Home Tags By

Tag: by

Musikhuset ansætter tidligere Bilka chef

0
Jeanette Duvander Jan 2024 1

Musikhuset ansætter erfaren personaleleder, der skal gøre gæsternes oplevelse endnu bedre

54-årige Jeanette Duvander, tidligere varehuschef i Bilka Esbjerg, tiltræder i en nyoprettet stilling som Hospitality Manager i Musikhuset Esbjerg. Hendes opgave bliver at klæde Musikhusets medarbejdere på til at give gæsterne i Sydvestdanmarks største kulturhus en endnu bedre oplevelse

95 procent af Musikhusets gæster er tilfredse eller meget tilfredse med deres besøg. Det viser de kundetilfredshedsundersøgelser, Musikhuset laver i forbindelse med alle kulturarrangementer i huset.

Men på trods, at langt de fleste, der går til koncerter, forestillinger eller shows, eller som spiser i Musikhuset eller køber en kop kaffe i caféen, er glade, er der plads til forbedringer. Tilfredshedsundersøgelserne viser nemlig, at der nogle gange er for meget kø i barerne og garderoben, og fra tid til anden er der også gæster, der venter for længe i restauranten. Det er nogle af de ting, Jeanette Duvander, som den 1. februar tiltræder i en nyoprettet stilling som HospitalityManager i Musikhuset, skal være med til at ændre på.

”I 2024 er et af vores vigtigste strategiske mål, at vi skal gøre gæsteoplevelsen endnu bedre, og det er med det sigte, vi opretter den nye stilling og ansætter Jeanette,” siger direktør i Musikhuset Esbjerg Torben Seldrup.

Jeanette Duvander kommer fra en stilling som driftschef hos rekrutterings- og vikarbureauet JobTeam i Esbjerg. Før det arbejdede hun 25 år i Dansk Supermarked, herunder 10 år som butikschef i Bilka Esbjerg. Her havde hun personaleansvar for 400 medarbejdere. Det er således en kvinde, der har stor erfaring med at lede – ikke mindst unge medarbejdere – som nu får ansvaret for café- og frontpersonalet i Musikhuset.

”Jeanettes styrker er, at hun er meget tydelig i sin ledelse og er vant til at arbejde med unge medarbejdere og onboarding af nye medarbejdere. I Musikhuset bliver hendes rolle at uddanne og klæde de medarbejdere, der har kundekontakt, bedst muligt på, og så skal hun også have det store overblik, når vi har arrangementer i huset, og sikre, at alting spiller,” siger Torben Seldrup.

Jeanette Duvander glæder sig til at komme i gang i Musikhuset Esbjerg, som hun har været flittig gæst hos, siden hun for 15 år siden flyttede til Esbjerg fra Næstved.

”Der er rigtigt meget, der fungerer rigtig godt i Musikhuset, og de ting skal jeg ikke ind og lave om på. Men nu skal jeg først og fremmest i gang med at observere, stille en masse spørgsmål, og finde frem til, hvor vi kan gøre det bedre,” siger Jeanette Duvander.

Jeanette Duvander har ikke nogen erfaring fra kultur- eller restaurationsbranchen, men til gengæld har hun mere end 25 års erfaring med personaleledelse, logistik og kundepleje – og den erfaring bliver yderst værdifuld i hendes nye job.

”Min vigtigste opgave bliver at sikre, at gæsterne får en god og personlig oplevelse. Den opgave er grundlæggende den samme, uanset om det er i Bilka eller i Musikhuset – selvom produktet naturligvis er et helt andet her. Jeg skal klæde medarbejderne på, så de kender deres opgaver og ansvar, men også så de forstår, at de ved at være nærværende og se den enkelte gæst kan gøre forskellen på, om han eller hun får en god eller en fantastisk oplevelse,” siger Jeanette Duvander.

Foto: MHE

Politiet søger vidner til røveri

0

Var du ved Grådybet i Esbjerg lillejuleaften?

Politiet søger vidner i forbindelse med et røveri lillejuleaften i Esbjerg.

Syd- og Sønderjyllands Politi søger et kvindeligt vidne, der lillejuleaften den 23. december ved 19.30-tiden var ved Grådybet/Skovkanten i Esbjerg.

