Home Tags Grøn

Tag: Grøn

Esbjerg: Dobbelt ministerbesøg på Energiens Folkemøde

Img 6093


Denne weekend afholdes Energiens Folkemøde for 6. gang.
Det er Danmarks eneste rigtige folkemøde om vor energiforsyning og den grønne
omstilling. Det er en kæmpe udfordring for os alle, ikke mindst for politikerne på
Christiansborg.


Der er igen overvældende interesse, når hele torvet fyldes med energivirksomheder
og uddannelsesinstitutioner. De glæder sig til at fortælle om deres virksomhed og
om, hvordan de hjælper til med den grønne omstilling.


Energiens Folkemøde 2024 åbner kl 9.00. fredag den 20.september, og der er kaffe og rundstykke til de første 300 besøgende.


Kom og bliv klogere på, hvor fjernvarmen i Esbjerg kommer fra, når Vestkraft nu er lukket!
I år sættes der særligt fokus på uddannelse og rekruttering af unge mennesker.
De bør kende energibranchen og de mange gode job og karrieremuligheder, lyder det fra gruppen bag Energiens Folkemøde.


På Folkescenen på Torvet åbner borgmester Jesper Frost Rasmussen og Klima, energi- og forsyningsministeren Lars Aagaard den folkelige del. Kl. 11.00.

Vi glæder os til dit besøg, og at du interesserer dig for fremtidens grønne energi.
Den er en forudsætning for velfærdssamfundets udvikling og
levevilkårene for vore børn og børnebørn.

Julie Skals, Projektleder på Energiens Folkemøde

  • 11.20.
    vil minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen tale
    på folkescenen.
    Her er der spændende debatter om, hvordan det går med den grønne omstilling
    og om vor energiforsyning er sikker?
    Der er debatter om cyberkriminalitet, kunstig intelligens, borgerinddragelse og
    prepping. Publikum kan deltage også.
    I Musikhuset afholdes en faglig konference om Power to X og Energiøer samt
    samt sikkerhed for vore energisystemer.
    Konferencen åbnes også af borgmester Jesper Frost Rasmussen og
    energiminister Lars Aagaard.
    Konferencen afholdes i samarbejde med Aalborg Universitet, som har hjulpet med
    at samle de førende specialister til spændende debatter.
    Det er i år gratis at deltage i ”Topkonferencen” i Musikhuset.
    Tilmelding på www.energiensfolkemode.dk.
    Her finder du alt om Energiens Folkemøde og programmerne for både
    Folkescenen og Topkonferencen.
    I Kongensgade er der mange spændende aktiviteter og konkurrencer for børn og
    unge. Resultaterne af konkurrencerne kan overværes på ”Energiscenen” i Herups
    Have ved Skolegade. Om lørdagen underholder “Store Nørd – Kåre og Emil”
    (kendt fra DR) med deres videnskabsshow. I Skolegade på vores energitorv vil
    det være muligt at se masser af store elementer fra energibranchen: el-
    gaffeltruck, el-last, motorer og udstyr.
    Om lørdagen er det store Kør Grønt Event en del af folkemødet. Her vil der være
    ca. 30 el-biler og mulighed for prøvekørsel.
    Alle er meget velkommen til Energiens Folkemøde i Esbjerg.
    Der er mange spændende nye tiltag i år.
0

Nyt fælles klimaprojekt giver landbrugsbedrifter på tværs af Varde og Esbjerg Kommune viden og værktøjer til styrket klimahandling.

70% i Varde Kommune. 40% i Esbjerg Kommune. Så meget fylder landbrugets CO2-udledning.

Det skal der gøres noget ved.

Varde og Esbjerg Kommune er derforgået sammen med Sydvestjysk Landboforening i et 3-årigt klima-landbrugsprojekt med SAGRO som projektleder. Projektet har til formål at understøtte det lokale landbrugserhverv i deres grønne omstilling.

10 landbrugsbedrifter som pionerer

Ti forskellige landbrugsbedrifter på tværs af de to kommuner får mulighed for at deltage direkte i projektet, hvor de bl.a. får hjælp til at: 

Skabe overblik over nuværende udledninger ved hjælp af værktøjet ESGreenTool, der er et digitalt værktøj, der kan beregne klimabelastningen på landbrugsbedrifter, give overblik over virkemidler og dokumentere tiltag.

Lave en klimahandlingsplan der rummer konkrete tiltag, der vil reducere den enkelte bedrifts udledning.

I begge kommuner glæder man sig over det fælles projekt.

”Vi glæder os helt vildt til at skyde gang i det her fælles projekt sammen med Varde og Sydvestjysk Landboforening, så vi kan understøtte vores landmænd i også at stå stærkt i den klimaneutrale fremtid, vi skal hen til,” siger Jørgen Ahlquist, formand for Klima & Miljøudvalget i Esbjerg Kommune.

