Home Tags Esbjerg

Tag: Esbjerg

Esbjerg Kommune bliver en del af Hjem til Alle alliancen

0

Alle har brug for et hjem, og Esbjerg Kommune er klar til at gøre en ekstra indsats for at stoppe hjemløshed blandt unge i Danmark. Derfor har kommunen tilsluttet sig Hjem til Alle alliancen

Hjemløshed blandt unge skal afskaffes, derfor indtræder Esbjerg Kommune nu i Hjem til Alle alliancen. Foto: Colourbox

Siden byrådet vedtog den nye hjemløsestrategi i august sidste år, så er det gået stærkt med at få implementeret de mange nye tiltag for at få udryddet hjemløsheden i kommunen.

Nu er kommunen klar til at tage endnu et skridt for at bidrage til at stoppe hjemløshed blandt unge i hele Danmark. Derfor er Esbjerg Kommune indtrådt i Hjem til Alle alliancen – en alliance af 18partnere på tværs af sektorer med et fælles mål om at stoppe hjemløshed blandt unge i Danmark.

”Alle unge mennesker i Danmark skal have et sted, de kan kalde deres hjem, og det er en meget vigtig samfundsopgave at stoppe hjemløshed blandt unge. Derfor er jeg stolt af, at vi i Esbjerg Kommune nu træder ind i Hjem til Alle alliancen, hvor vi kan bidrage med den viden vi selv har samlet på området, samtidig med at vi skærper vores evne til at finde og opsøge potentielt hjemløse unge,” siger Jakob Lykke, formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune.

Direktør i Hjem til Alle, Kira West, byder Esbjerg Kommune velkommen i alliancen:

”Vi er utroligt glade for at få Esbjerg Kommune med i alliancen. Kommunerne har en helt afgørende rolle i arbejdet for at stoppe hjemløshed blandt unge, særligt i de kommende år, hvor hjemøseaftalen fra Christiansborg skal omsættes til lokal handling. Eftersom Esbjerg Kommune allerede er en visionær Kommune, der har sat strøm til en ambitiøs hjemløsestrategi, er det oplagt at de er med i alliancen, som nu vil stå endnu stærkere.”

En omstilling af hjemløseindsatsen

Hjem til Alle alliancen arbejder, ligesom Esbjerg Kommune, på at stoppe hjemløshed ud fra Housing First tankegangen.Grundtanken i Housing First er, at mennesker i hjemløshed hurtigt skal sikres adgang til bolig med støtte i egen bolig.

Med den seneste hjemløseaftale fra Christiansborg er der nu på national plan lagt op til netop det; at der i højere grad er fokus på at sikre mennesker hurtig adgang til bolig frem for lange herbergsophold. Derfor bliver alliancens opgave i de kommende år også særligt at understøtte implementeringen af aftalen ude i kommunerne.

FAKTA

Hjem til Alle

Hjem til Alle alliancen opstod ved, at fire aktører i alliancen (Bikubenfonden, Realdania, Helsefonden og Københavns Kommune) i 2016 tog initiativ til at samle centrale aktører om – i fællesskab – at løse det komplekse problem med hjemløshed i ungdommen.

Alliancen blev derefter formet af engangerede deltagere fra alle relevante sektorer, og med et fælles mål om at stoppe hjemløshed blandt unge i Danmark.
Læs mere om alliancen her

Gratis læseapp rulles ud på danske skoler

En ny læseapp målrettet skolebørn tilbydes gratis til landets skoler. Der er allerede stor interesse fra både kommuner og offentlige og private skoler, der ønsker at styrke elevernes læselyst.

Foto: Pickatale

Læseappen Pickatale, der i gratisversionen består af over 600 interaktive digitale bøger, er kommet til Danmark med en ny app målrettet skolens indskoling og mellemtrin. Som den eneste i Danmark tilbydes appen i øjeblikket omkostningsfrit til landets offentlige og private skoler.

 

Pickatale skiller sig ud fra skolernes andre læseapps ved et mere legende læseunivers, der stimulerer læselysten hos skolebørn. Det vurderer Kristina Kristensen, der er konsulent i læseindlæring og stifter af Læsekarrusellen.

 

– Som noget unikt har Pickatale klikbare illustrationer og billeder, hvor der ved klik dukker ord op på skærmen. Det er med til at motivere børnene til at læse, fordi læsningen bliver sjovere og mere lettilgængelig, siger Kristina Kristensen.

