10. oktober 1997
Tidligere klubber: Arsenal FC, Coventry FC, Mickleover FC, Telford United, Barnsley Football Club, Chesterfield FC

Oplev stjernespækket cykelløb i Esbjerg og Ribe

Foto: Esbjerg Kommune

Det bliver med ikke mindre end seks World Tour hold i feltet, at cykelløbet PostNord Danmark Rundt 2021kommer til Esbjerg og Ribe den 10. og 11. august. Med cykelløbet følger kortvarige begrænsninger af trafikken for sikre den gode oplevelse og sikkerheden.

I Esbjerg kører cykelrytterne i mål i Havnegade. Foto: Esbjerg Kommune

Det bliver spændende om den drilske vestenvind kommer til at spille en afgørende rolle for, om første etape af PostNord Danmark Rundt 2021 skal afgøres af enten massespurt eller en enkelt rytter på målstregen i Esbjerg tirsdag den 10. august 2021.

Det er i hvert fald sikkert, at toprytterne fra fx World Tour holdene Quickstep, Lotto-Soudal, Trek-Segafredo og det danske landshold får nok at se til på den 176 km lange og udfordrende etape fra Struer i nord til Esbjerg i sydvest. I hjertet af Esbjerg slutter etapen med tre runder på den 3,6 km lange rundstrækning, inden dagens vinder kører først over målstregen ved Musikhuset Esbjerg.

På cykelløbets anden etape går starten i Ribe med Domkirkepladsen som den stemningsfulde kulisse, og herfra sætter rytterne kursen mod Sønderborg.

”Vi glæder os til at lægge veje til det stjernespækkede felt til dette års PostNord Danmark Rundt i både Esbjerg og Ribe. Cykelløbet er en oplagt mulighed for at vise det bedste af vores kommune frem, og vi håber, vi kan samle mange glade tilskuere på ruterne, så vi kan få skabt en fantastisk stemning og heppe cykelrytterne godt på vej”, siger Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune.

Cykelfest begrænser trafikken

Cykelfesten og den gode oplevelse er i centrum for cykelløbet, og det skal være sikkert for både cykelryttere og tilskuere at være med. Derfor etablerer Esbjerg Kommune i samarbejde med Syd- og Sønderjyllands Politi en række begrænsninger af trafikken.

Den 3,6 km lange rundstrækning i Esbjerg går ad opløbsstrækningen i Havnegade og videre til Englandsgade, Nørregade, Strandbygade, Stormgade, Toldbodvej, Østre Havnevej, Hulvejen og tilbage til Havnegade. Tirsdag den 10. august kl. 16.15-18.00 vil gaderne på rundstrækningen være spærret, og kørende trafik har kun begrænset mulighed for at krydse rundstrækningen i sluser ved Nørregade/Stormgade, Nørregade/Torvegade, Englandsgade/Skolegade og Englandsgade/Borgergade. For fodgængere er der også en sluse ved Englandsgade/Kongensgade.

Målområdet ved Musikhuset Esbjerg er centralt for cykelløbet, og tirsdag den 10. august kl. 9-21 vil Havnegade derfor være spærret fra Englandsgade til Kirkegade, lige som Torvegade er spærret fra Havnegade til Borgergade.

For at sikre fri passage for cykelrytterne i gaderne vil det tirsdag den 10. august kl. 12-20 være forbudt at standse og parkere på rundstrækningen. Ulovligt parkerede biler bliver fjernet for ejerens regning.

Onsdag den 11. august vil Domkirkepladsen, Von Støckens Plads og en del af Dagmarsgade i Ribe være afspærret kl. 11-13.30. I samme område og på Sct. Catharinæ Plads vil det være forbudt at standse og parkere kl. 6-14.

Begrænsningerne af trafikken i både Esbjerg og Ribe gælder naturligvis ikke for udrykningskørsel og andre nødsituationer.

