Home Tags Esbjerg

Tag: Esbjerg

Kultur & Fritidsudvalget ud på aktørernes hjemmebane

I 2019 flytter Kultur & Fritidsudvalgets flere af sine møder ud i kommunens foreninger og institutioner.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Når Kultur & Fritidsudvalget tager hul på et nyt år, bliver det med en årsplan, der i endnu højere grad indeholder besøg i den virkelighed, som det politiske udvalg sætter rammerne for.

Mens Kultur & Fritidsudvalget i 2018 har været på fem besøg, er der i 2019, 11 besøg på programmet. Det er foreninger og fritids-, kultur- og idrætsinstitutioner, der kan se frem til at møde udvalget på deres egne hjemmebaner.

Planen er lagt, så politikerne kommer rundt i en stor del af kommunen. 
Kultur & Fritidsudvalget har selv ønsket at øge antallet af besøg, og praktisk er årsplanen tilrettelagt sådan, at udvalget fordelt over året kombinerer en del af sine ordinære møder med besøgene, hvor politikerne får lejlighed til at lære de enkelte steder bedre at kende. 

Føling med område
Formanden for Kultur & Fritidsudvalget, May-Britt Andrea Andersen, ser frem til sammen med sine udvalgskolleger at udvide kendskabet til kultur- og fritidslivet og styrke dialogen med de mange aktører.

Ideer og inspiration
Tjæreborg Idrætsforening er et af de steder, som Kultur & Fritidsudvalget besøger i 2019. Formand, Flemming Nielsen, glæder sig til at vise rammerne for Tjæreborgs fritidstilbud frem. 

“Foreningerne i Tjæreborg er kendt for at arbejde godt sammen og skabe gode rammer i fællesskab. Det så vi for 7 år siden, hvor man i samarbejde med Esbjerg Kommune byggede Multihallen. Det ser vi nu igen, hvor
Tjæreborg IF og Esbjerg Kommune i 2019 anlægger en kunstgræsbane i Tjæreborg. Vi betragter udvalgets besøg som en cadeau til Tjæreborg IF, og vi ser besøget i Tjæreborg som en mulighed for, at udvalget kan indhente ideer og inspiration til det videre arbejde,” siger Flemming Nielsen.

Fem EM-spillere hjem – Final4 er næste store opgave

0

Sandra Toft er som den første af Team Esbjergs fem EM-spillere vendt tilbage efter nogle fridage. Tirsdag møder de tre norske landsholdsspillere, Sanna Solberg, Marit Røsberg Jacobsen og Vilde Ingstad, og den hollandske topscorer og bronzevinder, Estavana Polman, slutter sig til ved den første træning i julen 27. december.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Spillerne vender som regel lidt trætte og mentalt slidte hjem fra en slutrunde, og nordmændene er oven i skuffede over femtepladsen. Holland er et top fire-landshold, og det levede det fint op til, mens Danmark vel klarede sig, som man kunne forvente, siger cheftræner Jesper Jensen.

Individuelt strålede Estavana Polman mest af Team Esbjerg-spillerne. Hun blev hollandsk topscorer med 36 mål og placerede sig som nummer seks på hele turneringens topscorerliste.

Team Esbjerg befinder sig over for en periode med 11 kampe i Final4, HTH Ligaen og EHF Cup inden udgangen af januar. Februar fortsætter med samme intensitet.

Final4 indleder travl tid

Efter EM samles koncentrationen om den klubmæssige kulmination på håndboldåret, Santander Final4 i Blue Water Dokken, hvor de forsvarende pokalvindere fra Team Esbjerg i semifinalen lørdag den 29. december kl. 16.00 møder Odense Håndbold.

Det var den sværeste lodtrækning, vi kunne få, og vi er ikke favoritter mod Odense, som vi har tabt til, selv om holdet måtte undvære Stine Jørgensen og Mette Tranborg. Men vi tror på det og har nogle kort i hånden, som vi vil spille, siger Jesper Jensen.

De ikke EM-aktuelle spillere har lagt på fysisk og spillemæssigt på træningsbanen. Cheftræneren får travlt med at klippe videoer med især de kommende modstandere i EHF Cup. Første styrkeprøve er mod drengene på et af landets bedste U16-ligahold fra Vejle 27. december. Den kamp skal styrke fysikken og eksplosiviteten forud for store opgaver.

