Home Tags #Esbjerg #Yesbjerg #nyhed #lokal #info #Kommune #Avis #Online

Tag: #Esbjerg #Yesbjerg #nyhed #lokal #info #Kommune #Avis #Online

Naturens weekend på Fiskeri- og Søfartsmuseet

Derfor sker der mange spændende ting på museet, bl.a. kan du lave fisketryk, gå på udkig efter Vadehavets dyr, åbne en sild, være med til fiskefodringer.

Foto: Fiskerimuseet

På søndag kan du komme forbi og se Skjernådalens Lystfiskerforenings juniorafdeling binde fluer! Og du kan sikkert få lov til også selv at prøve kræfter med fluebinderi.
Desuden kan du få mange krydser på din digitale VandBingo-plade hele weekenden.

Vandbingo er et spil for både børn og voksne, der udfordrer deltageren til at tage detektivhatten på og udforske søer, åer og hav. Man får sin egen digitale bingoplade med 24 felter – og så er det ellers afsted på jagt efter de elementer, der vises på pladen. Det kan for eksempel være en østers, en musling eller en gople. Når man har fundet noget fra pladen, uploades billede, der viser, at der “findes østers” eller det, der nu jagtes efter. Der bliver løbende trukket lod blandt dem, der har klaret én række og til sidst fuld plade. Der venter masser af fede præmier i takt med, at man får spændende naturoplevelser. Hovedpræmien er et naturophold i selskab med lystfiskerhelten Gordon P. Henriksen – hovedpræmien trækkes på søndag!

Fakta om Vandbingo
Vandbingo er udviklet af Fiskeri- og Søfartsmuseet som en del af projektet Vores Natur.
Hovedpræmien i Vandbingo trækkes 12. september 2021 Hovedpræmien i Vandbingo er en tur for op til fire personer i en helt unik lille autentisk bjælkehytte med 100 år på bagen. Den ligger isoleret og lige ud til vandet på en halvhemmelig fiskeplads i Isefjorden på Sjælland. Danmarks vel mest kendte lystfisker, Gordon P. Henriksen, er vært for dagen som tilrettelægges efter vinderens ønsker.

Eksempel: fange og tilberede blåmuslinger, instruktion i fluebinding, fiske, grille og overnatte i hytten.
Spillepladen er digital og hentes på:

Forskning fra EASV i et af verdens førende tidsskrifter

Esbjerg har som den eneste større by i Danmark ikke haft befolkningsfremgang siden 1980’erne. Kommunen og byen har aldrig formået at slippe af med sit image som en ildelugtende og voldelig industriby, fortæller to forskere fra Erhvervsakademi SydVest, der nu har fået offentliggjort et forskningsprojekt i et af verdens førende tidsskrifter for byplanlægning, Cities. Med udgangspunkt i netop Esbjerg giver de et bud på, hvad der skal til for at vende et negativt by-brand til et positivt.

Det er ikke hver dag, et forskningsprojekt fra et dansk erhvervsakademi finder vej til spalterne i Cities, et af verdens mest anerkendte tidsskrifter for byplanlægning. 

En blåstempling af EASV’s forskning

Men det er ikke desto mindre sket for det projekt, som Christian Dragin-Jensen og Mathias Lenholdt, der er henholdsvis forsknings- og udviklingsspecialist og lektor på Erhvervsakademi SydVest i Esbjerg (EASV), netop har afsluttet.

Rektor på EASV, Henrik Larsen kalder det “en blåstempling af, at et lille erhvervsakademi langt ude vestpå kan levere forskning på et meget, meget højt niveau”.

Danmarks Vilde Vesten

I projektet har Christian Dragin-Jensen og Mathias Lenholdt med udgangspunkt i EASV’s hjemby, Esbjerg, undersøgt, hvad der skal til for at vende en kommunes og en bys negative image til et positivt. En helt aktuel udfordring i Esbjerg, der stadig kæmper med et ry, som Danmarks Vilde Vesten, hvor både fiskelugt og lussinger hænger lavt over byen.

“Der har været forsket en del i byer, der har skabt et positivt brand, men meget lidt i byer, der står over for den store udfordring at vende et indgroet negativt image til et positivt,” forklarer Christian Dragin-Jensen.

