Home Tags Idræt

Tag: idræt

Esbjerg tager værtskabet for Specialskolernes Landsidrætsstævne de næste tre år

0

Onsdag og torsdag den 6. og 7. oktober 2021 danner Esbjerg endnu engang ramme om Specialskolernes Landsidrætsstævne. Faktisk har Esbjerg fået værtskabet de næste tre gange.

Der er lagt op til smil over hele linjen, når Specialskolernes Landsidrætsstævne igen indtager Esbjerg onsdag og torsdag. Billedet her er fra 2019, hvor stævnet også blev holdt i Esbjerg. Foto: Tue Sørensen

De unge elever fra landets specialskoler skal både dyste i atletik, hockey, skovløb og svømning, når Esbjerg blænder op for den 36. udgave af Specialskolernes Landsidrætsstævne 2021 onsdag og torsdag i denne uge.

Faktisk skulle stævnet være holdt i maj 2020, men som så meget andet blev også Specialskolernes Landsidrætsstævne udskudt på grund af Corona.

”Vi er rigtig glade for, at det er lykkes for Sport & Event Park Esbjerg at finde plads og mandskab til, at vi nu kan afvikle Specialskolernes Landsidrætsstævne her i Esbjerg,” fortæller Henrik Vallø, formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune og han fortsætter:

”Det her er et utroligt livsbekræftende landsstævne med masser af smil, kram og fællesskab. For selvom de unge selvfølgelig kan vinde medaljer, så er det fællesskabet blandt de unge med særlige behov der er i højsædet, og deres mulighed for at komme ud og møde ligesindede.”

Esbjergs nye rolle

Stævnet hang ellers i en tynd tråd, da specialskolerne, der plejer at stå for stævnet, havde svært ved at finde kræfterne til at videreføre det. Derfor gik Esbjerg Kommune sammen med Sport & Event Park Esbjerg om at afholde og planlægge stævnet. Og det er nu endt med, at Esbjerg skal være vært for stævnet de næste tre gange.

”Vi er glade for, at vi kan være med til at facilitere og planlægge stævnet, så det stadig kan eksistere. Det er vigtigt for de unge her, at de stadig kan komme ud og mødes og være fysisk aktive sammen,” fortæller Jacob Drachmann Haag, aktivitets- og værtsskabschef hos Sport & Event Park Esbjerg, der i samme åndedrag sender en stor tak til Rybners og de mange frivillige:

”Deltagerne skal som noget nyt overnatte på Rybners. Rybners reddede os lige på målstregen og hjælper med indkvarteringen. Det er vi meget taknemmelige for, så vi kan afvikle stævnet på bedste vis. Ligesom vi skylder en stor tak til de lokale foreninger, skoler og klubber, der stiller med en række frivillige.”

Specialskolernes Landsidrætsstævne skydes i gang med fælles indmarch på atletikstadionet onsdag den 6. oktober 2021 klokken 10.00.

Pressen er velkommen til at deltage.

FAKTA 

Specialskolernes Landsidrætsstævne 2021

Der er tilmeldt over 200 deltagere fra 11 af landets specialskoler

Deltagerne er unge med særlige behov mellem 16-25 år.

Alle deltagerne skal overnatte på Rybners.

Det er CSV-Esbjerg og Sport & Event Park Esbjerg, der sammen med SLIS komitéen planlægger Specialskolernes Landsidrætsstævne.

Se hele programmet for stævnet her: www.sepe.dk/events/slis

Der er lagt op til smil over hele linjen, når Specialskolernes Landsidrætsstævne igen indtager Esbjerg onsdag og torsdag. Billedet her er fra 2019, hvor stævnet også blev holdt i Esbjerg. Foto: Tue Sørensen

De unge deltagere med særlige behov er alle mellem 16-25 år, og der konkurreres både i atletik, svømning, hockey og skovløb. Foto: Tue Sørensen

Idrætsmestre hyldes uden fest

0

Esbjerg Kommune aflyser de traditionsrige mesterskabshyldester i 2021, men idrætsmestrene kan stadig se frem til en anerkendelse af deres præstationer.

Foto: Esbjerg Kommune

Siden marts har mange sportsbegivenheder været præget af diverse restriktioner og aflysninger, når der skulle afvikles stævner og turneringer. Coronapandemien har sat sit alt for tydelige præg på sportsverdenen, og desværre gør det sig også gældende for et lokalt højdepunkt, hvor nyslåede mestre hyldes.

Junior og senior idrætsudøvere plejer at kunne se frem til en invitation fra Esbjerg Kommune om at deltage i en fælles fejring, hvis de i årets løb har vundet et mesterskab.