 

Gratisappen til skoler er intuitivt kategoriseret efter klassetrin og fag, og den består af skønlitterære børnebøger og faktabøger. Bøgerne er også lytbare, hvor ordene lyser og løftes op, når de bliver læst højt. 

 

Behov for øget læselyst

Undersøgelser viser, at børns læselyst er dalet støt gennem de seneste ti år. Det har medført en stor interesse fra skolerne for løsninger, der tager udfordringerne op.

 

– Vi kan mærke, at de danske kommuner og skoler lytter opmærksomt, når vi er ude at fortælle om vores app. Der er et reelt behov for at hæve læselysten blandt skolebørn, siger Thomas Tegner, der er landechef for Danmark hos Pickatale, og tilføjer:

 

– Vi lægger stor vægt på nøje at målrette appen til, hvad børnene skal lære i skolen, men for virkelig at få sat gang i læselysten tager vi altid udgangspunkt i, hvad barnet har lyst til. Læseglæde og læring går hånd i hånd og ved at rette fokus mod underholdende og populært indhold, der inviterer til interaktion med barnet, kan vi skabe læseglæde, der øger læsefærdigheden både med hensyn til hastighed og forståelse.

 

Gode erfaringer fra Norge

Det er Pickatales gode erfaringer i Norge, der har fået den norske virksomhed til at målrette appen mod de danske skoler. 

 

– I øjeblikket har tæt på 100 norske kommuner taget appen til sig med gode tilbagemeldinger, og vi er spændte på, hvordan den vil blive modtaget af de danske. Vi tilbyder appen fuldstændig gratis og uforpligtende, fordi vi gerne vil give skolerne mulighed for at forhåndsteste appen. Ved at evaluere, hvordan appen bruges i forbindelse med undervisningen, sammen med kommunerne vil vi løbende forbedre den, siger Thomas Tegner.

 

Pickatale vil være til stede på messen Lærfest’22 onsdag den 16. og torsdag den 17. marts i Bella Center i København for dem, som er nysgerrige på at vide mere om appen.

 

Pickatale til Skoler er en interaktiv læse- og læringsapp målrettet skolens indskoling og mellemtrin. Gratisappen til skoler er intuitivt kategoriseret efter klassetrin og fag, og den består af over 600 skønlitterære børnebøger og faktabøger til de fleste skolefag. Læs mere på www.pickatale.dk

Ny plan på vej for fritidsfaciliteter i Esbjerg Kommune

0

Kultur & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune har sat udviklingen af en sektorplan i gang for kommunes faciliteter til fritids- og idrætslivet. Planen skal give et overblik over alle nuværende faciliteter og sætte retningen for den fremtidige udvikling på området. Den nye plan vil blive til i tæt samarbejde med foreninger, lokalråd og selvejende faciliteter.

Fritids- og idrætsfaciliteterne i Esbjerg Kommune danner en vigtig ramme om borgernes sundhed, livskvalitet og mulighed for at være med i fællesskaber og danne netværk, men hvilke faciliteter skal i fremtiden prioriteres for bedst muligt at understøtte borgernes behov? Det spørgsmål skal en ny sektorplan for fritidsfaciliteter i Esbjerg Kommune være med til at besvare.

Bedre styring
– Der er brug for en bedre og mere helhedsorienteret styring, når det gælder udviklingen af Esbjerg Kommunes faciliteter til fritids- og idrætslivet. Derfor sætter Kultur & Fritidsudvalget nu arbejdet i gang, som skal resultere i en ny sektorplan for området. Når vi har fået skabt en status over alle de nuværende faciliteter, ser vi meget frem til at inddrage foreninger, lokalråd, selvejende faciliteter og andre interessenter i det videre arbejde, som skal sætte kursen for fremtidens rammer for fritids- og idrætslivet i kommunen, siger formand for Kultur & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune, Jakob Lose.

Faciliteterne på fritids- og idrætsområdet i Esbjerg Kommune spænder i dag vidt, lige fra klatrevægge og motocrossbane til boldbaner, klub- og foreningshuse, selvejende fritidscentre og idrætsparker.

Sektorplanen er opdelt i faser, og første fase skal give et samlet overblik over alle faciliteter. Dette arbejde forventes afsluttet i efteråret 2022. Derefter involveres de forskellige aktører. Den endelige plan vil sætte den politiske kurs for udviklingen af området og fungere som et redskab til at prioritere fremtidige forslag om udvikling, nedlæggelse og vedligeholdelse af fritidsfaciliteter i kommunen.

