Home Tags Jerne

Tag: Jerne

Farvel til byggehegnet ved Jerne Station

0

Forpladsen ved Jerne Station er klar til indvielse. Det sker onsdag den 14. juli kl. 14, og alle er velkomne til at være med.

I december åbnede Jerne Station, og godt et halvt år efter står en spritny forplads klar til at byde togpassagerer velkommen og sende dem godt afsted på rejsen.

Arbejdet med at etablere forpladsen måtte i første omgang vente på stationens færdiggørelse, fordi området har fungeret som midlertidig byggeplads. Derfor kunne arbejdet først gå i gang i februar 2021. Esbjerg Kommune har stået for at etablere forpladsen, mens selve stationen har været et projekt i regi af Banedanmark.

Formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen er klar til at klippe den røde snor til den nye forplads.

”Forpladsen skal fungere som en god og funktionel velkomst til alle, som bruger den kollektive transport. Indretningen skal virke indbydende og gøre det nemt at tage toget, så flere får lyst til at bruge forbindelsen”, siger Søren Heide Lambertsen, som glæder sig til indvielsen onsdag den 14. juli kl. 14.

Ny forplads taler til flere brugergrupper

Forpladsen taler især til behovet hos alle kombinationsrejsende. En ny buslomme sørger for nem og hurtig forbindelse mellem bus og tog, mens passagerer i bil kan blive sat af i det nye kys og kør-område med korttidsparkering. På forpladsen er der indrettet overdækket cykelparkering, hvor cyklister kan få luft i hjulene og fylde drikkedunken op.

”Forpladsen står som en vigtig investering, der støtter op om flere af kerneemnerne i Vision 2025. Det handler både om at skabe attraktive boligområder, forbedre vilkårene for de studerende og selvfølgelig øget tilslutning til den kollektive trafik, der skal hjælpe med at gøre Esbjerg Kommune CO2 neutral i 2030”, siger Søren Heide Lambertsen.

For at gøre trafikafviklingen ved stationen så smidig og sikker som muligt, bliver der efter sommerferien gennemført tiltag, som har fokus på den krydsende trafik over Skolebakken. Derfor bliver der lavet to hævede flader, fortov og afstribninger på Skolebakken, og i den forbindelse etableres der også en hastighedsdæmpende 30 km zone mellem Præstebakken og Mellemvangs Allé.

I løbet af efteråret bliver prikken over i’et sat, når planter og buske får lov til at forskønne området. Af hensyn til planternes levedygtighed plantes de på det mest optimale tidspunkt, hvilket ikke er i sommerperioden.

Coronasmitte lukker Bydelens Børnehus i Jerne

0

Bydelens Børnehus i Jerne lukker i fem dage, fordi der er coronasmitte i daginstitutionen.

I Bydelens Børnehus er tre medarbejdere og to børn testet positive for coronavirus, og 30 børn og voksne er sendt hjem som nære kontakter. For at forebygge yderligere spredning af smitte har Styrelsen for Patientsikkerhed sammen med Esbjerg Kommune besluttet, at daginstitutionen midlertidigt skal lukke fra den 5. til og med den 9. maj.

Der bliver tilbudt nødpasning i daginstitutionen, men fordi Bydelens Børnehus ligger i Jerne Sogn, der siden i søndags har været ramt af automatisk nedlukning, kører daginstitutionen allerede med skærpede restriktioner. Det betyder, at forældrene i forvejen er blevet opfordret til at holde deres børn hjemme, hvis de kan, og det gælder også for nødpasningen.

I Bydelens Børnehus bliver der nu sat en grundig rengøring af alle faciliteter i værk, og Styrelsen for Patientsikkerhed opfordrer til, at alle med tilknytning til daginstitutionen bliver testet mindst i én gang i løbet af nedlukningen. Esbjerg Kommune har kontaktet forældrene til alle børn i Bydelens Børnehus direkte.

