Home Tags Esbjerg

Tag: Esbjerg

EfB har ikke råd til Van der Vaart

0

Den professionelle fodboldspiller Rafael van der Vaart har efter 2 år i FC Midtjylland kridtet skoene for at finde en ny klub. Bliver det Esbjerg har længe været spørgsmålet, men nu forlyder det, at EfB har tilbudt Rafael Van der Vaart en kontrakt på….hold nu fast….0 kroner.

– Esbjerg er det mest ideelle valg for mig, men klubbens ledelse har tilbudt mig en kontrakt på 0 kroner, og jeg vil have svært ved at stå ud af sengen hver dag for ingenting, siger Van der Vaart til hollandske Fox Sports ifølge De Telegraaf.

Rafael van der Vaart udtaler til Yesbjerg, at han i morgen onsdag begynder at træne med på EfBs træninger.

Den 35 årige fodboldstjerne har sammen med kæresten Estavana Polman ( Team Esbjerg ) en lille datter, der knytter ham ekstra til Esbjerg.

Fra Esbjerg til Sundance

Eksklusiv premiere i biografen

I dag lørdag var der  premiere på kortfilmen “Esbjerg Kriminelle Familie”, som blev vist ved et lukket arrangement i Nordisk Film Biografer i Esbjerg, hvor omkring 45 personer kom for at fejre Bilal Hussain og hans femte kortfilm.

De fire tidligere film er “Tycho Brahe, 2011”, “Raptores”, 2012, “Drug Life, 2015” og “Jessica”, 2017.

Store filmdrømme

Min drøm er at få en Oscar og en Golden Globe. Det er derfor, jeg laver film, smiler Bilal. Filmen her skal da også sendes ind til Sundance Filmfestivallen.
På et senere tidspunkt, vil du kunne se hele filmen på You-Tube, dog skal den først en tur på festival.

Bilal Hussain er  lidt en multikulturel ung fyr. Han er Pakistaner, Canadisk statsborger, bor på 16. år her i Danmark, og til oktober skal han i Pakistan giftes med sin forlovede Amna.
Drømmen var oprindeligt at blive politibetjent, men en muskelsygdom med navnet Triple-A syndrom, umuliggjorde desværre den drøm. Til gengæld handler Bilals film om politiverdenen…. også den næste film i støbeskeen kommer til at handle om en politibetjents skæbne. Til dagligt arbejder Bilal som journalist på TV Glad.

Far i hovedrollen

Edwin Barandarou spiller sammen med Dil Muhammad Akbar Hussain, som er Bilals far i det virkelige liv, hovedrollerne i filmen Criminal Family, som foregår i Esbjerg.
Jeg spurgte Bilal, hvordan det var at være instruktør for sin Far. “Det var helt fint, men også lidt specielt, jeg prøvede at være en mellemting mellem søn og instruktør, når vi indspillede”, siger Bilal.

Skuespillerne

Efter filmen spurgte jeg to af de fremmødte skuespillere, hvordan det var at se sig selv på det store biograflærred.

Edwin Barandarou, én af hovedrolleindehaverne i filmen, sagde der var svedige hænder og nervøsitet før premieren, og at det var sjovt men grænseoverskridende at se sig selv. “Super godt lavet af Bilal”, tilføjede han.
Theresa Søvig Poulsen spillede i filmen en narkohandler, der skulle likvideres, og sagde efter filmen til Yesbjerg, det var underligt men også en god oplevelse at se sig selv på det store lærred. begge var de enige om, at Bilal fortjente et kæmpe skulderklap for sin film og de 2 års blod, sved og tårer, han har lagt i at få den færdig.

Billeder og relevante links

Filmens Facebookside
Bilal Productions på You-Tube

Boligejere pålægges tvangslån

Anne Hessellund fuldmægtig ved Teknik og Miljø i Esbjerg Kommune besvarer her de spørgsmål, mange boligejere sidder tilbage med efter modtagelsen af rudekuverten med indefrysningsordningen, der betyder et tvungent lån, der ej endnu er muligt at tilbagebetale.

Hvorfor skal husejere pålægges et lån, de ej har bedt om?