Esbjerg Kommune afholder to arrangementer, hvor henholdsvis ungdomsudøvere og voksne mestre hyldes for deres præstationer i Musikhuset Esbjerg. I januar deltog knap 350 mennesker i Ungdomsidrætsfesten, mens idrætsfesten i februar samlede 450 deltagere, som kunne hylde vinderne af Årets Idrætspris, Lederprisen og Hall of Fame-prisen på scenen. Denne festligholdelse bliver midlertidigt sat på hold.

“På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at gennemføre de populære idrætsfester i Musikhuset. I stedet går vi nu en anden vej for at sikre, at mestrene alligevel får den fortjente hyldest”, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.

I denne uge får alle foreninger en henvendelse fra Esbjerg Kommune om at give besked, hvis de har kendskab til medlemmer, som har vundet mesterskabstitler i løbet af året.

”I stedet for at vi alle mødes og hylder mestrene, kan de dygtige atleter nu se frem til at modtage lykønskningen i form af en hilsen og en lille gave. De traditionsrige præmieringer holder vi fast naturligvis fast i, og vindernavnene offentliggør vi i det nye år,” lover Jesper Frost Rasmussen.Kontakter

Ved sidste idrætsfest stod borgmester Jesper Frost Rasmussen på scenen.

I januar deltog knap 350 mennesker i Ungdomsidrætsfesten, mens idrætsfesten i februar samlede 450 mennesker.

Løb med Ulla Tørnæs og Anders Kronborg

0

Tørnæs og Kronborg er klar til at følge op med en række anderledes

politiske arrangementer, som både skal gøre dem og befolkningen klogere,

men også drøfte politiske problemstillinger i utraditionelle rammer.

Esbjergenserne inviteres nu på løbetur med de to folketingskandidater.

Foto: Christina Simonia Straarup


Vi har begge cyklet til Paris med Team Rynkeby. Med sved på panden og


høj puls, har vi oplevet, at gode politiske snakke sagtens kan finde


sted, selvom man er ved at nå toppen af en af bakkerne i Ardennerne.


Faktisk får det tit folk til at åbne sig mere op og komme med kreative


forslag, når rammerne er uformelle og anderledes.

Anders Kronborg

Borgmester Jesper Frost Rasmussen har takket ja til at løbe med i

forbindelse med det første arrangement. Det finder sted den 2. februar.

Klokken 9.30-11.00 – med start fra Idrættens Hus. Niels Bekgård,

Direktør for Sport & Event Park Esbjerg, vil efter løbeturen på 5

kilometer indlede med et oplæg.

Ulla Tørnæs og Anders Kronborg vil meget gerne i forbindelse med det

første arrangement sætte fokus på idrætten.



I Esbjerg har vi nogle dejlige grønne områder. Vi vil løbe i et tempo,


så alle kan følge med, og vi kan snakke undervejs. Vi håber meget, at


dette arrangement vil tiltrække nogle borgere, som måske ikke finder de


traditionelle paneldebatter spændende. Idrætten er vigtig for sundheden


og sammenhængskraften, så jeg glæder mig til nogle forhåbentlig gode


input.

Ulla Tørnæs

I slutningen er februar er der også arrangeret et løbearrangement, som

tager udgangspunkt i Vandrehjemmet i Esbjerg. Her vil Børge Bull fra

Vandrehjemmet løbe med.

Det er naturligvis ikke nok at skrive sig til den gode og konstruktive

valgkamp. Det gør de to kandidater også aktivt i forbindelse med at tage

løbeskoene på.

Hvem får Årets Idrætspris og Årets Lederpris?

0

Torsdag den 3. januar omkring kl. 8.30 bliver der sat navn på de nominerede til Årets Idrætspris. Umiddelbart derefter er der mulighed for at tage med ud og overraske modtageren af Årets Lederpris. 

Grafik: Yesbjerg/Adobe

Borgmester Jesper Frost Rasmussen mødes med formand for Esbjerg Idrætsråd, Villy Grøn og sportsjournalist Chris Uldahl Pedersen for at pege på de tre nominerede til Årets iIrætspris.

Det sker torsdag den 3. januar fra morgenstunden i borgmesterens mødelokale, og pressen er velkommen til at vente uden for på at de nominerede offentliggøres kl. ca. 8.30.

Umiddelbart derefter vil der være mulighed for at tage med ud og overraske modtageren af Årets Lederpris. 

Ældreolympiade i Tjæreborg

Tjæreborg Ældrecenter bliver nu senioridrætscenter og fylder samtidig 50 år.