”Landbruget er et vigtigt erhverv for Varde Kommune. Jeg tror på, at man med dette projekt kan give vores mange landmænd konkrete værktøjer, der kan hjælpe dem videre i deres grønne omstilling,” siger Preben Friis-Hauge, formand for udvalget for Plan og Teknik i Varde Kommune.

Barrierer og muligheder

Foruden samarbejdet med de ti konkrete bedrifter, skal projektet også hjælpe med at identificere de både barrierer og muligheder, der er forbundet med den grønne omstilling af landbruget i Varde og Esbjerg Kommune.

”I Sydvestjysk Landboforening ser vi frem til dette næste skridt, vi tager sammen med Esbjerg og Varde Kommuner. Projektet giver os indsigt i de muligheder, der er for reduktion af drivhusgasser fra landbruget med udgangspunkt i de rammer, der er i kommunerne. Det er et spændende projekt, der etableres i et allerede meget stærkt samarbejde,” siger Niels Laursen, formand for Sydvestjysk Landboforening.

Ringe i vandet

Videndeling er et vigtigt fokus i projektet. Begge kommuner rummer nemlig langt flere landbrugsbedrifter, end de ti der bliver udvalgt til projektet.

Derfor bliver der sideløbende skabt et fælles forum for Varde og Esbjerg Kommunes landmænd- og kvinder, hvor viden og resultater fra projektet deles, ligesom man kan få inspiration og sparring til sin grønne omstilling.

Hos alle tre partnere er ambitionen, at projektet både sikrer konkrete reduktioner og læring på de ti bedrifter. Men også, at det er med til at inspirere og skabe ringe i vandet ude i staldene og på markerne hos resten af det sydvestjyske landbrugserhverv.

I udvælgelsesprocessen for de ti deltagende bedrifter lægges der derfor vægt på diversitet, så flere forskellige typer af landbrugsbedrifter bliver repræsenteret i projektet. På den måde sikres et bredt katalog af viden, inspiration og handlinger, som flere forskellige typer af landbrug kan spejle sig i. 

Vil du følge projektet?

Er du interesseret i at følge projektet, få del i resultaterne eller deltage i forummet?

Så kontakt Stine Bundgaard eller Lisbeth Tønning fra SAGRO (kontaktoplysninger står i sidste afsnit), så bliver du skrevet op, så du modtager nyt fra projektet og viden om det kommende forum.

Fra plan til handling

Byrådene i både Varde og Esbjerg Kommuner vedtog sidste år ambitiøse klimaplaner, der forpligter kommunerne til at arbejde målrettet for at gøre deres geografi klimaneutral.

Find Esbjerg Kommunes klimaplanher og Varde Kommunes klimaplanher.

I dag har begge kommuner derfor fokus på at gå fra plan til handling og implementering.

Klima-landbrugsprojektet er én af mange klimahandlinger, der tilsammen udgør den samlede indsats, vi alle skal bidrage til for at lykkes med at gå et CO2-neutralt samfund i møde.

Foto Esbjerg Kommune og Pexels

Penge fra kommunens klimafond fordelt

Esbjerg Kommune skal være CO2-neutral i 2030. Til at hjælpe indsatserne på vej er 2,5 millioner kroner fra kommunens klimafond netop fordelt.

Foto: Esbjerg Kommune

I byrådets seneste budgetforhandlinger blev der afsat 2,5 millioner kroner i en klimafond. Det er penge, der skal være med understøtte arbejdet med at realisere kommunens ambitiøse klimaplan.

Nu har Klima & Miljøudvalget besluttet, hvilke indsatser der modtager støtte fra klimafonden i 2023.

”Det er ikke længe siden FNs klimapanel bad hele verden om at skrue op for investeringerne i klima og grøn omstilling, så det er rigtig dejligt, at vi nu sender penge efter konkrete klimaindsatser, der kan rykke os tættere på målet om CO2-neutralitet,” siger Jørgen Ahlquist der er formand for Esbjerg Kommunes Klima & Miljøudvalg.

Fem puljer får støtte

Klimafondens 2,5 millioner kroner blev fredag fordelt mellem fem puljer:

  • Pulje til landbrugsindsatser
    700.000 kr.
  • Pulje til erhverv og klimapartnerskaber
    600.000 kr.
  • Pulje til lokalt engagement i klimadagsordenen
    300.000 kr.
  • Pulje til udbredelse af Vedvarende Energi 
    600.000 kr.
  • Pulje til fremtidige projekter
    300.000 kr.

Det er kommunens Klima & Miljøudvalg, der på udvalgsmøde fredag fordelte midlerne fra klimafonden.

Læs mere om de fem puljer, der har fået penge fra klimafonen i dagsordenspunktet, side 9 under ’Forvaltningen oplyser’.