Regeringen har lavet et udspil ”tryghed for boligejerne”, som skal sikre, at boligejere ved hvad de skal betale i boligskatter de næste år, og der er derfor blevet lavet en lov (nr. 278), som blev vedtaget i Folketinget den 12. april 2018. Den nye indefrysningsordning er en midlertidig ordning og Folketinget har besluttet, at ordningen er tvungen.

Er det lovligt at pålægge et tvunget lån?

I og med at Folketinget har vedtaget en lov ang. indefrysningsordningen, så må svaret være ”ja, det er lovligt”.

Hvorfor kan det tvungne lån ej betales før 2020?

Faktisk så kan lånet tidligst betales tilbage i 2021 og det kræver en ny lov, som endnu ikke er vedtaget i Folketinget. Det forventes den at blive i efteråret 2018. Spørgsmål om, hvorfor loven er lavet, så indefrysningsbeløbet ikke kan tilbagebetales før, må vist rettes til Skatteministeriet.

Hvis en borger er utilfreds, hvordan skal denne så forholde sig?

I og med at det er en lov vedtaget af Folketinget og udarbejdet af Skatteministeriet, så må klager rettes til Skatteministeriet.

 

Esbjergenserne er vilde med at bygge selv

Fotograf Simonia
Fotograf Simonia

Næsten udsolgt i Sønderris

33 byggegrunde blev revet væk, da Esbjerg Kommune i maj og juni satte nye grunde til salg i Erisvænget. Nye udstykninger kommer til i efteråret i Nørregårdsparken i Andrup og Marbækparken i Hjerting.

Grundsalget går rigtigt godt i Esbjerg Kommune, og interessen for de nye udstykninger i kommunen er stor. Alene i det første halve år af 2018 er der solgt 75 parcelhusgrunde, mens der i 2017 blev solgt 89 parcelhusgrunde, og i 2016 67 grunde. “Jeg er selvfølgelig rigtig glad for, at så mange mennesker har lyst til at bygge deres drømmehus i Esbjerg Kommune, både dem som har boet her i mange år, og dem som kommer hertil som tilflyttere”, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.

Erisvænget, Sønderris

En god del af de grunde, som er solgt i 2018, ligger på Erisvænget i Sønderris. Her har været stor interesse for den nye udstykning. Faktisk så stor, at hele 200 personer havde skrevet sig op til at få tilsendt udbudsmateriale blandt andet via byggegrunde.esbjergkommune.dk.

Den store interesse resulterede i to budrunder på de nye byggegrunde i løbet af maj og juni måned. Her blev 33 af de 36 grunde solgt. De sidste ledige grunde kan ses på kommunens hjemmeside for byggegrunde.

Er det ikke lige Sønderris, der er drømmen, så er der mange andre muligheder rundt omkring i kommunen.

Blandt andet kommer der til efteråret nye udstykninger både i Nørregårdsparken i Andrup og Marbækparken i Hjerting. Samtidig er der allerede et bredt udvalg af salgsklare byggegrunde både i den sydlige og østlige del af kommunen.

“Det er vigtigt for Esbjerg Kommune at der er et bredt udbud af grunde, og at vi kan imødekomme efterspørgslen, så der er grunde for enhver smag, og ikke kun i de store byer. Derfor ser vi også løbende på nye områder, som kan udstykkes til attraktive grunde. Det sker i tæt dialog med lokalrådene, som har det bedste lokalkendskab, og kan fungere som ambassadører for deres områder,” fortæller Jesper Frost Rasmussen.

Du kan se alle udstykninger i Esbjerg Kommune her:
http://byggegrunde.esbjergkommune.dk/

Politiet lægger pres på banderne i Esbjerg

0

22-årig banderelateret mand fra Esbjerg sigtet for handel med narkotika.

Efter en længerevarende efterforskning mod bandemiljøet i Esbjerg anholdt Syd- og Sønderjyllands Politi i Esbjerg onsdag en 22-årig mand, som er bosiddende i Esbjerg.

Den anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Esbjerg i dag, torsdag, kl. 11.00. Han er sigtet for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1 omhandlende handel med narkotika.

Anklagemyndigheden vil begære grundlovsforhøret afholdt for lukkede døre.

-Den lokalt verserende bandekonflikt i Esbjerg har meget høj prioritet for Syd- og Sønderjyllands Politi, og presset mod banderne vil også fortsætte fremadrettet siger vicepolitiinspektør, Carsten Arentoft Andersen, Syd- og Sønderjyllands Politi.

