Home Tags Kultur

Tag: Kultur

Mike Andersen på Tobakken

0

Mike Andersen har efterhånden fået opbygget sig et stort og trofast publikum, ikke kun her i Esbjerg, men faktisk over det ganske land, og tesen om at talent og hårdt arbejde belønnes er Mike det bedste eksempel på.

Credit: Tobakken

8 fuldlængde albums + 1 EP er kommet til verden siden debutalbummet “My LoveFor The Blues” der udkom i 2002.

I maj i år udkom så det nye udspil fra Mike Andersen i form af singlen “There She Was”, en single som godt kunne være forløberen for et kommende album. Men Mike har i første omgang haft lyst til fokusere på kreationen af en enkelt single og så se hvor det kunne føre ham hen og bl.a. lade sig inspirere af publikums reaktion. Nummeret som er indspillet af hans faste band er suppleret af Lukas Grahams blæsesektion The Rusty Trombones.

Mike Andersen har efterhånden i omegnen af 1500 jobs på bagen og samspillet med hans faste band igennem en lang årrække er i en klasse for sig selv, hvad man også har fundet ud af i udlandet og i særdeleshed i Tyskland, hvor der turneres flittigt.

Tid: 15. december kl. 21.00

24 foreninger får tilskud på 1,3 millioner kroner i 2019

0

Godt 1,3 mio. kr. bliver i 2019 uddelt fra Den Fritidskulturelle Pulje til gavn for 24 foreninger i hele Esbjerg Kommune.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Kultur & Fritidsudvalget har netop fordelt næste års tilskud til en lang række spændende projekter, som især tilgodeser børn og unge. 
24 foreninger kan i 2019 se frem til at få et økonomisk tilskud til at
gennemføre projekter, som giver forholdene for medlemmerne et løft.

Kultur & Fritidsudvalget har netop godkendt fordelingen
af 1.366.000 kr., som til næste år bliver sendt ud i foreningerne fra Den Fritidskulturelle Pulje. Foreningernes ansøgninger og projekter er
meget forskellige, og udvalget har eksempelvis givet tilskud fra puljen
til en ny boksering i Bokseklubben EBBK Esbjerg, renovering af
omklædningsrum i Bramming Boldklub, renovering af en udendørs
ridebane i Kongeå Rideklub, udskiftning af stråtag hos Det Danske
Spejderkorps i Ribe, køb af et nyt samlingstelt i FDF Spandet-Roager og køb af fortæppe og snoretræk i Teaterforeningen Røst. 

“Ansøgningerne vidner om en stor alsidighed i kommunens
foreningsliv, det er en fornøjelse at opleve det tydelige engagement,
som driver udviklingen i foreningerne fremad.
I Kultur & Fritidsudvalget er vi glade for at bakke op om de mange gode initiativer, og midlerne i puljen gør det muligt for foreningerne at få
deres egen økonomi til at række lidt længere. Tiltagene er en gevinst
for hver enkelt forening og samlet for et attraktivt og velfungerende
foreningsliv i kommunen,
” siger formanden for Kultur & Fritidsudvalget, May-Britt Andrea
Andersen. 
Bred fordeling i kommunen
Udvalget har i år modtaget 66 ansøgninger om tilskud, hvoraf 41 falder inden for puljens principper, der blandt andet handler om at prioritere foreninger for børn og unge og sikre en bred geografisk fordeling i hele kommunen. Samtidig er der lagt vægt på at tilgodese foreninger, som
ikke fik tilskud sidste år, lige som hver forening kun kan få tilskud til
én ansøgning.  

Die Herren

0

Lørdag 1. december kl. 21.00 gæster DIE HERREN Tobakken.

Siden starten i 1991 har Die Herren altid haft det ultimative mål, at gøre hver koncert til noget specielt.