Vigtigere end nogensinde før 

Investeringer i klimaindsatsen både i Danmark – og i resten af verden – er vigtigere end nogensinde før. Det slog FNs klimapanel for nyligt fast i deres seneste rapport.

En rapport der desværre igen kan berette, at vi skal gøre meget mere, hvis vi skal lykkes med at vende den udvikling, der gør fremtiden usikker for kommende generationer.

Bæredygtig EnergiMetropol går forrest for klimaet

Som bæredygtig EnergiMetropol vil Esbjerg Kommune gå forrest i den grønne omstilling sammen med borgere og virksomheder.

Derfor arbejder Esbjerg Kommune efter en ambitiøs klimaplan, der rummer 36 indsatser fordelt på emnerne:

  • Energi
  • Landbrug
  • Transport
  • Bæredygtigt Forbrug

Klimaplanen og indsatserne skal, sammen med både borgere og virksomheder, føre hele Esbjerg Kommune mod målet om CO2-neutralitet i 2030.

Esbjerg Kommune som geografi udledte i 2019 1,2 millioner tons CO2e. Det er det tal, som kommunen, sammen med borgere og virksomheder, skal få til at falde frem mod 2030.

Er du nysgerrig på Esbjerg Kommunes klimaplan, så finder du den her.

Esbjerg bokser over sin vægtklasse

På billedet er direktør Nordamerika, Gbenga Onadeko, fabrikschef Vagn Nielsen og Karsten Rieder Business Esbjerg. Foto: Esbjerg Kommune

Netop nu er Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen, og direktør fra Business Esbjerg, Karsten Rieder, i Houston til verdens største energikonference CERAWEEK med mere end 8000 deltagere fra hele verden for at udbrede kendskabet til den guldgrube af know-how, der findes i Danmarks bæredygtige EnergiMetropol, Esbjerg, indenfor den grønne omstilling og teknologi.

"Der er en rigtig god grund til, at vi fra Esbjerg er blevet inviteret med til CERAWEEK, for mens de andre taler om den grønne omstilling, er vi allerede i fuld sving. Og der kommer kun endnu mere vind i sejlene fremover," siger Jesper Frost Rasmussen.

Delegationen besøgte blandt andet Welltec i Houston, der har hovedkontor i Esbjerg. Her er man inde i en rivende udvikling, og der er allerede nu ansat mere end 100 medarbejdere på filialen i Houston. Og der skal ekspanderes endnu mere.

"Jeg talte med Gbenga Onadeko, der er direktør for Welltec Nord Amerika og de ser et kæmpe potentiale for ekspansion, og det interessante er, at alle medarbejdere bliver sendt hjem til arnestedet i Esbjerg. Svejserne får endda certifikat ved erhvervsskolen Rybners. Det er den viden, vi har i Esbjerg, de har brug for i Houston," siger Jesper Frost Rasmussen.

Nyt samarbejde på dagsordenen

I forbindelse med besøget afholdt verdens energibyer (WECP) også deres halvårlige møde. Her stod samarbejdet mellem byernes erhvervsliv øverst på dagsordenen.

“Som præsident for WECP har jeg sat skub i en meget tættere erhvervssamarbejde på tværs af byerne, den opgave har Business Esbjerg arbejdet med,” siger Jesper Frost Rasmussen.

Det er Business Esbjerg klar til, forsikrer direktør Karsten Rieder:

“Vi har udarbejdet en plan for, hvordan vi kan opdatere WECPs hjemmeside med relevant business info. Den skal afstemmes med de andre byer, og så skal vi hurtigst muligt have gjort den tilgængelig på WECP hjemmesiden. Det bliver er fint udstillingsvindue for vores lokale off-shore virksomheder i Esbjerg,” siger Karsten Rieder, direktør for Business Esbjerg

HØST underskriver nettilslutningsaftale med Energinet

HØST PtX Esbjerg underskriver tilslutningsaftale med Energinet. Det giver nye muligheder for at bygge fleksibilitet ind i elnettet, og er samtidig en milepæl for et af Danmarks største PtX-projekter.

Foto: HØST

Det Esbjerg-baserede PtX-projekt, der skal producere grøn ammoniak til landbrug og skibsfart er stadig i udviklingsfasen. Med tilslutningsaftalen er endnu en vigtig brik faldet på plads for at få det 1GW store anlæg sat i drift til tiden.

Aftalen betyder, at anlægget vil blive koblet på elnettetfor at kunne modtage el, men anlægget vil samtidigfungere som ’buffer’ eller lager, der kan levere eller frigive overskydende strøm-kapacitet tilbage til nettetnår der er er mangel på strøm fra vedvarende energikilder. 