Grafik: Yesbjerg/Adobe

Fredag den 30. november bliver Tjæreborg Ældrecenter officielt certificeret som senioridrætscenter. Det skal selvfølgelig fejres, og derfor samles beboere og personale sammen med børn fra Børnehusene Tjæreborg til olympiade på plejehjemmet, der samtidig kan fejre sin 50 års fødselsdag.

At bo på plejehjem er ingen hindring for at dyrke idræt. I hvert fald ikke, hvis man bor på et senioridrætscenter, og det gør beboerne på Tjæreborg Ældrecenter fra fredag den 30. november 2018, hvor plejehjemmet bliver certificeret senioridrætscenter.

Som det 6. plejehjem i Esbjerg Kommune har Tjæreborg Ældrecenter i samarbejde med Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) valgt at sætte ekstra fokus på idrætsaktiviteter til gavn for stedets beboere. De ældre på plejehjemmet kan nu se frem til at kaste sig ud i blandt andet curling, crossball, stolegymnastik og erindringsdans – med god hjælp fra engagerede frivillige.

– Jeg glæder mig over, at endnu et plejehjem i vores kommune har valgt at blive et senioridrætscenter. Certificeringen som senioridrætscenter betyder, at både medarbejdere og beboere på plejehjemmet får redskaber til i endnu højere grad at gøre idræt og bevægelse til en del af hverdagen i samarbejde med frivillige uden for centret, siger formand for Sundhed & Omsorgsudvalget, Olfert Krog.

Fejres med olympiade

Beboere, medarbejdere og frivillige fejrer sammen med børn fra Børnehusene Tjæreborg certificeringen som senioridrætscenter og plejehjemmets 50 års fødselsdag med en olympiade fredag den 30. november 2018 kl. 10.15 i cafeteriet på Tjæreborg Ældrecenter, Skolevej 35, 6731 Tjæreborg. Certificeringen til senioridrætscenter sker over middag samme sted. Pressen er velkommen til at deltage.

Læs mere om senioridrætscentre på: http://dai-sport.dk/articles.php?article_id=240

Esbjerg Kommune udvalgt som partner i historisk idrætsvision

0

Esbjerg Kommune skal bidrage til, at flere danskere dyrker idræt. Bevæg dig for livet hedder den ambitiøse vision, som DGI og DIF står bag, og byrådet har netop godkendt en femårig aftale, der forpligter kommunen til at tage nye initiativer i idrættens tegn.

Grafik: yesbjerg / Adobe

Danmark skal være verdens mest idrætsaktive nation. Sådan lyder visionen for det samarbejde, som Esbjerg Kommune er trådt ind i sammen med De danske gymnastik- og idrætsforeninger (DGI) og Danmarks Idrætsforbund (DIF). Bevæg dig for livet hedder strategien, hvis målsætning er, at 75 procent af danskerne i 2025 skal dyrke idræt, mens 50 procent af danskerne skal dyrke idræt i en forening.

Bevæg dig for livet er en fælles vision for DGI, DIF, Nordea-fonden og TrygFonden, som har slået kræfterne sammen i den største partnerskabsaftale i dansk idræts historie. Som en af mindst 15 kommuner er Esbjerg udvalgt til være med til at gå forrest i Bevæg dig for livet, og indsatsen bygger naturligt videre på Esbjerg Kommunes arbejde med Active Living-strategien.

Foreningsliv som medspiller

Bevæg dig for livet har netop været på dagsordenen i Esbjerg Byråd, og borgmester Jesper Frost Rasmussen har store forventninger til visionsaftalen.

“Med aftalen forpligter vi os i Esbjerg Kommune til at få flest mulige borgere i alle livsfaser gjort fysisk aktive. Vi skal tage initiativ til nye indsatser, og samtidig kan vi fortsætte og styrke de aktiviteter, der allerede er sat i gang. Foreningslivet er en vigtig medspiller, og i forhold til kommende anlægsprojekter skal vi overveje, hvordan vi kan tænke idræt og bevægelse ind,”

Jesper Frost Rasmussen

Ekstra hjælp til aktivt liv

Også DGI og DIF ser frem til samarbejdet i det vestjyske. De kommunale partnerskaber er nemlig centrale for, at målene for Bevæg dig for livet kan blive indfriet.

“Esbjerg Kommune har i Active Living-strategien allerede skabt et godt samarbejde på tværs af forvaltninger og med eksterne partnere. Det er afgørende for, at vi kan aktivere nogle af de udsatte målgrupper, der skal have lidt ekstra hjælp for at komme i gang med et aktivt liv,”

Per Nedergaard Rasmussen, projektleder i Bevæg dig for livets kommunale enhed.

Bevæg dig for livet forankres i Kultur & Fritidsudvalget, og visionsaftalen træder i kraft 1. januar 2019 og udløber 31. december 2023.