Home Tags Grøn

Tag: Grøn

Fondens første træer indtager byen

0

Esbjerg Byforum og Esbjerg Kommune samarbejder via Den Urbane Skovrejsningsfond om at plante flere træer i Esbjerg for at gøre midtbyen grønnere. I denne uge ankommer de første træer i Jyllandsgade.

Som et forsøg stilles der nu 10 store kummer med træer op i Jyllandsgade på strækningen mellem Skolegade og Nørregade, og i Finlandsgade og Islandsgade på strækningerne mellem Jyllandsgade og Kronprinsensgade.

Træerne er en del af ambitionen om at skabe en grønnere by, og Esbjerg Byforum og Esbjerg Kommune er gået sammen om at føre ambitionen ud i livet. De kommende fire år skal flere træer gøre det mere attraktivt at bo og færdes centralt i Esbjerg samtidig med at det grønne islæt skal underbygge at Esbjergs identitet som den grønne EnergiMetropol.

Placering prøves af

De store kummer med træer er en midlertidig løsning, og efter en prøveperiode indtil den 1. oktober 2020 skal træerne placeres permanent. Inden da bliver det vurderet, om man har fundet den bedste placering til træerne.

“Når prøveperioden er slut, plantes træerne uden kummer. Medmindre prøveperioden viser os, at der er en placering, som ikke fungerer særlig godt,” siger Søren Heide Lambertsen, formand for Teknik & Miljø.

Træerne i gaderne er ikke den eneste forandring, som beboere og folk, der færdes i området, skal vænne sig til. I forbindelse med opsætning af trækummerne nedsættes hastigheden til 30 km i timen, som man fx kender det i Skolegade.

God opbakning til at plante flere træer

Mens de første træer vil stå som synlige beviser på Den Urbane Skovrejsningsfonds virke, så er der stadig gang i arbejdet med at finde midlerne til at plante mellem 80 og 100 træer. Derfor er formanden for Esbjerg Byforum, Per Andersen, i gang med at tale med potentielle samarbejdspartnere, som vil være en del af projektet.

“Selvom det unægteligt er en underlig tid, hvor corona-situationen fylder meget for os alle, så er det dejligt at opleve at det ikke får lov til at overskygge interessen for at gøre Esbjerg til en bedre by at bo i. Her i prøveperioden kan man ved selvsyn opleve den forskel det gør, når træerne får lov til at blive en del af gadebilledet,” siger Per Andersen.

Efter den første prøveperioden skal de 10 kummer genbruges til flere forsøgsopsætninger.

Unge vil have mere og vildere natur

0

Det er ikke kun på klimafronten, at de unge går forrest. Langt flere unge end ældre vil give plads til vild natur – inklusiv elge og ulve. Det viser en ny Gallup-måling.

De fleste danskere vil gerne give mere plads til den vilde natur. Men der er alligevel forskel på opbakningen blandt unge og ældre, særligt når spørgsmålene drejer sig om store dyr og rovdyr. Det viser en ny meningsmåling, Kantar Gallup har lavet for Danmarks Naturfredningsforening.

72 procent af de 18-35-årige mener, der må være elge, vilde heste og andre store dyr i naturen. Det samme mener kun 55 procent af danskere over 59 år.

Og forskellen bliver endnu større, når det kommer til ulve, ørne og andre rovdyr. 59 procent af de unge og 36 procent af de ældre mener, der må være flere vildtlevende rovdyr i naturen.

De unges velvillighed over for den vilde natur vækker glæde i Danmarks Naturfredningsforening.

– Det er simpelthen så skønt, at lige præcis den unge generation har fået øjnene op for den vilde natur. Klimabevægelsen bliver i høj grad båret frem af de unge, og jeg håber, at de også vil hjælpe med at presse politikerne i forhold til at redde vores truede arter og pressede natur, siger foreningens præsident, Maria Reumert Gjerding.

Truede arter har brug for mere plads

Opbakningen kommer på en dyster baggrund. Aldrig før har den danske natur været så presset. 95 procent af landets naturtyper er i så ringe tilstand, at de er i fare for at forsvinde, viser en rapport fra Aarhus Universitet. Og når naturområderne går tilbage, gør arterne det også.

389 arter er allerede uddøde, og yderligere 1.844 arter er i fare for at forsvinde fra den danske natur. Det viser Den danske Rødliste 2019.

– Men vi kan vende udviklingen, hvis vi giver mere plads til den vilde natur, siger Maria Reumert Gjerding.

– Vi drømmer om et vildere Danmark, hvor naturen får plads og er så godt beskyttet, at den kan udfolde sig frit. For så kan naturen komme sig, og der vil blive plads til store planteædere som vilde heste og bisoner. De store dyr vil skabe dynamik og flere levesteder, så de truede arter har større chance for at trives. Og samtidig får vi mennesker helt nye unikke naturoplevelser, uddyber hun.

Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at mindst 20 procent af Danmarks landareal skal laves til Naturzoner med vild natur. Det er områder, hvor naturen har absolut førsteprioritet.

Kilde: Kantar Gallup for Danmarks Naturfredningsforening
Undersøgelsen er gennemført 23.–28. april 2020 blandt 1.019 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år.

Vindmøllefabrik på Esbjerg Havn – milliardinvestering på vej til Vestjylland

Lokalt Folketingsmedlem: Esbjerg Havn styrker sin position som grøn vækstdynamo.

Foto: Christina Simonia Straarup

Esbjerg Havn har i mange år spillet en nøglerolle i den grønne omstilling og især indenfor vindmøller, hvor Esbjerg Havn er Nordeuropas største udskibningshavn for havvind. Esbjergs lokale folketingsmedlem Anders Kronborg (S), som også er medlem af Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg, forudser, at nyheden om milliardinvesteringen fra den nordiske infrastrukturfond Infranode vil fremtidssikre og skabe en helt ny ære for Esbjerg Havn.

”Det er ikke bare positivt for Esbjerg-området, men positivt for hele Danmark og den grønne omstilling, at Esbjerg Havn har fundet en stærk partner med stor indsigt i energiområdet. Vi må ikke undervurdere betydningen af, at Esbjerg Havn kan blive ved med at være et knudepunkt for havvind.” 

”At få skabt fabriksfaciliteterne indenfor vindenergien på havneområdet vil bidrage positivt til udviklingen for havvind i Nordsøen, og vi må bare erkende, at mølledelene bliver så store, at de ikke alle kan fragtes på vejene i fremtiden”, siger Anders Kronborg, der allerede tilbage i februar offentligt roste Esbjerg Havns planer for en vindmøllefabrik, hvor det nuværende kulkraftværk er beliggende og om få år skal rives ned.

Socialdemokratiet fremlagde før valget en ambition om, at Danmark igen skal være et grønt foregangsland og at man ville gøre den danske del af Nordsøen til et ’Silicon Valley for havvind’. Den ambition har også optaget Anders Kronborg meget i Folketinget.

”Jeg har naturligvis haft planerne for en vindmøllefabrik med på Christiansborg. Uanset om det er vores klimaordfører eller havneordfører, jeg snakker med om visionerne, så møder planerne ros, anerkendelse og begejstring. Der er ingen tvivl om, at man på Christiansborg er opmærksom på Esbjerg Havns centrale og vigtige betydning for at lykkes med flere vindmølleparker”, lyder det fra Anders Kronborg.

Med udsigt til op mod 2000 nye jobs, kan det socialdemokratiske lokale folketingsmedlem ikke få armene ned. Anders Kronborg mener, det er med til at understrege, at netop investeringer i den grønne omstilling er med til at skabe vækst og nye arbejdspladser. 

”Der er ingen tvivl om, at den grønne energi er krumtappen i at skabe vækst og nye jobs. Esbjerg Havn viser om nogen det store vækstpotentiale, der er i den grønne omstilling”, siger Anders Kronborg. 

Det lokale folketingsmedlem i Esbjerg har også kun roser til overs for havnens ledelse, fordi de har udvist rettidig omhu, siger han.

”Når vi har en regering og et stort flertal i det danske parlament for at have enorme ambitioner på klimaområdet, så er det rettidig omhu at sikre en ordentlig infrastruktur i Danmarks Energimetropol, så investeringerne og arbejdspladserne bliver i Danmark. Esbjergs virksomheder er enormt innovative, og de vil i den grad kunne understøtte havnens visioner og de mange nye grønne arbejdspladser”, slutter en glad og optimistisk Anders Kronborg.

For yderligere kommentar, kontakt: 61625851

(vedlagt er et billede som frit kan bruges. Anders Kronborg på Esbjerg Havn i sommeren 2019)

Med venlig hilsen

Anders Kronborg

MF, Socialdemokratiet

Formand for Børne- og Undervisningsudvalget.

S-ordfører for Landbrug, Fødevarer og Dyrevelfærd.

Medlem af Folketinget (S)

Christiansborg

1240 København K

Tlf.   +45 3337 5500

Dir.   +45 3337 4035

Anders.Kronborg@ft.dk

www.ft.dk

EU søger inspiration i Esbjerg

0

Kom med til gå-hjem-møde nu på torsdag og hør mere om den grønne omstilling fra Esbjerg til Europa, og om hvordan vi sikrer, at hele Europa bliver grønt. Hvad kan EU lære af Esbjerg og omvendt?