Få coverbands, har som Die Herren, haft evnen til hele tiden at forny sig, villige til gå et skridt længere og altid virke veloplagte, velforberedte og yderst velsmurte. Uden U2’s forunderlige sangskat, ikke noget Die Herren- i næsten 40 år har det irske verdensnavn gjort det nemt for Die Herren at vælge og vrage imellem de mange perler og lave de ultimative sætlister til det altid talstærke og vedholdende publikum som har været med igennem årene. Die Herrens nye show ”ROCKU2” bliver Die Herrens måde at udtrykke en stor og dybtfølt tak til både U2 og deres trofaste publikum, og showet bliver med alle de største U2 sange fra de sidste 40 år, pakket ind i Die Herrens specielle humor, drive og musikalitet.

Foto: Tobakken

Hvem ejer denne påfugl?

0

Syd- og Sønderjyllands Politi, Områdecenter Syd, har modtaget usædvanligt hittegods, et maleri på 90 x 120 centimeter, af en påfugl. Fundet den 23. oktober ud for tandlægerne, Storegade i Skærbæk. Ønske om findeløn. Hittegodsnummer: 2018-1789.

Ejer kan ringe til 1-1-4

#politidk

Foto: Politiet

Daniel Lill

0

Daniel Lill har leveret gøgl, grin og gak i snart ti år og er nu klar til at sprede mere glæde, når han gæster MHE Comedy Club i Musikhuset Esbjerg med sit andet one-man show Glad i låget.

Foto: Musikhuset

Tre år er der gået siden Daniel Lill tog ud med sit første onemanshow Livslimbo til udsolgte sale. Den talentprisnominerede komiker har med sit charmerende smil indtaget de danske scener i snart ti år, og nu er det tid igen. Hans andet onemanshow Glad i låget er et show med 100% fokus på at have det sjovt, og med Lills glade gemyt, imødekommende publikumsinteraktion og knivskarpe joke-gen er du sikret en aften med komik i højeste klasse.

“Jeg glæder mig vildt meget til at komme ud til at de glade danskere, der er derude. Vi er kendt som de gladeste mennesker på jorden, og det synes jeg godt, vi kan være stolte af. Folk kan godt forvente, at det bliver et show med fart over feltet. Vi skal grine sammen. Jeg vil sgu også have det sjovt!

Daniel Lill

Kom og grin med, når Daniel Lill tager dig med ind i sin verden af sjov, gak og løjer, og vær sikret en aften med masser af grin, masser af glæde og en mand i sin bedste form.

Tid: 31.oktober kl. 20.00
Sted:Musikhuset Esbjerg, Mødesalen

Håb & Ilddåb

0

Har du 65 minutter til rådighed næste torsdag eftermiddag? Så vil Esbjerg Ensemble og Esbjerg Kunstmuseum gerne invitere dig til den åbne generalprøve på performanceforestillingen Håb & ilddåb, som de opfører i anledning af De Dødes Dag fredag den 2. november i Musikhuset Esbjerg.

Foto: Nikolaj Lund

Intermediakunstneren Eric Andersen har skrevetHåb & ilddåb specielt til Esbjerg Ensemble, og forestillingen er udviklet i tæt samarbejde med koreograf og danser Marie Topp. I værket udfordres musikerne af at spille efter stopur og i hovedtelefoner høre en helt anden musik end den, de selv spiller. Danserinden danser duet med sig selv blandt publikum, som sidder på scenen i grupper blandt de optrædende. Forestillingen er typisk Eric Andersensk: publikum iscenesættes i forening med kunsten, og dans, billedkunst og musik forenes i en unik scenekunstnerisk præsentation, hvor hver kunstart vokser i mødet med hinanden.

De to forestillinger fredag 2.11. har været udsolgt siden sensommeren, men ensemblet vil gerne både give flere muligheden for at opleve den og selv få mulighed til at have et prøvepublikum undervejs.

Esbjerg Kunstmuseum har siden 2001 fejret Håbeperioden, som hvert år indledes på De Dødes Dag 2.11. og strækker sig til fastelavn. Håbeperioden er et samarbejde mellem Eric Andersen og Esbjerg Kunstmuseum i form af en installations-udstilling, som sætter fokus på udveksling og formulering af håb. Esbjerg Ensembles deltagelse er faktisk en 50 års-jubilæumsgave fra museet og kunstneren.