De unge mennesker, som enten er en decideret del af banderne, eller andre unge mennesker som bistår eller hjælper banderne, skal vide, at de på den måde kommer i politiets søgelys og vil have stor risiko for at blive varetægtsfængslet for deres kriminalitet, advarer han.

Festugen på Torvet

0

Her kan du se Festugens netop udgivede program for Torvet og Musikhuset.

Torvet

”Vi har tidligere fortalt at Folkeklubben gæster Torvet torsdag 16. august, men de kommer ikke alene. De får nemlig godt selskab af ingen ringere end Andrew Strong, som mange kender fra Commitments filmen.

Man kunne forledes til at tro at Andrew Strong er en af den slags musikere, der havde sin prime time først i 90erne, men det er på ingen måder sandheden. Senest, på tour i Australien i foråret, fik han allerfineste anmeldelser med på vejen om en stemme, der stadig er på toppen (Amnplify: The first thing noticeable about Strong’s performance is that his incredible voice is untouched by the decades of use)” fortæller Annette Posselt, der glæder sig til besøget.

”– og skulle det ikke være rigelig musikoplevelse for én aften, så topper vi den lige med Ida Nielsen, også kendt som dén verdenskendte Ida, der spillede bas for Prince. Hun medbringer bl.a. Mika Vandborg og Kuku Agami, så vi tør vist love at der lægges op til en funky, bluesy, folky aften”.

Musikhuset

Fra opera over 60’er-rock og hårrock til dejlige danske popperler – det musikalske program, som Esbjerg Festuge præsenterer i samarbejde med Musikhuset Esbjerg, giver dig mulighed for at opleve det hele.

Søndag den 12. august kl. 16.00 kan du igen være med til det yderst populære arrangement Opera i det fri, hvor dygtige solister fra Det Kongelige Teaters ensemble synger smukke arier under åben himmel i Byparkens skønne omgivelser. Der er gratis adgang, men antallet af pladser er begrænset, så kom i god tid.

Mandag den 13. august kl. 19.30 kan du tage på en musikalsk rejse tilbage til en af rockhistoriens mest skelsættende begivenheder, når Musikhuset slår dørene op til hyldestkoncerten Woodstock ´69. Koncerten finder sted i Musikhusets Koncertsal.

Woodstock løb af stablen i staten New York i sommeren 1969, og her spillede en nærmest endeløs række af tidens – og eftertidens – største musikikoner, herunder Jimi Hendrix, Joe Cocker, Janis Joplin, Santana, The Who, The Band, Creedence Clearwater Revival og Crosby, Stills, Nash & Young – for blot at nævne nogle få. Nu får du mulighed for – i selskab en perlerække af dygtige, lokale musikere – at opleve den magiske stemning og musik fra Woodstock.

”Vi glæder os meget til at præsentere denne koncert, og jeg tror, der venter en rigtig stor oplevelse for publikum,” siger Musikhuset Esbjerg direktør Torben Seldrup.

Torben Seldrup er også begejstret over, at Musikhuset i år har gjort lidt af et scoop ved at booke bandet Hair Metal Heröes, som har ingen ringere end den danske viking, Grand Prix-vinder Jonas Rasmussen i front.

Jonas Rasmussen og resten af hårrockheltene spiller forrygende, farverige udgaver af nogle af 80’ernes største hits fra band som Van Halen, Bon Jovi og Europe. Koncerten finder sted i Musikhusets Koncertsal tirsdag den 14. august kl. 19.30.

Dagen efter, onsdag den 15. august kl. 10.00 og igen kl. 14.00, er det blevet tid til Seniordagen. I år er det James Rasmussen Trio og Helge Engelbrecht, der underholder i Musikhusets Hovedfoyer. Koncerten er gratis, men da antallet af pladser er begrænset, kræver deltagelse billet. Billetter udleves i Musikhuset Esbjerg onsdag den 8. august fra kl. 10.00 efter først til mølle-princippet.

Fredag den 17. august kl. 19.30 er det Poul Halbergs band Halberg & Friends, der lukker festugen i Musikhuset. Poul Halberg var med til at danne Sneakers og Ray Dee Ohh, og han er manden bag kæmpehits som Magi i luften, Efterår, Jeg vil la’ lyset brænde, Mandags-stævnemøde, Elskes af dig og Brændende læber.