En ny plan skal sætte retningen for udviklingen af fritidsfaciliteter i Esbjerg Kommune. Foto: Esbjerg kommune

Holdet til vadehavsrevyen “RAV I DEN – En sælironisk revyoplevelse om vadehavet” er på plads.

Nu går det hårde arbejde med at skabe revyen for alvor i gang. Med på holdet er tre unge skuespiltalenter; Frederik T. Knudsen (24 år), Freja Meng Birgertoft (22 år) og Signe Malene Rasmussen (21 år).

Grafik: Nationalpark Vadehavet


Nationalpark Vadehavet og nogle af områdets naturvejledere har bidraget med input, men de unge revyfolk står selv suverænt for arbejdet med at skrive tekster, komponere musik og skabe rammerne for en livlig, ung og selvironisk revyoplevelse om Vadehavet. På scenen vil de unge skuespillere blive akkompagneret af revyens orkester bestående af: Emil Dorph Brinch (klaver), Johannes Høstrup (bas) og kapelmester Mads P. Gregersen (trommer). Foruden revyens orkester medvirker også korleder og afvikler Nanna Oline.
Skuespiller Frederik T. Knudsen, der også er revyens projektleder tør godt love, at publikum vil komme til at glemme både tid og sted – og have det skidesjovt.
”Vi vil tage de unges parti og komme dem og deres måske lidt forenklede opfattelse af Vadehavet i møde”, siger Frederik T. Knudsen.
Han tør allerede nu afsløre, at publikum blandt andet kan glæde sig til at stifte bekendtskab med: en naturvejleder med lidt for langt skæg og rigeligt med sjov tobak, et par teenagepiger, der synes, at selv den mest storslåede naturoplevelse er top-nederen, og en overentusiastisk ornitolog, der måske, måske ikke, har styr på sit vadehav. Og alt sammen smukt akkompagneret af et velspillende revyorkester.
”Selv om grinet er i centrum, kommer revyen også til at have et fagligt lag. Vadehavet er et utrolig smukt område, og man skulle også gerne gå fra revyen med ny viden og interesse om vores unikke verdensarv”, lyder det fra Frederik T. Knudsen.


RAV I DEN har premiere 12 august 2022 på Huset i Esbjerg og spiller frem til 21. august i henholdsvis Esbjerg, Varde, Fanø og Tønder. Billetsalget er startet.

Man kan følge med i arbejdet med revyen på nationalparkens hjemmeside, www.nationalparkvadehavet.dk.

Esbjergs nye masterplan og brandstrategi sprudler af nye idéer

Et energi science center, en havfestival, et opvarmet havnebad, et fiske- og madmarked på havnen, kunstner residences på havnen og en restaurant og udsigtstårn i toppen af skorstenen. Det er bare nogle af idéerne fra den nye masterplan og brandstrategi for Esbjerg by, som byrådet netop har haft på dagsordenen.

Foto: Esbjerg Kommune

Med inspiration fra de mange hundrede esbjergensere, der har deltaget i processen med at finde ind til kernen af Esbjergs nye fremtid som kultur- og oplevelsesby, har brandingekspert, Nikolaj Stagis, der har stået for Esbjergs udviklingsproces, netop overleveret en masterplan og brandstrategi for Esbjerg by.

Masterplanen er resultatet af samarbejdet mellem Esbjerg Kommune, Business Esbjerg, Esbjerg Havn og Education Esbjergs for at finde en ny fælles fremtid for Esbjerg, der skal gøre byen mere attraktiv for nye indbyggere, de 72.000 der allerede bor i byen og de mange gæster og turister, der hvert år besøger Esbjerg.

Borgmester Jesper Frost Rasmussen glæder sig over, at esbjergenserne nu skal til og se og mærke forandringerne ovenpå den lange proces:

”Der er rigtig mange spændende initiativer i den nye plan, som vi nu vil arbejde videre med. Vi har haft en utrolig lærerig proces her over det sidste halvandet års tid, hvor vi har lært vores by endnu bedre at kende. På erhvervssiden har vi har haft stor succes med at brande Esbjerg som Danmarks EnergiMetropol, hvilket blev meget tydeligt med det europæiske topmøde North Sea Summit, der netop er afviklet i Esbjerg. Men markedsføringen af Esbjerg som EnergiMetropol, har ikke fået flere til at flytte til byen. Der skal mere til end et meget stærkt erhvervsliv og masser af arbejdspladser. Der skal også være noget at tage sig til, når man har fyraften. Det er blevet meget tydeligt på de mange workshops, som flere hundrede esbjergensere har deltaget i og derfor er oplevelser og kultur det, vi satser på de næste mange år,” siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.