Kvinden blev kontaktet af to tyskere, der netop var blevet udsat for røveri og var i kontakt med alarmcentralen 1-1-2. Kvinden hjalp de to forurettede med at forklare alarmcentralen, hvor de befandt sig.

Politiet hører også gerne fra andre vidner eller borgere, der har oplysninger i sagen. Røveriet skete ved Grådybet/Skovkanten omkring klokken 19.36 lillejuleaften. Gerningspersonerne skulle være ankommet i en mindre hvid bil, formentlig en Toyota Aygo. En af gerningsmændene havde en lyseblå/turkis elefanthue på.

Kan du hjælpe politiet, så ring til politiets servicecenter på 1-1-4.

Dansk og international hæder til Maritimt Center i Esbjerg

0
Img 0494 1

Ikke bare en, men fornemme to arkitekturpriser høstede Maritimt Center i Esbjerg i løbet af denne uge. Esbjergs nyeste vartegn blev tirsdag kåret som vinder af IOC IPC IAKS Architecture Prize, og onsdag aften løb Maritimt Center med Danish Wood Award 2023.

Fotos: Esbjerg Kommune

Bag Maritimt Centers markante udtryk står WERK Arkitekter i samarbejde med norske Snøhetta, og byggeriets karakter har nu sat gang i en veritabel prisregn.

Tirsdag aften hædredes Maritimt Center i Køln med den internationale IOC IPC IAKS Architecture Prize. Prisen uddeleles i et samarbejde mellem Den Internationale Olympiske Komité (IOC), Den Internationale Paralympiske Komité (IPC) og International Association for Sports and Leisure Facilities (IAKS). Maritimt Center blev kåret som vinder i kategorien “Specialiserede faciliteter til sport, fritid og rekreation”. I alt var 88 nye projekter fra 22 lande i spil til at vinde.

Anerkendelsen vidner om, at det med Maritimt Center er lykkes at skabe et nyt ankerpunkt for det maritime foreningsliv i byen – til inspiration for resten af verden.

Blandt seks forskellige nytænkende træbyggerier pegede priskomiteen bag Danish Wood Award 2023 på Maritimt Center som vinder ved en prisoverrækkelse onsdag aften. Den prestigefyldte pris uddeles kun hvert andet år i et samarbejde mellem Træinformation, Danske Byggecentre og Træsektionen i DI Byggeri, og prisen gives for banebrydende arkitektur og brugen af træ i konstruktionen.

To priser i streg begejstrer borgmester Jesper Frost Rasmussen.

”Alle der har bidraget i tilblivelsen af Maritimt Center kan med rette være stolte over, at vi i fællesskab er lykkedes med at skabe et exceptionelt sted. En særlig ros fortjener WERK Arkitekter i samarbejde med Snøhetta, som formåede at omsætte ønsker og drømme til en bemærkelsesværdig bygning, der styrker det maritime fællesskab, binder mennesker sammen og er en fornøjelse at se og opholde sig i. Det glæder mig, at udefrakommende også oplever bygningens kvaliteter, der er i international klasse.

”Maritimt Center er designet til at skabe rum til aktivitet og fællesskab samt læ på det mest blæsende sted i Danmark. Og det virker – alle generationer kommer her dagligt, året rundt! Og derfor er vi superstolte over at modtage begge priser. Tusind tak for samarbejdet til Snøhetta og ikke mindst Esbjerg Kommune”, lyder det fra Kreativ Direktør i WERK, Thomas Kock.

Om Maritimt Center

Bag Maritimt Center står Claus Sørensens Fond, Alice og Tage Sørensens Fond og Lokale og Anlægsfonden, der i 2019 i samarbejde med Esbjerg Kommune inviterede fire totalrådgiverteams til at komme med deres bud på, hvordan et Maritimt Center kunne tage sig ud.

Vinderteamet af arkitektkonkurrencen i 2019 bestod af WERK Arkitekter i samarbejde med Snøhetta og det rådgivende ingeniørfirma, Oluf Jørgensen. Sammen leverede teamet ifølge dommerkomiteen et identitetsskabende bygningsværk, som blev rost for at kombinere en fascinerende og nyskabende arkitektur med høj funktionalitet og intentionen om at skabe en ramme, som understøtter fællesskabet og skaber en ny samhørighed mellem aktørerne.