Sammen med Mathias Lenholdt har han fundet frem til fire afgørende faktorer for at vende en negativ udvikling og skabe et positivt by-brand:

Opbakning fra borgerne
“Man er nødt til at have de mennesker, der allerede bor i byen, som ambassadører for byens brand. Derfor skal de ikke alene kunne se sig selv i det, men også være med til at skabe det.”

Branding på by- og ikke kommuneniveau

“Byerne i en kommune er som regel så vidt forskellige, at de ikke kan rummes i det samme brand. For Esbjerg Kommunes vedkommende er der for eksempel vidt forskellige fortællinger om Esbjerg, Ribe og Bramming, så en kommunal branding er måske en Mission Impossible.”

Myopi, eller nærsynethed

“Det er langt mere kompliceret at brande en by end en virksomhed. Under de tre hovedmålgrupper, beboere, turister og virksomheder, er der et hav af undermålgrupper. Derfor bør man arbejde med en såkaldt branded house strategy med flere sub-brands og et overordnet brand, der kan favne dem alle. Derfor er det essentielt, at by-branding, byplanlægning, visioner og politiske processer spiller sammen omkring den overordnede retning for byens udvikling, der gerne skal række langt ud over en enkelt eller to valgperioder.”

De fire faktorer er især afgørende for byer, der som Esbjerg ikke alene kæmper med at skabe et positivt brand, men faktisk skal vende et negativt image til et positivt. Og som nævnt er Christian Dragin-Jensens og Mathias Lenholdts forskning ikke kun relevant i Esbjerg. De to har fået offentliggjort en artikel i et af verdens mest anerkendte tidsskrifter for byplanlægning, Cities

De to EASV-forskere er også blevet inviteret til at bidrage til den proces, der netop nu er i gang for at skabe et nyt Esbjerg-brand. Processen skal ses som en erkendelse af, at EnergiMetropol Esbjerg, som blev lanceret for 10 år siden, netop har vist sig ikke at favne borgerne, og derfor bliver de aldrig de nødvendige ambassadører for byen. 

“EnergiMetropol Esbjerg er rigtig godt til at få virksomheder i tale og fortælle, hvad Esbjerg kan på erhvervsområdet, men det er ikke noget, byens, eller kommunens, borgere kan se sig selv i,” forklarer Christian Dragin-Jensen og Mathias Lenholdt.

De håber på, at den nye brandingproces vil involvere borgerne, så de bliver aktive medspillere i at vende Esbjergs negative image i omverden.

Foto presse: I et nyt forskningsprojekt har Christian Dragin-Jensen (th) og Mathias Lenholdt (tv) med udgangspunkt i EASV’s hjemby, Esbjerg, undersøgt, hvad der skal til for at vende en kommunes og en bys negative image til et positivt.

Vis hensyn til skolepatruljen

0

Skolepatruljeelever generes af trafikanter: Ny kampagne skal skabe mere hensyn og respekt til eleverne.

Foto: Esbjerg Kommune

Når skolepatruljen stiller sig ud til skolevejen for at hjælpe andre sikkert i skole, er der nogle trafikanter, som ikke viser hensyn og dermed gør elevernes arbejde utrygt. Det er i løbet af de sidste par år dokumenteret i flere undersøgelser, som Rådet for Sikker Trafik og LB-Forsikring står bag.

I 2019 fortalte 4 ud af 10skolepatruljeelever, at de har haft ubehagelige oplevelser med trafikanter, og knap 3 ud af 10skolepatruljeelever har oplevet en farlig situation. Det kunne for eksempel være, at en trafikant er kørt for tæt på, eller at skolepatruljeeleven i sjældnere tilfælde er blevet ramt af en cyklisk eller bil.

“I al slags vejr er skolepatruljerne på plads for at hjælpe eleverne med at færdes sikkert i trafikken. De fortjener stor ros for det, som de gør. At voksne bilister ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt i de situationer er under al kritik. Det nytter ikke noget, at lade frustrationer over trafikken, tiden, andre trafikanter eller noget helt andet gå ud over skolepatruljerne”, siger Diana Mose Olsen, formand for Børn & Familieudvalget i Esbjerg Kommune.