PtX hænger godt sammen med vind og sol

Dermed skabes mulighed for i højere grad at balancere elnettets produktion og forbrug, som i fremtiden bliver en stor udfordring i takt med udfasning af fossile løsninger. Storskala PtX-anlæg får dermed en positiv effekt på samfundet. Det giver særligt god mening i forhold til at udnytte forsyningen fra vedvarende energikilder, der som bekendt kun producerer strøm,som vinden blæser og solen skinner, hvilket ikke altid passer med hvornår vores samfund har brug for strømmen.

– Det er et markant skridt, der viser den fortsatte udvikling indenfor PtX i Danmark, og vi er glade for, at vi har muligheden for at gå forrest i den sammenhæng sammen med Energinet. Vi har alle sammen en stor opgave i forbindelse med den grønne omstilling, hvor hele infrastrukturen skal løftes, og vi bidrager med glæde til fortsat udvikling ved at forpligte os på denne måde. Udbygningen af vedvarende energi, som for eksempel havvind, og PtX hænger uløseligt sammen, og den symbiose bliver afgørende for den grønne omstilling, som gerne skulle komme både borgere og virksomheder til gode i hele samfundet, konstaterer David Dupont-Mouritzen, projektdirektør hos HØST PtX Esbjerg.

Momentum er afgørende

For projektdirektøren hos HØST er tilslutningsaftalen en vigtig milepæl, der danner grobund for fremtidens PtX-landskab. Det handler kort og godt om at definere betingelserne for et erhverv, der har et meget stort potentiale, men som samtidig også investerer storeressourcer

– Vi planlægger et projekt til et større milliardbeløb – uden at kende de eksakte rammevilkår, som vi skal operere under. Derfor er det også bydende nødvendigt, at vores myndigheder handler i overensstemmelse med den verden, vi befinder os i fastslår David Dupont-Mouritzen, som derfor håber, at aftalen kan være med til at trykke på speederen.

– Momentum er afgørende i disse år, hvor vi har brug for at skabe nye løsninger, der på samme tid kan gavne klimaet og frigøre os fra russisk gas. Vi skal sætte tempo på processen, der selvfølgelig skal overholde lovgivningen og sikre at alle berørte parter bliver hørt, men det er også ekstremt vigtigt, at vi definerer forudsætningerne bedst muligt i henhold til den meget alvorlige situation vi befinder os i. Nu tager vi endnu et konkret skridt, og forhåbentligt er det med til at vise vejen, så Danmark og Esbjerg kan være bannerførere for en ny PtX-industri. Der er behov for at industri, marked, regulering og infrastruktur spiller sammen, og her har vi så et eksempel på hvordan infrastruktur spiller en afgørende rolle i den omstilling, vi står overfor, pointererDavid Dupont-Mouritzen.

Fremtidens elsystem

Hos Energinet pågår opgaven med at skabe et elsystem, der er gearet til nye vilkår, og derfor er tilslutningsaftalen med et større anlæg som HØST PtXEsbjerg også et væsentligt aspekt i den proces. 

– Vi står med en enorm opgave med at sikre balance og stabilitet i fremtidens elsystem, hvor de store PtX-anlæg både bliver nye storforbrugere af el og samtidig vigtigebrikker i vores infrastruktur. De giver os mulighed for atbalancere de øgede mængder el fra vedvarende energikilder, og dermed får PtX både stor effekt og indvirkning. Derfor indgår vi i tæt dialog med de involverede interessenter, og vi forventer flere af den her slags aftaler i de kommende år, siger Henrik Riis, Energinets direktør for eltransmission, og uddyber.

– Udvikling af infrastrukturen er essentiel for at imødekomme fremtidens behov, og det er den opgave, som vi skal løse sammen. Med de første tilslutningsaftaler med store PtX-anlæg tager vi et nyt skridt, der skaber bedre forudsætninger for både forsyningssikkerhed og bedre udnyttelse af grøn energi. 

Fakta:

Power-to-X anlægget HØST PtX Esbjerg (HØST) skal på baggrund af sol- og vindenergi producere grøn ammoniak, som er et CO2-reducerende alternativ til landbruget og skibsfarten. Anlægget forventes etableret ultimo 2026.

Anlægsomkostninger er på over 10 milliarder kroner. Anlægget vil have 1 GW elektrolysekapacitet og bebygget areal er på cirka 30 ha. Den forventede årlige produktion lander på omkring 600.000 ton ammoniak, og byggeriet forventes påbegyndt i 2023 og i drift ultimo 2026. Det er Copenhagen Infrastructure Partners, der står bag projektet.

Ørsted og Copenhagen Infrastructure Partners planlægger flere vindmølleparker til havs, der kan levere strøm til produktionen.

Konsortiet Green Fertilizer Denmark, der består af Arla, Danish Crown, Danish Agro og DLG, arbejder hen imod etableringen af en grøn gødningsfabrik, der kan aftage ammoniakken produceret på HØST PtX Esbjerg.