Forud for arkitektkonkurrencen blev nuværende og kommende brugergrupper involveret i udbudsprogrammet for at sikre, at Maritimt Center kan rumme en mangfoldighed af discipliner. Involveringen af husets fremtidige brugere har gennem hele processen været et vigtigt omdrejningspunkt for at skabe de helt rette faciliteter.

Læs mere om Maritimt Center: https://oplev.esbjerg.dk/sport/maritimt-center

Arkitekter fra WERK modtager prisen.

Arkitekter fra WERK og repræsentanter fra Esbjerg Kommune

Kronprinseparret besøger Esbjerg

0
Img 0342 1

Kom og vær med til at byde Kronprinsparret velkommen til Esbjerg, når Deres Kongelige Højheder den 4. november 2023 besøger både det nye Folkehus i Kvaglund og Maritimt Center på Esbjerg Strand.

Så er det tid til at finde flag, kongekroner og diademer frem fra gemmerne. Lørdag 4. november får Esbjerg nemlig fornemt besøg af Kronprinsparret. D.K.H. Kronprinsen og Kronprinsessen skal besøge både Folkehuset Kvaglund og Maritimt Center på Esbjerg Strand, og begge steder er der plads til at stå og vinke og få et glimt af Kronprinsparret.

”Jeg glæder mig til, at vi skal have Kronprinsparret med rundt til et par besøg i Esbjerg. De skal besøge to helt unikke steder og samarbejder, som vi er meget stolte over, at vi kan vise frem, og jeg håber, at esbjergenserne vil være med til at tage godt imod Kronprinsparret, når de kommer rundt i byen, så det bliver to festlige besøg,” siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.

Se her, hvor og hvordan du kan være med til at byde Kronprinsparrets velkommen.

Kronprinsparret besøger Esbjerg i anledning af, at Esbjerg er værtsby for det storslåede show, Kronprinsparrets Priser, hvor Kronprinsparret skal på scenen i Musikhuset Esbjerg lørdag aften for at uddele fire priser.

Folkehuset Kvaglund

Kronprinsparrets første besøg er hos Folkehuset Kvaglund kl. 14.30. Folkehuset ligger i den ’urbane landsby’ Kvaglund, en forstad til Esbjerg by, der gennem årene har kæmpet med en række sociale udfordringer, men dem ønsker borgerne selv at være med til at forandre.

En af de stærkeste aktører i området er Kvaglund Kirke, som driver en omfattende social og tværkulturel indsats. Med udgangspunkt i næstekærligheden favner kirken alle områdets trosretninger og etniciteter. Så da pladsen blev for trang til alle arrangementerne, og det nærliggende bibliotek stod halvtomt, fik kirken lov til at købe bygningen af kommunen og det er nu indrettet som hele bydelens dagligstue.

”Vi glæder os virkelig til at vise Folkehuset Kvaglund frem for Kronprinsparret. De skal blandt andet opleve vores hyggelige café, hvor mange forskellige kulturer mødes om alt dét, vi er fælles om. Det være sig lige fra skolens elever, der kommer forbi til en kop kakao efter skole til vores fællesspisninger, foredrag, koncerter og forskellige mande- og kvindeklubber,” fortæller Allan Skovgaard Jensen, leder af Folkehuset Kvaglund.

Maritimt Center

Fra Kvaglund går turen mod Maritimt Center på Esbjerg Strand, hvor Kronprinsparret klokken ca. 15.20 kan se frem til en rundvisning på Esbjergs nye fritids-, sports-, og kulturcenter i det nye havneområde på Esbjerg Strand. Maritimt Center har netop modtaget to fornemme arkitekturpriser både Danish Wood Award 2023 og den internationale IOC IPC IAKS Architecture Prize. Huset er med sine ca. 2800 m2 blevet et nyt arkitektonisk vartegn for Esbjerg, der samtidig fungerer som et moderne samlingssted for byens maritime foreninger.