Sidste år gav en mindre undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik et fingerpeg om, at forældrene heller ikke synes, at situationen på skolevejen er optimal. 44 % af forældrene oplever, at der ofte er trafikkaos på deres børns skolevej, og at det ofte skyldes antallet af biler og bilernes hastighed. Det skal der nu gøres noget ved.

Med den nye kampagne ”Pas på skolepatruljen” vil Esbjerg Kommune sammen med Rådet for Sikker Trafik og LB Forsikring minde bilisterne om, at de skal vise hensyn, når de møder en skolepatrulje på deres vej. For når der er en skolepatrulje, så er der også skolebørn, der færdes i trafikken.

“Sikkerheden omkring skoleveje er noget, som vi har stor fokus på. De sikre skoleveje skal gerne få flere elever til at ønske selv at cykle eller gå i skole, og dermed mindske mængden af biler omkring skolerne. De farlige situationer opstår ofte pga. af mange biler, hvor skolepatruljerne selvfølgelig prioriterer de børn, der skal krydse en vej for at nå i skole til tiden”, siger formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen.

I alt deltager 73 kommuner landet over i kampagnen.

Høj moral og ønske om at hjælpe
Heldigvis får de vrisne og utålmodige trafikanter ikke lov til at ødelægge det positive i at stå skolepatrulje for de fleste elever. I den tidligere nævnte undersøgelse fra 2019 blandt flere end 2.800 skolepatruljeelever føler langt de fleste elever, at arbejdet er meningsfuldt, og at det ansvar, som de har, er personligt udviklende. Så det er vigtigt at fremhæve, at eleverne generelt er meget glade for at stå skolepatrulje.

“Eleverne, som står skolepatrulje, er heldigvis overvejende glade og trygge ved arbejdet i langt de fleste tilfælde, og de mærker generelt opbakning fra både store og små, der krydser vejen. Kampagnen ”Pas på skolepatruljen” skal dog minde de morgentravle danskere om at finde tålmodigheden frem, mens skolepatruljen arbejder”, siger Liv Kofoed-Jensen, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

På skolerne og hos politiet gør man også en ekstra indsats for, at der bliver dæmmet op for den urimelige opførsel over for skolepatruljerne. Der er set tilfælde, hvor bilens registreringsnummer bliver noteret af skolepatruljeinstruktøren og efterfølgende bliver videregivet til politiet, som så tager affære.

Eksempler på dårlig opførsel over for skolepatruljer:
Til hver skolepatrulje er der tilknyttet mindst én lærer – kaldet en skolepatruljeinstruktør – som hjælper og vejleder skolepatruljen. Fra en undersøgelse udført af Epinion for Rådet for Sikker Trafik og LB Forsikring i 2020 blandt skolepatruljeinstruktører landet over blev de bedt om at komme med eksempler på urimelig opførsel, som deres skolepatrulje var blevet udsat for. 394 skolepatruljeinstruktører deltog i undersøgelsen.

Her er tre eksempler fra skolepatruljeinstruktører på danske skoler.

  1. Vi har oftest problemer med cyklister, der cykler bag om skolepatruljen på fortovet eller imellem dem. I år oplevede vi en cyklist, der stoppede helt oppe ved en elev, samtidig med at hun spurgte, om de syntes, det var i orden, at hun skulle stoppe, når hun skulle på arbejde.
  2. Vi har haft tilfælde af råb efter skolepatruljer fra et par unge mandlige bilister, og det er også sket et par gange, at bilister har fundet på at gasse op ved fodgængerfeltet, hvor de heldigvis ikke stod på vejen, men inde på fortovet, men de unge mennesker bliver jo bange, og det kan jeg godt forstå.
  3. Vi har desværre flere eksempler på utålmodige bilister der dytter og kommer med tilråb. Skolepatruljen har i alle tilfælde kontaktet mig, og jeg er gået videre til det lokale politi, der er flinke til at komme og holde morgenkontrol.

Om undersøgelsen blandt skolepatruljeelever:
Hvert år foretager Rådet for Sikker Trafik en spørgeskemaundersøgelse blandt flere tusinde elever i de danske skolepatruljer, men grundet coronanedlukning og hjemsendte elever har det ikke været muligt at foretage undersøgelse i fuldt omfang i 2020 eller 2021.