Få mere information om cykelløbet og trafikken på www.esbjerg.dk/postnorddanmarkrundt

I Esbjerg kører cykelrytterne i mål i Havnegade.

I Ribe går starten på Domkirkepladsen.

Cykelrytterne slutter første etape med tre omgange på rundstrækningen i Esbjerg midtby, og derfor er det nødvendigt at begrænse trafikken.

I Ribe fører starten på anden etape ændringer af trafikken med sig.

Jan Jensen skal assistere Jason Jaspers i Esbjerg Energy

0

Cheftræner Jason Jaspers assistent er på plads for den kommende sæson. Den 45-årige Aalborg-dreng, Jan Jensen er bedst kendt for sine meritter i Vojens. Her spillede han hele sin aktive karriere, men har efterfølgende fungeret som cheftræner i Esbjerg IKs ungdomsafdeling i sæsonen 2017/2018, men primært i Vojens.Jan passer perfekt ind hos os. Han har tidligere arbejdet i Esbjerg i en sæson med ungdomsspillere, men har i mange år arbejdet i Vojens og repræsenteret SønderjyskE. Han har et dybtgående kendskab til dansk ishockey generelt og komplimenterer mig fint, fortæller cheftræner Jason Jaspers fra Esbjerg Energy:

Rent praktisk er det også muligt for Jan at komme hertil fra bopælen i Vojens. Vi henter en mand ind, som er en kender af dansk ishockey. Som har arbejdet med mange ungdomsspillere. Og så har vi allerede nu grinet af, at når der står ”JJ” på noget, kan det både være hans og mit.
Som aktiv spillede Jan Jensen 17 år i landets bedste række, hvor det blev til 695 kampe, 116 mål og i alt 265 point. Han kan se tilbage på et mesterskab fra 2006 og 2009, og to sæt bronzemedaljer.

Det er altid spændende med et job i ishockeyverdenen. Energy er et godt hold med en stærk organisation bag, der tager udgangspunkt i en god klub. Jeg havde et godt år i Esbjerg og jeg kan indpasse det i mit øvrige liv, så det er en let beslutning, fortæller Jan Jensen.

Ishockeyen i Danmark er en lille verden og jeg kender en del i Esbjerg. Jeg har bl.a. talt med bestyrelsesformand Søren Mathiasen, som jeg har kendt i mange år og med cheftræner Jason Jaspers, som jeg glæder mig til at lære bedre at kende.

Jan Jensen kom som barn til Vojens, hvor han har boet lige siden. Efter den aktive karriere har han trænet mandskaber i Vojens og været tilknyttet det danske U16-landshold.

Esbjerg er en god klub i en dejlig by. Der er sammensat et spændende hold, der kan være med i toppen af ligaen, så jeg glæder mig. Ikke bare til igen at arbejde med Thomas Lillie, der var landets bedste juniormålmand og David Madsen, der som ung forlod Vojens. Men til at arbejde med hele holdet og organisationen, pointerer Jan Jensen.

Tanken er, at Jan i sit arbejde, skal have et særligt fokus på vores backs. Jeg er sikker på, at han kan tilføre ny viden og nye impulser til arbejdet med holdet, så det bliver spændene at samarbejde med ham. Som hold begyndte vi et arbejde sidste år, og det arbejde skal vi videreføre i år, slutter Jason Jaspers.

Esbjerg fB styrker truppen yderligere

0

For at stå stærkest muligt frem mod den kommende sæson vil Esbjerg fB tilføre yderligere fire spillere til truppen, der alle er vant til spillestilen med højt pres. Der er tale om lejeaftaler frem til nytår med Matthew Wolfe, Jordan Helliwell, Charlie Winfield og Steven Simpson – alle fra engelske Barnsley Football Club.