Fakta:

Energinet er et selvstændigt statsligt selskab, som ejer og driver dansk energi-infrastruktur.

Med tilslutningsaftalen forbindes og forsynes HØST PtX Esbjerg fra to transformerstationer. Hovedforbindelsen på 400kV fra Endrup forsyner elektrolysedelen med en totaleffekt på 1.200 MW. Den sekundære forbindelse på 150 kV fra Lykkegaard forsyner ammoniakproduktionen med en totaleffekt på op til 199 MW.  

Aftalen om forbindelsen til Endrup er den første af to aftaler, der omhandler HØST PtX Esbjerg, og det betyder, at elstationen i Endrup udvides og nye kabelforbindelser etableres til HØST PtX Esbjerg. Forbindelsen forventes etableret, så strømmen er tilgængelig 1. januar 2026.

Fremtidens fjernvarmeanlæg venter på ny lovgivning

Når Høst PtX Esbjergs nye, store Power-to-X anlæg i Måde efter planen står klar i 2026, vil overskudsvarmen kunne bidrage til en CO2-fri opvarmning af 15.000 husstande i Esbjerg Varde og Nordby.

_ Man kan kalde det fremtidens fjernvarmeanlæg, sagde projektdirektør David Dupont-Mouritzen med henvisning til, at Esbjergværket lukker til foråret, da Høst PtX Esbjerg havde inviteret til paneldebat om fremtidens fjernvarme hos DIN Forsyning.

_ Vi kan garantere forsyningssikkerhed og store mængder overskudsvarme, lovede han.

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), der sad i panelet som bestyrelsesformand for Dansk Fjernvarme, understregede, at projektet kræver nye regler.

Energiminister Dan Jørgensen (S) konstaterede i sommeren 2021, at støttebehovet til en række PtX-projekter kan reduceres, hvis der samarbejdes med fjernvarmen, og aktørerne kan sikres en vis indtjening fra slag af overskudsvarmen til fjernvarmen.

Hvordan det kan ske, vil regeringen til efteråret præsentere sine tanker om, fortalte han i en særudgave om PtX og fjernvarme fra Dansk Fjernvarme.

_ Regeringen ønsker i høj grad at fremme udnyttelse af overskudsvarme, sagde Dan Jørgensen.

Paneldeltagere på DIN Forsyning ønsker, at det snart bliver efterår.

Mens de venter, lover administrerende direktør Christian Udby Olesen, at DIN Forsyning kan levere fjernevarme til esbjergenserne. Han ser dog frem til et samarbejde med Høst, for direktøren hader at se, varmen bliver smidt væk, og han elsker at se, når infrastrukturen bliver udnyttet optimalt.

David Dupont-Mouritzen fortalte, at Høst PtX Esbjerg lige nu bruger masser af energi på at rydde forhindringer af vejen for projektet.

Anlægget placeres i Esbjerg for at kunne udnytte energien fra havvindmølleparkerne i Nordsøen. Det skal fremstille grøn ammoniak, som kan udnyttes som CO2 reduceret gødning i landbruget og CO2 reduceret brændstof til skibsfarten.

_ Processen kræver brint, som skabes via elektrolyse, og under elektrolysen skabes oveskudsvarmen, forklarede Lasse Rosendahl, der er professor og institutleder ved AAU Energi.

_ Power-to-X teknologien er ikke ny, men vi laver det i stor skala, supplerede David Dupont-Mouritzen.

Borgmesteren er glad for projektet, men vil gerne snart i gang.

_ Anlægget skal bruge grøn strøm fra en havvindmøllepark. Men lad os da opføre vindmøllerne og anlægget samtidig. Vi har jo et klimamål, der skal nås, sagde Jesper Frost Rasmussen.

Unikt havnesamarbejde skal hjælpe med at løse kapacitetsproblemer for europæisk havvind

Esbjerg-deklarationen stiller krav om et kraftigt forøget tempo i opsætningen af havvind i Europa. Det lægger et stor pres på havnene, som i øjeblikket ikke har kapacitet nok.

Derfor har Esbjerg Havn taget initiativ til et samarbejde mellem de seks mest centrale havne for vind i Nordeuropa. Havnene har i dag givet håndslag på samarbejdet i Hamborg.
Med Esbjerg-deklarationen blev målsætningen for havvind i Europa forøget voldsomt. Tyskland, Danmark, Belgien og Holland har etableret et fælles mål om at levere mindst 65 GW havvind inden 2030, og det lægger pres på de europæiske havne. For der er i øjeblikket ikke havnekapacitet nok til at kunne nå at få sat alle havvindmølleparker op.
Derfor har Esbjerg Havn i Danmark formaliseret et samarbejde med fem af de mest centrale havne for havvind i Nordeuropa, så de kan samarbejde om hurtigst muligt at få løst kapacitetsudfordringerne. I dag har de seks havne givet håndslag på samarbejdet i Hamborg. Havnene er Esbjerg Havn i Danmark, Port Oostende i Belgien, Groningen Seaports/Eemshaven i Holland, Niedersachsen Port/Cuxhaven i Tyskland og Nantes- Saint Nazaire Port i Frankrig og Humber i England.
Det udvidede samarbejde bygger på en eksisterende aftalte, som Esbjerg Havn tidligere har indgået i regi af initiativet Green Port Hull.
”Den aktuelle geopolitiske situation i Europa kræver, at vi får sat endnu mere vind op. Hurtigt.