”Vi er meget beæret over, at Kronprinsparret besøger Maritimt Center. Vi er meget stolte og ydmyge over stedet, der er blevet både smukt og anderledes end noget andet – og ikke mindst er det et sted, der fungerer for os”, fortæller Lars Bisgaard fra Esbjerg Roklub, der som talsmand for Maritimt Centers brugerråd skal være med til at vise Maritimt Center frem for Kronprinsparret og han fortsætter:

”Samarbejdet her i huset er helt unikt, og vi esbjergensere har virkelig fået mulighed for at bruge vandet omkring os. I Esbjerg Roklub har Maritimt Center givet os en helt ny synlighed, vi har fået mange nye medlemmer og vi kan allerede med kun et lille års tid på bagen se at tingene griber om sig, vi har blandt andet på denne korte tid startet en ny ungdomsafdeling her i roklubben,” fortæller Lars Bisgaard.

FAKTA
Kronprinsparrets Priser

  • D.K.H. Kronprinsen og Kronprinsessen uddeler hvert år Kronprinsparrets Priser for at synliggøre og anerkende den ekstraordinære præstation inden for dansk, grønlandsk og færøsk kultur og socialt arbejde. Der uddeles fire priser.
  • Kronprinsparrets Priser afholdes hvert år i skiftende danske byer, og i år holdes showet i Esbjerg.
  • Læs mere om Kronprinsparrets Priser her.

Foto: Presse

Dansk og international hæder til Maritimt Center

0

Ikke bare en, men fornemme to arkitekturpriser høstede Maritimt Center i Esbjerg i løbet af denne uge. Esbjergs nyeste vartegn blev tirsdag kåret som vinder af IOC IPC IAKS Architecture Prize, og onsdag aften løb Maritimt Center med Danish Wood Award 2023.

Bag Maritimt Centers markante udtryk står WERK Arkitekter i samarbejde med norske Snøhetta, og byggeriets karakter har nu sat gang i en veritabel prisregn.

Tirsdag aften hædredes Maritimt Center i Køln med den internationale IOC IPC IAKS Architecture Prize. Prisen uddeleles i et samarbejde mellem Den Internationale Olympiske Komité (IOC), Den Internationale Paralympiske Komité (IPC) og International Association for Sports and Leisure Facilities (IAKS). Maritimt Center blev kåret som vinder i kategorien “Specialiserede faciliteter til sport, fritid og rekreation”. I alt var 88 nye projekter fra 22 lande i spil til at vinde.

Anerkendelsen vidner om, at det med Maritimt Center er lykkes at skabe et nyt ankerpunkt for det maritime foreningsliv i byen – til inspiration for resten af verden.

Blandt seks forskellige nytænkende træbyggerier pegede priskomiteen bag Danish Wood Award 2023 på Maritimt Center som vinder ved en prisoverrækkelse onsdag aften. Den prestigefyldte pris uddeles kun hvert andet år i et samarbejde mellem Træinformation, Danske Byggecentre og Træsektionen i DI Byggeri, og prisen gives for banebrydende arkitektur og brugen af træ i konstruktionen.

To priser i streg begejstrer borgmester Jesper Frost Rasmussen.

”Alle der har bidraget i tilblivelsen af Maritimt Center kan med rette være stolte over, at vi i fællesskab er lykkedes med at skabe et exceptionelt sted. En særlig ros fortjener WERK Arkitekter i samarbejde med Snøhetta, som formåede at omsætte ønsker og drømme til en bemærkelsesværdig bygning, der styrker det maritime fællesskab, binder mennesker sammen og er en fornøjelse at se og opholde sig i. Det glæder mig, at udefrakommende også oplever bygningens kvaliteter, der er i international klasse.

”Maritimt Center er designet til at skabe rum til aktivitet og fællesskab samt læ på det mest blæsende sted i Danmark. Og det virker – alle generationer kommer her dagligt, året rundt! Og derfor er vi superstolte over at modtage begge priser. Tusind tak for samarbejdet til Snøhetta og ikke mindst Esbjerg Kommune”, lyder det fra Kreativ Direktør i WERK, Thomas Kock.