Nyt parkeringshus i Esbjerg City

0

Der bliver plads til hele 369 biler, når det nye parkeringshus i Danmarksgade, som forventet åbner sine døre i maj 2020.

Foto: Yesbjerg / Adobe

Det bliver byggefirmaet Jorton, som skal opføre det nye parkeringshus med hjælp fra ingeniørfirmaet Rambøll og arkitekterne fra Ravn Arkitektur og Gustin Landskab.
Det forventes, at byggearbejdet kan påbegyndes senest i maj næste år. Prisen for det nye parkeringshus lyder på 39 mio. kr.
Sammenlagt bliver det nye parkeringshus på fem etager. En parkeringsetage kommer til at ligge under jorden, og de resterede fire etager vil ligge over jorden. 
Esbjerg er i en rivende udvikling, og det er vigtigt, at der er gode parkeringsmuligheder til rådighed for de lokale og de mange gæster udefra som besøger Esbjerg.
Området, som det nye parkeringshus bliver opført på, bliver i forvejen brugt til parkering.
Den gode nyhed er, at antallet af parkeringspladser bliver 3 doblet centralt i Esbjerg.
Gravearbejdet vil starte i april-maj, og når det sker, vil der selvfølgelig henvises til alternative parkeringspladser.
I forbindelse med etablering af det nye P-hus vil der også blive opført et nyt offentligt toilet. 
Opstart forventes at blive i maj 2019
Ibrugtagning forventes til maj 2020.

 

738 visiteringer blev det til

0

I perioden har politiet gennemført i alt 738 visitationer.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Visitationerne har resulteret i følgende:

• En sag vedrørende fornærmelig tiltale mod politimand

• 20 færdselssager (1 x § 53, 9 x §54, 4 x kørsel uden førerret, 1 x kørekort ej medbragt, 2 x ikke opfyldt oplysningspligt, 1 x mangler ved køretøj, 2 x kørsel i  frakendelsestiden)

• 1 konfiskation jf. straffelovens § 77A (skudsikker vest)

• 77 sager om lov om euforiserende stoffer

• 19 våbenlovssager

• 8 knivlovssager

• 1 sag vedrørende brud på ordensbekendtgørelsen

• 1 sag om lov om forbud mod visse dopingmidler

• 34 års fængsel

Status pr. 17. december i forhold til antallet af fængslede.

• 26 bandemedlemmer er fængslede

• 15 dømte medlemmer og relaterede har fået straffe på indtil videre 34 års fængsel. Flere domme anket

• En person udvist for bestandig

• To personer udvist betinget.

• 5 personer idømt opholdsforbud efter straffelovens paragraf 79a – henholdsvis 3 x 1 år, 1 x 4 år og 1 x 6 år

Julegaver på vej til beboere på plejehjem

0

Beboerne på Esbjerg Kommunes plejehjem kan også i år glæde sig til at få julegaver fra Lida og Oskar Nielsens Fond. Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget, Olfert Krog, overrækker sammen med fonden og børn fra Bryndum Skole Aura de første gaver på plejehjemmet Landlyst tirsdag den 18. december 2018 kl. 10.30.  

Foto: Yesbjerg/Adobe

Lida og Oskar Nielsens Fond fortsætter den gode tradition og uddeler
igen i år julegaver til beboerne på Esbjerg Kommunes plejehjem.
Hver enkelt beboer kan se frem til en julepakke at forsøde julen med.

Vi vil gerne gøre noget ekstra for at sprede juleglæde blandt de ældre på plejehjemmene. Derfor har vi også i år besluttet at give beboere på alle plejehjem i Esbjerg Kommune en julegave,
siger bestyrelsesformand i Lida og Oskar Nielsens Fond,
Ove Brinck Sørensen. – Vi er meget taknemmelige for, at fonden også i år betænker beboerne på plejehjemmene.
Gaven fra Lida og Oskar Nielsens Fond er med til at skabe livskvalitet
for de ældre på plejehjemmene, og det sætter vi stor pris på,
siger formand for Sundhed & Omsorgsudvalget, Olfert Krog.