Esbjerg deklarationen er bevis for, at samarbejde kan bringe os langt. Det samarbejde må vi også få aktiveret havnene i mellem, for der er ikke kapacitet nok. Vi skal styrke vores samarbejde på et operationelt og praktisk plan,” siger Dennis Jul Pedersen, direktør på Esbjerg Havn.
Ifølge Esbjerg Havns direktør gælder det både praktikaliteter og om at sende et signal til markedet om, at havnene er villige til at gøre alt for at accelerere den grønne omstilling med havvind. Og derfor har de øget det direkte samarbejde med andre vind-havne.


”Ambitiøse målsætninger er fremragende. Men vi skal også have nogen til at lytte til os og forstå, at der er grænser for, hvad vi havne kan med den nuværende kapacitet. Vi tror på, at vi ved at dele erfaringer kan øge tempoet, og ved at lægge et samlet pres på politiker kan være med til at finde løsninger på de store kapacitetsproblemer, vi ser ind i,” siger Dennis Jul Pedersen.


Videndeling på tværs af havne
Konkret lægger samarbejdet op til, at repræsentanter fra de fem havne mødes to gange årligt for at diskutere og dele indsigter og viden. For eksempel kan de samarbejde om pladsmangel. Hvis en havn kun har plads til et halvt projekt, har en anden havn måske plads til den anden halvdel. Dermed kan havvindmølleparken blive opført til tiden i stedet for at skulle afvente plads på den enkelte havn.
Det er en metode, Esbjerg Havn allerede har gjort brug af med stor succes med Groningen Seaports/Eemshaven i Holland. En havn, hvorfra 18 havvindmølleparker er udskibet.

PRESSEMEDDELELSE 27. september 2022
”Vi går nu sammen om at finde de bedste løsninger til optimering af havnene i offshore-industrien. Sammen kan vi blive betragtet som seriøse partnere i at nå de europæiske mål,” siger Erik Bartholet, Business manager logistics and offshore wind, Groningen Seaport/Eemshaven.
Tyskland har fastsat en målsætning om 30 GW havvindkapacitet i 2030, 40 GW i 2035 og 70 GW i 2050. Sat sammen med de europæiske fællesmål, er det tydeligt, at indsatsen kræver en fælles og koordineret tilgang, mener Holger Banik, Managing Director hos Niedersachsen Ports GmbH & Co:
”Den grønne omstilling er en enorm udfordring for alle europæiske aktører i offshore-industrien, så en stabil alliance er nøglen til succes. Selvom vi som havne også er i konkurrence med hinanden, så står vi stadig over for de samme udfordringer og har et fælles ansvar for at forme fremtiden. Sammen kan vi også bedre imødekomme de politiske og markedsmæssige krav,” siger Holger Banik.
I Belgien findes allerede 399 havvindmøller i den belgiske del af Nordsøen, og Port Oostende er et vigtigt knudepunkt for både den næste zone, der skal opstilles ved Flanderns vestkyst, og for andre vinderenergiprojekter i Nordsøen. Port Oostendes CEO, Dirk Declecrk, udtaler:
“Dette samarbejde er vigtigt for, at vi som havne forstærker hinanden. Det er meget vigtigt for den grønne omstilling, at vi udveksler viden og erfaringer og deler professionel information til alle interessenter i offshore-industrien, så vi kan skabe en professionel platform.”
Modsat de andre lande har Frankrig først nu opstillet de første havvindmøller.
”Vi er nye i havvindindustrien og er meget stolte over, at vi netop har afsluttet den første havvindmøllepark i Frankrig. Så vi ser frem til at suge viden til os fra de andre havne, men vi kan også bidrage med noget viden, fordi vores fokus er på flydende havvindemølleparker. Vi håber også, at samarbejdet kan være med til at finde løsninger på de flaskehalse, som vi alle står over for,” siger Olivier Tretout, Nantes Saint-Nazaire Port’s CEO.
Green Port Hull leverer på den britiske regerings 50GW offshore vindmål, og Siemens Gamesa fortsætter med at drive væksten ved at fordoble størrelsen af sin offshore vingeproduktionsfacilitet i Hull, efterhånden som verdens største havvindmøllepark Hornsea Two kommer online ud for Englands østkyst.
Det første møde mellem de fem havne vil foregå på Esbjerg Havn senere på året.