Den seneste gennemførte undersøgelse er derfor fra 2019, og det er fra denne undersøgelse, at tallene herunder stammer. Eleverne blev blandt andet spurgt:

Har du oplevet en ubehagelig situation? (Du skal kun skrive ja, hvis du selv har oplevet det. Hvis en af de andre elever har oplevet det, skal du skrive nej.) n:2.850

– Nej: 62 procent

– Ja, en eller flere gange: 38 procent.

Hvilken type ubehagelig situation var der tale om?

–          Med en bilist: 48 procent

–          Med en cyklist: 21 procent

–          Med en fodgænger: 13 procent

–          Med en anden trafikant (f.eks. busser, lastbiler, knallerter): 12 procent

–          Ved ikke: 5 procent

Om undersøgelsen blandt forældre:
I en mindre undersøgelse foretaget af Epinion i 2020 for Rådet for Sikker Trafik svarede 364 forældre på, hvordan de oplever afleveringssituationen ved skolen. Svarene giver en indikation på, at der er udfordringer på skolevejen i morgensituationen.

Hvor ofte oplever du, at der er trafikkaos omkring dit barns skole om morgenen?

–          Altid: 18 procent

–          Ofte: 26 procent

–          Nogle gange: 21 procent

–          Sjældent: 19 procent

–          Aldrig: 9 procent

Ved ikke: 7 procent

Ta’ del i Esbjerg – Uddan dig, find bolig, bliv iværksætter

Under denne overskrift sætter Esbjerg Kommune sammen med bl.a. Business Esbjerg, Education Esbjerg og kommunens uddannelsesinstitutioner i efteråret fokus på de gode muligheder i Esbjerg for uddannelse med studieboliggaranti og hjælp til at blive iværksætter. Gennem en række arrangementer kan unge blive inspireret til en fremtid i Esbjerg. En oversigt over arrangementerne kan ses på www.esbjerg.dk/tagdel.

I Esbjerg kan man læse mere end 60 forskellige videregående uddannelser, være sikker på at få en studiebolig, og få inspiration, god energi og støtte, hvis man har en iværksætter i maven. Under overskriften Ta’ del i Esbjerg skal en række forskellige arrangementer i efteråret være med til at informere om de mange muligheder og inspirere unge til en fremtid i Esbjerg.

Bag initiativet står Esbjerg Kommune sammen med blandt andet Business Esbjerg, Education Esbjerg og en række uddannelsesinstitutioner i kommunen.

En stærk og attraktiv uddannelsesby

– Esbjerg er en stærk og attraktiv uddannelsesby med spændende iværksættermiljøer. Det vil vi gerne have, at endnu flere får øjnene op for, ikke mindst de unge, så flere vælger en fremtid her i Esbjerg. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu sammen med en række lokale partnere i fællesskab kan sætte fokus på de mange muligheder, man finder her. Jeg håber, at rigtigt mange unge vil deltage i et eller flere af de gode arrangementer, siger borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen.

Initiativet tager afsæt i Esbjerg Kommunes Vision 2025, der handler om, hvordan vi gennem fælles indsatser gør vores kommune mere attraktiv, så flere ønsker at leve og arbejde her.

Fakta

Blandt arrangementerne er Professionsfestival på UC SYD Esbjerg, mulighed for studiepraktik på en videregående uddannelse, Karrieremesse, temamøde om innovations- og vækstpotentialer på Aalborg Universitet Esbjerg og åbent hus på Esbjergs iværksætterhus Riggen. Se alle arrangementer på: www.esbjerg.dk/tagdel

UC SYD inviterer disse dage til Professionsfestival

0

UC SYD åbner dørene den 9. og 10. september for alle interesserede til to dage med faglige oplæg, foredrag, politiske debatter, musik, kunst og kultur. Det skal alt sammen skabe oplysning, debat, inspiration, refleksion og meget mere.

Campus Esbjerg bygninger maj 2018 (5).jpg
Foto: UC Syd

Se program for alle UC SYDs campusser her: professionsfestival.dk.