Han ser frem til sammen med Ove Brinck Sørensen fra Lida og Oskar Nielsens Fond og børn fra 4. klasse på Bryndum Skole Aura at
overrække de første gaver til beboerne på plejehjemmet Landlyst,
Landlystvej 2, Tarp, 6715 Esbjerg N, tirsdag den 18. december 2018 kl. 10.30. Her vil der også være musik ved blokfløjteduoen Duo Bragi.


12 årige Oskar overrasker hjemløse

0

12 årige Oskar Aalund Olsen har et stort hjerte. Efter en tur i Paris, hvor han for første gang oplevede hjemløse, kunne han ikke give slip på tanken om, at nogle er så ringe stillet. Med dét i hjertet besluttede Oskar sig for, at han i år ville give julegaver til danske hjemløse.

Foto: Maj-Britt Aalund Olsen

Stolt mor

Det er naturligvis en stolt mor, der sidder bag en dreng med så stort et hjerte. Om sin søn fortæller hun:

Oskar er en meget nysgerrig og kærlig dreng. Han er meget interesseret i andre mennesker og, hvordan samfundet generelt hænger sammen.

Oskar brænder for at hjælpe andre.

I sommers var vi i Paris, og der han blev han meget berørt over at se en hjemløs dreng og hans far. Det endte med at han ikke kunne slippe dem i sine tanker og vi måtte tilbage og donere nogle af hans lommepenge. Der startede det hele og han ville lave en indsamling til danske hjemløse. Hans faster bor i København og han spurgte hende til råds og hun donerede nogle penge og tog kontakt til varmestuen ”Fedtekælderen” på Christianshavn. Her fik hun at vide, hvad de hjemløse har mest brug for – og det er ikke søde sager, men derimod håndcreme, læbepomade, varme handsker, halstørklæder osv. Så det har Oskar været ude at samle og købe ind og i alt har han lavet 10 gaver. Som han i dag har overrakt til ”Fedtekælderen”.

Projektet fortsætter

Hans plan er at projektet til næste år skal blive endnu større – til den tid er Oskar fyldt 13 år og må få en facebook profil, så der regner han med at starte som indsamling.

Esbjerg Museum opruster

0


Fra januar omlægger Esbjerg Museum sine åbningstider, så færre oplever at komme til en lukket dør. 


Foto: Yesbjerg/Adobe

Siden Esbjerg Museum genåbnede i januar 2018, har der været forvirring om, hvornår museet egentlig var åbent. Derfor ændrer museet nu åbningstiderne, så det bliver nemmere at komme på museum. 

“Vi har haft nogle åbningstider, som var svære at forklare. Vi fik tilbagemeldinger om, at folk kom til en lukket dør, selvom de havde forsøgt at orientere sig om, hvornår de kunne komme ind”, fortæller Kenneth Mørk, der er Publikums- og Marketingschef hos Sydvestjyske Museer, som Esbjerg Museum hører til hos. 

“Vi har dedikeret mandag, tirsdag og onsdag formiddag til vores undervisningssamarbejde med MYRTHUE Natur, Kultur og Læring. Men vi måtte også spørge os selv, om det er rimeligt at holde en hel dagen lukket, bare fordi, der er optaget om formiddagen. Det synes vi ikke. Og så giver det slet ingen mening ikke at have åbent for fuld skrald, når der er turister i byen, ” siger Kenneth Mørk. 

Museets overvejelser betyder, at det nu holder åbent kl. 13-17 på alle hverdage og 10-16 i weekenderne i lavsæsonen, mens dørene er åbne alle dage kl. 10-17 i turistsæsonen.
Total set, betyder det at museet udvider åbningstimerne i 2019 med over 350 timer.

De daginstitutioner og skoler, som gerne vil se museets udstillinger eller have en rundvisning torsdag eller fredag formiddag, skal blot kontakte museet, så bliver der åbnet for dem.

Fyrværkerisalget er begyndt

0

Fra i går og til 31. December må du købe lovligt fyrværkeri (skal være CE-mærket), men du må først fyre det af fra 27. December. Selvom du har købt lovligt fyrværkeri i udlandet, må du ikke tage det med til DK. #Politi

Foto: Yesbjerg|Adobe

Yesbjerg speeddater Stengårdsvej

0

Yesbjerg tog for nyligt Susanne Rønne, leder i bydelsprojekt 3-i-1 under armen til en gåtur på berygtede Stengårdsvej.