Tid: Torsdag 1.11. kl. 14.

Sted: Musikhuset Esbjerg.

Billetter: ( først til mølle) send e-mail til Pia Jørs: piajors@esbjergensemble.com eller ring ml. kl. 9-13 på tlf. 75 13 93 99.

Læs mere om Håb & Ilddåb og Eric Andersen på www.esbjergensemble.com og www.eskum.dk.

Et døgn med masser af kulturtilbud

0

På fredag d. 12. oktober kl. 16.00 skydes Kulturens Døgn igang – 24 timer med massevis af gratis kulturelle arrangementer i mange genrer og for alle aldersgrupper.

Grafik: Esbjerg Kunstmuseum

Esbjerg Museum lægger blandt andet hus til teaterforestillingen ”Fra gyngehest til Ipad” hvor seks børn og unge fra Esbjerg Børne- og Ungdomsteater med kyndig hjælp fra to unge instruktører skaber en levende udstilling, som fortæller om ungdoms- og børneliv i forskellige årtier. Esbjergenserne får også en unik mulighed for at se den skolestue fra 1940’erne som normalt er lukket for publikum. Her vil Overlærer Pedersen lade gæsterne opleve skolegang som i de ”gode gamle dage” – hvis de da var så gode.

På konservatoriet vil man kunne opleve et bredt indblik i de studerendes projekter, som spænder fra klassisk og folkemusik til funk, jazz og elektronisk. Klokken 17.30 indledes programmet med et klassisk repertoire for klarinet og klaver, hvorefter konservatoriets Café Ørsted byder på buffet akkompagneret af duoen Flat Bop’s jazzede toner. Klokken 20 står den på elektroniske improvisationer i koncertsalen skarpt efterfulgt af Ravdals folkemusikalske fortolkninger for klaver og violin. For det funk-lystne publikum står et 11-mands orkester herefter klar til at hylde den musikalske arv efter Sly & The Family Stone. Der er fri entré hele aftenen pånær til jazzbuffeten, hvortil billetter á 80 kr. kan købes i forsalg.

Byhistorisk Arkiv begynder Kulturens Døgn med en zoologisk byvandring fredag kl. 16.00. Fra kl. 17.00-21.00 byder de bl.a. på Cafébiograf med et kig ind i arkivets omfattende billedunivers, åbent hus på læsesalen, ”Hvornår var det nu det var i Esbjerg”-quiz, Familiealbummet – kom med dit familiealbum og vær med til at fortælle din historie om Esbjerg. For børnene vil der være konkurrence med præmier til alle og ”tegn dit Esbjerg”.

Esbjerg Kunstmuseum samarbejder med nogle af de dygtige dansere fra GAME Street Mekka om eksperimentet Dans et kunstværk! Et Richard Mortensen maleri rykker ned på GAME, så deltagerne kan få ideer og omsætte dem fra hjernen og ud i kroppen. Alle kan deltage – man behøver ikke at være øvet danser. På GAME Street Mekka er der bl.a. også fri entré hele lørdag.

På Biblioteket er der oplevelser for alle aldersgrupper med bl.a. teaterforestillingen Suttog, FIFA 19 turnering og fernisering på Esbjerg Kulturskoles Billedkunstsholds udstilling. Kulturskolen åbner desuden hele huset op fredag aften med skattejagt, koncerter, danseforestillinger og meget mere. Det hele begynder med et spektakulært optog fra Torvet kl. 16.45. Tobakken præsenterer det prisvindende verdensmusiknavn Miriam Aida. Gratis koncert kl. 20.00.

Amerikansk topbassist tilknyttes konservatoriet

0

Syddansk Musikkonservatorium har udnævnt den amerikanske bassist Greg Cohen til adjungeret professor for en 5-årig periode. Han bliver særligt tilknyttet den rytmiske afdeling i Esbjerg, som huser konservatoriets uddannelsesretning “rytmisk samtidsmusiker”.