I Sydjylland indtager UC SYD positionen som en oplysende, debatterende, værdiskabende og kulturbærende uddannelses- og vidensinstitution. Det er en rolle, uddannelsesinstitutionen tager alvorligt – og for at understrege det, inviterer UC SYD alle studerende, medarbejdere, borgere fra lokalsamfundet og UC SYDs mange samarbejdspartnere til en fælles dialog om vores uddannelser og deres rolle i vores samfund.

Fundament under vores velfærd

UC SYD uddanner unge mennesker til vigtige professioner – lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver og mange flere, vi efter- og videreuddanner, vi forsker, og vi bringer ny viden i spil.

De professioner, vi uddanner til, udgør fundamentet under samfundets udvikling og velfærd. De er udtryk for en måde at organisere et samfund på og for værdier som omsorg, pleje, inklusion, læring, leg, udvikling og anerkendelse.

Værdier under pres

– Det er grundlæggende værdier, men det er også værdier, som kan være under pres, siger Alexander von Oettingen og fortsætter:

– Hvem skal have adgang til hvilke ydelser? Skal alle have adgang til alle ydelser? Er der varme hænder nok til alle, der har behov, uanset hvor de bor? Hvornår er normeringerne i vores daginstitutioner gode nok? Og hvem tager sig af de borgere, som er udsatte og lever på kanten af samfundet?

Bag alle disse spørgsmål ligger væsentlige opfattelser af, hvad der er værdifuldt og ønskværdigt, og hvad der ikke er det, men spørgsmålene afspejler også dilemmaer, politiske prioriteringer og kampen om de rette definitioner.

– Og det er dem – værdierne, dilemmaerne og uenighederne om de rigtige definitioner – vi med Professionsfestivalen vil have frem i lyset, fortsætter han.

– Vi vil skabe debat og diskussion, og vi vil i dialog med vores studerende, borgere i nærområdet og alle, vi samarbejder med – kommuner, region, virksomheder. For vi har brug for en lokal og regional debat om de værdier og opfattelser, der er grundlæggende for vores velfærd – og vi har brug for en debat om, hvordan værdierne og vores velfærdssamfund i kraft af udviklingen vil forandre sig de kommende år.

Tønder Festivals direktør i Sydvestjyske Museers bestyrelse

Efter en grundig screeningsproces er 38-årige Kirstine Uhrbrand udpeget til nyt medlem af Sydvestjyske Museers syv personer store bestyrelse.

Foto: Presse
Sydvestjyske Museers, formand, direktør Lone Saaby, er meget begejstret for, at det er lykkedes at få festivallederen ind i museets bestyrelse:

– Kirstine Uhrbrand har virkelig vist, hvordan det er muligt at omstille en virksomhed og skabe nytænkning, partnerskaber og oplevelser.
Den proces står Sydvestjyske Museer midt i, og vi er overbeviste om, at Kirstine kan være en stærk inspirator og sparringspartner.

Selv er det nye bestyrelsesmedlem rigtig glad for de nye udfordringer.

– Hele Sydvestjyske Museers organisation emmer af gode kræfter, ekspertviden og visionære idéer. Der er så mange spændende projekter på bedding, og jeg glæder mig bare så meget til rigtig at komme i gang.
Selv om det er forskellige sektorer, er der alligevel meget at hente hos hinanden. Dybest set handler det om at tilbyde gode oplevelser og at være skarp i sin kommunikation.

Kirstine Uhrbrand har siden 2014 været direktør for Tønder Festival. Hun er uddannet cand.comm. fra RUC med speciale i performance design, der er en uddannelse med fokus på at udvikle oplevelser, turisme og kommunikation.

Kirstine Uhrbrand er født i Sønderho som datter af en de store skikkelser i dansk folkemusik, Peter Uhrbrand. Hun bor i Tønder sammen med sin kæreste og en søn på to år og en datter på otte måneder.

