Home Tags Kvaglund

Tag: Kvaglund

Politiet inviterede til tryghedsmøde

0

100 mennesker var samlet i Kvaglundhallen lørdag eftermiddag til dialog, snak og kage

Fotos Politiet: Der var livlig samtale og debat ved bordene i Kvaglundhallen.

Syd- og Sønderjyllands Politi inviterede lørdag eftermiddag alle beboere i boligområdet Kvaglund i Esbjerg til dialogmøde i Kvaglundhallen. Overskriften for mødet var tryghed og baggrunden for initiativet var den seneste måling af borgernes tryghed. Tryghedsundersøgelsen, der udkom sidste år viste, at beboerne i Kvaglund-området ikke føler sig så trygge som andre borgere i politikredsen.

Da mødet gik i gang klokken 13var omkring 100 mennesker samlet i hallen, så alle de opstillede borde kom i brug. Deltagerne kom fra hele området og alle aldersklasser var repræsenteret ved mødet. Blandt andet deltog en gruppe børn og unge i mødet.

”Vi er meget glade for at så mange beboere tog mod vores invitation og valgte at bruge en lørdag eftermiddag sammen med os. Det sætter vi stor pris på”, siger vicepolitiinspektør Jacob Ulvedal Andersen.

Politiet orienterede først om tryghedsundersøgelsens resultater og om kriminalitetsbilledet i området.

”Reelt set er der stort set lige så mange straffesager pr borger i Kvaglundområdet som i resten af Esbjerg Kommune. Så der er ikke mere kriminalitet i Kvaglund-området sammenlignet med resten af Esbjerg Kommune. Der er ikke den store forskel”, fortalte politikommissær Morten Alslev på mødet.

Efter oplægget blev tryghed diskuteret i grupper og debatteret i fællesskab, ligesom der blev talt om, hvad politiet, beboerne og andre parter kan gøre for at øge følelsen af tryghed i området.

”Jeg synes, der kom mange gode ting frem og der er nok kommet en større forståelse af skævheden i følelsen af utryghed og hvor meget kriminalitet her egentlig er. Det var en god start på arbejdet med at øge trygheden i området og nu har vi i vores afdelingsbestyrelse nogle konkrete ting, vi kan arbejde videre med i vores afdeling”, synes en af beboerne Katrine Øhlin, der sidder i afdelingsbestyrelsen for Hedegårdene.

Med til mødet var også ledere og medarbejdere fra Esbjerg Kommune, ligesom Bydelsprojekt 3i1 deltog. 

”Opbakningen var god og der var en rigtig fin debat, hvor der kom gode input, som vi tager med i det videre arbejde. Vi går lidt dybere ned i forslag og ønsker og har allerede nu planer om at gennemføre en tryghedsvandring i området inden længe”, siger vicepolitiinspektør Jacob Ulvedal Andersen. 

Link til Tryghedsundersøgelsen: 

https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2022/08/Tryghedsundersoegelse-2021-web.pdf

Fakta om tryghedsvandring:
En tryghedsvandring er en planlagt gåtur gennem et område, hvor eksempelvis områdets forretningsdrivende, beboere, boligselskab, virksomheder, kommune og politi diskuterer og udpeger konkrete utryghedsskabende forhold i området. Efter vandringen undersøges mulighederne for at gennemføre tiltag, der kan øge trygheden i området.

Der var både debat og samtale på dialogmødet. Her er nærbetjent Niels Ruth i samtale med en beboer.

Danmark Spiser Sammen – hver for sig på Stengårdsvej.

Kvaglund og Østerbyen er også inviteret med til en anderledes ”fællesspisning” og 485 beboere har allerede meldt sig til.

Foto: Bydelsprojekt 3i1

Bydelsprojekt 3i1 inviterer sammen med Kvaglund Kirke, Platformen, Medvind i Østerbyen og andre lokale aktører til fælles spisning – hver for sig.

Fællesspisning er en del af Danmark Spiser Sammen, som er et initiativ fra Folkebevægelsen Mod Ensomhed. 

Bydelsprojekt 3i1 har de sidste par år sammen med lokale aktører deltaget i ”Danmark Spiser Sammen”. Arrangementet har været en stor succes med børn og voksne, som medbragte og nød mad hele Verden. 

P.g.a. Corona krisen har initiativtagerne tænkt anderledes i år. Beboere inviteres til at komme og hente mad, som tages med hjem. 

Maden leveres af Latakia Grill i Kvaglund og Marina Trafikbar på Esbjerg Havn. Frivillige og medarbejdere uddeler de portionsanrettede menuer frapavillioner i lokalområdet.