En-til-en undervisning og koncerter

Amerikanerens første besøg i Esbjerg er netop overstået. Det bød på 4 intensive dage med individuel undervisning, coaching af ensembler, sammenspil, koncerter og jam sessions. Her oplevede de studerende på nærmeste hold en eminent og alsidig musiker med en særdeles veludviklet pædagogisk sans, der delte gavmildt ud af både erfaring og kunnen.

Bassist og studerende på uddannelsen rytmisk samtidsmusiker, Jonathan Larsen, var én af mange, der fik en-til-en undervisning af den nyudnævnte professor: ”Det er en fantastisk fornemmelse at sidde overfor sådan en kapacitet, som bare har spillet med alle. Den måde han kan trække på sin enorme erfaring og give det videre i en undervisningssituation er uvurderlig.”

Fra Norah Jones til Bob Dylan

Greg Cohens musikerskab spænder da også bredere end de fleste og CV’et bærer tydeligt præg af, at verdenseliten efterspørger hans alsidige talent. Gennem sin karriere har Cohen således arbejdet med så forskellige navne som John Zorn, Tom Waits, Ornette Coleman, David Sanborn, Elvis Costello, Norah Jones og Bob Dylan.

Ingen genrer – bare ”good music”

Leder af den rytmiske afdeling i Esbjerg, Marc Bernstein, er da også tydeligt begejstret for udnævnelsen af Cohen, der både er aktiv på New Yorks jazzscene og i Berlin, hvor han er tilknyttet byens populære jazz-institut: “Som musiker og mentor passer Greg Cohen rigtig godt til vores profil i Esbjerg, hvor vi har en meget inkluderende profil. I stedet for at sætte labels på musikken opererer vi med betegnelsen ”good music” – her kommer Cohens inspirerende 45-årige karriere og enorme erfaring rigtig til sin ret. Jeg ser meget frem til at have ham tilknyttet de næste fem år.”

Tårnhøjt kunstnerisk niveau

Rektor Claus Skjold Larsen siger om udnævnelsen: ”På Syddansk Musikkonservatorium lægger vi vægt på at kunne tiltrække de bedste inspiratorer på internationalt plan som adjungerede professorer. Bassisten Greg Cohen er ingen undtagelse, og vi glæder os til at kunne stille hans enorme ballast af topprofessionel erfaring og tårnhøje kunstneriske niveau til rådighed for vore studerende og deres uddannelse ved hans besøg i de kommende år.”

Foto fra undervisningssituation af Musikkonservatoriet.

Fakta:

·         En institution kan tildele titlen adjungeret professor til personer uden for institutionen, som har et højt fagligt niveau, og som institutionen ønsker at hædre med denne titel og derved knytte nærmere til sig.

·         Syddansk Musikkonservatoriums øvrige adjungerede professorer er pt. Hans-Ola Ericsson, orgel og kirkemusik, Ale Möller, folkemusik, David Braid, jazz, Henrik Goldschmidt, klassisk musik

Kulturnatten i nyt format

0

Ved du hvad Kulturens Døgn i Esbjerg dækker over? Eller om det er noget for dig?

Foto: Kulturets døgn
 
De fleste esbjergensere kender Kulturnatten, der tidligere har fundet sted fredag aften før efterårsferien på og mellem byens kulturinstitutioner. Men det nye format Kulturens Døgn har næppe nået at fæstne sig i alle esbjergenseres bevidsthed – og det vil vi gerne ændre på.
 
Kulturens Døgn er et helt døgn med musik, poesi, billedkunst, historieformidling, ballet, streetart, højtlæsning og meget mere. Kulturens Døgn finder i år sted fra d. 12. oktober kl. 16 til d. 13. oktober kl. 16 og rummer arrangementer, der henvender sig til vidt forskellige målgrupper. Det bliver enkelt at orientere sig i alle de gratis kulturtilbud via programmet på hjemmesiden (www.kulturensdogn.dk) og arrangementets Facebook-side, og der er plads til nye aktører, der ønsker at bidrage med en nat-koncert, en undervandsfortælling, en opera for børn eller andre underfundige kulturelle tiltag. Kulturens Døgn er drevet af engagement fra de deltagende kulturinstitutioner, og det er vores håb, at endnu flere esbjergensere vil indtage det nye format, der giver langt bedre muligheder for f.eks. børnefamilierne pga. det udvidede tidsrum.