Foto og video: Christina Simonia Straarup

Ghettoens oprindelse
En ghetto er en (ofte fattig og isoleret) bydel med en ensartet befolkning, typisk med en bestemt etnisk baggrund eller fra en bestemt samfundsklasse. Oprindelig betegnede det særlige jødiske bydele i en række europæiske byer fra senmiddelalderen og frem. Selve ordet “ghetto” kommer således fra navnet på det jødiske område i Venedig. I nyere tid er det brugt mere generelt om særlige områder i moderne storbyer, der er præget af særlige etniske grupper og/eller fattigdom og sociale problemer. I Danmark har det siden 2010 været brugt om en række officielt udpegede særligt udsatte almene boligområder (“ghettolisten”), der er præget af lav beskæftigelse, indkomst og uddannelse, høj kriminalitet og/eller mange ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

Andre ghettotyper
Undertiden bruges ordet i overført betydning om andre former for isolerede fællesskaber, hvor mennesker af samme type og med samme interesser mødes, f.eks. rigmandsghetto, eliteghetto, ældreghetto eller middelklasseghetto.

Søren Pape Stengårdsvej

Stengårdsvej forbliver på listen over udsatte områder

Parallelsamfund i Esbjerg: Stengårdsvej på listen igen i år. Esbjerg, en by kendt for sin rige historie og dynamiske udvikling, står over for sociale udfordringer i visse områder. Ifølge den seneste liste over parallelsamfund, offentliggjort af det danske Social- og Boligministerium, er Stengårdsvej det eneste område i Esbjerg, der er inkluderet på listen både i […]

0 comments
Img 6871 1

Esbjerg åbner Himmelrummet: En ny multibane for Stengårdsvejs stjerner

Onsdag den 13. november inviterer Esbjerg Kommune til åbning af Himmelrummet, der er byens nye multibane på Stengårdsvej. Alle er velkomne til musik og mad, og så bliver banen selvfølgelig indviet med en sjov fodboldturnering.  På Stengårdsvejs nye multibane Himmelrummet danner stjernehimlen grundlaget for sport og fællesskab. Foto: NOORD Sæt kryds i kalenderen onsdag den 13. november […]

0 comments
Img

Tag med politiet på tur

Politiet inviterer til tre tryghedsvandringer For at øge trygheden inviterer Syd- og Sønderjyllands Politi til tre tryghedsvandringer i boligområdet Hedelundgårdparken i Esbjerg Syd- og Sønderjyllands Politi har inviteret beboere og andre samarbejdspartnere til tre tryghedsvandringer i boligområdet Hedelundgårdparken i Esbjerg. Tirsdag formiddag mødte omkring 15 personer op til den anden vandring, der blev gennemført på […]

0 comments
Img

Tre unge kvinder fra Stengårdsvej vandt årets integrationspris

Det frivillige ungenetværk bag årets nye musikfestival Blok Beats på Stengårdsvej vinder Esbjerg Kommunes Integrationspris 2022. Stort tillykke til de unge kvinder bag Det frivillige ungenetværk bag Blok Beats festivalen på Stengårdsvej. Foto: Esbjerg Kommune Igennem musik, mad og dialog lykkedes det denne sommer de unge kvinder fra det frivillige ungenetværk at skabe festivalen Blok […]

0 comments
Cdbfedcb 1af2 41af b1fd 06557d1260ce

Tag med til indvielse af nærpolitistationen på Stengårdsvej

Borgerne inviteres med, når justitsminister Nick Hækkerup indvier nærpolitistation i Esbjerg Der vil være både politibiler, motorcykel og mobil politistation at kigge ind i samt kage, kaffe og noget at drikke til børnene på indvielsesdagen I forbindelse med Flerårsaftalen – den store politiske aftale om politi og anklagemyndighed for 2021-2023, der blev indgået i december […]

0 comments
69303972 9891 4f52 a25c 77a164815fa0

Mobil politistation til stede i Kvaglund og på Stengårdsvej i Esbjerg i eftermiddag

Initiativet kommer efter en hændelse torsdag, hvor to køretøjer med tilknytning til bandemiljøet i Esbjerg påkører en tredje personbil i krydset Degnevej – Spangsbjerg Møllevej i Esbjerg. Syd- og Sønderjyllands Politi er til stede med den mobile politistation fredag eftermiddag i Kvaglund og på Stengårdsvej i Esbjerg. Der er tale om følgende adresser/tidspunkter: Ved Kvaglund […]