Nye kræfter

Den 65 sider lange plan er et stort idékatalog til, hvordan Esbjerg kan komme på landkortet som en spændende og attraktiv oplevelses- og kulturby.

Læs hele den nye masterplan og brandstrategi lige her.

Arbejdet med at få ført idéerne ud i livet kommer til at ligge hos et helt nyt hold. Puslespillet for den nye organisering er ved at blive lagt og forventes offentliggjort inden sommerferien.

”Masterplanen er et rigtig godt udgangspunkt. Den viser retningen og understreger, at det er kultur og oplevelser vi skal satse på for at få flere til at vælge Esbjerg til. Næste skridt er et oplæg til en organisering, så vi får lagt fast, hvem der skal drible videre med bolden de næste mange år. Det er en stor opgave som kræver et stærkt hold, masser af samarbejde og en god økonomi. Det er nu vi for alvor skal i gang,” forklarer Jesper Frost Rasmussen.

Læs om vejen mod Esbjergs nye fremtid her.

Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.

I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA’et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.

Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.

Ambitiøs klimaplan viser vejen mod CO2-neutralitet i 2030

Byrådet i Esbjerg Kommune har netop vedtaget en klimaplan, som sætter både mål og handlinger for, hvordan Esbjerg Kommune i partnerskaber med brancheforeninger, virksomheder og lokalsamfund kan reducere CO2 mest muligt. Samtidig indeholder planen mål og handlinger for, hvordan kommunen kan tilpasse sig fremtidens klima, hvor der bl.a. forventes flere oversvømmelser.

En ny klimaplan viser Esbjerg Kommunes vej mod CO2-neutralitet i 2030. Foto: Esbjerg Kommune.

Med en ny klimaplan sætter Esbjerg Kommune fokus på, hvordan Esbjerg på sigt kan blive en CO2-neutral kommune. Målet er at blive CO2-neutral allerede i 2030. Det vurderes dog allerede nu, at det ambitiøse mål ikke fuldt ud kan nås med de planlagte handlinger, men de udgør vigtige skridt på vejen dertil.

Særligt inden for landbrugssektoren, energiforsyningen og transportområdet er der brug for at sætte ind, hvis kommunen skal reducere CO2 mest muligt. De tre områder står tilsammen for 98 procent af CO2-udledning i Esbjerg Kommune. Men også et bæredygtigt forbrug er på fremtidens klimadagsorden.

– Europæiske regeringsledere skrev i Esbjerg i maj under på en erklæring om at ville udbygge den grønne energi på havet og dermed bane vejen for et klimaneutralt Europa. At have lagt navn til Esbjerg-erklæringen, det forpligter. I Esbjerg Kommune skal vi selvfølgelig også selv gå forrest i klimakampen, og det gør vi nu med den ambitiøse klimaplan, som vi i byrådet netop har vedtaget. Jeg ser frem til i partnerskab med brancheforeninger, virksomheder og lokalsamfund at føre planen ud i livet, siger borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen.

Klimapartnerskaber

Klima skal indgå som en naturlig del af alle kommunens beslutninger, og alle kommunens borgere, virksomheder, landbrug, lokalsamfund, boligforeninger og uddannelsesinstitutionerne skal inddrages og vide, at de kan gøre en forskel for klimaet.

Kommunen har bl.a. indgået et strategisk partnerskab med Esbjerg Havn og DIN Forsyning om fremtidens fjernvarme. Her skal Danmarks største havvandsvarmepumpe være en vigtig del af fremtidens fjernvarmeløsning.

Også en række virksomheder, bl.a. Semco Maritime, Nordea og Jutlandia, og lokalsamfundet Hunderup-Sejstrup har allerede meldt sig på banen til et klimapartnerskab, der kan nedbringe CO2-udledningen og bidrage til den grønne omstilling.

Kommunen som grøn rollemodel

Klimaplanen handler ikke kun om, hvad borgere og virksomheder kan gøre for at udlede mindre CO2. Planen forholder sig også til Esbjerg Kommune som virksomhed.