UC SYD, idrætsforeninger og Esbjerg Kommune samarbejder om idrætstilbud

0

Igennem et nyt samarbejde vil UC SYD, Esbjerg Kommune og kommunens idrætsforeninger skabe kontakt mellem de studerende og idrætsforeningerne med det mål at styrke fysisk aktivitet, fritids- og idrætslivet og de studerendes trivsel og tilhørsforhold til kommunen. Et bredt udsnit af Esbjergs idrætsforeninger byder derfor på en aktiv formiddag for de studerende fredag den 10. september 2021 ved UC SYDs Campus Esbjerg.

Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune.

Når UC SYD den 9. og 10. september 2021 holder Professionsfestival på Campus Esbjerg, byder Esbjergs idrætsforeninger som en del af programmet de studerende op til bevægelse, sport og leg. Her kan man både få rørt sig i et hyggeligt fællesskab og blive klogere på det arbejde, som foregår i foreningerne, for måske at blive medlem eller frivillig.

Bag tilbuddet om at prøve idræt står idrætsforeningerne i Esbjerg, UC SYD, Talentidrætsrådet, Idrætsrådet og Esbjerg Kommune. Gennem et nyt samarbejde ønsker de i fællesskab både at få flere til at være fysisk aktive, styrke foreningslivet og ikke mindst styrke fællesskab og netværk blandt de unge studerende, så de trives under deres uddannelse og på sigt får lyst til at slå sig ned i kommunen.

Fysisk aktivitet, sjov og bevægelse 

Fredag den 10. september kan de studerende prøve blandt andet disc golf, fodbold, amerikansk fodbold, dans, rospinning, sup boards og volleyball. Mens fysisk aktivitet, sjov og bevægelse selvfølgelig er i fokus, vil det også være muligt at få en snak med foreningerne og stille spørgsmål.

– Det er vigtigt, at vi får skabt kontakt mellem de studerende og idrætsforeningerne i Esbjerg Kommune. For idrætsforeningerne er samarbejdet med UC SYD og de øvrige videregående uddannelser i Esbjerg en vigtig og velkommen mulighed for potentielt at få flere medlemmer og flere frivillige efter en tid, hvor foreningslivet på grund af coronasituationen har kørt på lavt blus, siger formand for Esbjerg Idrætsråd, Helle Rohde Pedersen, og formand for Talentidrætsrådet, Lars Henry Andersen.

Også på UC SYD ser man frem til samarbejdet, da et attraktivt studiemiljø med tilbud om idræt, aktivitet og netværk kan være med til at tiltrække flere studerende og styrke de studerendes mulighed for at gennemføre deres uddannelse.

Fakta

Et bredt udsnit af Esbjergs idrætsforeninger byder på en aktiv formiddag for de studerende på UC SYD fredag den 10. september 2021 kl. 8.30 – 12.00 på udearealerne foran UC SYDs Campus Esbjerg, Degnevej 16, 6705 Esbjerg Ø.

Jakob Lykke: Esbjerg bør have ny klimaerhvervsskole

Jakob Lykke (S): En af de tre nye klimaerhvervsskoler bør placeres i Esbjerg.

– Det vil være helt optimalt, hvis en af tre nye klimaerhvervsskoler bliver placeret i Esbjerg, fastslår Jakob Lykke, Socialdemokratiets borgmesterkandidat ved kommunalvalget til november.

– Esbjerg er Danmarks naturlige centrum for grøn omstilling, især pga. vores rolle som viden- og erhvervsknudepunkt i forhold til havvind og den kommende energiø i Nordsøen, som vil betyde endnu flere nye, grønne virksomheder i Esbjerg.

– Vi har allerede sat fokus på omstillingen og sikring af de grønne kompetencer i det nyetablerede samarbejde mellem bl.a. arbejdsmarkedets parter, AMU-Vest, Rybners og Jobcenter Esbjerg i Fællessekretariatet Green Skills, siger Jakob Lykke.

Jakob Lykkes forslag om at gøre Esbjerg til hjemby for en af de tre nye klimaerhvervsskoler kommer i kølvandet på regeringens lancering i dag tirsdag den 7. september af initiativ-pakken ”Danmark kan mere 1”

For at sikre faglært arbejdskraft til den grønne omstilling og virksomhederne vil regeringen investere i tre nye klimaerhvervsskoler i verdensklasse. De skal i et partnerskab med førende, grønne danske eksportvirksomheder og erhvervsfonde være faglige fyrtårne og sikre uddannelser af højeste kvalitet med den nyeste viden og de nyeste teknologier.