Billetter til Musikhuset Esbjergs festugearrangementer kan købes nu på www.mhe.dk og i Musikhusets billetsalg på hverdage kl. 13.00-16.00.

Sommerferien på Fiskerimuseet

DCIM100MEDIADJI_0105.JPG

En hyldest til havet og dets folk!

Havet var internettet før internettet. Havet har gjort det muligt at udveksle
ideer, tjenester, produkter og arbejdskraft længe før internettet så
dagens lys. Men havet har ikke alene været et medium for søens folk,
det har også givet materiale og sat liv til både poesi, samfundets udvikling
og vores selvforståelse som nation.

Internettet er i dag en livsnerve for mange, men her i regionen var vores
verdensomspændende netværk stærke længe før vi begyndte at tale i
binærkode. Handelsforbindelsen med Holland er et godt eksempel
herpå. Alene på de skibe der var sejlende fra Amsterdam i 1780’erne var
der beskæftiget godt 1.800 danske søfolk fra Danmark og Slesvig-Holsten.
Deraf kom næsten fire ud af fem søfolk fra Vadehavskysten.
”Samspillet mellem mennesker, hav, energi og teknologi er under forandring.
Den måde vi omgås, bor ved og bruger havets ressourcer på ændres
konstant. For os på museet, er netop koblingen mellem mennesket
og havet det, som vi brænder for at fortælle vores gæster om. Det er for
os en evig kilde til inspiration, som vi har lyst til at omsætte til gode oplevelser
og øget erkendelse om, hvordan viden om fortiden kan bruges til
forstå nutiden og sætte ringe i vandet for fremtiden ” lyder det fra museumsdirektør
David Dupont-Mouritzen.

Lørdag den. 30. juni

Klæd dig som en rigtig sømand og få gratis entre lørdag den. 30. juni. Vi
taler ikke om en lille klap for øjet – vi snakker 100% indlevelse til sømandsuniformer
i striber og med saltvands-stænk. Kan du undvære at
opleve museet indefra, kan du også ”bare” hygge som en sømand på
plænen foran museets café MS Smag til sømands-lounge musik, heftige
gourmet hotdogs og noget svalende i glasset, eller smid dig i en af de
lækre hængekøjer, under træernes skygge.
Men giv agt, der skydes. Marineforeningen kommer og affyrer en kanonsalut
til ære for søens folk!

Museumsformidler Lasse Visser indbyder: ”Vi er et museum med stor
faglighed. Men samtidig er vi også en attraktion. Særligt i ferierne lægger
vi en ære i, at skabe sjove oplevelser, der giver børnefamilierne noget
at tale om – i flere dage efter. Det har den 30. juni potentiale for.
´En hyldest til havet og dets folk´ indbyder til skæg og ballade, med temaudklædning
for hele familien, kanonsalutter og krabbevæddeløb.”

Maritime fornøjelser gennem sommeren

Sommerferieprogrammet indeholder både rundvisninger i udstillingerne,
bag om akvariet, ned i magasinerne og ud på friland. Og som altid kan
du på fast dagsbasis opleve åbent laboratorie, kreative værksteder, fodringer
af fiske, sæler og fugle, foruden dissektioner af både fisk og sprutter.
I den solfyldte sælariegård ved Vadehavspavillonen afholder vi en stribe
af små gratis mad-workshops, hvor man kan konkurrere om hvem der er
den bedste kok. Råvarerne er naturligvis fra naturens eget spisekammer
i havet og det er aldrig godt at vide hvad vi smider på grillen, for vi får fat
i nye og finurlige fisk, hver eneste dag!

Arbejdende værksteder

Skibstømrerne har åbnet værkstedet op og viser deres håndværk frem.
Prøv selv kræfter med faget og kast jer ud i et mini-bådbygger projekt
med hjælp fra en skibstømrer. Inden du får båden med hjem, skal den
lige ud på en lille sjov ekspedition.
Vores rebslager er tilbage på rebslagerbanen. Mød op og vær med til at
lave dit eget stykke reb, så giver ”Steen Rebslager” et par gode historier.
Bedst i al slags vejr
Uanset om solen skinner fra en skyfri himmel, om regnen plasker ned eller
om vestenvinden suser, så har Fiskeri- og Søfartsmuseet oplevelser
der passer. I mellem kulturhistoriens udstillinger og naturhistoriens afdøde
giganter og de nulevende får, fugle, fisk, sæler er der masser af
sjov både inde og ude.