FAKTA:
Kulturens Døgn blev etableret i 2017 og finder i år sted fra fredag d. 12. oktober kl. 16 til lørdag d. 13. oktober kl. 16. Kulturens Døgn organiseres af en koordinatorgruppe med repræsentanter fra Tobakken, Esbjerg Kulturskole, Sydvestjyske Museer, Syddansk Musikkonservatorium, Esbjerg Kunstmuseum og Esbjerg Kommunes Biblioteker. Andre kulturaktører er velkomne til at bidrage med arrangementer under Kulturens Døgn. Programmet vil være at finde på www.kulturensdogn.dk samt på www.facebook.com/kulturensdogn fra 15. september. De fleste arrangementer er programsatte, og der vil således kun være adgang i de fastlagte tidsrum – medmindre andet er angivet. Esbjerg Kommune bidrager med en økonomisk håndsrækning til bl.a. annoncering.

Revy i topform

Lattermusklerne fik ingen hvile, da Yesbjerg i aftes besøgte Esbjerg Revyen i Musikhuset. Det var et revyhold i topform, der gav en forestilling, hvor de berørte emner som relationen til Fanø, burkaforbuddet, EfB, SoMe, Esbjergs 150 års jubilæum samt fremtrædende politikere.

Vind dine revybilletter her

Van der Vaart fik også en kærlig hilsen

Vores borgmester Frost var ingen undtagelse, og efternavnet lægger da også næsten op til, at han skulle med i årets revy.

Jesper Frost Rasmussen overværede revyen med sin hustru Heidi Ritter og her er, hvad han efterfølgende havde at sige om revyen. 

Det var en rigtig god revy – efter min mening den hidtil bedste udgave af Esbjerg Revyen. Der var mange gode numre, men det sidste nummer inden pausen eller den hvor Trine Gadeberg er en lille dreng var da nogle af dem jeg synes var rigtig gode.

Jesper Frost Rasmussen

Hvorledes borgmesteren selv blev nævnt i forestillingen må være en overraskelse til dig, der gerne vil ind og se revyen.

Fortryllende Trine

Trine Gadeberg formåede igen i år at levere en fantastisk præstation i sine forskellige roller. Pelle som hun vandt årets Dirch for, var også med i Esbjergs revy, dog uden én eneste gang at fortælle om sine mange allergier. Det klør stadigt over det hele, men nu er Pelle blevet 5½ og har lært en masse nye ord…..

Trine Gadeberg som Pelle

Trine favner mange forskellige roller, lige fra elskværdige Pelle til folkedanser og sangerinde. Og det er en fortryllende Trine, der giver dig gåsehud, når hun synger af hjertet ud.

Trine Gadeberg

Kasper som trussetyv

Kasper Gattrup når vel næsten op på 10 kostumeskift i løbet af forestillingen, og giver den som alt lige fra jurist til trussetyv.

Trusserne flyver i luften omkring Kasper Gattrup

Når Kasper giver den som en gammel serenadesyngende sailor, kan man næsten kun blive lidt blød i knæene.

Skibet skal sejle i nat

Jan kan noget med ansigtet

Jan Svarrer er manden, der formår at få dig til at grine uden at sige noget. Han har så mange ansigtsudtryk og hans mimik er bare helt utrolig. Gå ikke glip af danse-Stig og Jans sjove sange.

Bankrøver

Leifs lune humor

Leif Fabricius trak sig sidste år fra pensionisttilværelsen og er kommet godt igen med årets show og sin gamle lune jyske humor, som han i øvrigt årligt har omkring 50 foredrag landet over med.

Folkedans

Til stående applaus kunne en rørt Hanne Bjørnskov takke hele holdet bag revyen for endnu et godt år, og mon ikke det bliver til en forestilling i 2019 også.

Hanne Bjørnskov og hele revyholdet