Om Maritimt Center

Bag Maritimt Center står Claus Sørensens Fond, Alice og Tage Sørensens Fond og Lokale og Anlægsfonden, der i 2019 i samarbejde med Esbjerg Kommune inviterede fire totalrådgiverteams til at komme med deres bud på, hvordan et Maritimt Center kunne tage sig ud.

Vinderteamet af arkitektkonkurrencen i 2019 bestod af WERK Arkitekter i samarbejde med Snøhetta og det rådgivende ingeniørfirma, Oluf Jørgensen. Sammen leverede teamet ifølge dommerkomiteen et identitetsskabende bygningsværk, som blev rost for at kombinere en fascinerende og nyskabende arkitektur med høj funktionalitet og intentionen om at skabe en ramme, som understøtter fællesskabet og skaber en ny samhørighed mellem aktørerne.

Forud for arkitektkonkurrencen blev nuværende og kommende brugergrupper involveret i udbudsprogrammet for at sikre, at Maritimt Center kan rumme en mangfoldighed af discipliner. Involveringen af husets fremtidige brugere har gennem hele processen været et vigtigt omdrejningspunkt for at skabe de helt rette faciliteter.

Læs mere om Maritimt Center: https://oplev.esbjerg.dk/sport/maritimt-center

Arkitekter fra WERK modtager prisen.

Arkitekter fra WERK og repræsentanter fra Esbjerg Kommune

Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.

I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA’et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.

Politi fastholder massiv politimæssig indsats mod tilholdssted for Comanches MC

0

Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder på fortsat at sikre tryghed på Brolæggervej, samt at skabe grundlag for at Esbjerg Kommune kan udstede et nyt samlingsstedsforbud

Syd- og Sønderjyllands Politi fastholder en massiv politimæssig indsats mod adressen Brolæggervej 12 i Esbjerg, der bruges som tilholdssted for bandegrupperingen Comanches MC (tidligere Satudarah).

”Vi ved, at det kan være utrygt at bo i nærheden af en adresse eller i et område, der er kendt for bandeaktivitet. Vi har derfor gennem lang tid været i løbende dialog med naboer til Brolæggervej 12 og har for ganske nylig igen taget kontakt til naboerne for at sikre en dialog med disse”, siger politiinspektør Henrik Thrane Jensen.

Esbjerg Kommune udstedte i slutningen af marts i samarbejde med Syd- og Sønderjyllands Politi et samlingsstedsforbud på baggrund af utryghedsskabende adfærd på stedet. Politiet har siden 2022 registreret en række hændelser på og omkring adressen, hvor grupperingen og personer med tilknytning til grupperingen er truffet og efter politiets vurdering har udvist en adfærd, der medførte væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende. Registreringerne var en del af grundlaget for, at Esbjerg kommune kunne udstede et samlingsstedsforbud.

Det er kun muligt at udstede et sådant forbud i tre måneder og forbuddet på Brolæggervej blev derfor ophævet i juni. Loven giver mulighed for, at hvis der inden for to år efter et samlingsstedsforbud er udløbet, sker hændelser, som er til ulempe eller skaber utryghed, kan kommunalbestyrelsen udstede et samlingsstedsforbud, der gælder, indtil det tilbagekaldes af kommunalbestyrelsen.

”Vi fortsætter således den massive politiindsats mod rocker- og bandemiljøet og arbejder på igen at kunne skabe grundlaget for, at Esbjerg Kommune kan udstede et nyt samlingsstedsforbud på adressen. Vi kan dog konstatere, at der efter ophævelsen af samlingsstedsforbuddet har været mere roligt i området sammenlignet med tidligere”, siger Henrik Thrane Jensen.

Den politimæssige indsats
Politiets indsats omfatter koordineret indsats operativt, efterforsknings- og forebyggelsesmæssigt.

Den operative indsats består af både synligt uniformerede patruljer og civile specialpatruljer i området omkring Brolæggervej og i øvrige relevante områder. Patruljerne er ofte på stedet og er løbende i kontakt med naboerne og med borgere, der træffes i området. Politiet opfordrer fortsat borgerne til at kontakte politiet i tilfælde af utryghedsskabende adfærd. 