Foto: Privat

Central p-plads i Esbjerg får 12 nye lynladepladser

0

I næste uge rykker maskinerne ind på parkeringspladsen på hjørnet af Stormgade og Havnegade. P-pladsen opgraderes nemlig med en række ladestandere, som skal komme elbilisterne, der færdes centralt i Esbjerg til gode.

En af p-pladsene tæt på Kongensgade gøres nu klar til at blive et eftertragtet sted for elbilister.

I de kommende tre til fire uger vil p-pladsen på hjørnet af Stormgade og Havnegade være delvist spærret, mens arbejdet med at etablere nye lynladepladser vil være i fuld gang. Nogle af parkeringspladsens almindelige p-pladser konverteres nu til ladepladser forbeholdt elbiler.

Mens der graves for at klargøre området til den efterfølgende installation af ladestandere, er det nødvendigt at fjerne noget af den centrale grønne midte for at få plads til etableringen. Det betyder, at nogle af træerne fældes, men de erstattes af nye træer andre steder.

Efter pladsen er klargjort til de nye ladepladser, vil parkeringspladsen i en periode afvente installationen. Tidshorisonten for, hvornår det sker, afhænger af mange udefrakommende faktorer, og derfor er der ikke en fast tidsplan for, hvornår anlægget vil være i funktion. Når ladestanderne er i drift vil de kunne betjene 12 elbiler samtidigt.

”Når vi som kommune ønsker at understøtte udviklingen af ladeinfrastrukturen, skal det også ske på nogle af de allermest centrale placeringer, der findes i kommunen. Derfor er parkeringspladsen ved Stormgade og Havnegade naturligvis kommet i spil,” siger Henning Ravn, formand for Plan & Byudvikling.

Flere ladestandere centralt i Esbjerg matcher Esbjerg Kommunes målsætning om at være CO2-netural i 2030. Transportsektoren står for cirka en tredjedel af CO2-udledningen, og personbilerne udleder næsten halvdelen af transportsektorens samlede CO2-udledning. Derfor vil kommunen sikre, at alle borgere har gode muligheder for opladning og ikke lader manglende ladeinfrastruktur være et argument for at fravælge en elbil.

En af p-pladsene tæt på Kongensgade gøres nu klar til at blive et eftertragtet sted for elbilister.

Fotos: Esbjerg Kommune

Ambitiøs klimaplan viser vejen mod CO2-neutralitet i 2030

Byrådet i Esbjerg Kommune har netop vedtaget en klimaplan, som sætter både mål og handlinger for, hvordan Esbjerg Kommune i partnerskaber med brancheforeninger, virksomheder og lokalsamfund kan reducere CO2 mest muligt. Samtidig indeholder planen mål og handlinger for, hvordan kommunen kan tilpasse sig fremtidens klima, hvor der bl.a. forventes flere oversvømmelser.

En ny klimaplan viser Esbjerg Kommunes vej mod CO2-neutralitet i 2030. Foto: Esbjerg Kommune.

Med en ny klimaplan sætter Esbjerg Kommune fokus på, hvordan Esbjerg på sigt kan blive en CO2-neutral kommune. Målet er at blive CO2-neutral allerede i 2030. Det vurderes dog allerede nu, at det ambitiøse mål ikke fuldt ud kan nås med de planlagte handlinger, men de udgør vigtige skridt på vejen dertil.

Særligt inden for landbrugssektoren, energiforsyningen og transportområdet er der brug for at sætte ind, hvis kommunen skal reducere CO2 mest muligt. De tre områder står tilsammen for 98 procent af CO2-udledning i Esbjerg Kommune. Men også et bæredygtigt forbrug er på fremtidens klimadagsorden.

– Europæiske regeringsledere skrev i Esbjerg i maj under på en erklæring om at ville udbygge den grønne energi på havet og dermed bane vejen for et klimaneutralt Europa. At have lagt navn til Esbjerg-erklæringen, det forpligter. I Esbjerg Kommune skal vi selvfølgelig også selv gå forrest i klimakampen, og det gør vi nu med den ambitiøse klimaplan, som vi i byrådet netop har vedtaget. Jeg ser frem til i partnerskab med brancheforeninger, virksomheder og lokalsamfund at føre planen ud i livet, siger borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen.

Klimapartnerskaber

Klima skal indgå som en naturlig del af alle kommunens beslutninger, og alle kommunens borgere, virksomheder, landbrug, lokalsamfund, boligforeninger og uddannelsesinstitutionerne skal inddrages og vide, at de kan gøre en forskel for klimaet.

Kommunen har bl.a. indgået et strategisk partnerskab med Esbjerg Havn og DIN Forsyning om fremtidens fjernvarme. Her skal Danmarks største havvandsvarmepumpe være en vigtig del af fremtidens fjernvarmeløsning.