Kom og vær med, når Esbjerg får besøg af EU’s nye lettiske kommissær med ansvar for energiområdet Kadri Simson sammen med nyvalgte lokale Europa-Parlamentariker Asger Christensen fra Venstre.

Det sker nu på torsdag den 6. februar fra kl. 17.00 – 18.00. I et samarbejde med Aalborg Universitet i Esbjerg sætter vi fokus på den grønne omstilling både i Esbjerg og i EU. Professor Lasse Rosendahl, der er konstitueret Institutleder på Institut for energiteknik og med i Horizon 2020 programkomiteen er moderator, og der er masser af plads til at stille spørgsmål og debattere med!

Den nye energikommissær har valgt Esbjerg som destination for sit allerførste besøg i medlemslandene og anerkender Esbjergs førerposition som energimetropol. Esbjerg er et fantastisk godt eksempel på, at grøn omstilling også kan være en vækststrategi. Både Kommissionen og Parlamentet er yderst bevidste om den rolle, som Danmark har potentialet til at spille, når det kommer til at drive den grønne omstilling i hele Europa. En omstilling, som blandt andet skal udmøntes i en ny europæisk havvindstrategi senere på året.

Kommissæren og MEP’eren vil gerne møde danskerne til en mere general snak om deres forventninger til EU’s grønne fremtid til dette debatarrangement.

Arrangementet finder sted på Aalborg Universitet Esbjerg.

Efter debatten bydes der på et glas og lidt lækre tapas.

OBS: Arrangementet foregår på engelsk.

Ambitiøs plaststrategi skal gøre Esbjerg grønnere

Esbjerg Kommune vil være foregangskommune på plastområdet. En ny plaststrategi viser vejen til en grønne fremtid i kommunen med mindre plast, og hvor mere plast skal genanvendes.

Fem initiativer skal sætte kursen mod en mindre plast og mere genanvendelse i Esbjerg.

Esbjerg Kommune følger Regeringens plastik-handlingsplan “Plastik uden spild” og tager teten for at hjælpe miljøet. Med en ny plaststrategi er kommunen sit ansvar bevidst og igangsætter en række initiativer, der skal mindske kommunens eget forbrug af plast, øge genanvendelsen og drive den grønne holdning fremad.

“Vi har lavet en ambitiøs plaststrategi, der understreger vores grønne fokus i kommunens vision frem mod 2025. Vi mener det, når vi siger, at vi vil prioritere bæredygtighed og innovative grønne løsninger. Derfor inddrager initiativerne i plaststrategien også både medarbejdere, virksomheder og borgere i kommunen. For det er i fællesskab, vi skaber den grønne fremtid, som Esbjerg Byråd nu har vedtaget rammerne for i plaststrategien”, siger Esbjerg Kommunes Borgmester, Jesper Frost Rasmussen.

Formanden for Plan og Miljøudvalget i Esbjerg Kommune, Karen Sandrini, har set frem til årets første Byrådsmøde, hvor plaststrategien var på dagsordenen.

“Gennem det sidste år har vi i Plan & Miljøudvalget lagt mange kræfter i at skabe en plaststrategi, der kan sætte et grønt aftryk. Derfor er jeg glad for, at Byrådet bakker op, så vi kan komme i gang med de bæredygtige tiltag”.

Stort som småt

Plaststrategien har fokus på fem overordnede initiativer, der favner bredt. Blandt andet skal borgere i etageejendomme motiveres til at sortere bedre, børn skal lære de gode affaldsvaner allerede i skolen, og inden 2020 er omme, vil Esbjerg Kommune ikke længere købe engangsplast.

“Vi er en stor kommune, og vores indkøb har naturligvis betydning for klimaet og miljøet. Vi kigger derfor endnu skarpere på vores valg af varer, så de i fremtiden er mere bæredygtige. Lige fra kludene der bruges i hjemmeplejen, til medarbejdernes arbejdstøj og den maling vi bruger i offentlige bygninger”, fortæller Karen Sandrini.

“Initiativerne i plaststrategien lægger også vægt på at undgå forurening af naturen. Vi vil sikre mindre udledning af mikroplast, og her har vi fx et særligt fokus på kunstgræsbaner. Som kystkommune og en del af KIMO, Kommunernes internationale Miljøorganisation, har vi naturligt også øje for konsekvenserne af affald i havene. Vi vil derfor også vise omtanke for miljøet ved festlige lejligheder ved fx at finde alternativer til opsendelse af heliumballoner, som lander i naturen”.

“Jeg glæder mig til at få ambitionerne ud at leve. Der skal handling bag, og det kommer der. Vi vil både minimere mængderne af plasten i dagligdagen og samtidig sikre genanvendelsen af mere plast. Jeg er ikke i tvivl om, at alle vil bakke op om det, både medarbejdere og borgere”.