Den efterforskningsmæssige indsats indebærer, at Syd- og Sønderjyllands Politi konsekvent iværksætter efterforskning af banderelaterede hændelser og sager i og uden for Brolæggervej. 

”Af hensyn til efterforskningen kan vi ikke oplyse konkret om, hvad vi gør, men oplysninger af enhver art og herunder fra borgerne indgår i vores efterforskning”, siger politiinspektør Henrik Thrane Jensen.

Den efterforskningsmæssige indsats førte blandt andet til efterlysning af syv personer fra Comanches MC som følge af et groft overfald på Shisha Lounge i Kongensgade i Esbjerg den 16. juni i år. To medlemmer af Comanches MC er siden fængslet i sagen. En tredje person blev løsladt i grundlovsforhør, men er fortsat sigtet i sagen og fire personer er fortsat efterlyste.

Den forebyggende indsats sker i et tæt samarbejde med Esbjerg Kommune, hvor politiet blandt andet anvender nærpoliti i opgaveløsningen. I den kommende tid intensiveres nærpolitiindsatsen i området omkring Brolæggervej og på steder, hvor der i øvrigt måtte opstå behov herfor. 

”Vi opfordrer fortsat naboer og andre borgere, der måtte føle sig utrygge eller som kan bidrage med oplysninger, til at kontakte os, hvis de oplever utryghedsskabende adfærd eller oplever mistænkelige hændelser”, siger politiinspektøren.

Generelt følger Syd- og Sønderjyllands Politi rocker- og bandemiljøet meget tæt. 

”Vi ønsker ikke disse grupperinger i politikredsen og vurderer løbende, hvilke værktøjer vi kan benytte. Vi kan af efterforskningsmæssige grunde ikke fortælle, hvad vi konkret gør, men borgerne skal ikke være i tvivl om, at politiet sammen med andre myndigheder, herunder Esbjerg Kommune, bekæmper rocker- og bandegrupperingerne intensivt”, siger Henrik Thrane Jensen.

FAKTA
Loven om samlingsstedsforbud trådte i kraft i 2017. Et samlingsstedsforbud udstedes af kommunen og gælder i tre måneder.

Et samlingsstedsforbud kan gøres permanent, hvis der sker overtrædelse af forbuddet i løbet af de tre måneder, det midlertidige forbud gælder. Dette skete ikke på Brolæggervej. 

Loven giver mulighed for, at hvis der inden for to år efter et samlingsstedsforbud er udløbet, sker hændelser, som er til ulempe eller utryghed, kan kommunalbestyrelsen nedlægge et samlingsstedsforbud, der er gældende, indtil det tilbagekaldes af kommunalbestyrelsen.

EsbjergRevyen 2024 præsenterer et stjernehold

Der er lagt op til en fest i Teatersalen i Musikhuset Esbjerg, når EsbjergRevyen har premiere den 1. februar 2024 med et hold af landets allerbedste entertainere.

På scenen står nemlig Trine Gadeberg, Jan Svarrer, Teit Samsø og sidst men ikke mindst Preben Kristensen. ”Jeg er utrolig stolt af, at vi som en forholdsvis lille revy kan præsentere så stærkt et hold. Jeg kunne næsten ikke tro det, da det lykkedes at få alle i hus, og jeg er nærmest lykkelig lige nu” siger Hanne Bjørnskov, der ejer og driver revyen. ”I år gik det rigtigt godt med revyen, der fik lutter 5 stjernede anmeldelser, og stående bifald fra publikum hver aften. Så jeg vover pelsen og udvider allerede nu med 2 ekstra forestillinger, så vi kommer til at spille 14 i alt i perioden 1 – 24. februar”.

Trine Gadeberg der også skal være instruktør på EsbjergRevyen, har netop modtaget hæderen som Årets Entertainer af Cph Culture for sit Pelle-show, som spillede for udsolgte sale over hele landet. Jan Svarrer har været med i EsbjergRevyen siden starten og udover tekster til EsbjergRevyen har han virkelig slået sit navn fast som tekstforfatter og fast leverandør af tekster til Cirkusrevyen og landets øvrige revyer. Men i Esbjerg har vi ham heldigvis også med på scenen.