– I Esbjerg kan vi sikre optimale rammer for at opnå formålet med de nye klimaerhvervsskoler. Derfor vil jeg hurtigst muligt tage dialog med alle relevante samarbejdspartnere – i erhvervslivet, pensionsfonde, fagbevægelsen mv. – og arbejde benhårdt for, at regeringen og de kommende forligspartier omkring dette initiativ ikke kan komme uden om Esbjerg som hjemsted for den ene af de tre foreslåede klimaerhvervsskoler, siger Jakob Lykke.

Foto: Red Star/presse

Syd- og Sønderjyllands Politi har gennemført ransagninger i forbindelse med efterforskning af knivstikkeri i Esbjerg

0

Politiet er færdige med undersøgelser på gerningsstedet på Præstebakken, og afspærringen ophæves. De tryghedsskabende patruljer fortsætter i Esbjerg by.

Syd- og Sønderjyllands Politi har i nat gennemført flere ransagninger i Esbjerg i forbindelse med efterforskningen af et udendørs slagsmål med dobbelt knivstikkeri på Præstebakken i Esbjerg tirsdag aften.

I forbindelse med ransagningen på en adresse i det centrale Esbjerg blev tre personer, en 31-årig mand, en 17-årig dreng og en 24-årig kvinde, anholdt.
De tre personer blev løsladt efter endt ransagning.

Der er ingen nye oplysninger til pressen om tilstanden for de to unge mænd, der er forurettede i sagen. Ved indlæggelsen var de alvorligt tilskadekomne, men uden for livsfare.

Politiet er færdige med undersøgelser på gerningsstedet på Præstebakken, og afspærringen ophæves. 

Den generelle efterforskning fortsætter, og politiet gennemfører desuden tryghedsskabende patruljering i Esbjerg by.

Tag med til indvielse af nærpolitistationen på Stengårdsvej

0

Borgerne inviteres med, når justitsminister Nick Hækkerup indvier nærpolitistation i Esbjerg

Der vil være både politibiler, motorcykel og mobil politistation at kigge ind i samt kage, kaffe og noget at drikke til børnene på indvielsesdagen

I forbindelse med Flerårsaftalen – den store politiske aftale om politi og anklagemyndighed for 2021-2023, der blev indgået i december sidste år – blev det besluttet, at der skal oprettes eller udvides 20 nærpolitistationer landet over.

I Esbjerg har Syd- og Sønderjyllands Politi nærpoliti på Stengårdsvej i bydelshuset Krydset, og det bliver nu til en nærpolitistation med i alt syv betjente og 15 timers fast ugentlig åbningstid for borger-ekspedition. Stationen servicerer også borgerne i Hedelundgaardparken/Kvaglund. 

I den forbindelse kommer justitsminister Nick Hækkerup på besøg og indvier mandag den 13. september kl. 11.00 til 11.45 den ”nye” station. 

Nick Hækkerup vil blive budt velkommen af politidirektør Frits Kjeldsen, stabschef Steen Silberg Thomsen, chefpolitiinspektør Bjarne Sørensen og chefanklager Liselotte Bøhm. 

Derefter vil ministeren klippe den røde snor og dermed foretage den officielle indvielse af den udvidede nærpolitistation. Han vil derefter blive vist rundt og efterfølgende gå en tur i området sammen med lederen af Områdecentret vicepolitiinspektør Henrik Thrane Jensen og politiassistent Rasmus Henriksen, der har arbejdet i området i mange år.

Til indvielsen er der også indbudt repræsentanter for Esbjerg kommune herunder borgmesteren, repræsentanter for områdets lokalråd, boligforeningerne og for bydelsprojektet.

Velkommen i patruljevognen

Uden for nærpolitistationen stiller vi allerede fra kl. 10 patruljebiler, MC’ere og en mobil politistation, så områdets borgere og beboere også kan kigge forbi og være med til at festligholde dagen. Vi byder på kage, kaffe, juice med videre  og forhåbentlig en masse god snak med børn og voksne. 

Ministeren slutter sit besøg af med et kort møde med den lokale og regionale presse uden for stationen.