Esbjerg Kommune har allerede skiftet de dieseldrevne bybusser ud med el-busser, og alle renovationsbiler kører på biogas. Derudover vil kommunen også have lokal-, regional- og skolebusser, entreprenørbiler, kommunale personbiler og anden kommunal transport over på et klimavenligt drivmiddel, f.eks. el eller biogas, ligesom der skal flere solceller på de kommunale tage.

Klimaet forventes at blive mere ekstremt. Det kan allerede opleves i form af blandt andet hyppigere oversvømmelser. Derfor arbejder Esbjerg Kommune sideløbende med at tilpasse sig klimaet i kommuneplanen, klima- og risikostyringsplanen og beredskabsplanerne.

– Klimadagsordenen kan blive en gevinst for hele vores kommune. Selvom det på kort sigt måske kan synes besværligt med alle de nye klimakrav, så er det i virkeligheden en meget positiv udfordring. Hele tænkningen om den grønne omstilling er ikke, at vi skal lukke ned, men at vi skal se det som en driver for vækst. Ved at være innovative og tilpasse os en grøn omstilling kan vi både gavne erhvervslivet og tiltrække flere borgere, som lægger vægt på at bo i en klimabevidst, grøn kommune, siger formand for Klima & Miljøudvalget i Esbjerg Kommune, Jørgen Ahlquist.

En ny klimaplan viser Esbjerg Kommunes vej mod CO2-neutralitet i 2030. Foto: Esbjerg Kommune

Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.

I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA’et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.

Sunset Boulevard i Esbjerg Ø genåbner i nye lækre lokaler

0

Fremover kan gæster hos Sunset Boulevard på Strandby Kirkevej 4 nyde godt af en totalt nyrenoveret restaurant. Den 30. juni kl. 10:00 åbner franchisetager, Kim Dahl, for dørene til restauranten med et stærkt åbningstilbud. Der er nemlig gratis Snackburgere til de første 50 gæster i restauranten.

Sunset Boulevard på Strandby Kirkevej 4 åbner for dørene den 30. juni efter at have gennemgået en renovering. Det betyder blandt andet, at restauranten er blevet indrettet med danske arkitekttegnede møbler, og fremover kan de burgerhungrende gæster nyde deres frisklavede måltid i helt nye, lyse og lækre omgivelser.

Det er franchisetager, Kim Dahl, som selv bor i lokalområdet, der tager imod gæsterne fra Esbjerg på genåbningsdagen.

Det er altid spændende at åbne dørene for en restaurant og så ovenikøbet i mit eget nabolag. Jeg glæder mig til igen at kunne byde gæsterne velkomne, og nu i vores helt nye og lækre omgivelser,” siger Kim Dahl.
 

Den hyggelige atmosfære omkring måltidet, har været vigtig for indretningen af den nye restaurant, og maden vil stadig være de frisklavede burgere og sandwiches, som vi kender Sunset Boulevard for.

Restauranten har åbent fra klokken 10.00-22.00, og der er gratis Snackburgere til de første 50 gæster i restauranten*. Derudover kan man fra åbningsdagen til og med den 3. juli købe en Crispy Chicken eller Hamburger Deluxe menu til kun 49kr**, hvis man spiser den i restauranten.

Sunset Boulevard har været blandt danskernes foretrukne restaurantkæder siden åbningen i 1996, hvor den første restaurant åbnede. Siden dengang er det gået stærkt for den danske restaurantkæde, som har taget kampen op mod de store internationale fastfood-kæder.
 

Åbningstilbud:

*Gratis Snackburger til de første 50 købende gæster (kan kun indløses ved kassen)

**Crispy Chicken og Hamburger Deluxe Menu til 49kr (kun gældende for spisende gæsten i restauranten fra d.30/6-3/7 (ikke takeaway), og kan kun indløses ved kassen.
 

Om Sunset Boulevard  

Sunset Boulevard er Danmarks største danskejede fastfood-kæde. Den første Sunset Boulevard-restaurant åbnede i Odense i 1996. I dag har man 41 restauranter spredt ud over hele Danmark samt en enkelt i Grønland og en på Færøerne. Sunset Boulevard serverer et udvalg af burgere, sandwiches, salater, pommes frites og desserter.          Kontaktinformation

Charlotte Nordland

Mail: charlotte.nordland@gknordic.com

Mobil: 4128 3767

Social media icon

Sunset Boulevard – Kongensgade 31-33 – 6700 Esbjerg – Telefon: 75 45 32 66 – Email: kontakt@sunset-boulevard.dkVis i browserAfmeld udsendelser

Lars Vind ny cheftræner i Esbjerg fB

0

Esbjerg fB har ansat Lars Vind som ny cheftræner, og han starter trænergerningen med førsteholdet mandag, når truppen igen samles efter sommerferien.