Den automatiske nedlukning i Jerne Sogn betyder, at en række skoler, institutioner og aktiviteter i kultur- og fritidslivet midlertidigt er lukket ned. Daginstitutionerne er dog ikke en del af den automatiske nedlukning og er derfor fortsat åbne – dog som nævnt under skærpede restriktioner. Som i Bydelens Børnehus kan det blive nødvendigt midlertidigt at lukke for at dæmme op for smitten.

Bakkeskolens nedlukning forlænges

0

Coronasmitten i Esbjerg-bydelen Jerne ligger fortsat på et meget højt niveau, og en intensiv indsats er nødvendig for at dæmme op for det lokale smitteudbrud. Derfor er det for tidligt at genåbne Bakkeskolen Cosmos, og efter dialog mellem Esbjerg Kommune og Styrelsen for Patientsikkerhed bliver den midlertidige lukning af skolen forlænget med foreløbig en uge til og med den 23. marts.

I Esbjerg-bydelen Jerne er der nu langt flere borgere smittet med coronavirus end i sidste uge, hvor Bakkeskolen Cosmos midlertidigt blev lukket som et led i indsatsen for at dæmme op for smitten. I første omgang blev skolen lukket til og med den 17. marts, men Esbjerg Kommune og Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer nu, at skolen skal holde lukket i foreløbig en uge endnu. Det betyder, at eleverne ikke må komme på skolen før tidligst den 24. marts. Det gælder både i skole- og fritiden, men skolen tilbyder nødpasning til de elever, der af forskellige grunde ikke kan være hjemme.  

Elever, forældre og ansatte på skolen er blevet orienteret om forlængelsen af den midlertidige lukning, og skolen fortsætter den undervisning på distancen, som blev sat i værk i sidste uge.

Inden lukningen mærkede også Bakkeskolen Cosmos konsekvenserne af den stigende smitte i Jerne, og flere elever og ansatte blev testet positiv for coronavirus. Derfor anbefaler skolen på linje med Styrelsen for Patientsikkerhed fortsat, at alle lader sig teste, så smitten kan blive opsporet og smittekæderne brudt.

Massivt til stede i Jerne

Esbjerg Kommune følger udviklingen af smitte i området tæt og har i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed og lokale aktører sat en række tiltag i værk for at opspore og begrænse smitten, lige som smittede borgere kan få hjælp og rådgivning.

”Vi har i den seneste tid konstant optrappet indsatsen og er massivt til stede i Jerne med muligheder for test og information om, hvordan man bedst kan hjælpe med at komme smitten til livs. Vi kontakter alle smittede i området med tilbud om vejledning og praktisk hjælp, og håbet er, at vi i løbet af nogle dage kan få vendt udviklingen. Foreløbig er vi nødt til at holde Bakkeskolen Cosmos lukket, lige som Præstegårdsskolen Urban også er blevet lukket i en periode, og så håber vi, at de tiltag sammen med de andre aktiviteter kan få bremset smitten”, siger borgmester, Jesper Frost Rasmussen.

Høstfest i Jerne børnehave

Lørdag den 24. august 2019 kl. 10-13, er der høstfest i Jerne børnehave, hvor alle er velkomne.

I gamle dage markerede høstfesten, at kornet var kommet i huset, og at vinterens forråd dermed var sikret. Dengang havde man ikke mejetærskere og andre maskiner, der kunne lette høstarbejdet, så derfor samledes alle, der boede på gården for at hjælpe. Mændene mejede kornet med leen, og pigerne bandt negene, inden det samlede læs blev kørt hjem til gården. Man startede med at høste i juli, hvor rugen som det første blev høstet, og man sluttede senest den 29. september på Mikkelsdag. Det var hårdt arbejde at høste de mange marker med håndkraft, og selvom der blev holdt nogle mindre fester i løbet af høstperioden, så stod den store høstfest, når alt arbejdet var overstået til sidst som et samlingspunkt, man så frem til. Her kom den gode, hjemmelavede drikkevare på bordet, og der blev dækket op med solid festmad. Der blev pyntet med neg og blomster og ofte var der musik og dans hele aftenen.