Virksomheder skal arbejde med

I Esbjerg Kommune arbejder flere lokale virksomheder med plast. Siden 2018 har kommunen derfor inddraget dem, som en vigtig spiller i målet om en grønnere fremtid.

“Vil vi ændre ved noget, skal vi også have vores virksomheder i spil. Vidensdeling er afgørende, når vi vil mindske plastmængderne og øge genanvendelsen. Vi kan som kommune gøre en vis del, men producenterne skal være med til at skabe forudsætningerne for de grønne valg. Derfor er et initiativ i plaststrategien også at være med at skabe platforme for den dialog, som understøtter det grønne fokus blandt virksomhederne. Forhåbentlig kan vi være med til at motivere virksomhederne til at have endnu større øje for miljøet, når de vælger løsninger”, siger Karen Sandrini.

Foto: Esbjerg Kommune

Fakta:

– Esbjerg Byråd har 20. januar 2020 godkendt plaststrategien ” En grønne fremtid med mindre plast og mere genanvendelse”

– Plaststrategien består af fem overordnede initiativer:
1: Optimering af nuværende affaldsordninger
2: Erstatning af engangsplast

3: Udfasning af produkter med mikroplast
4: Brug af genbrugsbægre og erstatning af engangsplastservice ved kommunale arrangementer
5: Øget vidensdeling mellem plastinteressenter i Esbjerg Kommune

Læs et uddrag af plaststrategien i vedhæftede pixi-udgave, eller find den i sin fulde længde på www.esbjerg.dk/plaststrategi

-Plast-strategien har inden Esbjerg Byråds godkendelse være i høring i alle kommunens udvalg. Plan & Miljøudvalget godkendte plaststrategien den 20. december 2019.

Ministermøde med grøn agenda på Vadehavscentret

Miljø- og fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen og minister for udviklingssamarbejde, Ulla Tørnæs besøger Vadehavscentret den 8. april 2019. Udover en rundvisning på centret vil værten for mødet borgmester Jesper Frost Rasmussen orientere om flere forskellige lokale emner med bæredygtighed som fællesnævner.

Udviklingen af Mandø, oversvømmelser langs Kongeåen, cirkulær økonomi og hvordan Plast Center Danmark i Esbjerg som videncenter kan rådgive et nyt nationalt plastcenter. Emnerne spænder vidt, når miljø- og fødevareministeren og ministeren for udviklingssamarbejde besøger Vadehavscentret i næste uge.

Borgmester Jesper Frost Rasmussen ser frem til at byde de to ministre velkommen.

“Vi har nogle spændende naturprojekter i støbeskeen, hvor Vadehavet spiller en vigtig rolle. Derfor var det naturligt at lade Vadehavscentret danne en flot og inspirerende ramme omkring mødet. Mandø har et stort potentiale som en unik turistdestination på grund af det storstilede naturprojekt midt i UNESCO verdensarven, og den udvikling skal gerne ske på en bæredygtig måde, hvilket ministrene skal orienteres om. At skabe mere natur kan også være en løsning på oversvømmelserne langs Kongeåen, og her kunne projektet muligvis være egnet til den kommende multifunktionel jordfordelingsfond i statslig regi”, uddyber Jesper Frost Rasmussen.

Inden ministrene skal på en rundvisning på Vadehavscentret, vil de også blive præsenteret for emner med relation til den bæredygtige erhvervsudvikling.

“Helt i tråd med FN’s verdensmål har Esbjerg Kommune kastet sig over at arbejde med forskellige projekter, som bunder i tankerne omkring cirkulær økonomi. Her har vi nogle spændende projekter fx et materiale innovationsnetværk med relation til plastindustrien. Miljø- og Fødevareministeriet har planer om at lave et nationalt plastikcenter, og i den forbindelse vil vi gerne byde ind med de kompetencer, der allerede er samlet i Plast Center Danmark i Esbjerg” siger direktør Susanne Nordenbæk, Business Esbjerg.

Foto: Esbjerg Kommune

Surprise-frieri til Grøn Koncert

0
Grøn koncert 2018 med AQUA, DAD, Suspekt og mange flere gode navne.

Lige før AQUA gik på, afbrød Jakob Haugaard og kaldte den frivillige med kaldenavnet Anyway på scenen. Her fik Anyway mikrofonen og kaldte sin kæreste Rikke op på scenen.

Det var en tydeligvis rørt og overrasket Rikke, der få minutter senere stod foran en mand på knæ.

Først så det ud, som om hun sagde nej, men da hun fik mikrofonen lød et tydeligt “JA” og en glad Anyway kunne omfavne sin kommende kone og løbe ned af scenen, så AQUA kunne komme på.

Grøn koncert 2018 med AQUA, DAD, Suspekt og mange flere gode navne.