Foto: Christina Simonia Straarup

Han får Rafael van der Vaart som assistenttræner og Frode Birkeland som målmandstræner, mens der arbejdes på at tilføre yderligere en assistent.


Forberedelserne frem mod den kommende sæson for Esbjerg fB starter for alvor mandag, når førsteholdsspillerne vender retur fra sommerferie, og det bliver med Lars Vind som cheftræner.
45-årige Vind har en lang karriere i EfB bag sig, hvor han har trænet ungdomshold, været assistenttræner på førsteholdet og senest varetaget den vigtige funktion som akademichef.
Adm. direktør Jens Hammer Sørensen glæder sig over ansættelsen af Lars Vind som ny cheftræner, og ser frem til at følge den spillemæssige udvikling på holdet.

  • Vi har været grundige i rekrutteringen til den vigtige post som cheftræner, og er i processen igen og igen nået frem til, at Lars Vind er den rette mand til at stå i spidsen for det sportslige projekt. Vind har et stort kendskab til dansk fodbold og til EfB samtidig med, han har stor erfaring med talentudvikling og skabt gode resultater i EfB Akademi.
  • Førsteholdet står foran en vigtig opgave, hvor vi skal rykke op, og det skal ske via offensivt og dynamisk spil på banen. Det er samtidig en del af strategien, at det skal ske med en overvægt af unge spillere, og her spiller akademiet selvsagt en stor rolle. Vi ser Lars Vind som skræddersyet til at lykkes med de ting, vi gerne vil, fortæller han.
    Lars Vind glæder sig til at påbegynde træningen og forberedelserne frem mod den kommende sæson, hvor det altoverskyggende mål er en oprykning til NordicBet Ligaen.
  • Jeg er naturligvis glad og stolt over at få tilbuddet om og blive udpeget som cheftræner for EfB. Jeg glæder mig til at tage fat på den opgave, der venter sammen med det øvrige trænerteam, staben omkring holdet og ikke mindst spillertruppen.
  • Der venter os en sæson, hvor der vil være et stort pres på for at rykke op næste sommer, og det pres løber vi ikke fra. Det er målet at slutte på en af de to øverste placeringer, når vi om et års tid skal gøre regnskab over sæsonen, og det vil jeg gøre alt for, at vi lykkes med. Vi skal have skabt en vinderkultur, og det tager tid, men jeg er overbevist om, vi kan gøre det i fællesskab og få lagt de grundsten, der skal til for at få EfB tilbage på ret kurs, siger han.
    Vind kommer til at arbejde sammen med assistenttræner Rafael van der Vaart og målmandstræner Frode Birkeland. Desuden er planen at tilføre yderligere en kapacitet til trænerteamet.

Organisationsændring i A Place To

0

Markante stigninger i byggematerialer, inflation og øgede renter ændrer forudsætningerne for hotel- og boligkoncernen A Place To.


Bestyrelsen har derfor truffet beslutning om at tilpasse virksomhedens vækstmål for 2025 og 2030. I forlængelse af den beslutning har direktør, Bo Hjorth Paarup valgt at søge nye udfordringer.
”Bo Hjorth Paarup har ydet en kæmpeindsats i realiseringen af A Place To og han har til hotellet tiltrukket det bedst mulige personale og overleverer et forbilledligt resultat.” – Lars Kristensen, koncerndirektør, CEO, A Place To.
Det bliver Helle Tingberg der er Operations Manager i A Place To, som overtager rollen som direktør for A Place To Hotels, mens Lars Kristensen er arbejdende bestyrelsesformand.


De tre ikoniske A Place To tårne i Esbjerg er skabt af BIG – Bjarke Ingels Groups tegnestue og indeholder foruden 117 hotelværelser og suiter, 314 lejeboliger, en café og en restaurant.

Fanø og Esbjerg Havn har fælles mål

Verdens reneste sandstrand

Esbjerg Havn stiller sit indsamlingssystem til havaffald og viden om bæredygtighed til rådighed for de frivillige affaldssamlere på Fanø. Om kort tid åbner udstilling om emnet i Det Gule Palæ på havnen.