Bag de røde mursten

Vi er kendt og elsket af alle, men hvornår har du sidst besøgt os – og
ved du hvilke udstillinger vi har, helt aktuelt? Lad os introducere dem
her:
– Energi fra Havet – Dansk offshore på Nordsøen
– Danmarks Vildeste Fiskereventyr – Esbjergfiskeriet fortalt gennem
fiskeskippernes personlige microportrætter
– FiSK – fisk som ernæring, sundhed og livsstil
– Byens Gave – Jubilæumsudstillingen med højdepunkterne fra de
første 50 år
– Vadehavspavillonen – om biodiversiteten i Vadehavet. Ny sansesti.
– Sælernes univers – om sælernes levevis i vadehavet. Daglige
sælfodringer.
– Friland Havnen – Maritimt univers, arbejdende værksteder, levende
håndværk, Skibsproviantering, motorer, skibe og byens
bedste legeplads.
Endeligt er både butik og cafe MS Smag blevet en anderledes lækker
oplevelse, med fokus på kvalitet og håndværk.

Inden længe kan du finde det detaljerede dagsprogram på fimus.dk.

Bybusnettet skal finjusteres

0

Da hele bybusnettet blev lagt om sidste sommer, var der efterfølgende en række forslag til forbedringer fra passagererne. Det førte i første omgang til mindre justeringer i slutningen af 2017. Med køreplansskiftet den 1. juli udnytter Sydtrafik og Esbjerg Kommune muligheden for at finpudse rutenettet yderligere, og alle passagerer opfordres til at søge information om ændringerne digitalt eller ved at ringe til Sydtrafiks kundecenter.

I juni 2017 sagde Esbjerg farvel til det 23 år gamle bybusnet, og i stedet trådte et opdateret rutenet, som skulle matche byens udvikling og passagernes ændrede behov, i kraft. Under efterårets evaluering pegede flere passagerer på specifikke udfordringer med de nye linjeføringer. Der blev straks iværksat mindre ændringer, og Sydtrafik og Esbjerg Kommune arbejdede videre med at tilpasse linjer, afgange og ankomster, så bybusserne i højere grad passer til passagernes behov.

Som bebudet i foråret er det især i Esbjerg Ø, at ruterne justeres, der sættes flere busser ind langs B-linjen, og en helt ny buslinje, nr. 16, skal betjene Darumvej, Lykkegårdsvej, Randersvej, Jagtvej og Hedelund. Helt grundlæggende skabes der bedre forbindelser til de destinationer, som mange passagerer skal rejse til og fra.

“Med et nyt rutenet er det svært helt nøjagtigt at forudse passagerstrømmen. Derfor var vores vigtigste opgave efter implementeringen af det nye rutenet i 2017 at lytte til passagerne og deres oplevelser af bybusserne. Det resulterede i en meget grundig evaluering, som viste nogle overordnede tendenser. På nogle linjer var der helt konkrete udfordringer, som ville kunne løses med fx at øge antallet af afgange eller lægge ruten en anelse om. Det sker så nu i forbindelse med køreplansskiftet”, siger formand for Teknik & Byggeudvalget, Søren Heide Lambertsen.

Udvalgsformanden er opmærksom på, at yderligere ændringer også kan føre til forvirring omkring ruterne.

“I ugen efter køreplansskiftet er der ekstra hjælp at hente på bybusterminalen, og en folder med råd og vejledning til tilpasningen kan man også allerede få i busserne, på bybusterminalen, på biblioteket og via Ældresagen. Folderen er blevet til efter en dialog med Ældresagen og Ældrerådet om, hvordan man bedst kunne kommunikere med de borgere, som ikke er helt så digitale endnu”, siger Søren Heide Lambertsen.

Ved det sidste køreplansskifte voldte overgangen til digitale køreplaner og brugen af digitale redskaber i øvrigt udfordringer for flere ældre, som udgør en stor passagergruppe. Den kritik er der også blevet lyttet til, og derfor opfordres der nu endnu kraftigere til at benytte sig af muligheden for at ringe til Sydtrafiks kundecenter på tlf. 70 10 44 10 for at få råd og vejledning omkring bybusserne.