Teit Samsø, der er uddannet musical performer fra Fredericia Musical akademi, skulle oprindeligt have været med i EsbjergRevyen i 2020, som jo desværre blev aflyst pga. af corona, men i 2024 er det nu lykkes  at få ham med på holdet. I år medvirkede Teit med stor succes i Sønderborg Sommerrevy Show, ligesom han har turneret landet rundt med The Boy Band Show sammen med bla. Silas Holst. Og så modtog Teit fornylig Revy Talentprisen ved revyernes årlige prisuddelingsshow Revyernes Revy. 

Preben Kristensen behøver vist ingen nærmere præsentation. Han er en af landets mest folkekære og alsidige skuespillere med en lang karriere indenfor både teater, tv, film, musik og comedy. Senest har han stået på scenen i Hjørring Revyen bla. sammen med Trine, og det er blandt andet dette samarbejde, der nu har ført til, at vi også er så heldige at se ham i EsbjergRevyen.

Kapelmester er igen Peter Bom, og Jens Frausing er scenograf– de har begge været med siden starten, så revyen er i trygge musikalske og visuelle hænder hos dem.

Foto : Red Star – Thomas Petri

Fakta:

EsbjergRevyen spiller i Teatersalen i Musikhuset Esbjerg i perioden 1 – 24. februar 2024.

Billetsalget er i gang – køb billet på www.esbjergrevyen.dk

Virksomhed tiltalt for uagtsomt manddrab efter gocartulykke

0

Retssagen er berammet til at finde sted den 28. august ved Retten i Esbjerg.

Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi har rejst tiltale mod virksomheden Bowl’N’Fun i Esbjerg for uagtsomt manddrab.

Anklagemyndigheden har rejst tiltale efter en ulykke den 28. juni 2022, hvor en 29-årig mand afgår ved døden på en gocart-bane i Esbjerg, der ejes af virksomheden.

Anklagemyndigheden ønsker med straffesagen at gøre selskabet ansvarlig for, at gocart-banen ikke var tilstrækkeligt vedligeholdt og efterset forud for ulykken, hvor den 29-årige bliver ramt af et metalrør og efterfølgende afgår ved døden.

Retssagen er berammet til at finde sted den 28. august ved Retten i Esbjerg.

37-årig mand fortsat sigtet i sag om grov vold i Esbjerg

0

Ved et grundlovsforhør i dag vurderede dommeren ikke, at der var grundlag for varetægtsfængsling og løslod den 37-årige. Anklagemyndigheden har kæret denne kendelse til Vestre Landsret, ligesom sigtelsen fortsat er opretholdt.

Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi fremstillede torsdag en 37-årig mand fra Esbjerg i et lukket grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg med henblik på varetægtsfængsling.

Den 37-årige er sigtet for grov vold ved at have medvirket i et overfald på en 35-årig mand fra Århus, der fredag den 16. juni klokken cirka 20.30 blev slået i hovedet med en flaske og stukket i benet med en kniv på Shisha Lounge i Kongensgade i Esbjerg.

Den sigtede nægter sig skyldig.

Ved grundlovsforhøret vurderede dommeren ikke, at der var grundlag for varetægtsfængsling og løslod den 37-årige.

Anklagemyndigheden har kæret denne kendelse til Vestre Landsret, ligesom sigtelsen fortsat er opretholdt.

To mænd 28 og 32 år, begge fra Esbjerg, er varetægtsfængslede i sagen, mens yderligere fire mænd er efterlyst, heraf er tre efterlyst med navn.

Samtlige syv personer har tilknytning til bandemiljøet.

Da nu Jonas Fedder Rasmussen ikke længere er eftersøgt, opfordrer politiet til, at medierne fjerner billederne af vedkommende.

De øvrige personer

Ilhan Mehmedovic Haskic. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi.

Jasar Beganovic. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi.

Søren Sung Frahm. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi.

er fortsat efterlyst.

Nyt tiltag til Esbjerg Festuge: Familiedag i Vognsbølparken

Kom og vær med til en uforglemmelig dag i Vognsbølparken, når Esbjerg Festuge for første gang nogensinde præsenterer en spændende Familiedag med både liveshow med kendte Youtubere, rekordforsøg og masser af leg, musik og konkurrencer for hele familien.