 

Esbjerg fB er i fuld gang med forberedelserne frem mod den kommende sæson i NordicBet Ligaen under cheftræner Peter Hyballas ledelse, og i bestræbelserne på at stå stærkest muligt for at indfri klubbens målsætning om at rykke op i Superligaen næste sommer, så tilføres fire spillere i form af Matthew Wolfe, Jordan Helliwell, Charlie Winfield og Steven Simpson, der alle har en god mentalitet og erfaring med den spillestil, holdet er ved at implementere.

 

Paul Conway, bestyrelsesmedlem i EfB, fortæller:

 

– Vi er glade for at kunne byde velkommen til Matthew, Jordan, Charlie og Steven i EfB på lejeaftaler frem til d. 31. december. Disse fire spillere har i gennemsnit tre års erfaringer med højt pres som spillestil, og glæder sig til at kæmpe om minutter på førsteholdet. Vi tror samtidig på, at spillerne returnerer til England med værdifulde erfaringer.

 

Matthew Wolfe:

 

– Jeg ser frem til at spille for EfB på leje indtil nytår. EfB er en stor klub i Danmark med en spændende træner og spillestil. Spillestilen med højt pres og genpres er, hvad vi er vant til at arbejde med i Barnsley, og jeg ser frem til at tilføje værdi i EfB med min spillestil. Jeg vil give alt for EfB frem til årsskiftet.

 

Jordan Helliwell:

 

– Jeg er meget spændt på at komme til EfB, og lejeaftalen er en unik mulighed. Det bliver godt for mig at opleve førsteholdsfodbold i et andet miljø og møde en ny gruppe af spillere. Jeg ser frem til de nye udfordringer og vise klubben, hvad jeg står for. Spillestilen med højt pres, som der bliver arbejdet med, er spændende, og jeg glæder mig til at blive involveret i den.

 

Charlie Winfield:

 

– Jeg ser meget frem til mit lejeophold i EfB, for det er en ny udfordring, og jeg kan ikke vente med at starte. Det bliver en god oplevelse på førsteholdsniveau, og forhåbentligt kan jeg tage til Danmark nu og imponere den nye træner med min spillestil.

 

Steven Simpson:

 

– Jeg forventer EfB bliver en spændende oplevelse. Førsteholdsfodbold på et højt niveau er vitalt for min udvikling. Jeg ser frem til at se, hvor meget jeg kan udvikle mig på ugentlig basis, og hvor meget jeg vil udvikle mig over de næste seks måneder i Danmark. Jeg takker EfB for denne mulighed.

 

Anfører Nicklas Strunck tilføjer:

 

– I EfB har vi et erklæret mål om at vende tilbage til Superligaen efter den kommende sæson, og det kommer til at kræve hårdt arbejde og fuldt fokus fra alle mand på især træningsbanen, fordi vi er ved at implementere en spændende, ny spillestil, der kræver meget af os alle. I den forbindelse er det spændende, at der nu kommer fire spillere fra Barnsley, der har erfaring med denne stil, og vi glæder os til at møde dem.

 

Matthew Wolfe spiller på midtbanen, mens Jordan Helliwell og Charlie Winfield begår sig i forsvaret. Steven Simpson er angriber.

 

Spillerne støder til truppen, når de har overstået Covid-19-karantænerne og fået opholdstilladelser.

 

 

 

Fakta:

Navn: Matthew Ryan Wolfe
Født: 
D. 12. juni 2000
Tidligere klubber: 
Barnsley, Notts County

 

Fakta:

Navn: Jordan Lewis Helliwell
Født: 
D. 23. september 2001

Tidligere klubber: Barnsley, Stalybridge Celtic FC

 

Fakta:

Navn: Charlie James Winfield
Født: 
D. 8. maj 2002

Tidligere klubber: Barnsley

 

Fakta:

Navn: Steven Simpson
Født: 
D. 5. april 2000

Tidligere klubber: Barnsley

 

Med venlig hilsen / Kind regards 

Dansk mester: 1961, 1962, 1963, 1965, 1979 
Pokalvinder: 1964, 1976, 2013