Kort om ændringerne

· Linje A skaber forbindelse fra Grønlandsparken til nærmeste indkøbsmuligheder ved Esbjerg Storcenter.

 

· Linje A og 11 bytter plads i Gjesing, så 11 køres via Vester Gjesingvej, Vestervangen, Golfvej og Gl. Vardevej.

 

· Linje B kører med 15 minutters mellemrum mellem kl. 6-18 på hverdage (før kun i myldretid).

 

· Ruteforløbene 3/4B lægges sammen på Baggesens Alle i Østerbyen, så flere får glæde af afgangene med 15 minutters mellemrum.

 

· 4B kører kun til enden af Kvaglundparken v. Højdevej.

 

· Bliv siddende i bussen (3B) og tag den tværgående forbindelse fra Kvaglund til Sædding. 3B skifter blot navn i Gjesing, og kører videre som linje 15 mod Sædding.

 

· Linje C kører ad Frodesgade og Gl. Vardevej for bedre betjening af bl.a. Grådybet, Rybners og Svømmestadion Danmark.

 

· Degnevej betjenes bl.a. af 5C (kun i myldretiden) og 14. Aften og weekend henvises til stoppesteder på Strandby Kirkevej og Sp. Møllevej.

 

· 6/7C kører via Nørrebrogade, Strandby Kirkevej og Sportsvej til Hedelund. Stoppestederne på Strandby Kirkevej, Sportsvej og Hedelundvej betjenes på ny.

 

· C og 11 bytter plads. C kører ad Gl. Vardevej og 11 på Stormgade og Niels Bohrs Vej.

 

· Ny supplerende linje (16) i Østerbyen bl.a. for betjening af Darumvej, Lykkegårdsvej, Randersvej, Jagtvej og Hedelund.

 

 

Læs mere om ændringerne og se rutekort og køreplaner her:

www.sydtrafik.dk/køreplaner/esbjerg-kommune

LEGO Fonden slår et slag for legen i lokale daginstitutioner

Legen skal være førsteprioritet i børnenes hverdag. Derfor går LEGO Fonden, Esbjerg og Billund kommuner og UC Lillebælt nu sammen om et ambitiøst udviklingsprojekt.

LEGO Fonden

LEGO Fonden vil sætte legen øverst på dagsordenen i børns hverdag og melder sig derfor ind i arbejdet med at udvikle kompetencerne for pædagogerne i blandt andet Esbjerg Kommunes dagtilbud. Det sker i et samarbejde med UC Lillebælt, og LEGO Fonden har doneret 3,7 mio. kr. til, at op mod 200 pædagoger fra Esbjerg og Billund Kommuner kan deltage i et helt nyt diplommodul “Leg, kreativitet og læring”.

Projektet er vokset ud af et flerårigt samarbejde mellem Billund Kommune og LEGO Fonden, og i Esbjerg Kommune spiller udviklingen sammen med den strategi for læring, som netop sætter fokus på legende læring.

“Leg er en alvorlig sag, og vi vil gerne blive meget klogere på, hvordan vi gennem legen kan støtte op om børns kreativitet og læring. Derfor er vi glade for, at vi nu får mulighed for at give 50 pædagoger fra Esbjerg Kommune et kompetenceløft på det her felt,” siger chefen for Pædagogik & Undervisning i Esbjerg Kommune, Ulla Visbech.

Rustet til hele livet

Forud for projektet har det vist sig, at der er en markant mangel på kompetencegivende videreuddannelse, hvor børns leg og eksperimenterende tilgang er omdrejningspunktet.

“Leg er helt central for børns udvikling, og igennem legen lærer de en række færdigheder, som ruster dem til hele livet. Med det her projekt har vi en unik mulighed for at skabe en ny form for kompetenceudvikling, som giver pædagogerne en endnu dybere forståelse for betydningen af læring gennem leg og konkrete metoder til at give den fuld fokus i børnenes hverdag i børnehaven,” siger Kasper Ottosen Kanstrup, programchef, LEGO Fonden.

På det nye diplommodul får pædagoger mulighed for at udvikle legende læring målrettet deres egen hverdag, og de praktiske erfaringer bliver koblet sammen med viden og teori på undervisningsdage. Derudover vil temaerne på uddannelsen knytte an til den netop vedtagne læreplan, hvor legen er grundlæggende i de pædagogiske læringsmiljøer. Uddannelsen afsluttes med en eksamen på diplomniveau.