Det er næsten kun fantasien, der sætter grænserne til Esbjerg Festuges nye Familiedag i Vognsbølparken.

”Vi glæder os sådan til at byde både store og små velkommen til vores nye Familiedag, hvor vi sætter fuld gang i Vognsbølparken. Jeg glæder mig især til, at vi skal forsøge at dekorere og lave Danmarks største bolle-kagemand, og der har vi virkelig brug for alle hænder, hvis det skal lykkes,” fortæller Kirsten Bisgaard Kirchner, eventchef i Esbjerg Kommune.

Det er lørdag den 12. august fra klokken 10-17, at der er Familiedag i Vognsbølparken, og så er det endda helt gratis at være med. Dog skal der indløses billet, hvis man ønsker at løbe ColorFun, som foregår om formiddagen, men det er gratis at komme og heppe på løberne og hygge på pladsen. Familieaktiviteterne på pladsen åbner klokken 14.

Meet’n greet med Brødrene Hole

Familiedagens helt store trækplaster bliver de kendte Youtubere Brødrene Hole, der har YouTube-kanalen ”Kender du det?”. Det er brødrenes første besøg i Esbjerg og live på scenen holder de tilmed deres allerførste chilitaste konkurrence nogensinde.

Vær aktive sammen

Familiedagen vil være overflod af forskellige aktiviteter, der vil underholde hele familien. Sport & Eventpark Esbjerg åbner Puls Parken, så her kan I sammen prøve kræfter med enten forhindringsbanen, padle eller deltage i minifodboldturneringen.

På festpladsen ved Gryden er der alt lige fra brandbiler, danseworkshop, bål, ansigtsmaling, gadeteater, musik og hoppeborge.

ColorFun flytter med i Vognsbølparken

Kan man slet ikke vente med at komme ud til Familiedagen i Vognsbølparken, så er det farverige motionsløb ColorFun flyttet med ud i Vognsbølparken, og her sendes løberne afsted klokken 10 fra festpladsen ved Gryden. Løberne løber i år rundt i Vognsbølparken, og er man ikke blandt løberne, er det muligt at heppe på dem, der suser rundt i alle farverne.

På pladsen vil en DJ sørge for den gode stemning, ligesom der hele dagen er foodtrucks, hvor man kan stille både sult og tørst.

Familiedagens program

Kl. 10-14: ColorFun (Kræver billet, men gratis at kigge på og heppe på løberne)

Kl. 14.30-15.15 Youtuberne Brdr. Hole/”Kender du Det?” underholder på scenen!

Kl. 15.00-15.30 Mini fodboldturnering på flexbanerne for alle
 (Husk at tilmelde dig mellem kl. 14.00 -15.00)

kl. 15.15-15.45 International Gadeteater “Same Same but different”

kl. 16.00-16.30 Danseworkshop med Laekkerbuks

Kl. 16.30 Rekordforsøg slutter – Smil til fotografen: Vi tager foto med drone

Prøv hele dagen mellem kl. 14-17

  • Rekordforsøg: Hjælp os med at sætte en ny danmarksrekord: Kom og vær med til at dekorere og lave Danmarks største logo-kagemand af boller sammen med Guldægget
  • Tag kampen op med vores sjove bumper balls, udfordr familien i lasergame og giv den gas i hoppeborgene
  • Lav din egen fuglekasse med hjælp fra Y’s-Men’s Club
  • Ansigtsmaling ved studerende fra SOSU-skolen
  • Lav popcorn over bål sammen med pigespejderne
  • Kravl op i en stor brandbil fra Sydvestjysk Brandvæsen, prøv brandmændenes uniformer og sprøjt med vand
  • Teatermagi for hele familien med Kulturskolen: Slå jer løs og udforsk teatrets magi med spændende rekvisitter, finurlige hatte og smukke kostumer.
  • Prøv forhindringsbanen i SEPEs Puls Parken – præmier trækkes kl. 15, 16 og 17
  • Test dine evner i padel eller deltag i flexfodboldturnering i Puls Parken

Læs mere om Familiedagen her

Foto: Esbjerg Kommune