0 comments
Info politi

Vidner søges til uheld på Stengårdsvej

Knallert med 2 personer onsdag ca. kl. 15.10 påkørt på Stengårdsvej i Esbjerg – ramt af trailer, der blev trukket af en orange SUV kørende i nordlig retning. Vi vil meget gerne tale med føreren af køretøjet samt vidner til uheldet, skriver politiet. #politidk

0 comments
Img

Danmark Spiser Sammen – hver for sig på Stengårdsvej.

Kvaglund og Østerbyen er også inviteret med til en anderledes ”fællesspisning” og 485 beboere har allerede meldt sig til. Foto: Bydelsprojekt 3i1 Bydelsprojekt 3i1 inviterer sammen med Kvaglund Kirke, Platformen, Medvind i Østerbyen og andre lokale aktører til fælles spisning – hver for sig. Fællesspisning er en del af Danmark Spiser Sammen, som er et initiativ […]

0 comments
Info politi

Politiet efterlyser vidner til overfald på Stengårdsvej i Esbjerg

Hændelsen fandt sted tirsdag aften, hvor en 25-årig mand blev udsat for vold af flere unge mænd. Syd- og Sønderjyllands Politi håber på borgernes hjælp i forbindelse med efterforskningen af et voldeligt overfald på Stengårdsvej i Esbjerg. Hændelsen fandt sted tirsdag den 24. marts klokken 18.10 nær Stengårdsvej 38, hvor en 25-årig mand blev udsat […]

0 comments
0023440c 6690 4b01 b01f 7aaa89370b51

Borgerne på Stengårdsvej i Esbjerg har fået øget tillid til politiet

Hele 88,2 procent af borgerne i det særligt udsatte boligområde i Esbjerg har tillid til politiet. Det viser politiets nye tryghedsundersøgelse. Tallet er steget med over 10 procentpoint efter en målrettet, lokal indsats i kvarteret. Borgerne i det særligt udsatte boligområde Stengårdsvej i Esbjerg har det seneste år øget deres tillid til politiet markant. Det fremgår […]

0 comments

Kilde: Wikipedia

Matthesen tilbage på Tobakken

0

ANDEN bringer ud- En stand-up aften med Anders Matthesen

Foto: Tobakken

Anders Matthesen er atter klar til at drage på landevejen, for at lave det han elsker allermest: klassisk stand-up.
Efter et veloverstået kæmpe jubilæumsshow er Anders Anden Matthesen nu klar til at vende tilbage til klassisk stand-up på landets lokale scener.

Allerede fra Januar 2019 drager han afsted med en åndssvagt sjov pulje af stand-up udviklet gennem de sidste par år.
Stand-up som endnu ikke har været brugt i et af hans mange shows.
Der bliver tale om stand-up i ordets reneste forstand – Anden og en mikrofon – uden dikkedarer.

De sidste 9 år har Matthesen ikke været hele Danmark rundt, men kun besøgt udvalgte byer med sine store onemanshows.

En massiv efterspørgsel har nu fået ham til at starte tour-bussen op.
Køre fra by til by, med lårklaskende sjov stand-up, som vi kender det bedst fra hans side.

“De sidste mange gange jeg har været aktuel med et show, har det haft en størrelse, der har begrænset det til kun at kunne spille i meget få, større byer.
Denne gang beder jeg ikke folk komme til mig – der møder jeg dem, hvor de er, på de lokale spillesteder i hele Danmark, store og små”.

“Jeg glæder mig helt vildt til at være ude blandt folk igen.
Det bliver nogle aftener hvor alt kan ske, og hvor materialet kan tage den drejning det vil.
Det er der, der virkelig kan opstå magi mellem publikum og mig”.

Modsat de tidligere onemanshows vil disse fremtidige stand-up aftener med Anden formentlig ændre sig fra aften til aften. Indhold og stil vil have karakter af at ‘møde folk hvor de er’.
Så der bliver god grund til at fange ham en eller flere gange undervejs på turnéen.

Tid: Torsdag 21. februar kl. 19.00

Sted: Tobakken