Forskning i leg bragt i spil

Hos UC Lillebælt, der har været med i projektet helt fra starten og har udviklet det nye diplommodul i samarbejde med LEGO Fonden og med inspiration fra Billund Kommune, glæder man sig også over det nye fokus og samarbejde.

“Det interessante er, at vi igen får fokus på legen, som har været underprioriteret i dagtilbuddene og inden for pædagogernes kompetenceudvikling. Samarbejdet med LEGO Fonden betyder samtidig, at fondens forskning i leg bliver bragt i spil sammen med den nye viden og forskning inden for pædagogikken,” siger Steffen Skovdal, diplomansvarlig, UC Lillebælt.

LEGO Fonden støtter bl.a. forskere på forskningscenteret Play in Education, Development And Learning ved University of Cambridge i England. Det er viden herfra, som også vil indgå i diplommodulet, som pædagogerne i første omgang i Billund og Esbjerg kommuner skal i gang med.

Fakta om “Leg, kreativitet og læring”

Esbjerg Kommune går fra foråret 2019 i gang med kompetenceudviklingsforløbet, og her vil 50 pædagoger fra kommunens syv områdeinstitutioner deltage. I alt forventes det, at 1800 børn i Esbjerg og Billund kommuner vil opleve effekt af projektet. LEGO Fonden støtter projektet med i alt 3,7 mio. kr., mens de deltagende kommuner selv bidrager med finansiering af deltagernes tid.

Ingen dødskamp for Sædding Centrets butikker

Butikkerne i Sædding centret klarer sig faktisk rigtigt godt lige nu, her er for dem ingen tale om dødskamp.

“Gennem de sidste måneder har vores kundeflow i butikkerne været 10 % højere end normalt”, udtaler centerchef Lise Retbøl til Yesbjerg.

Fakta om Sædding Centret:

Sædding Centret er Esbjergs første indkøbscenter og åbnede 29. juni 1977.

Centret har haft flere forskellige butikskæder og typer af butikker og serviceforretninger.

Der har blandt andet tidligere været en biograf, Varde bank, en møbelbutik og Kvickly.

I dag huser Centret  bl.a. Fakta og en række specialbutikker, apotek, bodegaen Bibas og et bibliotek.

Her kan du se en liste over alle butikkerne.
Du kan besøge Sædding Centret på Facebook her.

Sædding Centret er ejet af 5 parter herunder Coop, Dam Jensen og Esbjerg Kommune.

Ørfjell Ure ejer også sin egen butik i centret og har dermed også stemme, når der skal vedtages en endelig plan for centret og dets eventuelle salg.

Principielt kan Michael Ørfjell nedlægge VETO og sætte de fremtidige planer på hold, men han tror på, det er det rette for centret at følge med tiden.
Han mener ikke, man kan kritisere ejerne af centret. “Tiden er løbet fra Sædding Centret i dets nuværende konstellation”, siger han i dag til Yesbjerg.


Foto: Ørfjell

Men hvad vil Michael Ørfjell så?

Udover butikken i Sædding Centret, har Michael Ørfjell sammen med sin hustru også en butik i Ringkøbing samt online på guldogdiamanter.dk.
“Jeg har da modtaget mit efterlønsbevis, så til den tid kan jeg naturligvis overveje, om jeg skal gå på pension, eller se om jeg vil med over i en eventuel ny butik, men det er langt ude i fremtiden og ikke relevant endnu”, tilføjer han.

Arkaden

En mulig fremtid for Sædding Centret kunne være at bygge i etaper og starte med at bygge en slags arkade med butikker, så de butikker, der har lyst til at fortsætte eventyret i Sædding Centret kan flytte med over i de nye lokaler. På den måde kan Sæddings forretningsliv bestå i en ny konstellation.

Investoren kan blive en joker

Før en fremtidig plan kan føres ud i livet kræver det at én eller flere investorer melder sig på banen. Om der aktuelt er en pengemand m/k i spil er uvist. Ganske vist er det dog at en investor kan være den joker, der giver spillet en uventet drejning. Ingen ved, hvad en investor kunne have af planer med stedet. Skal der bygges boliger eller skal det nuværende center renoveres og fornyes?