I snart fem år har lokalbefolkning, strandgæster og sommerhusejere dagligt samlet affald på Fanøs strande, så de samlet 16 kilometer sandstrand kan virke indbydende og bevare sin høje internationale standard. Frivillige har sorteret dele af affaldet, men hovedparten af de indsamlede mængder er af Fanø Kommune blevet kørt til forbrænding på fastlandet.

Støtteforeningen til Ren Strand Fanø har nu indgået et samarbejde med Esbjerg Havn om bæredygtig affaldssortering og genanvendelse af så høj en andel som muligt. Havnen modtager årligt 1.000 tons affald årligt fra skibe, der anløber havnen, og har udviklet nye affaldscontainere, der er fraktionsopdelt efter den internationale konvention, Marpol. 

Dette indsamlingssystem vil nu blive stillet til rådighed for græsrodsbevægelsen på Fanø. Esbjerg Havn vil etablere et modtageanlæg på øen, hvor de cirka 36 tons indsamlede affald årligt kan blive fraktionsopdelt og sorteret.

– Vi har ikke selv været i stand til at udvikle den ideelle løsning på, hvad vi skal gøre ved affaldet. Med modtageanlægget forventer vi at kunne få sorteret affaldet yderligere og opnå mere genbrug. Vi sætter stor pris på, at Esbjerg Havn vil hjælpe os ad den vej. Meget affald kommer fra skibsfarten, men også olie- og gasinstallationer samt havvindmølleparter producerer affald, og når vi kan lokalisere det, gør vi dem opmærksom på, at de ”har tabt noget”, siger Kim Fischer, medlem af støtteforeningens bestyrelse og ansat 20 timer om ugen i ren strand-projektet. 

Strandene er det fælles visitkort

Esbjerg Havn efterlever det bæredygtighedsmål om livet i havet, som indgår i FN’s 17 Verdensmål, og det samme gælder inden for genbrug. Salgsdirektør Jesper Bank, Esbjerg Havn, er imponeret over fannikkernes vedholdenhed med at holde deres strande rene og glæder sig over, at det nu udmønter sig i et samarbejde.

– Vi har åbenlyse interesser i at indgå samarbejdet med ildsjælene på Fanø. Dels er vi selv meget aktive i forhold til bæredygtighedsindsatser forankret i FN’s verdensmål, og dels bevæger de skibe, der besejler havnen, sig igennem fælles vandområder. Esbjerg Havn vil få et godt udgangspunkt for at kunne kommunikere konkret med vore kunder, skibe, besætninger og gæster om mere fokus på indsamling af affald fra havene. De rene strande på Fanø er vores fælles visitkort, siger Jesper Bank.

Havnen ønsker at dele viden med Fanø og vil derudover kunne levere udførlig dokumentation og CO2-beregning for affaldets genanvendelsesgrader. 

Udstilling og åbent hus på vej

Mere udadvendt vil samarbejdet give anledning til en række aktiviteter events og kampagner, der skal synliggøre de store miljøproblemer, havaffald skaber. 

Snart åbner en miniudstilling i Det Gule Palæ på Esbjerg Havn. Her vil blive visualiseret, hvilke typer affald der dagligt driver i land ved Fanøs kyster: Plastflasker, handsker, plasttråde fra fiskeredskaber og meget andet. Endvidere vil der ved et åbent hus-arrangement under Tall Ships Race i juli måned og Esbjerg Festuge i august blive fokus på indsamling af plast fra havene. 

– Vi er ved at lægge sidste hånd på udstillingen og betragter den og andre aktiviteter som en god måde at gøre opmærksom på den indsats, vi laver. Målet er, at Fanø skal have verdens reneste strand, og det har vi nogle dage. Men der driver hele tiden affald i land, og derfor deler vi dagligt plastposer ud, både direkte på stranden og fra dispensere ved nedkørsler, siger Kim Fischer. 

Støtteforeningen til Ren Strand Fanø har cirka 400 medlemmer og har på mindre end fem år fyldt 25.000 plastposer – leveret af Søværnets Havmiljøvogterkampagne –med omkring 150 tons affald. Initiativet blev iværksat af den nu afdøde, lokale havmiljøforkæmper, Peter Michelsen, der satte sig varige spor.

Foto: Esbjerg Havn

Jesper Bank og Kim Fischer foran bunken af havfald som udstilles i det gule palæ på havnen i Esbjerg.