I Jerne børnehave planter vi selv agurk planter og peberfrugtsplanter og følger udviklingen fra frø til spiselig grøntsag. Børnene er hver dag, hele året rundt, med til at forberede frugten i børnehaven og i ”høst perioden” modtager vi æbler, blommer og lignende fra forældrenes haver. Disse ting bruger vi både som frugt til at spise men vi laver også bl.a. grød og marmelade ud af dette.

Vi vil gerne invitere jer alle sammen til at komme ned og se vores dejlige lille børnehave som til daglig rummer 40 skønne børn. Jernebørnehave er en privat børnehave og fylder næste år 60 år.

Til høstfesten i år kan i bl.a. opleve:

  • En stand med loppefund hvor vi sælger alt fra børnegarderober til julekugler.
  • Der vil være mulighed for ansigtsmaling
  • Man kan komme og se børnehaven og blive skrevet på Ventelisten.
  • Børnehavens børn optræder med sange kl. 11:30
  • Se udstilling ”Hvad er smukt i min børnehave” lavet af alle børnene
  • Besøge ønsketræet som bliver fyldt med spændene gaver

Vi håber på at se rigtig mange af jer, tidligere børn, nye børn, samarbejdspartner, tidligere ansatte og alle andre interesserede til en hyggelig dag i høstens tegn.

Vi opfordrer til at i tager cyklen, da vores p-plads denne dag vil blive brugt til aktiviteter.

Jerne Børnehave.

Jerne Børnehave, Brovangen 5, 6700 Esbjerg

Foto: Jerne Børnehave

TeamGym piger fra Esbjerg vinder sølv

De vildeste TeamGym piger fra Jerne If har vundet sølv i forbundsmesterskaberne i TeamGym 2019. Der springes med stigende sværhed og i filmen her, kan du se Clara Høxbro vise, hvordan det skal gøres!

Andenholdet vandt i øvrigt bronze ved mesterskaberne.

Foto: Randi Høxbro

Guldægget åbner bagerforretning i Jerne

0

Fra 1. maj, 2019 vil nuværende bagerforretning, Baguette, ændre navn til Guldægget Bakery.

Foto: Guldægget

Esbjerg 16. april: Guldægget Aps offentliggør i dag overtagelsen af bagerforretningen Baguette, det sker efter forhandlinger mellem nuværende ejer, Flemming Toft Nielsen og Guldægget Aps er faldet på plads. Der er tale om en succeshistorie fra begge parter, da Flemming Toft Nielsen ønsker af afhænde sin virksomhed efter mange års tro bageritjeneste i Esbjerg, hvilket falder helt i tråd med Guldægget Aps’ ønske om forretningsudvidelse. ”Vi ser Jerne som værende det helt rigtige område for en bagerforretning i vores ånd. Baguette har et godt ry og vi har et ønske om at fortsætte den succes som Flemming har skabt.” siger Mark Mikkelsen.

 

Baguette er lokaliseret på adressen Strandby Kirkevej 118 og tæller både butik og bagerifaciliteter som i dag bager butikkens friskbagte brød. ”Guldægget Bakery bliver forretningens nye navn og dermed er det nummer to i rækken af vores bagerier. Vi er en virksomhed som lever af vores kvalitet og derfor vil man også fremadrettet se bagere i bageriet, for der bliver fuld produktion som der er i dag. Vi tror på at friskbagt brød er vejen til bagernes overlevelse og ikke bake off.” udtaler Mark Mikkelsen.

 

Som et led i overtagelsesprocessen vil butikken på Strandby Kirkevej 118 være lukket i en kort periode på nogle dage i starten af Maj. Guldægget Aps regner med at man senest genåbner butikken d. 7 maj.

WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com