Hvis beboere ikke selv kan hente maden – så kommer de frivillige gerne forbi med den. 

Initiativtagerne bag fællesspisningen vil gerne benytte lejligheden til at sende en kærlig hilsen til alle beboerne i boligområderne. 

Fællesspisningen er for beboere på Stengårdsvej, i Kvaglund og i Østerbyen, som har modtaget en invitation i deres postkasse omdelt af Kvaglund Idrætsforenings U16 fodboldpiger.

PostNord åbner ny pakkeudlevering i Kvaglund

0
Tiffany Christensen udleverer en pakke til en kunde i butikken Den Søde Tand i Herlev, som er en af de 500 nye udleveringssteder for PostNord. Foto: Henrik Petit

Sidste år slog PostNord dørene op til otte nye pakkeudleveringssteder i Esbjerg Kommune, og nu ser endnu ét dagens lys. Fra 27. februar kan man nemlig hente sine pakker hos Nærkøb, Kvaglund Tanken på Askekrattet 2 i Kvaglund.

Foto: PostNord

Med et nyt udleveringssted i Esbjerg-området får byens netshoppe-glade borgere nu en ekstra mulighed for at hente deres pakker. Den nye Collect Shop er et stærkt supplement til vores mange andre udleveringssteder i byen, siger Anja Trøjborg, distriktschef hos PostNord.
I den nye Collect Shop kan kunderne hente pakker samt sende pakker og breve, som de har frankeret hjemmefra. Collect Shoppen er åben i hele butikkens åbningstid, som er mandag-lørdag fra kl. 7.30-21.00 og søndag fra kl. 8.30-20.30.
PostNord kan tilbyde Danmarks største netværk af udleveringssteder med omkring 2.500 stk. fordelt over hele landet.

Ministerbesøg i Kvaglund

Minister for udviklingsarbejde Ulla Tørnæs (V) og Anders Kronborg (S) besøgte i går beboerhuset i Kvaglund til en dialog med repræsentanter for nogle af de boligorganisationer, der har boliger i Kvaglund og på Stengårdsvej.

Foto: Christina Simonia Straarup

Yesbjerg var med de to lokale folketingskandidater i Esbjergs bykreds henholdsvis Hedelundgårdparken og senere ved Petersen Consult.


Læs også: Jan brænder for at redde liv

Gåtur i Kvaglund

Ghettoplanens problematikker

Beboerrepræsentanterne drøftede de problematikker og bekymringer de har i forbindelse med den nye ghettopakke. Blandt de primære problematikker for beboerrepræsentationerne er den nye lovgivning omkring at skulle beskære ghettoen med 60 %. Der blev efterlyst nogle flere oplysninger og hjælp til, hvordan man i ren praksis eksempelvis skal beskære sit boligområde med 60 %. Beboernes frygt går på, om de nu skal flytte fra deres hjem, hvem de berørte bliver, og hvordan det udvælges, hvem der skal flyttes.

Gåturen gik gennem de forskellige boligområder i Kvaglund.

Lad være med at rykke vores boliger ned, husene er der ikke noget i vejen med. Vi lejer bare ud til dem med det laveste nummer, lyder det fra boligrepræsentanterne.

Ulla Tørnæs havde interesse i, hvad ghettoplanen helt konkret har af betydning for Esbjerg, og hvordan man kan få en smidig gennemførsel af den.

Det blev til en god debat, som politikerne kan tage med til Christiansborg, og måske er et tættere samarbejde mellem alle instanserne vejen frem.


Opdaterede fakta om konflikten i Esbjerg

0

Dømte efter 20.10.2017 til og med søndag den 30.09.2018.

22-årig idømt 2 år 6 mdr. fængsel

23-årig idømt 2 år og 3 mdr. fængsel

22-årig idømt 3 års fængsel

23-årig idømt 2 år og 3 mdr. fængsel

22-årig idømt 4 år og 6 mdr. fængsel samt udvist for bestandig

22-årig idømt 4 år og 6 mdr. fængsel

23-årig idømt 2 års fængsel

20-årig idømt 6 mdr. fængsel

20-årig idømt 9 mdr. fængsel

22-årig idømt 6 mdr. fængsel samt betinget udvisning.

I alt er der i øjeblikket 15 fængslede og varetægtsfængslede.

Visitationszonen til og med søndag den 30.09.2018.

310 visitationer

1 sag vedr. fornærmelig tiltale mod politimand

2 færdselssager (§54)

24 sager vedr. lov om euforiserende stoffer

8 våbenlovssager

3 knivlovssager

1 sag vedr. ordensbekendtgørelsen.

Grafik: Adobe/Yesbjerg