Også en række virksomheder, bl.a. Semco Maritime, Nordea og Jutlandia, og lokalsamfundet Hunderup-Sejstrup har allerede meldt sig på banen til et klimapartnerskab, der kan nedbringe CO2-udledningen og bidrage til den grønne omstilling.

Kommunen som grøn rollemodel

Klimaplanen handler ikke kun om, hvad borgere og virksomheder kan gøre for at udlede mindre CO2. Planen forholder sig også til Esbjerg Kommune som virksomhed.

Esbjerg Kommune har allerede skiftet de dieseldrevne bybusser ud med el-busser, og alle renovationsbiler kører på biogas. Derudover vil kommunen også have lokal-, regional- og skolebusser, entreprenørbiler, kommunale personbiler og anden kommunal transport over på et klimavenligt drivmiddel, f.eks. el eller biogas, ligesom der skal flere solceller på de kommunale tage.

Klimaet forventes at blive mere ekstremt. Det kan allerede opleves i form af blandt andet hyppigere oversvømmelser. Derfor arbejder Esbjerg Kommune sideløbende med at tilpasse sig klimaet i kommuneplanen, klima- og risikostyringsplanen og beredskabsplanerne.

– Klimadagsordenen kan blive en gevinst for hele vores kommune. Selvom det på kort sigt måske kan synes besværligt med alle de nye klimakrav, så er det i virkeligheden en meget positiv udfordring. Hele tænkningen om den grønne omstilling er ikke, at vi skal lukke ned, men at vi skal se det som en driver for vækst. Ved at være innovative og tilpasse os en grøn omstilling kan vi både gavne erhvervslivet og tiltrække flere borgere, som lægger vægt på at bo i en klimabevidst, grøn kommune, siger formand for Klima & Miljøudvalget i Esbjerg Kommune, Jørgen Ahlquist.

En ny klimaplan viser Esbjerg Kommunes vej mod CO2-neutralitet i 2030. Foto: Esbjerg Kommune

Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.

I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA’et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.

Esbjerg Kommune: Som et af de første i landet får Esbjerg Kommunes Biblioteker bæredygtigt stempel

Eleverne fra 5.C på Fourfeldtskolen Bohr er rykket ind på Hovedbiblioteket for at arbejde med mindre ulighed.

Foto: Esbjerg Kommune

Landets ti første biblioteker har netop fået certifikat i verdensmålene, og ét af dem er Esbjerg Kommunes Biblioteker, der går aktivt ind i den grønne omstilling og inddrager både verdensmålene og borgerne i arbejdet.

Børnene fra 5.C på Fourfeldtskolen Bohr har for en stund flyttet skoledagen ind på Hovedbiblioteket i Esbjerg. FN’s verdensmål nummer 10 om mindre ulighed er centrum for deres forløb hos Verdensmålshuset GenIn, og nu skyder børnene løs med gode ideer til, hvad biblioteket kan gøre for at komme uligheden til livs.

Det passer perfekt med den bæredygtige profil på Esbjerg Kommunes Biblioteker, der i selskab med kun ti danske biblioteker har fået et særligt certifikat for deres arbejde med verdensmålene. På bibliotekerne i Esbjerg Kommune spirer det med ideer og nye tiltag, og bibliotekerne er allerede vigtige lokale mødesteder. Derfor har de et godt afsæt for at inspirere borgere og lokalsamfund i den grønne omstilling, der er markant på dagsordenen i Esbjerg Kommune.

Jakob Lose

”Det er en stor gevinst, at bibliotekerne går forrest i den bæredygtige udvikling, og verdensmålscertifikatet er både et skulderklap og en motivation til at fortsætte den gode stil. I sin natur er bibliotekerne bæredygtige, når materialerne cirkulerer mellem borgerne og genbruges et utal af gange, og de bidrager også til mindre ulighed ved at sikre lige adgang til kultur og viden til alle kommunens borgere,” siger formanden for Kultur & Fritidsudvalget, Jakob Lose.

Verdensmål til konkret handling

Oveni har Esbjerg Kommunes Biblioteker sat en række aktiviteter i gang, der omsætter verdensmålene til konkret handling. Det gælder fx samtalesaloner og workshops, der gør deltagerne klogere på temaerne i verdensmålene, og arrangementer, hvor borgerne kan dele tøj, ting, planter, viden og interesser. Samtidig har bibliotekerne rettet et stort fokus mod samarbejde og partnerskaber med ildsjæle, virksomheder og organisationer, fordi det styrker udviklingen for alle parter at slå kræfterne sammen.

Vil du læse mere om Esbjerg Kommunes Bibliotekers aktiviteter og arbejde med FN’s verdensmål, så se med her:
www.esbjergbibliotek.dk/tags/sammen-om-verdensmaal

WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com